Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2008.619.ØLR

En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 pct.) af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter LL § 16 A. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Landsretten lagde navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.

Byretsdomme

SKM2010.452.BR

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt en hovedanpartshaver havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori denne ifølge formelle registreringer ejede 50 pct. af anparterne. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som fordi myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. LL § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50 pct af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.164.LSR

En mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt skattemæssig virkning.

Landsskatteretten udtalte, at efter praksis anses en endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling. Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der udloddes fra selskabet.

SKM 2003.282 LSR

Et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab ansås for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte men skulle indgå i opgørelsen af selskabets gevinst ved aktieafståelsen.

SKAT

TfS 1999, 257 LR

Et udenlandsk selskab foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession jf. FUL § 15 b. Skattemyndighederne fandt ikke, at transaktionen havde karakter af en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Skattemyndighederne fandt, at den vederlagsfri overdragelse af aktierne til aktionærerne, skulle sidestilles med udlodning af udbytte jf. LL § 16 A.

TfS 1991, 467 LR

Ligningsrådet udtalte, at vederlagsfri overdragelse af et selskabs egne aktier til aktionærerne i samme forhold som aktiekapitalbesiddelsen måtte sidestilles med en fondsaktieudvidelse uden skattemæssige konsekvenser. Hvis overdragelsen skete i et andet forhold end aktiekapitalbesiddelsen, kunne det ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.259.HR

Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afviklingsudlodning til foreningens medlemmer var skattepligtig efter SL § 4. De enkelte medlemmer havde ikke noget retskrav på, at formuen ved opløsning skulle fordeles blandt medlemmerne, og de havde derfor ikke andelsret til formuen. LL § 16 A kunne derfor ikke finde anvendelse.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.29.HR

Et selskab havde givet en gave til en mission. Foreningen var godkendt efter LL § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde missionen, blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte

Tidligere SKM2007.539.ØLR

SKM2008.384.HR

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der var ejet af hovedaktionæren. Selskabet drev virksomhed med autolakering og havde afholdt udgift til etablering af et "slusebad", der næsten kun anvendes i autolakeringsvirksomheder. Ejendommen blev anset for værdiforøget og værdiforøgelsen blev anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte

Dissens. Et mindretal fandt, at ejendommen ikke var tilført en varig værdiforøgelse, da "slusebadet" kun var en værdiforøgelse for en autolakeringsvirksomhed.

SKM2008.106HR

Et selskabs erhvervelse af et fly blev ikke anset for at være i selskabets erhvervsmæssige interesse. Erhvervelsen måtte anses for sket i eneanpartshaverens private interesse. Underskud ved drift af flyet blev anset for maskeret udlodning til eneanpartshaveren, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag. Maskeret udbytte

SKM2006.429.HR

En række krediteringer på en mellemregningskonto mellem et selskab og dets direktør blev anset for reelt at være omsætning, som skulle have været bogført i selskabet. Direktøren var samlevende med selskabets anpartshaver. Uanset at mellemregningskontoen tilhørte direktøren, så var hele dispositionskompetencen over selskabet overladt til direktøren af anpartshaveren, og beløbene på kontiene blev derfor anset for at have passeret anpartshaverens økonomi. Anpartshaveren var derfor med rette beskattet af maskeret udlodning. Maskeret udbytte.

SKM2004.106.HR

Krydsende udlodninger mellem kontrollerede selskaber. Sagsøgeren og en samarbejdspartner foretog krydsende lige store udlodninger fra deres selskaber til et selskab ejet af sagsøgerens hustru og til et selskab ejet af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at udbetalingerne var uden driftsmæssig begrundelse. Betalingen til hustruens selskab var en vilkårlig overførsel, som måtte anses for betinget af sagsøgerens ejerforhold til det udbetalende selskab. Beløbet måtte derfor anses for skattepligtig udbyttebetaling til sagsøgeren. Maskeret udbytte.

SKM2002.452.HR

Sikkerhedsstillelse for et søsterselskab anset for sket i selskabets egen interesse ud fra sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Selskabet kunne derfor få fradrag for tab på fordring i søsterselskabet, og hovedaktionæren skulle ikke beskattes af maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 728 HRD

Gave ydet fra et selskab til et aktieselskab, der drev professionel fodbold blev anset for maskeret udbytte til hovedaktionæren, da de blev anset for givet ud fra hovedaktionærens personlige ideelle interesse. Hovedaktionæren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i det modtagende selskab, der blev anset for at være erhvervsdrivende og ikke almennyttig. Selskabet, der havde ydet gaven, havde ikke taget fradrag for udgiften og havde heller ikke udarbejdet sponsorkontrakt eller lignende. Gavebeløbet blev anset for en skattepligtig udlodning fra selskabet til hovedaktionæren, der blev beskattet af beløbet. Maskeret udbytte.

TfS 1998, 484 HRD

Sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter blev ikke anset for fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, men i stedet som yderligere løn til hovedaktionæren. Selskabet drev elektronikvirksomhed. Datteren var ejer af en hest og selskabet ydede i en 5-årig periode økonomisk støtte til stævnedeltagelse, udstyr mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem støtten og selskabets virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget.

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte

TfS 1995, 455 HRD

Svarer til TfS 1995, 454 HRD - vedrører et andet af hovedaktionærens selskaber.

TfS 1995, 454 HRD

Løbende ydelser fra et selskab til almenvelgørende institutioner mm., var fradragsberettiget med hjemmel i LL § 12, stk. 3. Det var uden betydning for fradragsretten, om selskabet havde påtaget sig forpligtelserne af hensyn til hovedaktionærens personlige interesser. Selskabet fik derfor fradrag.

Landsretsdomme

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

SKM2008.14.ØLR

På et selskabs mellemregningskonto med hovedanpartshaveren var foretaget kontante hævninger, som ikke kunne dokumenteres anvendt til betaling af selskabets udgifter. Endvidere var det heller ikke dokumenteret, at en mislykket bankoverførsel var returneret til selskabets konto. Selskabet blev drevet af hovedanpartshaverens ægtefælle. Hævningerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

SKM2007.796.ØLR

Et selskab havde fået tilsidesat sit regnskabsgrundlag. Direktøren og eneanpartshaveren var ægtefæller og deres økonomi var ikke adskilt fra selskabets økonomi. Hovedanpartshaveren blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af selskabets betaling af hendes private udgifter. Maskeret udbytte.

SKM2006.189.ØLR

Et selskab havde ydet pengegaver på i alt kr. 112.592 til foreninger, der ikke var godkendt efter LL § 8 A. Landsretten fandt, at gaverne ikke blev givet som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men at gaverne blev givet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og han derfor var den reelle gaveyder. På den baggrund blev sagsøgeren beskattet af værdien af gaverne som maskeret udlodning, jf. LL § 16 A. Landsretten bemærkede, at det forhold, at gaverne var givet i overensstemmelse med "generalklausulerne" i anpartsselskabslovens § 37 og § 35, ikke kunne føre til andet resultat. Maskeret udbytte.

SKM2005.228.ØLR

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Maskeret udbytte.

SKM2003.53.VLR

Selskab afholdt reception i anledning af selskabets 25 års jubilæum og selskabets direktør og hovedaktionærs 50 års fødselsdag. Gæsterne var indbudt særskilt såvel som annoncering i dagspressen. I receptionen, der blev afholdt 10 måneder efter jubilæet og 4 dage før fødselsdagen, deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner. Udgiften til receptionen blev ikke anset for at være klart og entydigt forretningsmæssigt begrundet, og det blev derfor anset for at være yderligere løn til hovedaktionæren. Maskeret udbytte

SKM2001.545.ØLR

Et selskab indbetalte på en pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Selskabets virksomhed bestod i formueadministration. Der var ikke blevet udbetalt vederlag til direktionen. Direktøren kunne ikke opgøre sin arbejdsindsats. Landsretten fandt, at pensionsindbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Det havde ikke indflydelse på vurderingen, at direktøren ikke havde modtaget vederlag i de tidligere år. En skønnet andel af indbetalingerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

TfS 2000, 955 VLD

Et aktieselskab havde gennem en 5-årig periode opsamlet en bankdifference på ca. 90.000 kr., som det ikke var muligt at opspore årsagen til. Uanset at hovedaktionæren havde adgang til at hæve på kontoen, fandt retten det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at differencebeløbet var kommet hovedaktionæren personligt til gode. Beløbet kunne derfor ikke anses for maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 805 VLD

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der tilhørte hovedaktionæren. Ejendommen ansås for forbedret og værdien heraf blev anset for maskeret udlodning til aktionæren, da forbedringerne tilfaldt ham ved lejemålets ophør. Grundet det bestående interessefællesskab mellem aktionær og selskab blev udlodningen anset for sket allerede ved afholdelse af udgiften til ombygningen i stedet for ved lejemålets ophør. Maskeret udbytte.

TfS 1993, 362 VLD

Bådudlejning blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab. Selskabets finansiering af båddriften anså retten for sket i hovedaktionærens interesse. Underskuddet blev karakteriseret som maskeret udlodning, der skulle beskattes hos hovedaktionæren. Maskeret udbytte

TfS 1991, 389 VLD

En hundekennel blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab, hvor der også blev drevet speciallægepraksis. Selskabets finansiering af hundekennelen blev anset for yderligere løn til hovedaktionæren, som blev beskattet heraf. Maskeret udbytte.

TfS 1989, 451 ØLD

Et selskab afholdt rejseudgifter for hovedaktionæren og dennes ægtefælle, som begge var ansat i virksomheden. En rejse til Tyskland blev anset for erhvervsmæssig, hvorimod en rejse til fjernøsten havde haft et ikke uvæsentligt islæt af turistmæssig karakter, og blev derfor karakteriseret som en privat rejse. Rejseudgifterne til fjernøsten måtte derfor anses for et løntillæg fra selskabet. Maskeret udbytte.

TfS 1985, 401 VLD

Støtte til en rideklub blev af selskabet anset for en fradragsberettiget reklameudgift. Selskabets hovedaktionær var formand for rideklubben. En mindre andel af udgiften fik selskabet fradrag for som reklameudgift. Hovedparten af udgiften blev anset for afholdt i hovedaktionærens interesse, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag for denne andel.

Byretsdomme

SKM2009.625.BR

Et selskab havde anvendt arealet i kælderen i hovedanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt. Spørgsmålet i sagen var, størrelsen af den betalte leje. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for fradrag i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, påhvilede selskabet, og at bevisbyrden var skærpet, da udgifterne knyttede sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter. Maskeret udbytte.

SKM2007.823.BR

Selskab afholdt udgift til reception i anledning af direktør og hovedaktionærs 60 års fødselsdag. Formålet med receptionen var ifølge hovedaktionæren at offentliggøre et forestående generationsskifte. Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at udgiften har karakter af en driftsomkostning. Generationsskiftet var ikke nævnt i annoncerne til receptionen og først ca. 3 år senere kunne man på virksomhedens hjemmeside læse om generationsskifte. Selskabet blev nægtet fradrag for den afholdte udgift, som blev anset for udlodning til hovedaktionæren efter LL § 16 A. Maskeret udbytte.

SKM2007.811.BR

Vestre Landsret har efterfølgende taget stilling til spørgsmål om fradrag for udgift til revisorbistand, se SKM2008.941.VLR

Landsskatteretskendelser

SKM2005.129.LSR

Et selskab havde ydet gaver til foreninger mv. godkendt efter LL § 8 A. Selskabet var berettiget til fradrag for gavebeløbene inden for 5.000 kr. grænsen. Beløb ydet ud over denne grænse ansås vedrørende den ene af gavemodtagerne for maskeret udlodning for hovedaktionæren, idet beløbene til denne gavemodtager ansås for ydet ud fra hovedaktionærens personlige ideelle interesse. Maskeret udbytte.

SKM2001.248.LSR

Overførsel af pengebeløb mellem to søsterselskaber blev ikke anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Hovedaktionæren ejede et overskudsgivende selskab. Han købte et underskudsselskab, som fik tilført pengebeløb fra det overskudsgivende selskab, uden at yde nogen modydelse herfor. Hovedaktionæren blev anset for ikke at have realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, da han ejede hele aktiekapitalen i begge selskaber og da det overførte beløb er medgået i begge selskabers opgørelser af den skattepligtige indkomst.

TfS 1998, 10 LSR

Direktør og eneaktionær totalskadede i beruset tilstand selskabets bil, som han havde stillet til rådighed. Forsikringen udbetalte ikke erstatning. Tabet blev anset for maskeret udlodning, da selskabet ikke krævede erstatning af aktionæren. Maskeret udbytte.

LSRM 1974, 981 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet.

SKAT

SKM2011.95.SR

Skatterådet bekræftede, at en gave fra et selskab til hhv. en forening og en golfklub, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Ingen af de modtagne foreninger var godkendt efter LL § 8 A. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at da selskabet ikke fratrak gaverne i sin skattepligtige indkomst, vil det ikke have skattemæssige konsekvenser for selskabet. Ikke maskeret udbytte.

SKM2010.467.SR

Skatterådet fandt, at hovedaktionæren i to selskaber ikke ville blive personlig skattepligtig i form af maskeret udbytte, af gaver som blev ydet fra selskaberne til en fond. Fondens formål var hovedsagelig af almennyttig/almenvelgørende karakter, og gaverne blev ikke ydet som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesser

SKM2007.176.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne yde en gave til en fond, uden at dette fik skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1994, 111 LR

Aktionærer og medlemmer af 3 pensionskasser havde adgang til ferielejligheder ejet af et datterselskab og havde endvidere mulighed for at bytte adgangen til ferielejlighederne til ferielejligheder ejet af andre. Brug af lejlighederne blev ikke beskattet som maskeret udlodning, da der via rettighedsbevis betales fuld markedspris. Ikke maskeret udbytte.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1984, 148 HRD

Et selskab udbetalte en årlig pristalsreguleret pension til selskabets direktør og hovedaktionær. Ved aftalens indgåelse var direktøren 79 år og han fratrådte samtidig eller kort efter den daglige ledelse i selskabet. Ordningen var ikke led i en almindelig pensionsordning for selskabets ansatte. Retten anså pensionen for udbytte i sin helhed, og selskabet var derfor ikke berettiget til fradrag udbetalingerne som driftsomkostning efter SL § 6a eller som underholdsydelse efter dagældende LL § 14 stk. 2 (nu LL § 12). Maskeret udbytte.

U.1975.215H

Et aktieselskabs direktør og hovedaktionær havde ladet sig udbetale løn af en sådan størrelsesorden, at SKAT havde anset det for at indeholde maskeret udbytte. Højesteret fandt, at der i den konkrete situation med meget betydelige lønstigninger kunne være en forhåndsformodning for maskeret udbytte. Men direktørens personlige indsats havde været i høj grad afgørende for selskabets udvikling og indtjening og kapitalinteresserne i selskaber var tilgodeset ved det deklarerede udbytte og henlæggelser. Højesteret fandt derfor, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hovedaktionærens vederlag indeholdt udbytte. Ikke maskeret udbytte.

Eskofot-dommen er bl.a.kommenteret i UfR 1975B, 382

U.1963.970H

Et aktieselskab udbetalte tantieme til dets to direktører - far og søn -, der også var selskabets aktionærer. Der var også udbetalt løn, bestyrelseshonorar og aktieudbytte til de to direktører. Udbytte var deklareret med 6 pct. Landsretten fandt, at en andel af tantiemen rettelig måtte anses for udbytte. Landsretten lagde vægt på, at hovedaktionæren havde den afgørende indflydelse, og at der var blevet beslaglagt en væsentlig større andel af årets overskud end normalt i et almindeligt aktieselskab. Maskeret udbytte.

Nopi-dommen

Landsretsdomme

SKM2009.603.ØLR

Et selskab kunne ikke fratrække pensionsindbetalinger til hovedaktionæren. Landsretten lagde vægt på, at hovedparten af det arbejde, som hovedaktionæren var blevet vederlagt for, havde bestået i forhandlinger om salg af et datterselskab. Herefter fandt landsretten det ikke godtgjort, at der havde været en driftsmæssig begrundelse for indbetalingen af pension til hovedaktionæren, hvorfor indbetalingen ikke var fradragsberettiget for selskabet. De af selskabet yderligere indbetalte pensionsindskud anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A. Maskeret udbytte.

SKM2003.70.ØLR

Et selskabs udbetaling af bestyrelseshonorar blev delvist anset for at være maskeret udlodning til aktionærerne. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der var indgået aftale mellem interesseforbundne parter. Der blev endvidere lagt vægt på en sagkyndig bedømmelse af, hvad der kan forventes udbetalt som bestyrelseshonorar, når arbejdet primært bestod af formueadministration. Til brug herfor indhentede skønsmændene tilbud fra 3 pengeinstitutter om, hvad formueadministrationen ville have kostet disse. Maskeret udbytte.

SKM2001.545.ØLR

Et selskab indbetalte på en pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Selskabets virksomhed bestod i formueadministration. Der var ikke blevet udbetalt vederlag til direktionen. Direktøren kunne ikke opgøre sin arbejdsindsats. Landsretten fandt, at pensionsindbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Det havde ikke indflydelse på vurderingen, at direktøren ikke havde modtaget vederlag i de tidligere år. En skønnet andel af indbetalingerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

TfS 1994, 211 VLD

Et selskab, der drev tandlægevirksomhed, udbetalte løn til hovedanpartshaverens 3 børn. Det yngste af børnene modtog et fast månedligt beløb, mens de to andre børn fik udbetalt løn på grundlag af dagsedler. Dagsedlerne var fejlbehæftede og der var ikke ført regnskab eller kontrol med det yngste barns arbejde. På grund af den nære tilknytning mellem arbejdsgiver og lønmodtagere måtte der stilles særlige dokumentationskrav for de udbetalte beløb. Retten fandt derfor, at det var med rette, at der var udøvet skøn over den fradragsberettigede lønudgift til børnene. Den skønsmæssige reduktion af børnenes løn var derefter anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

TfS 1989, 488 VLD

Et anpartsselskab havde udbetalt løn og tantieme til hovedanpartshaveren (direktør), der oversteg, hvad der kunne forventes i et selskab uden personsammenfald mellem kapitalejer og direktør. Der var henset til stigningen i aflønningen sammenholdt med tidligere år og selskabets indtjening og kapital. Selskabet havde aldrig udbetalt udbytte og oplysninger om direktørens arbejdsindsats var ikke underbygget. En andel af lønnen var herefter anset for maskeret udbytte. Maskeret udbytte.

U.1975.881Ø

Et selskab havde i en direktionskontrakt forpligtet sig til at yde pension til de to direktører og hovedaktionærer. Ved deres død skulle enkerne modtage pensionsydelsen. Aftalen var uopsigelig fra selskabets side, men kunne opsiges af de to direktører. Pensionen blev beregnet som 33 1/3 pct. af årets overskud. Den ene direktør døde, enken solgte aktieposten og modtog pensionsydelse i henhold til kontrakten. Selskabet ønskede fradrag for udgiften, da udbetalingen ikke var til en aktionær. Landsretten fandt, at der var tale om udbyttebetaling uanset det nuværende ejerforhold til aktierne. Aftalen om pensionsydelse blev indgået på et tidspunkt, hvor enkens ægtefælle havde betydelig aktionærindflydelse i selskabet. Maskeret udbytte.

U.1973.852V

Et selskab fik medhold i, at hele udbetalingen til direktør og aktionæren var at anse for lønudbetaling og ikke delvis maskeret udbytte. Udbetalingen var rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen og der var ikke grundlag for at fastslå, at en større andel end normalt af årets udbytte var beslaglagt til ydelser til direktøren. Ikke maskeret udbytte.

SKDM 1973, 115 ØLD

Et selskab tog fradrag for udbetaling af efterløn til en tidligere direktør og aktionær efter dennes fratræden pga. sygdom. Da direktøren ikke er omfattet af funktionærloven, og da der heller ikke var lignende ordninger for andre ansatte i selskabet, godkendte landsretten ikke fradrag for udgiften, der i stedet blev anset for udbetaling af udbytte. Maskeret udbytte.

Byretsdomme

SKM2008.219BR

Et selskab drev handel med kolonial en gros. Selskabet havde udbetalt løn til hovedanpartshaverens 4 børn. Henset til interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og børnene, blev det ikke anset for godtgjort, at lønudbetalingerne blev modsvaret af arbejde udført af børnene. Der var ikke ført fornøden kontrol med arbejdet, og det var ikke tilstrækkeligt beskrevet mht. karakter, periode og løn. Lønnen indgik på en konto, som stod i hovedanpartshaverens navn og udbetalingerne begyndte samtidig med en lønnedgang hos hovedanpartshaveren. Udbetalingerne til børnene blev anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.277.LSR

Et selskab blev ikke anset for at være rette indkomstmodtager af konsulenthonorarer, der i stedet blev anset for at være oppebåret af hovedanpartshaveren. Landsskatteretten fandt herefter, at hovedanpartshaverens hustru ikke kunne have oppebåret løn fra selskabet, da selskabet efterfølgende ingen aktivitet havde. Beløbet blev derfor anset som udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

Anket

TfS 1991, 412 LSR

Et aktieselskab havde afhændet de hidtidigt drevne forretninger, hvorefter hovedaktionærens (direktørens) arbejde for selskabet havde bestået i inddrivelse af debitorer og i at skaffe nye aktiviteter til selskabet. SKAT havde anset en del af lønnen for maskeret udbytte, idet arbejdsindsatsen ikke blev anset for at svare til den udbetalte gage. En udmeldt syn- og skønsmand udtalte, at den aftalte løn måtte anses for at svare til stillingens markedsværdi. Der var herefter ikke grundlag for at fastholde maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1989, 479 LSR

Et selskab havde aflønnet dets direktør og hovedaktionær med kontant vederlag og årlige indbetalinger på en rateforsikring, der var ca. 8 gange større end det kontante vederlag. Der var enighed om, at den samlede aflønning ikke havde oversteget en rimelig aflønning for direktørens indsats, og der var derfor ikke grundlag for at statuere maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalen var et udslag af interessesammenfald, og hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af de årlige indbetalinger mod et fradrag efter PBL § 18. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1988, 672 LSR

Et anpartsselskab udbetalte pension til en direktør, der var fratrådt pga. sygdom. Direktøren ejede sammen med sin familie 22 pct. af selskabskapitalen. Han kunne derfor ikke anses for hovedaktionær, og udbetalingerne kunne ikke anses for maskeret udlodning til den fratrådte direktør. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1988, 250 LSR

Et anpartsselskab ønskede at foretage kapitalindskud som led i en pensionsordning mellem selskabet og dets direktør og eneanpartshaver og dennes hustru, som også var ansat i selskabet. Fradrag blev nægtet, da selskabets kapitalinteresser ikke blev anset for tilgodeset. Selskabet havde aldrig deklareret udbytte. Landsskatteretten fandt, at selskabets kapitalinteresser var tilgodeset ved henlæggelser i selskabet. Henset til parrets arbejdsindsats og lønnens størrelse burde en løbende ydelse til en pensionsordning af en størrelse, der modsvarede engangsindbetalingerne have været godkendt. Selskabet kunne derfor få fradrag for engangsindbetalingerne og parret skulle ikke beskattes af indbetalingerne som udbytte. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1985, 311 LSR

Et anpartsselskab var ligeligt ejet af de to direktører i selskabet. Den ene af direktørerne fratrådte sin stilling og solgte samtidig sine anparter til den anden anpartshaver. Ved fratrædelsen fik han 75.000 kr., som landsskatteretten anså for at være løn i opsigelsesperioden. Direktøren havde selv anset beløbet for erstatning for øjeblikkelig fratræden, idet der ikke var oprettet nogen ansættelseskontakt mellem parterne.

LSRM 1983, 91 LSR

Et selskab drev investeringsvirksomhed. Hovedanpartshaverens søn var direktør i selskabet. Selskabet havde fået reduceret fradrag for udbetalt bestyrelseshonorar og løn til hovedanpartshaverens børn, idet vederlaget ikke blev anset for rimeligt i forhold til arbejdsindsatsen. Differencen blev anset for gaveydelse til børnene, der var ydet i kraft af hovedanpartshaverens indflydelse. Beløbet blev derfor anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

LSRM 1981,13 LSR

Et selskab udbetalte pension til selskabets tidligere hovedaktionær. Hovedaktionæren var enke efter selskabets stifter og direktør. Efter hans død havde hun modtaget pension og det fortsatte efter hun havde afhændet aktierne, idet det var en del af overdragelsesaftalen. Efter Landsskatterettens opfattelse havde de to aktieerhververe som en del af anskaffelsessummen for aktierne erlagt et beløb svarende til kapitalværdien af ydelserne til den tidligere hovedaktionær. De årlige afdrag blev udredt af selskabet og måtte derfor anses for maskeret udlodning til aktieerhververne. Selskabet fik derfor ikke fradrag for pensionsydelsen. Maskeret udbytte.

SKAT

TfS 1994, 188 LR

Et selskabs engangsindskud på hovedanpartshaverens pensionsordning var fradragsberettiget, da lønnen over en årrække levnede plads til fradrag for en løbende ydelse, der modsvarede engangsindskuddet. Ikke maskeret udbytte.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.85.HR

Et selskab havde ubestridt udeholdte indtægter fra salg af biler. Det måtte påhvile den daværende hovedanpartshaver i selskabet, at godtgøre, at de udeholdte indtægter ikke var tilgået ham eller at købesummerne for bilerne ikke havde belastet selskabet. Hovedanpartshaveren kunne ikke løfte bevisbyrden og den udeholdte indtægt blev derfor anset for maskeret udlodning til ham. Maskeret udbytte.

SKM2006.429.HR

Et selskabs mellemregningskonto med dets direktør blev anset for at indeholde udeholdt omsætning. Direktøren var samlevende med selskabets ejer. Anpartshaveren var af myndighederne blevet beskattet af de omhandlede krediteringer som maskeret udbytte. Landsretten fandt, uanset at mellemregningskontoen med selskabet havde tilhørt direktøren, var direktøren samlevende med anpartshaveren, der havde overladt hele dispositionskompetencen over selskabet til direktøren, hvorfor det på den baggrund ansås for godtgjort, at de på mellemregningskontoen krediterede beløb havde passeret anpartshaverens økonomi. Maskeret udlodning.

SKM2005.3.4HR

En hovedaktionær blev anset for skattepligtigt af et selskabs vederlagsfrie overdragelse af to malerier til hovedaktionæren og endvidere af nytteværdien af et tredje maleri. De overdragne malerier blev værdiansat til anskaffelsesprisen, som blev anset for maskeret udlodning. Mens nytteværdien af det tredje maleri blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien, som blev beskattet som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

Højesteretsdommen vedrører alene overdragelsen af malerier - se den tilhørende landsretsdom TfS 2000, 720 VLR vedrørende nytteværdien af maleriet.

SKM2001.12.HR

Konsulentvirksomhed var udadtil drevet i et aktieselskab med hovedaktionæren som direktør. Indadtil var virksomheden drevet af aktieselskabet på vegne af et kommanditselskab med aktieselskabet som komplementar og administrationsselskab. Hovedaktionæren var kommanditist med ejerandel på oprindelig 98 pct. og efterfølgende 78 pct., da yderligere 2 kommanditister indtrådte i selskabet. Aktieselskabet og ikke kommanditselskabet blev anset for rette indkomstmodtager af vederlag fra konsulentvirksomheden. Hovedaktionærens overskudsandele fra kommanditselskabet blev derfor anset for yderligere løn og maskeret udlodning fra aktieselskabet. Beløb modtaget fra de indtrådte kommanditister, som var betegnet som goodwill, blev også anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

TfS 1999, 877 HRD

Jagtret og jagtgård tilhørende et selskab blev anset for stillet til rådighed for selskabets aktionærer og direktører, der var far og søn. Faren afkræftede formodningen for, at han havde udnyttet jagtretten og jagtgården i privat øjemed, og han blev derfor ikke beskattet af værdien heraf. Sønnen kunne ikke afkræfte formodningen for privat benyttelse og hans personlige indkomst blev forhøjet med værdi af jagt. Maskeret udbytte.

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

U.1960.535.H

Et selskab, der drev mølleri og korntørreri, udlejede korntørreriet til et af aktionærerne oprettet interessentskab på det vilkår, at korntørreriets driftsudgifter fortsat blev afholdt af selskabet, mens interessentskabet betalte en omsætningsbestemt leje. Højesteret fastslog, at udlejningen efter lejekontraktens indhold ikke kunne antages at have haft en forretningsmæssig baggrund, bl.a. fordi der ikke bestod nogen driftsmæssig risiko for interessentskabet. Derimod fandtes selskabet ved den foretagne disposition at have tilvejebragt en ordning, hvorved aktionærerne årligt fik et særligt udbytte af deres aktier ud over det deklarerede i form af interessentskabets overskud. Interessentskabets overskud måtte derefter medregnes til selskabets indkomst.

Havnemølledommen

Landsretsdomme

SKM2010.623.VLR

En hovedanpartshaver blev udbyttebeskattet efter LL § 16 A af beløb, som dennes kæreste, i sin egenskab af direktør havde tilegnet sig i hovedanpartshaverens to selskaber. Retten fremhævede, at anpartshaveren havde overladt hele dispositionsretten i selskaberne uden kontrol til sin kæreste. På den baggrund tiltrådte landsretten byrettens konklusion om, at de midler, som tilgik kæresten, måtte anses for at have passeret anpartshaverens økonomi som udbytte.

SKM2009.262.VLR

Ejeren af et selskab blev beskattet af et beløb, som direktøren af selskabet (ejerens tidligere ægtemand) havde oppebåret i selskabets navn ved siden af selskabets selvangivne omsætning. Retten fandt, at den udeholdte omsætning i realiteten måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi, hvorfor hun skulle beskattes i medfør af LL § 16 a, stk. 1. Retten tillagde det vægt, at ejeren uden kontrol havde overladt dispositionsretten til direktøren, ligesom hun ikke havde foretaget sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet. Maskeret udbytte.

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

SKM2008.619.ØLR

Et anpartsselskab var ejet ligeligt af de to anpartshavere. Den ene anpartshaver T havde hævet udholdte indtægter uden om selskabet og den anden anpartshaver S. Skattemyndighederne havde anset den anden anpartshaver S for skattepligtig af maskeret udbytte svarende til halvdelen af den udeholdte omsætning. Landsretten bemærkede, at det omhandlede beløb tilkom selskabets virksomhed, og blev modtaget uden om selskabet. Landsretten tiltrådte, at dette havde karakter af udlodning af udbytte af skattepligtig indkomst efterLL § 16 A, stk. 1. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Herved lagde landsretten navnlig vægt på, at S' forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod T. Maskeret udbytte.

SKM2003.126.ØLR

Direktør og hovedaktionær anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Virksomheden blev drevet fra hovedaktionærens private adresse. Hovedaktionæren måtte derfor anses for at have rådighed over selskabets motorcykel. Der blev fremlagt et kørselsregnskab udarbejdet 1½ år efter kørslerne havde fundet sted. Det var udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten fandt, at regnskabet ikke kunne tillægges bevismæssig betydning. Nogle vidner kunne endvidere kun delvist understøtte hovedaktionærens forklaring om brug af motorcyklen. Hovedaktionæren blev derfor anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Værdien skulle ansættes til markedsværdi efter LL § 16 stk. 3. Maskeret udbytte.

SKM2003.89.ØLR

Eneanpartshaver og eneste ansatte i selskab skattepligtig efter LL § 16 stk. 1-4 af værdi af fri telefon og fri bil, da han ikke kunne godtgøre, at de ikke er anvendt privat. Værdien af fri telefon ansat til kr. 3.000 i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger, og værdi af fri bil ansat efter LL § 16 stk.4. Værdien skattepligtig som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

TfS 1999, 514 VLD

Et selskabs indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet på grund af mangelfuldt regnskab og manglende effektive kasseafstemninger. Den skønnede udeholdte omsætning blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, og fandt endvidere ikke grundlag for at anse forhøjelsen af indtægterne for yderligere løn til hovedanpartshaveren, idet den allerede hævede løn i selskabet sammenlagt med forhøjelsen af selskabets indkomst ikke kunne anses som sædvanligt vederlag for den pågældende stilling og arbejdsindsats. Maskeret udbytte.

TfS 1998, 155 VLD

Udvikling og drift af en sejlbåd var fratrukket som reklame/sponsorudgift i et selskab, der drev virksomhed med projektering og installation af ventilationsanlæg. Hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand og han havde været med til at bygge båden i sin fritid. Båden fik navn efter selskabet og der blev også indstiftet en årlig kapsejlads med selskabets navn. Hovedaktionæren sejlede ikke selv med båden, men var med på land ved kapsejladser og varetog kontakten til pressen. Hovedaktionæren fik medhold i, at hele udgiften til båden var driftsmæssig begrundet og at han ikke skulle beskattes af en andel af det som yderligere løn fra selskabet. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1996, 678 VLD

Et anpartsselskab var ejet af to brødre med 50 pct. af anparterne til hver. Selskabets regnskab var mangelfuldt og blev tilsidesat, hvorefter der blev skønnet over ikke-indtægtsført omsætning. Landsretten tiltrådte, at denne meromsætning var anset som skattepligtig indkomst for de to brødre med halvdelen til hver som yderligere løn. Maskeret udbytte.

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven. Maskeret udbytte.

TfS 1996, 871 LSR

Travhestehold i et selskab, der drev herreekviperingsforretning. Et selskab drev to herreekviperingsforretninger. Selskabets hovedaktionær havde et mindre landbrug, hvorfra han drev en travstald. Selskabet havde købt 2 heste af hovedaktionæren og 1 hest fra en anden opdrætter. Hestene bar navnet på den forretningskæde selskabet var tilknyttet og der blev kørt løb med navn og logo. Selskabets udgifter til travhesteholdet blev anset for at være afholdt både i hovedaktionærens private interesse og i reklameøjemed. Udgifterne blev skønsmæssigt fordelt med 50 pct. til hvert formål. Halvdelen af udgifterne blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren og han blev samtidig også beskattet af værdi af travheste til rådighed. Maskeret udbytte.

TfS 1995, 473 LSR

Del af hovedbygningen på et gods blev beboet af hovedaktionæren, der havde bopælspligt på ejendommen. Selvangivet værdi af fri bolig og varme blev forhøjet til skønnet objektiv udlejningsværdi. Ansættelse efter satserne for Statens tjenesteboliger eller efter lejeværdireglerne for ejerboliger blev afvist, da hovedaktionæren for det første havde det fulde herredømme over hovedbygningens indretning og for det andet da han ikke var ejer af boligen. Ejendommen blev opvarmet med halm bjerget på ejendommen. Ejere af landbrugsejendomme bliver ikke beskattet heraf, men hovedaktionæren var ikke ejer, og værdien af varmen blev fastsat efter den mængde fyringsolie, der ville medgå til opvarmning af boligen. Maskeret udbytte.

LSRM 1978, 125 LSR (LSR1978-4-423)

Kunstværker og antikviteter tilhørende et selskab blev delvist opbevaret i hovedanpartshaverens hjem. Hovedanpartshaveren blev anset for skattepligtig af brugsværdien, som blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien under henvisning til § 3, nr. 5, i finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift. Maskeret udbytte.

LSRM 1974, 981 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet. Maskeret udbytte.

SKAT

SKM2009.291.SR

Skatterådet fandt, at spørger bliver beskattet af fri bil i hele perioden, hvor bilen - uanset forsikringsmæssige forhold - er stillet til rådighed, og ikke blot i den periode, hvor bilen anvendes til kørsel.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.558.HR

En hotellejlighed blev anset for stillet til rådighed for et selskabs hovedanpartshaver.

Selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede hotellejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Der blev ikke givet afkald på retten til egen brug. Under disse omstændigheder måtte ferielejligheden herefter anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed.

SKM2008.534.HR

En direktør var via holdingselskab ejer af det selskab, han var direktør i. Han blev anset for at have fri bil stillet til rådighed hele året. Han havde tidligere haft fri bil hele året, men efter virksomhedens udskiftning af firmabilen til en nyere BMW, havde han alene oplyst at have bil til rådighed i sommermånederne. Selv om bilen ikke holdt parkeret ved direktørens bopæl fandt retten, at direktøren måtte afkræfte formodningen for at have fri bil til rådighed. Retten fandt, at direktøren ikke kunne afkræfte formodningen, selv om der var ført kørebog. Kørebogen var mangelfuld og kunne efter rettens opfattelse ikke dokumentere, at bilen ikke var anvendt privat.

Beskatning af fri bil

Se også

SKM2005.138.HR

SKM2005.103.ØLR

SKM2003.154.ØLR

SKM2002.206.VLR

SKM2008.731.BR

SKM2005.219.HR

Beskatning af fri lystbåd og sejlertøj. To brødre ejede hver 50 pct. af et produktionsselskab, som de også begge to var direktører i. Selskabet havde købt en lystbåd. En af de ansatte købte efterfølgende 1/3 af båden. Båden blev anvendt til 4 personaleudflugter af 1 dags varighed og i ca. 3 uger af den ansatte medejer af båden. Brødrene blev anset for at have rådighed over båden i resten af året. Den skattepligtige værdi af råderetten skulle opgøres, i forhold til hvordan brødrene måtte antages at have fordelt råderetsperioderne imellem sig. Selskabet havde også afholdt udgift til sejlertøj, der lå i båden til brug ved sejladser. Udgiften blev anset for maskeret udlodning.

Beskatning af fri båd

Se også

SKM2008.20.SR

SKM2002.115.LR

SKM2003.336.HR

Direktør og hovedanpartshaver blev ikke anset for at have fri bil til rådighed, da han ved hjælp af kørselsregnskab kunne afkræfte formodningen for at have fri bil til rådighed, selv om selskabets og hans private adresse var sammenfaldende.

Landsretsdomme

SKM2009.247.VLR

Skatteministeriet fik medhold i, at sagsøgeren skulle beskattes af maskeret udlodning ved udlejning af lejligheder fra sagsøgerens selskab til sagsøgerens børn. Udlejningen skete til markedslejen, men landsretten fastslog, at værdien af godet skulle ansættes efter beregningsreglerne i LL § 16, stk. 9, og at markedslejen var uden betydning. Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke var sket som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet, og sagsøgeren blev derfor beskattet af differencen mellem den beregnede værdi efter ligningslovens regler og den faktisk betalte leje.

SKM2009.93.ØLR

En hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed fra selskabet, der fungerede som holdingselskab for et driftsselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren beliggende ved selskabets erhvervsejendom. Holdingselskabet havde lejet lejligheden ud til driftsselskabet til repræsentative formål til en leje væsentligt under markedslejen. Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende LL § 16 A, stk. 10, jf.§ 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes, ligesom der også var grundlag for at lejefiksere selskabet efter LL § 2.

SKM2008.950.VLR

Et revisionsselskab havde købt et sommerhus, som blev anset for at være til rådighed for hovedaktionæren efter formodningsreglen i LL § 16 stk. 5. Uanset at sommerhuset var overgivet til udlejning hele året gennem et udlejningsbureau, blev hovedaktionæren ikke anset for at have fraskrevet sig retten til at råde over det. Hovedaktionæren kunne heller ikke på anden vis sandsynliggøre, at hun ikke havde anvendt huset privat.

SKM2003.89.ØLR

Eneanpartshaver og eneste ansatte i selskab skattepligtig af værdi af fri telefon og fri bil, da han ikke kunne godtgøre, at de ikke er anvendt privat.

SKM2003.126.ØLR

Direktør og hovedaktionær anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Virksomheden blev drevet fra hovedaktionærens private adresse. Hovedaktionæren måtte derfor anses for at have rådighed over selskabets motorcykel. Der blev fremlagt et kørselsregnskab udarbejdet 1½ år efter kørslerne havde fundet sted. Det var udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten fandt, at regnskabet ikke kunne tillægges bevismæssig betydning. Nogle vidner kunne endvidere kun delvist understøtte hovedaktionærens forklaring om brug af motorcyklen. Hovedaktionæren blev derfor anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Værdien skulle ansættes til markedsværdi efter LL § 16 stk. 3.

Byretsdomme

SKM2010.831.BR

En hovedaktionær blev anset for at have fået en ejendom stillet til rådighed af sit selskab. Det er efter forarbejderne ikke et krav, at hovedaktionæren selv benytter boligen, og det forhold, at sagsøgeren i perioden var tilmeldt folkeregistret på en anden adresse, bevirker ikke i sig selv, at sagsøgeren ikke skulle beskattes af privat rådighed. Det afgørende var, at hovedaktionæren havde haft rådighed over boligen. Det forhold at ejendommen i den del af perioden havde været sat til salg, kunne ikke i sig selv bevirke, at sagsøgeren ikke skulle beskattes. Salgsbestræbelser kunne ikke i sig selv antages at have begrænset sagsøgeren mulighed for at råde over ejendommen i perioden.

SKM2008.658.BR

Et anpartsselskab stillede en bolig i England vederlagsfrit til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren var ikke ansat i selskabet, modtog heller ikke løn fra selskabet og måtte ifølge sin ansættelseskontrakt med et andet selskab heller ikke have andet job. I kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet, blev hovedaktionæren anset for at have fået stillet en bolig til rådighed uden modydelse. Værdien heraf var derfor maskeret udlodning efter LL § 16 A stk. 1.

Beskatning af bolig i udlandet Se også

SKM2010.1.SR

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven.

SKM2007.903.LSR

Et selskab havde udlejet lejligheder til hovedaktionærens døtre. Hovedaktionæren blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af værdien af døtrenes frie boliger. Værdien blev opgjort efter LL §§ 16 stk.9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9), uanset at der mellem selskabet og de kommunale skattemyndigheder var nået til enighed om en markedsleje, som var lavere. Den skattepligtige værdi kunne imidlertid nedsættes ned døtrenes faktiske betalinger til selskabet for rådigheden over lejlighederne, da de blev anset for at have passeret hovedaktionærens økonomi, idet lejeaftalerne anses for indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

SKM2004.245.LSR

Anpartsselskab stillede en bolig til rådighed for selskabets direktør, der også var dets eneanpartshaver. Direktøren var blevet forhøjet med værdi af fri bolig opgjort som differencen mellem selvangivet værdi og værdi ansat efter LL § 16 stk. 3 og 9. Boligen var en del af en beboelses- og forretningsejendom, hvorfra selskabet drev virksomhed. Ifølge lokalplanen måtte beboelsen kun anvendes til bolig af indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignede tilknytning til virksomheden. Eneanpartshaveren kunne ikke påberåbe sig nedslag under hensyntagen til bopælspligt, da lokalplanen alene indeholdt en begrænsning af, hvem der måtte have bopæl på ejendommen.

SKM2004.127.LSR

SKM2002.585.LSR

Selskab indeholdelsespligtig af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktør, der tillige var anpartshaver. Værdi af fri bil skulle beregnes af nyvognspris, selv om selskabet havde solgt bilen og tilbagekøbt den, da den var 3 år gammel. Landsskatteretten så bort fra overdragelsen, da der ikke var nogen forretningsmæssige begrundelser og da klageren var direktør i begge selskaber.

SKAT

SKM2003.181.LR

Motorcykel stillet til privat rådighed for hovedaktionær anset for skattepligtig for hovedaktionær i de perioder, hvor den er lovpligtigt forsikret. Værdien af rådigheden skulle opgøres skønsmæssigt efter LL § 16 stk. 3. Reglerne for værdiansættelse af fri bil i stk. 4 kunne ikke finde anvendelse på motorcyklen.

SKM2001.363.DEP

Beskatning af fri lystbåd - formodningsreglen og rådighedsbegrebet. Formodningsregel i LL § 16 stk. 6, hvorefter en direktør eller ansat hovedaktionær anses for at have rådighed over båden hele året. Undtagelse 1: hvis ansat hovedaktionær m.fl. er ansat i selskab, der producerer både ol. som skal testes ved prøvesejlads. Undtagelse 2: hvis lystbåd stillet til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, hvoraf 8 uger skal ligge i højsæsonen.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1991, 288 ØLD

En hovedaktionærs to selskaber var trådt i solvent likvidation. Hovedaktionæren modtog udbetalinger fra de to selskaber, som han selv anså for aktionærlån. Landsretten anså udbetalingerne for forhåndsudlodning af forventet likvidationsprovenu, som han var indkomstskattepligtig af. Retten henså til, at der ikke var oprettet lånedokumenter og at hovedaktionæren var insolvent uden mulighed for tilbagebetaling af de udbetalte beløb.

Byretsdomme

SKM2009.523.BR

En direktør havde foretaget væsentlige hævninger over mellemregningskontoen med det selskab, hvori han var ansat. Selskabet var 100 pct. ejet af direktørens søn. Retten fandt det ikke godtgjort, at hævningerne over mellemregningskontoen udgjorde et lån fra selskabet. I sin vurdering lagde retten bl.a. vægt på, at direktøren reelt havde haft en ejers råden over selskabet, og at det ikke var godtgjort, at direktørens økonomiske situation muliggjorde en tilbagebetaling af de hævede beløb. Retten stadfæstede derfor skattemyndighedernes afgørelse om, at hævningerne udgjorde yderligere løn. Yderligere løn.

SKM2008.913.BR

En hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskontoen med selskabet blev anset for skattepligtig indkomst for ham (løn) og ikke lån, da det ikke kunne antages, at han var i stand til at tilbagebetale beløbene. Selskabet havde bagudforskudt regnskabsår, og beskatningen af sagsøgeren skulle ske på det tidspunkt, og i det indkomstår, hvor hævningerne var foretaget.

Sagen vedrørte herudover hvornår sagsøgeren skulle beskattes af et modtaget tantiemebeløb. Sagsøgeren havde igennem flere tidligere år løbende foretaget private hævninger på selskabets mellemregningskonto, og den gæld han herved oparbejdede, blev udlignet ved, at det på generalforsamlingen afholdt efter regnskabsårets afslutning blev besluttet, at tildele ham en tantieme, der svarede til gældens størrelse. Retten fandt, bl.a. under hensyn til hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet, at der var erhvervet endelig ret til tantiemen ved regnskabsårets udløb, og ikke først ved den formelle godkendelse på den efterfølgende generalforsamling. Yderligere løn.

SKM2008.840.BR

Skatteministeriet fik medhold i, at sagsøgerens hævninger over kapitalkontoen som kommanditist i et kommanditselskab i realiteten var maskeret udlodning fra moderselskabet, som sagsøgeren var medejer af. Sagsøgeren havde igennem 3 indkomstår, hvor han efter det oplyste havde negativ formue, foretaget store hævninger i kommanditselskabet ud over sin andel af overskud. Kommanditselskabet fik tilført likviditet af moderselskabet i koncernen, der også var ejer af komplementaren i kommanditselskabet. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at midlerne fra moderselskabet indgik i driften af kommanditselskabet og ikke tilgik kommanditisterne personligt, og sagsøgeren blev derfor beskattet af hævningerne over kapitalkontoen som maskeret udbytte.

Landsskatteretskendelser

SKM2008.412.LSR

Et selskabs tilgodehavende på en mellemregningskonto med selskabets hovedaktionær, der af kurator var anset for uerholdeligt i forbindelse med selskabets konkursbehandling, kunne hverken beskattes som maskeret udlodning hos hovedaktionæren eller som kursgevinst. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1997, 641 LSR

Et selskab var under likvidationsbehandling. Selskabets mellemregning med dets eneanpartshaver blev konstateret uerholdelig grundet hans insolvens. En del af mellemregningen blev anset for yderligere løn til eneanpartshaveren, idet han på tidspunktet for hævningerne havde bestridt hvervet som direktør i selskabet, og idet retten anså ham for insolvent allerede på tidspunktet for hævningerne. Den resterende del af mellemregningen var en gældseftergivelse, som under hensyntagen til eneanpartshaverens økonomi måtte anses for skattepligtig som likvidationsprovenu, jfr. LL § 16 A stk. 1. Beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af anparterne i selskabet, jfr. ABL § 1 stk.3. Retten fandt det herefter ikke dokumenteret, at anpartshaveren havde lidt et tab på sine anparter. Yderligere løn.

TfS 1990, 276 LSR

Et anpartsselskab, der var komplementar i et kommanditselskab, og hvis anpartshavere - der var nærtbeslægtede - var kommanditister i kommanditselskabet, havde ladet væsentlige overskud indestå i kommanditselskabet uden forrentning heraf. Anpartsselskabet blev anset for skattepligtig af beregnet rente af disse beløb, for så vidt angik den del af rentebeløbene, der vedrørte kommanditisternes andel af overskudsbeløbene, idet disse rentebeløb blev anset for maskeret udlodning til anpartshaverne. Maskeret udbytte.

SKAT

TfS 1997, 866 LR

Gældsbrev med hovedanpartshaveren som debitor og selskabet som kreditor, Gældsbrev oprettet til delvis berigtigelse af ejendomshandel mellem parterne. Gældsbrevet har ikke pant i den faste ejendom. Gældsbrevet anset for et ulovligt anpartshaverlån (dagældende anpartsselskabslov § 49). Det er uden betydning, at det er et gældsbrev i stedet for et kontant lån, da risikoen for selskabsformuens formindskelse afhænger af anpartshaverens betalingsevne.

Kommenteret i TfS 1997, 943

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1986, 479 LSR

En hovedaktionær havde optaget et lån i selskabet til køb af børsnoterede obligationer fra selskabet. For lånet var der udstedt et gældsbrev, som selskabet nedskrev til kurs 60. Gældsbrevet havde en løbetid på 10 år og blev forrentet med 8 pct Forskellen mellem obligationernes kursværdi og gældsbrevsfordringens kursværdi, blev anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Retten fandt ikke, at det var sandsynliggjort, af hovedaktionæren, at værdien af selskabets fordring på ham havde oversteget kurs 60. Maskeret udlodning.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.153.HR

Et selskab solgte i 2000 en ejendom til hovedaktionærens ægtefælle for kr. 1.550.000. Ejendommens opførelsesomkostninger beløb sig til kr. 3.023.223. Højesteret udtalte, at når et selskab opfører et hus til privat brug for hovedaktionæren, under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, foreligger der en udlodning, med mindre aktionæren godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter ud over hvad et salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Differencen blev anset som maskeret udlodning.

SKM2005.137.HR

Et selskabs faste ejendom blev solgt til hovedanpartshaverens søn. Ejendommen var indtil overdragelsen udlejet til sønnen. Der medvirkede ikke en mægler ved handlen. Ved vurderingen af ejendommens handelsværdi skulle der ikke tages hensyn til lejemålet mellem sønnen og selskabet samt til de omkostninger, der ville have været, hvis ejendommen var blevet solgt til tredje mand. Ejendommen ansås for solgt til underpris. Selskabets indkomst blev forhøjet med forskellen mellem værdien ansat efter syn og skøn og den faktiske handelsværdi. Forskellen blev anset som maskeret udlodning.

SKM2003.385.HR

Skatteyderen var direktør, eneste ansatte og samtidig tegningsberettiget i selskabet. Han foretog alle dispositioner vedrørende selskabet, herunder salget af den faste ejendom, ligesom han på selskabets vegne underskrev transporterklæringen, hvorefter provenuet ved salget af ejendommen skulle udbetales til ham. Der var ikke fremlagt bevis for, at skatteyder ikke var ejer af anparterne samt for at provenuet var videregivet til den påståede anpartshaver. Provenuet fra salget af ejendommen blev betragtet som maskeret udlodning.

TfS 1999, 463 HR

Skatteyderens ægtefælle erhvervede i februar 1988 en erhvervsejendom for 686.000 kr. I april 1989 solgte hun ejendommen til et selskab, hvor skatteyderen var hovedaktionær for 1.048.000 kr. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 1988 udgjorde 670.000 kr. Forskellen mellem salgssummen og den offentlige ejendomsvurdering 378.000 kr. blev anset som maskeret udlodning for skatteyder. Landsret og Højesteret fandt, at overdragelsessummen for ejendommen, var aftalt mellem interesseforbundne parter, og ikke uden videre kunne lægges til grund som den reelle handelsværdi. Maskeret udlodning.

Landsretsdomme

SKM2010.124.ØLR

Et selskab solgte en ejendom til selskabets hovedaktionær til handelsværdien og selvangav på denne baggrund et tab. Spørgsmålet var, om overdragelsessummen i stedet skulle fastsættes til kostprisen. Landsretten fandt på grundlag af en syns- og skønserklæring vedrørende en mangelssag, at de udgifter, som selskabet havde afholdt til nedrivning af den eksisterende ejendom og opførelse af et nyt hus, var afholdt i hovedaktionærens interesse til opfyldelse af dennes private behov. Det var derfor berettiget, at selskabets afståelsessum var korrigeret.

SKM2007.83.ØLR

Et selskab havde to hovedaktionærer. Selskabet erhvervede i 1996 en ejendom, som umiddelbart efter blev udlejet til den ene aktionærs tidligere ægtefælle. Samtidig blev der indgået en køberetsaftale til ejendommen med den tidligere ægtefælle, til en pris der stort set svarende til købsprisen for ejendommen. Aftalerne blev indgået umiddelbart efter skilsmissen. Denne blev udnyttet umiddelbart før den udløb ca. 4 år senere. Landsretten fandt, at da lejeaftalen og køberetsaftalen var indgået umiddelbart efter skilsmissen, var der ikke tale om uafhængige parter. Landsretten fandt, at der var sket et salg til underpris. Handelsværdien blev fastsat til ejendomsvurderingen på overdragelsestidspunktet, og selskabet blev beskattet af fortjenesten. Forskellen blev anset som maskeret udlodning.

SKM2002.466.ØLR

Et selskab solgte en grund til de to hovedaktionærer for 1,8 mio. kr. svarende til seneste ejendomsvurdering. Ca. et år senere solgte hovedaktionærerne grunden videre til tredjemand for 4,5 mio. kr. Tredjemand havde før selskabets salg til de to aktionærer rettet henvendelse til selskabet vedr. et evt. køb af grunden. Landsretten anså det ikke for bevist, at hovedaktionærerne på overdragelsestidspunktet havde haft en i særlig grad underbygget forventning om, at grunden efterfølgende ville kunne overdrages til den senere erhverver til den væsentlig højere købesum. Der forelå ikke maskeret udlodning.

TfS 2001, 64 ØLR

Hovedaktionæren i et selskab ejede en ejendom, som blev anvendt som sommerhus. Ejendommen blev solgt til hovedaktionærens selskab. Købesummen udgjorde kr. 3.700.000. Umiddelbart forud for overdragelsen blev der givet tilladelse til, at ejendommen kunne anvendes til helårsbolig. Skyldrådet besigtigede ejendommen og vurderede handelsprisen til kr. 2.000.000. Ejendommen blev 5 år senere solgt til kr. 3.000.000. Overprisen på 1.700.000 blev anset som maskeret udlodning.

TfS 1999, 805 VL

Et selskab havde afholdt en række ombygningsudgifter på en ejendom tilhørende eneaktionæren. Der var tale om varige forbedringsudgifter. En skønsmæssig andel af ombygningsudgifterne blev anset som maskeret udlodning til eneaktionæren. Konsulenthonorar indtægtsført i selskabet for arbejde udført af eneaktionærens datter blev ikke anset som maskeret udlodning til eneaktionæren. Maskeret udlodning.

TfS 1996, 426 ØLR

Et selskab overdrog ved to skøder af 29.06.1984 to ejendomme til selskabets hovedaktionær. Overtagelsesdatoen var fastsat til 01.01.1984. Landsretten fandt ikke, at der var holdepunktet for at antage, at aftalen om overdragelsen af ejendommene var indgået på et tidspunkt, der lå før skødedatoen. De kontantomregnede købesummer afveg mere end 15 pct. fra kontantejendomsværdien pr. 01.04.1984. Landsretten fandt at differencen mellem og den af Statsdirektoratet fastsatte handelsværdi pr. 29.06.1984, måtte anses som maskeret udlodning.

Beskatningstidspunktet

TfS 1990, 367 ØL

Et anpartsselskab der opførte typehuse, opførte et parcelhus på en grund tilhørende anpartshaverens fraseparerede ægtefælle. I aftalen var der garanteret en bruttoydelse på max. 4.900 kr. På grundlag heraf blev der givet et nedslag i byggeprisen, der medførte at selskabet fik underskud på byggeriet. Selskabets indkomst blev forhøjet med underskuddet. Det samme gjorde eneanpartshaverens fraseparerede hustrus indkomst. Underskuddet blev samtidig beskattet som maskeret udlodning.

Trippelbeskatning

Byretsdomme

SKM2010.477.BR

Overdragelsen af en ejendom fra et selskab til selskabets anpartshavere var sket til underpris, jf. LL § 2. Da køberne havde udøvet en bestemmende indflydelse over selskabet, var bevisbyrden for, at ejendommen var solgt til markedsvilkår, skærpet. Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet denne bevisbyrde. Retten fastslog, at begge køberes andele af differencen mellem den ansatte handelsværdi og den faktisk aftalte overdragelsespris skulle beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A. Maskeret udlodning

SKM2009.472.BR

Et selskab solgte en ejendom til selskabets hovedaktionær til handelsværdien, og selvangav som følge heraf et tab. Byretten ansatte imidlertid overdragelsessummen til kostprisen. Retten lagde til grund, at det fra begyndelsen havde ligget klart, at ejendommen skulle tjene som bolig for hovedaktionæren, at ejendommen, bortset fra et hjemmekontor, ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt, og at erhvervelsen af ejendommen og opførelsen af typehuset ikke var afholdt i selskabets interesse. Retten tiltrådte derfor, at overdragelsen var omfattet af den særlige praksis om overdragelse til kostpris.

Landsskatteretskendelser

SKM2010.285.LSR

Ved selskabets salg til eneanpartshaveren af en ejerlejlighed, der var udlejet til eneanpartshaverens børn, og som var vurderet som "ikke fri", skulle overdragelsessummen fastsættes til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering.

Anket af SKAT

TfS 1996, 512 LSR

En ejendom gennemgik en større ombygning, umiddelbart før den blev overdraget til hovedaktionæren. Landsskatteretten fandt, at ejendommen under disse omstændigheder ikke kunne godkendes overdraget for en værdi, der var mindre end ejendomsværdien + kostprisen for ombygningen. Maskeret udlodning.

TfS 1996, 473 LSR

Et selskab havde i 1985-86 ladet opføre et parcelhus til bolig for hovedaktionæren for 4,45 mio. kr. Ejendommen var ved offentlig ejendomsvurdering pr. 1/1 1994 ansat til 2,6 mio. kr. Hovedaktionæren ønskede at overtage ejendommen til ejendomsvurderingen -15 pct. Ligningsrådet havde ved bindende forhåndsbesked godkendt en overtagelsesværdi på 3,5 mio. kr. (TfS 1994, 852). Under hensyn bl.a. til den tidsmæssige afstand mellem opførelse og salg fandt Landsskatteretten ikke anledning til at fravige de almindelige regler angivet i ligningsvejledningen og godkendte derfor den aftalte overtagelsessum.

SKAT

SKM2003.93.LR

LR blev forespurgt til hvilken pris, et selskab kunne overdrage sin ejendom til hovedaktionæren. Hele ejendommen var udlejet dels til hovedaktionæren dels til et andet selskab ejet af hovedaktionæren, henholdsvis til beboelse og liberalt erhverv. Ejendommen var ikke en typisk udlejningsejendom. Idet lejekontrakterne var indgået mellem interesseforbundne parter, skulle der ses bort fra disse ved vurderingen af handelsværdien. Ejendommen kunne i det konkrete tilfælde overdrages til seneste ejendomsværdi.

SKM2001.74.LR

En hovedaktionær havde et år tidligere overdraget sin ejendom til selskabet for kr. 1.700.000. Selskabet havde afholdt renoveringsudgifter på ejendommen for kr. 3.500.000. Ligningsrådet blev forespurgt om hvorvidt selskabet kunne overdrage ejendommen til hovedanpartshaveren til kr. 2.350.000. Ligningsrådet udtalte, at en overdragelsespris under kostprisen for ejendommen på kr. 5.200.000 ville blive anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Ligningsrådet henså til, at afholdelsen af forbedringsudgifterne og det efterfølgende tilbagesalg til hovedaktionæren, var sket for at varetage hans personlige interesser. Maskeret udlodning.

TfS 1994, 478 LR

Et selskab havde erhvervet en grund, hvorpå der blev opført et enfamiliehus. Huset skulle sælges til hovedanpartshaveren. LR udtalte, at en overdragelsessum der lå under de udgifter, som selskabet havde afholdt til køb af grund, nedrivning af et eksisterende træhus samt opførelsesudgifter for det nye hus, ville blive betragtet som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udlodning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.211.HR

En hovedaktionærs køb af et anpartsselskab fra sit holdingselskab blev anset for sket til underpris, og der var derfor tale om maskeret udlodning. Køberne af anparterne var eneaktionæren og hans bror, og eneaktionæren blev beskattet af hele formuefordelen som maskeret udlodning - også for så vidt angår den del, der var tilfaldet hans bror, idet denne formuefordel havde passeret hans økonomi. Ved ansættelsen af værdien af anparterne var det ikke handelsværdien, men den højere indre værdi, der skulle lægges til grund, eftersom der ikke var et egentligt marked for anparter i et selskab af den omhandlede karakter.

Maskeret udlodning.

SKM2005.65.HR

Skatteyderen købte 90 pct. af aktiekapitalen af et underskudsselskab for kr. 150.000 og videresolgte det samme dag for kr. 2.702.889. Skatteyderen var reelt hovedaktionær i såvel det købende som det sælgende selskab. De resterende 10 pct. af aktierne blev til samme kurser købt og solgt af den person, som reelt ejede de resterende 10 pct. af det selskab, der solgte aktierne til skatteyderen. Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at aktiernes værdi ved købet alene udgjorde kr. 150.000. Retten henviste til, at der forelå et ubestridt interessefællesskab og til den store forskel mellem købs- og salgsprisen. Skatteyderen blev derfor beskattet af maskeret udlodning.

SKM2003.3.HR

Den 10. juni 1994 blev der indgået en overenskomst mellem F ApS, J, K og L om overdragelse af aktierne i et selskab. Overenskomsten blev den 14. juni 1994 forsynet med en tiltrædelsespåtegning fra de hidtidige aktionærer. Retten fandt, at der den 14. juni 1994 var indgået en endelig bindende aftale om aktiesalget, hvorefter F ApS har overdraget 50 pct. af aktierne i selskabet. Retten fandt også at den pr. 15. november 1994 indgåede tillægsaftale til overenskomsten ikke kunne anses for en ophævelse af aftalen af 14. juni 1994. Retten fandt at den i aftalen af 15. november 1994 anførte formidlingsprovision til F ApS, måtte anses for vederlag for overdragelse af 50 pct. af aktierne i selskabet. Beløbet skulle retteligt have været betalt af aktionærerne J, K, og L i selskabet. Beløbet blev anset som en ikke fradragsberettiget udlodning til aktionærerne J, K og L. Maskeret udlodning.

SKM2001.88.HR

Et overskudsselskab blev solgt med en balance på knap 6 mio kr. for en købesum på knap 5 mio. kr. Ifølge overdragelsesaftalen skulle købesummen betales kontant, men efter en senere aftale mellem parterne, blev handelen i stedet gennemført ved, at sælgernes revisor foranledigede differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til en konto i selskabets navn i købers pengeinstitut, hvorefter et beløb svarende til købesummen blev overført fra det solgte selskab til sælgerne. Højesteret fandt ikke, at der ved gennemførelse af handlen forelå en udlodning fra selskabet til sælgerne. Ikke maskeret udlodning.

Landsretsdomme

SKM2010.474.ØLR

Landsretten ansatte værdien af unoterede A-aktier i et selskab pr. 19. maj 1993. Der var tale om et skøn med udgangspunkt i konklusionerne i en syns- og skønserklæring.

SKM2010.453.ØLR

Differencen mellem overdragelsessummen og markedsprisen i forbindelse med overdragelsen af et dansk selskabs anparter i et litauisk joint venture selskab til det danske selskabs hovedanpartshaver, blev anset for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren. I det danske selskabs årsrapport fremgik, at tilbageførelsen af anparterne var begrundet i uenighed med ligningsmyndighederne om værdiansættelsen. Landsretten udtalte, at der, ikke mindst når der er tale om aktieoverdragelser mellem interesseforbundne parter, må stilles ikke ubetydelige krav til beviserne for, at de faktiske omstændigheder er anderledes, end dokumenterne angiver. Maskeret udlodning

SKM2008.32.ØLR

Handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 skulle fastsættes til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, idet det ikke den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier på daværende eller et senere tidspunkt ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.

TfS 1997, 198 ØLR

En eneanpartshaver solgte 50 pct. af selskabet til dets direktør for 1 kr. Året efter købte direktøren resten af selskabet for 10.000 kr samtidig med, at han overtog en fordring på 2,8 mio. kr. som den oprindelige aktionær havde på selskabet. Samme år udstedte en bank efter ordre fra selskabet en garanti på 50.000 USD til fordel for den tidligere aktionær. Garantien blev udbetalt senere på året. Skattemyndighederne fandt, at beløbet på 50.000 USD var en yderligere betaling for anparterne, og anså beløbet for maskeret udlodning til den nye aktionær. Maskeret udlodning.

Byretsdomme

SKM2008.785.BR

Byretten fandt, at salget af en aktiepost til hovedanpartshaveren og dennes hustru var sket til underkurs, idet skattemyndighederne havde skønnet at handelsværdien svarede til den kurs, to medarbejdere havde købt anparterne til. Forskellen blev anset som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udlodning.

Landsskatteretskendelser

SKM2002.424.LSR

Eneanpartshaveren havde ved købsaftale erhvervet alle anparterne i et selskab. Eneanpartshaveren havde oplyst, at betalingen for anparterne var sket via et mellemregningsforhold mellem sælgeren og eneanpartshaverens far. Der var ikke fremlagt nærmere dokumentation for mellemregningsforholdets opståen og afvikling. Eneanpartshaveren blev beskattet som maskeret udbytte i forbindelse med køb og salg af anparter i selskabet. Maskeret udlodning.

TfS 1989, 164 LSR

Et selskab påtænkte at udbyde nominelt 2 mio. kr. konvertible obligationer til en tegningskurs på 100. Efter 3 år kunne obligationerne enten forlanges indfriet til kurs 500 eller konverteres til nom. 1 mio. kr. C-aktier med reduceret stemmeret. Obligationerne skulle forrentes med halvt udbytte, hvilket forventedes at blive 25 pct. Tegningsretten ville blive udbudt til frit salg og forventedes at indbringe klageren 6,4 mio. kr. LSR tiltrådte, at formålet med de omhandlede dispositioner måtte anses at være at tilføre hovedaktionæren midler, der hidrørte fra selskabet. Hovedaktionæren måtte anses for at modtage en maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten til de konvertible obligationer. Maskeret udlodning.

SKAT

SKM2010.422.SR

Skatterådet bekræftede, at handelsværdien på aktierne i et selskab pr. 1. januar 2010 kunne ansættes til aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital efter en konkret vurdering af selskabets relative markedssituation for så vidt angår den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. SKAT henviste generelt til principperne beskrevet i værdiansættelsesvejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, når en handelsværdi skal opgøres.

SKM2008.496.SR

Skatterådet har i fastslået, at den kurs, som selskabet ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand.

SKM2004.173.LR

I forbindelse med et påtænkt generationsskifte med afhændelse af 50 pct. af aktiebeholdningen i et selskab fastsatte Ligningsrådet kursen på selskabet. Ved beregning af værdien blev de bogførte værdier af ejendommene erstattet med de seneste kendte offentlige ejendomsvurderinger.

SKM2001.199.LR

Vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993.

Ligningsrådet fandt, at værdiansættelsen skulle ske under hensyn til omsættelighedsbegrænsning samt de realistiske muligheder for afståelse uden begrænsninger.

Se også SKM2002.25.LR SKM2002.461.LR

SKM2001.198.LR

Vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993. Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under et tidligere syn og skøn.

Se TfS 2000, 560 HRD

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.274.HR

Appellanterne havde overdraget deres personlige virksomheder med handel med værdipapirer for egen regning til deres selskaber. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at den forventning, der måtte have været om en fremtidig indtjening ved værdipapirer, ikke knyttede sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, og at der derfor ikke kunne anses for at være afhændet goodwill. Maskeret udlodning.

TfS 2000, 385 HR

S var indehaver af forskellige anpartsselskaber som bl.a. fremstillede vandvarmere. I september 1987 indstillede selskaberne driften, og S overtog selskabernes inventar m.v. Pr. 1. juli 1988 solgte S aktiviteten omkring vandvarmere m.v. til tredjemand for 700.000 kr. hvoraf 600.000 kr. udgjorde betaling for goodwill. Idet produktion og salg af vandvarmere m.v. i en årrække indtil overdragelsen var sket gennem S anpartsselskaber, og S ikke havde godtgjort, at han på noget tidspunkt inden overdragelsen havde drevet selvstændig virksomhed, blev den overdragne goodwill anset for at være knyttet til virksomheden i selskaberne. Goodwillvederlaget blev derfor anset som maskeret udlodning.

TfS 1997, 222 HR

Hovedaktionæren i et anpartsselskab, som drev autohandel og -værksted ejede endvidere personligt en leasingvirksomhed. I 1990 solgte hovedanpartshaveren leasingvirksomheden til anpartsselskabet for ca. 1,3 mio. kr., hvoraf 327.000 kr. var goodwill beregnet efter den vejledende regel i SD-cirkulære 1988-17 om ansættelse af goodwill ved overdragelse af virksomhed mellem interesseforbundne parter. Med henvisning til at 40 pct. af leasingvirksomhedens omsætning hidrørte fra leasingaftalerne med anpartsselskabet, anså skattemyndighederne et beløb på 130.800 for overpris for goodwill og dermed for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udlodning.

Landsretsdomme

SKM2001.559.VLR

To projektingeniører indenfor foderstofindustrien stiftede i 1991 et selskab. De to ingeniører havde personlig patent på et system de havde udviklet, og som blev udlånt til selskabet. I 1993 blev alle rettigheder vedrørende systemet solgt til et svensk selskab for 5 mio. kr. hvoraf 1,150 mio. kr. vedrørte patenter og varemærke og 3,850 vedrørte goodwill. Selskabet er anset for at være den rette ejer af goodwill og knowhow. Da salgssummen var erlagt til de to aktionærer, blev goodwillvederlaget anset som maskeret udlodning.

TfS 1995, 829 ØLD

En skatteyder havde sammen med en medinteressent omdannet deres virksomhed til anpartsselskab. Hævninger som skatteyderen foretog på sin mellemregningskonto med selskabet, anså skatteyder som vederlag for goodwill, hvorimod skattemyndighederne anså udbetalingerne som løn, idet de ikke kunne godkende værdiansættelsen af goodwill. Da det af skattemyndighederne udøvede skøn lå inden for, hvad udmeldte skønsmænd vurderede som rimelig, tiltrådte retten skattemyndighedernes værdiansættelse. Hævninger herudover blev anset som løn til skatteyder. Lønudgift.

TfS 1992, 211 ØL

En skatteyder ejede to anpartsselskaber som årligt havde afholdt Miss Danmark konkurrencer. Skatteyderen havde i forbindelse med salget af rettighederne hertil for 400.000 kr., selvangivet 10.000 kr. for varemærket og 390.000 for goodwill, som var fritaget for beskatning. Skattemyndighederne havde anset hele beløbet 400.000 kr. for hidrørende fra varemærket. Landsretten udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at de rettigheder der var blevet overdraget, i væsentlig omfang var goodwill. Da virksomhed med afholdelse af Miss Danmark konkurrencer udelukkende havde fundet sted i anpartsselskabernes navn, måtte goodwill være knyttet hertil. Man fandt ikke at rettighederne tilhørte skatteyder, og han kunne derfor ikke disponere over dem. Goodwillbeløbet blev anset som maskeret udlodning.

TfS 1992, 431 VL

En gårdejer havde i 1984 overdraget sin svine- og kvægproduktion til et ApS, hvor han var hovedanpartshaver. Ved overdragelsen blev der betalt 225.000 for goodwill. Landsretten udtalte, at goodwill i skattemæssig henseende er knyttet til afståelse af en kundekreds, forretningsforbindelser m.v. Størstedelen af den overdragne virksomhed vedrørte svineproduktionen, hvor salget skete til slagteri. Der var således ikke knyttet nogen kundekreds eller lignende til den overdragne virksomhed. Der var derfor ikke i skattemæssig henseende tale om afhændelse af goodwill. Beløbet blev anset som maskeret udlodning.

Landsskatteretskendelser

TfS 1997, 921 LSR

Nogle assurandører startede i 1990 forsikringsmæglervirksomhed i kommanditselskabsform. Kommanditselskabet blev udadtil administreret af et af assurandørerne ejet aktieselskab. I 1991 blev virksomheden overdraget fra kommanditselskabet til aktieselskabet, og der blev betalt 8 mio. kr. for goodwill. Konstruktionen med kommanditselskabet som "stille selskab" anerkendtes ikke. Virksomheden havde fra starten udadtil i sin helhed fremstået som værende drevet af aktieselskabet, og deltagelsen som kommanditist skete uden nogen reel økonomisk risiko for kommanditisterne. Goodwillvederlaget blev anset som maskeret udlodning.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.384.HR

Et selskab havde lejet hovedaktionærens ejendom. Selskabet drev autolakeringsvirksomhed. Sagen vedrører, om selskabet kunne afskrive på udgiften til indretning af et såkaldt "slusebad", hvilket der miljølovgivningsmæssigt er krav om.

Højesterets flertal fandt, at selskabet ikke kunne afskrive på ejendommen, og at værdiforøgelsen ved etablering af slusebabadet måtte anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Under henvisning til syns- og skønserklæringen indhentet under Højesteretssagen, fastslog flertallet, at der var sket en varig værdiforøgelse af hovedaktionærens ejendom, der var specielt indrettet til autolakeringsværksted. Maskeret udlodning.

SKM2004.106.HR

Skatteyderen og dennes samarbejdspartner lod foretage krydsende udlodninger fra selskaber kontrolleret af dem til henholdsvis et selskab ejet af skatteyderens hustru og af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af 500.000 kr. fra skatteyderens selskab og måtte anses som betinget af hans ejerforhold til dette selskab. Betalingen af beløbet måtte efter højesterets opfattelse herved anses for realiseret som indkomst for skatteyder og beløbet var udbyttebetaling til ham. Maskeret udlodning.

SKM2001.88.HR

Skatteyderne havde drevet virksomhed i et anpartsselskab, som de ejede med halvparten hver. De stiftede i 1990 et aktieselskab, hvortil anpartsselskabet overdrog driftsaktiviteterne, og de solgte herefter deres anparter til et finansieringsselskab. Overskudsselskabet blev solgt med en balance på 6 mio. kr. Ifølge aftalen skulle købesummen betales kontant, men handlen blev i stedet gennemført ved, at skatteyderens revisor foranledige differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til køberens bank, hvorefter et beløb svarende til købesummen blev overført fra det solgte selskab til skatteyderne. Højesteret fandt ikke, at der ved gennemførelsen af handlen forelå en udlodning fra selskabet til sælgerne, og skatteyderne blev derfor ikke anset for skattepligtige efter LL § 16 A, men efter reglerne om beskatning af gevinst ved salg af anparter.

Selskabstømning

TfS 2000, 467 HR

Sagen drejede sig om forhøjelser for 1986 og 1987 med henholdsvis 164.640 kr. og 320.861 kr. i forbindelse med skatteyderens køb af en grund i Australien og indskud i en australsk bank. Beløbene blev af skattemyndighederne anset som maskeret udbytte fra skatteyderens selskab, mens skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om midler fra opsparing og lån. Højesteret fastholdt ansættelserne med bemærkning om, at skatteyderen ikke havde dokumenteret låneforholdet, og at opsparede midler i hvert fald ikke var selvangivet. Beløbene blev anset for maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

TfS 1995, 783 HR

De 8 anpartshavere i et selskab afhændede i 1985 deres anparter i selskabet for 25,5 mio. kr. Salgssummen, der svarede til en gennemsnitlig kurs for anparterne på 25.500, blev fordelt således mellem parterne, at de to i sagen omhandlede anpartshavere hver modtog 7.377.886 kr. svarende til kurs 30.741, mens de øvrige anpartshaveres forholdsmæssige vederlag svarede til kurs 20.662. Landsretten lagde til grund, at aftalen om salget af anparterne var indgået under ét som salg til en fastsat samlet købesum for samtlige aktier, der alle havde samme rettigheder i selskabet. Skævdelingen af vederlaget beroede derfor på anpartshavernes indbyrdes aftale. Mervederlaget ud over gennemsnitskursen var derfor skattepligtig efter SL § 4. For Højesteret blev det yderligere anført, at skattekravet, der oprindeligt var gjort gældende som særlig indkomst, var forældet. Kravet fandtes ikke forældet, og Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Fordel ved skævdeling af salgssum, blev anset for skattepligtig efter SL § 4 for modtageren

Landsretsdomme

SKM2007.216.VLR

Et selskab havde erhvervet en BMV, der havde kørt 82.000 km for 473.000 kr. 11 måneder senere, hvor bilen havde kørt 112.000 km, blev den overdraget til hovedaktionæren. For 205.000 kr. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte handelsværdi på 320.000 kr. Skattemyndighedernes vurdering tog udgangspunkt i DAFs brugtvognskatalog. Differencen blev anset som maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2004.107.ØLR

En hovedanpartshaver solgte en motorbåd til sit selskab. Købesummen blev berigtiget ved modregning i hovedanpartshaverens gæld til selskabet. Selskabet skulle ikke benytte båden, som blev solgt med tab. Der var tale om et usædvanligt betalingsmiddel, som indebar, at liggeomkostninger og tab blev væltet over på selskabet. Erhvervelsen af båden havde ikke tilknytning til selskabets drift. Dispositionen var uden for normale handelsvilkår. De af selskabet afholdte udgifter samt tabet blev anset som maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2002.621.ØLR

Et selskabs udgifter til ombygning af en autocamper var ikke erhvervsmæssigt begrundede udviklingsomkostninger, men begrundet i hovedaktionærens private interesser. Der var ikke udarbejdet budgetter eller foretaget markedsundersøgelser eller lignende vurderinger af økonomien med udlejning af autocampere i Norge. Ingen af de involverede selskaber beskæftigede sig med udlejning af autocampere, men med salg og udvikling af EDB software og EDB løsninger. Omkostningerne blev derfor anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udlodning.

SKM2002.517.VLR

Et dansk selskab fratrak i 1997 et tab på et tilgodehavende hos et svensk selskab, som det danske selskab havde leveret varer til. Fordringen var ubestridt af det svenske selskab, og der forelå ikke oplysninger om, at det svenske selskab ikke kunne betale. Det svenske selskab gjorde gældende, at have et modkrav som følge af mangler ved et parti guldtråde, som var leveret til det svenske selskab. Handlen om guldtråd var indgået af det danske selskabs direktør personligt med det svenske selskab og vedrørte ubestridt ikke det danske selskab. En indledt retssag mellem de to selskaber blev opgivet to dage før domsforhandlingen, mod at hver part bar egne omkostninger. Landsretten lagde til grund, at det danske selskab som led i aftalen opgav sit krav mod det svenske selskab, mod at dette selskab så herefter ikke rejste krav i anledning af guldhandlen. Landsretten fandt, at selskabets opgivelse af sit ubestridte tilgodehavende indebar en accept af, at det svenske selskab modregnede sit mangelskrav i det danske selskabs tilgodehavende, uden at der herved blev fremsat regreskrav mod det danske selskabs direktør. Selskabet havde herved afholdt en udgift der var uvedkommende for selskabet til fordel for direktøren, der var samlevende med selskabets ejer. Der var således interessefællesskab mellem selskabets ejer og direktøren, hvorfor selskabets disposition ikke beroede på sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Der forelå derfor maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2001.164.VLD

En skatteyder havde stiftet et selskab, hvor indskudskapitalen blev berigtiget ved et apportindskud. Da det efterfølgende viste sig, at apportindskuddet havde en lavere værdi, end det var optaget med ved selskabets stiftelse, blev skatteyderen, der var eneanpartshaver, beskattet af forskellen mellem apportindskudet og dets faktiske værdi under henvisning til LL § 16 A, stk. 1. Ved et forlig indgået ved Landsretten anerkendte Skatteministeriet, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne blev reguleret til den faktiske værdi, således at apportindskuddets lavere værdi ikke medførte udlodningsbeskatning. Ikke maskeret udlodning.

I en kommentar til dommen i SKM 2001.165 DEP har skatteministeriet bemærket, at den rette reaktion i skattemæssig henseende normalt vil være den, at konstateringen af, at apportindskuddet er mindre værd end forudsat, får indvirkning på anparternes anskaffelsessum, der bliver lavere

TfS 1997, 367 VLD

En hovedaktionær, der i forbindelse med selskabets børsintroduktion i 1991, havde solgt nom. 5,5 mio. kr. aktier af sin private beholdning på 25 mio. kr. til en række private investorer, var anset som skattepligtig som maskeret udbytte af en forholdsmæssig andel af udgifterne til børsintroduktionen.

Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren i nær tidsmæssig forbindelse med børsintroduktionen havde solgt aktier betinget af, at børsintroduktionen blev gennemført og til den kurs, der kunne opnås derved. Selv om aktiesalget ikke skete via fondsbørsen, havde hovedaktionærens aktiesalg været så nært forbundet med og afhængig af børsintroduktionen, at hovedaktionæren med rette var anset for skattepligtig af en forholdsmæssig andel af omkostninger til børsintroduktionen, som selskabet havde afholdt. Skatteyderen var derfor med rette anset for skattepligtig af maskeret udbytte, der samtidig var anset som en yderligere salgsomkostning. Maskeret udlodning.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.164.LSR

Sagen vedrører en skævdeling af udbytte, der indebar, at klageren modtog et mindre udbytte end i forhold til sin ejerandel. Landsskatteretten bemærkede, at det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbytte, som deklareres på selskabets generalforsamling.

Da det hverken af vedtægterne eller af anpartshaveroverenskomsten fremgik, at udbyttet ikke skulle fordeles mellem anpartshaverne i henhold til deres ejerandel af selskabets anpartskapital, blev det ved afgørelsen lagt til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen var berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der blev udloddet fra selskabet, og at han skulle beskattes heraf. Som sagen forelå oplyst, var det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling havde givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke havde ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen. Maskeret udlodning.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.211.HR.

En eneaktionær ejede et moderselskab, der var eneaktionær i et datterselskab. Moderselskabet solgte hele anpartskapitalen i datterselskabet til sin egen hovedaktionær og dennes bror, der var direktør i datterselskabet. Salget blev anset for sket til underkurs. Den formuefordel, der var opstået ved salg af anparterne til underkurs til eneaktionæren selv og direktøren i selskabet måtte antages at have passeret eneaktionærens økonomi, og han var derfor skattepligtig af den samlede formuefordel, og dvs. formuefordelen blev trippelbeskattet.

SKM2004.106.HR.

En eneanpartshaver og dennes samarbejdspartner foretog krydsende udlodninger fra selskaber, kontrolleret af dem, til henholdsvis et selskab ejet af eneanpartshaverens hustru og af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at de krydsende og indbyrdes sammenhængende lige store betalinger fra selskaberne var uden driftsmæssig baggrund. Eneanpartshaveren gjorde gældende, at der ikke efter LL § 16 A eller retspraksis var hjemmel til at beskatte beløbet på kr. 500.000,- som udlodning til ham, fordi han ikke havde haft økonomisk eller personlig interesse i beløbets udbetaling til hustruens selskab, og at han ikke med udbetalingen havde realiseret nogen indkomst, fordi han skatteretlig måtte identificeres med sin ægtefælle. Højesteret fandt, at betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af kr. 500.000,- fra selskabet og det måtte anses for betinget af hans ejerforhold til dette selskab. Betalingen af beløbet måtte efter Højesteret opfattelse herved anses for realiseret som indkomst for skatteyderen og beløbet var udbyttebetaling til ham, jf. LL § 16 A, stk. 1. Udlodningen blev således trippelbeskattet.

TfS 1999, 463 HRD

En hovedaktionærs ægtefælle erhvervede en ejendom, som hun godt 1 år efter solgte til sin ægtefælles selskab for næsten det dobbelte. Skattemyndighederne anså forskellen på kr. 378.000 mellem offentlig ejendomsvurdering og salgsprisen for maskeret udlodning til hovedaktionæren, idet salget blev anset for sket til overpris. Overdragelsessummen for ejendommen var aftalt mellem interesseforbundne parter og kunne ikke uden videre kunne lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi. Overdragelsessummen oversteg væsentligt den værdi, som i skatteadministrativ praksis vedrørende ejendomshandel mellem interesseforbundne parter normalt uden dokumentation accepteredes. Ejendommens overpris blev således trippelbeskattet.

TfS 1998, 484 HRD

Sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter blev ikke anset for fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, men i stedet som yderligere løn til hovedaktionæren. Selskabet drev elektronikvirksomhed. Datteren var ejer af en hest og selskabet ydede i en 5-årig periode økonomisk støtte til stævnedeltagelse, udstyr mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem støtten og selskabets virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget.

U.1983.990.H

Et selskab havde fratrukket repræsentationsudgifter, løn til hovedaktionærens børn mm. Højesteret statuerede maskeret udbytte, og anså de ukorrekte fradrag i selskabet og den manglende indtægtsføring hos hovedaktionæren som grov skattesvig omfattet af Straffelovens § 289. Højesteret udtalte endvidere, at "Tiltalte, som med forsæt til at unddrage det offentlige skat i vidt omfang har udnyttet sin stilling som direktør og reelt eneaktionær i selskabet til at afgive urigtige og vildledende oplysninger til ligningsmyndighederne, findes ikke nu at kunne forlange de herved fradragne beløb betragtet som tillæg til sin løn."

Landsretsdomme

SKM2006.611.ØLR

Skattemyndighederne havde forhøjet et anpartsselskabs indkomst som følge af, at selskabets hovedanpartshaver ikke betalte markedslejen for den ejendom, han lejede. Landsretten fandt, at forhøjelsen var maskeret udlodning og ikke fradragsberettiget løn. Landsretten henviste bl.a. til, at der ikke forelå nogen ansættelseskontrakt mellem hovedanpartshaveren og selskabet, at et koncernforbundet selskab havde indberettet lønudbetaling til hovedanpartshaveren, og at selskabet først i forbindelse med skattesagens opståen havde gjort gældende, at der var tale om en fradragsberettiget løn. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at hovedanpartshaveren havde modtaget løn eller udført arbejde som ansat hos selskabet.

SKM2005.228.ØLR

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet.

SKM2003.53.VLR

Selskab afholdt reception i anledning af selskabets 25 års jubilæum og selskabets direktør og hovedaktionærs 50 års fødselsdag. Gæsterne var indbudt særskilt såvel som annoncering i dagspressen. I receptionen, der blev afholdt 10 måneder efter jubilæet og 4 dage før fødselsdagen, deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner. Udgiften til receptionen blev ikke anset for at være klart og entydigt forretningsmæssigt begrundet, og det blev derfor anset for at være yderligere løn til hovedaktionæren.

TfS 1990, 367 ØLD

Et selskab havde opført et parcelhus for eneanpartshaverens fraseparerede ægtefælle. Selskabet havde garanteret en maksimal månedlig bruttoydelse, og blev derfor nød til at give et nedslag i byggeprisen. Huset blev anset for opført til underpris. Den fraseparerede ægtefælle blev anset for skattepligtig af fordelen. Selskabets indkomst blev forhøjet med et tilsvarende beløb, som også blev anset for maskeret udbytte for eneanpartshaveren. Formuefordelen blev således trippelbeskattet.

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven.

TfS 1992, 287 LSR

Et holdingselskab, der ejede 80 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, klagede over, at skattemyndighederne ikke havde anset 20 pct. af det af datterselskabet deklarerede udbytte for skattefrit. Holdingselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet var tilvejebragt ved indskud af i alt 80 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i form af aktier, mens de resterende 20 pct. var solgt af selskabets beholdning af egne aktier til 2 medarbejdere uden ret til udbytte for året 1987 eller tidligere år. Det i 1988 deklarerede udbytte på i alt 2.480.000 kr. var herefter udbetalt til holdingselskabet, der havde anset hele udbyttet som skattefrit, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Under henvisning til, at alle aktier i datterselskabet havde samme rettigheder, således at årets udlodning måtte fordeles på samtlige aktier i selskabet, havde skattemyndighederne fundet, at kun 80 pct. af det modtagne udbytte kunne anses som skattefrit. På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder at der var knyttet samme rettigheder til alle aktier i datterselskabet, fandt LSR, at det deklarerede udbytte måtte anses at vedrøre hele selskabets aktiekapital. Endvidere fandtes udbytteafkaldet at indgå som led i en gensidig bebyrdende aftale ved salg af aktierne, idet udbytteafkaldet blev modsvaret af en lavere salgspris. Retten fandt herefter, at 496.000 kr. af det deklarerede udbytte måtte anses som maskeret udlodning til holdingselskabet, der imidlertid måtte anses som skattefrit.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.9.HR

En hovedanpartshaver havde i to indkomstår undladt at opkræve renter på en mellemregningskonto med sit selskab. Skattemyndighederne anså de ikke-opgjorte renter for at være et skattepligtigt tilskud efter LL § 2. Højesteret fandt efter en konkret bevisvurdering, at hovedanpartshaveren alene havde indrømmet selskabet henstand med rentebetalingen og ikke afkald på renterne (rentefrihed). Højesteret lagde videre til grund, at også i forholdet mellem uafhængige parter vil det regelmæssigt forekomme, at kreditor yder henstand med betaling af renter i en tilsvarende situation som i sagen. Derfor fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at indrømmelsen af rentehenstand ikke var forretningsmæssigt begrundet. Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at foretage korrektion efter LL § 2. Ikke Rentefiksering.

Ændring af SKM2006.396.ØLR

SKM2007.635.HR

Et selskab havde en uforrentet mellemregningskonto med aktionærerne. Denne blev tilsidesat, idet selskabet var i besiddelse af en ikke ubetydelig værdipapirbeholdning, og at selskabet var eller ved salg af værdipapirerne kunne komme i besiddelse af en likviditet, der gav mulighed for at betale forretningsmæssigt begrundede renter af mellemregningskontoen. Endvidere fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skøn, hvorefter renten sattes til diskontoen + 4 pct. Rentefiksering.

Landsretsdomme

SKM2010.607.ØLR

En hovedaktionær havde ydet sit selskab et rentefrit lån. Retten fandt det ikke godtgjort, at rentefriheden var udtryk for markedsvilkår, hvorfor der var adgang til rentekorrektion, jf. LL § 2. Retten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte den fikserede rentesats på diskontoen + 4 pct., idet retten lagde til grund, at de tilgængelige rentefastsættelsessystemer ikke var velegnede i sager vedrørende mindre lån, ligesom en erklæring fra sagsøgerens bank ikke gav grundlag for at fastslå, at selskabet uafhængig af sagsøgeren kunne have opnået et tilsvarende lån til en væsentlig lavere rente end den fastsat af skattemyndighederne. Rentefiksering.

SKM2009.28.ØLR

En anpartshaver havde sammen med sin mand udlånt ca. 1,1 mio. kr. til deres fælles anpartsselskab. Lånet var uforrentet, ligesom der heller ikke var stillet sikkerhed for lånet.

Skattemyndighederne foretog derfor rentefiksering, og ansatte i den forbindelse forrentningen til diskontoen + 4 pct. Rentefiksering.

Byretsdomme

SKM2009.427.BR

En eneanpartshaver havde givet afkald på forrentning af et tilgodehavende hos sit selskab. Retten fandt det ikke godtgjort, at den manglende forrentning var forretningsmæssigt begrundet. Rentefiksering.

SKM2008.300.BR

Retten fandt i en sag om fastsættelsen af den fikserede leje for en fast ejendom, at denne skulle fastsættes i overensstemmelse med den under den administrative behandling af sagen indhentede syns- og skønsrapports vurdering af markedslejen, hvorfor det af skattemyndighederne udøvede skøn blev tilsidesat.

Landsskatteretskendelser

SKM2004.48.LSR

Vederlaget for overdragelse af et selskabs driftsmidler blev posteret på en uforrentet mellemregningskonto med køberen, der havde finansieret stiftelsen af selskabet. Gældsbrevet kunne kræves indfriet med en måneds varsel, og alene ved overdragelse af anparterne i selskabet. Betingelsen om rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne iLL § 2 var opfyldt, og der var hjemmel til en korrektion af forrentningen. Rentefiksering.

SKM2003.445.LSR

Fiksering af rente for mellemregningskonto mellem en hovedaktionær og selskabet blev undladt, idet der alene var tale om et ubetydeligt beløb i hovedaktionærens favør. Ikke rentefiksering

SKM2003.225.LSR

Et selskab skulle ikke medregne en fikseret renteindtægt af lån til fire anpartshavere, idet betingelserne om kontrol af selskabet ikke var opfyldt. Ikke rentefiksering.

TfS 1996, 750 LSR

Landsskatteretten fandt, at der, henset til et selskabs skattemæssige regnskaber samt til, at det i øvrigt måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, at der i en virksomheds opstartsfase blev foretaget en konsolidering af virksomheden, ikke var grundlag for at statuere indkomstforvridning. Der var således ikke grundlag for fiksering af løn hos klageren efter SL § 4. Ikke lønfiksering.

LSRM 1985, 13 LSR

En hovedaktionærs afkald på kontraktsbestemt leje for en begrænset periode som følge af selskabets svigtende indtjening medførte ikke bortfald af hans skattepligt, for så vidt angik nogen del af det fastsatte lejebeløb.

SKAT

SKM2010.431.SR

Skatterådet bekræftede, at der i en sag omkring bl.a. rette indkomstmodtager efter praksis ikke ville ske lønfiksering og at ejeren af et selskab efter eget valg kunne disponere, om selskabets overskud skulle udbetale som løn eller opspares i selskabet. Ikke lønfiksering.

SKM2009.829.SR

Skatterådet bekræftede, at skattemyndighederne efter praksis normalt ikke fikserer løn. I sagen blev et selskabs ejere, dog anset som rette indkomstmodtagere af et honorar. Ikke lønfiksering

TfS 1997, 80 DEP

Skatteministeren har redegjort for den administrative praksis om lønfiksering i hovedaktionærforhold. Det fremgår af redegørelsen, at der har været en helt klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke blev foretaget lønfiksering.