C.B.2 Beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.

C.B.2.1 Overordnede principper for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.

C.B.2.1.1 Definitioner og forklaringer

Indhold

Dette afsnit handler om definition og forklaring af

• Forklaring af aktie (C.B.2.1.1.1)
• Forklaring af aktieklasser (C.B.2.1.1.2)
• Forklaring af aktieretter (C.B.2.1.1.3)
• Forklaring af aktieselskab (C.B.2.1.1.4)
• Forklaring af aktieudbytte (C.B.2.1.1.5)
• Forklaring af aktionær (C.B.2.1.1.6)
• Forklaring af aktionæroverenskomst (C.B.2.1.1.7)
• Forklaring af anpartsselskab (C.B.2.1.1.8)
• Forklaring af "at the money" (C.B.2.1.1.9)
• Forklaring af fondsaktier (C.B.2.1.1.10)
• Forklaring af håndværkeraktier (C.B.2.1.1.11)
• Forklaring af "in the money" (C.B.2.1.1.12)
• Forklaring af konvertible obligationer (C.B.2.1.1.13)
• Forklaring af køberetter (C.B.2.1.1.14)
• Forklaring af lagerbeskatning (C.B.2.1.1.15)
• Forklaring af likvidationsudlodning (C.B.2.1.1.16)
• Forklaring af medarbejderaktier (C.B.2.1.1.17)
• Forklaring af no par value-aktier (C.B.2.1.1.18)
• Forklaring af "out of the money" (C.B.2.1.1.19)
• Forklaring af realisationsbeskatning (C.B.2.1.1.20)
• Forklaring af reguleret marked (C.B.2.1.1.21)
• Forklaring af salgsretter (C.B.2.1.1.22)
• Forklaring af tegningsret (C.B.2.1.1.23)
• Forklaring af terminskontrakter (C.B.2.1.1.24)

C.B.2.1.1.1 Forklaring af aktie

Betegnelsen for deltagernes andelsret i et aktieselskab.

I denne vejledning vil begrebet aktie ofte blive anvendt i en bredere betydning, så begrebet også dækker andre værdipapirer, der beskattes på samme måde som aktier. Fx anparter.

C.B.2.1.1.2 Forklaring af aktieklasser

Inddeling i aktieklasser betegner fravigelse fra hovedreglen om, at alle aktier i et aktieselskab har lige ret. Der kan f.eks. sondres mellem A-aktier og B-aktier eller mellem præferenceaktier og ordinære aktier.

C.B.2.1.1.3 Forklaring af aktieretter

Med aktieretter menes en ret til uden betaling at modtage fondsaktier. Aktieretter tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet, og giver aktionærerne ret til uden vederlag at modtage fondsaktier. Aktieretter behandles på samme måde som fondsaktier. De er erhvervet for 0 kr.

C.B.2.1.1.4 Forklaring af aktieselskab

(A/S) Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter direkte eller med hele deres formue for selskabets forpligtelser, men hvor samtlige deltagere hæfter solidarisk med deres indskud i selskabet, dvs. aktiekapitalen, der skal være mindst 500.000 kr.

C.B.2.1.1.5 Forklaring af aktieudbytte

Den del af et aktieselskabs overskud, som fordeles mellem aktionærerne. Skatteretligt omfatter begrebet enhver økonomisk fordel, som tilgår aktionærer ellert andelshavere, uanset om udlodningen er deklareret eller maskeret udlodning.

C.B.2.1.1.6 Forklaring af aktionær

C.B.2.1.1.7 Forklaring af aktionæroverenskomst

Aftaler mellem aktionærer, særligt når de forpligter sig til at stemme (eller ikke stemme) på en vis måde eller f.eks. stemme således, som en tredjemand eller gruppens majoritet beslutter. Endvidere aftaler om forkøbsret og lignende.

C.B.2.1.1.8 Forklaring af anpartsselskab

(ApS) Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter direkte eller med hele deres formue for anpartsselskabets forpligtelser, men hvor samtlige deltagere hæfter solidarisk med indskudskapitalen.

C.B.2.1.1.9 Forklaring af "at the money"

En køberet er ?at the money", når den aftalte købskurs på aktien er lig med den aktuelle kurs på aktien.

C.B.2.1.1.10 Forklaring af fondsaktier

Fondsaktier er aktier, der udstedes i forbindelse med en forhøjelse af aktiekapitalen ved overførsel til denne af tidligere indtjent, men ikke udbetalt overskud.

Se om anskaffelsessummen for fondsaktier afsnit C.B.2.5.6 om anskaffelses- og afståelsessummer for tegningsretter og aktieretter og anskaffelsessummen for aktier erhvervet på grundlag af retterne.

C.B.2.1.1.11 Forklaring af håndværkeraktier

Håndværkeraktier er aktier, som håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se LV Erhvervsdrivende afsnit [E.B.2.6.4] om håndværkeraktier.

Håndværkeraktier beskattes som almindelige aktier.

C.B.2.1.1.12 Forklaring af "in the money"

En køberet er ?in the money", når den aftalte købskurs på aktien er lavere end den aktuelle kurs på aktien.

C.B.2.1.1.13 Forklaring af konvertible obligationer

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.

Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

C.B.2.1.1.14 Forklaring af køberetter

En køberet er en ret, men ikke en pligt til at købe et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode.

Ejeren af aktierne har tilsvarende en pligt til at sælge aktierne.

Der skal være tale om eksisterende aktier.

C.B.2.1.1.15 Forklaring af lagerbeskatning

Hvis gevinst og tab på aktier lagerbeskattes, skal indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For aktier der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

For aktier, der er erhvervet i løbet af indkomståret, skal anskaffelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse.

C.B.2.1.1.16 Forklaring af likvidationsudlodning

Penge der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller erklæret konkurs.

Når et selskab endeligt ophører/opløses, udbetales de penge, som er tilbage i selskabet, efter at kreditorerne er betalt, til aktionærerne.

C.B.2.1.1.17 Forklaring af medarbejderaktier

C.B.2.1.1.18 Forklaring af no par value-aktier

No par value-aktier er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en nærmere angivet andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi.

C.B.2.1.1.19 Forklaring af "out of the money"

En køberet er ?Out of the money", når den aftalte købskurs på aktien er højere end den aktuelle kurs på aktien.

C.B.2.1.1.20 Forklaring af realisationsbeskatning

Hvis gevinst eller tab på aktier skal realisationsbeskattes, skal gevinst eller tab medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor aktien afstås. Ved afståelse forstås i relation til aktieavancebeskatningsloven salg, bytte, bortfald, gaveoverdragelse og andre former for afhændelse. Se ABL § 30.

C.B.2.1.1.21 Forklaring af reguleret marked

Et reguleret marked er et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som - inden for systemet og under iagttagelse af dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at der indgås en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som har opnået tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III i MiFID-direktivet. Se artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive).

MiFid-direktivet, afsnit III
MiFid-direktivet, afsnit III findes via dette link:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004L0039:DA:NOT

Database over regulerede markeder indenfor EU/EØS
Den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa, CESR, har oprettet en database over regulerede markeder indenfor EU/EØS. Der kan ikke linkes direkte til listen. Det er derfor nødvendigt at klikke på "View all" nederst i venstre hjørne i følgende link for at få vist listen over regulerede markeder:

http://mifiddatabase.esma.europa.eu/Index.aspx?sectionlinks_id=23&language=0&pageName=REGULATED_MARKETS_Display

Børser er regulerede markeder
Børser, der er medlem af World Federation of Exchanges, er regulerede markeder. Medlemmerne af World Federation of Exchanges fremgår af følgende link:

http://www.world-exchanges.org/member-exchanges/member-exchanges

Regulerede markeder udenfor EU/EØS

Et marked udenfor EU/EØS er et reguleret marked, hvis det er medlem af World Federation of Exchanges, jf. linket ovenfor, eller hvis det opfylder definitionen i MiFID-direktivet, jvf. ovenfor.

En OTC-børs er ikke et reguleret marked
En OTC-børs (Over The Counter-børs) er ikke et reguleret marked.

C.B.2.1.1.22 Forklaring af salgsretter

En salgsret er en ret til under visse betingelser at kunne sælge en genstand, f.eks. en aktie, til en anden.

C.B.2.1.1.23 Forklaring af tegningsret

En tegningsret er en ret men ikke en pligt til at tegne aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs.

C.B.2.1.1.24 Forklaring af terminskontrakter

En terminskontrakt er en gensidig bindende aftale mellem to parter om køb eller salg af en bestemt ting, f.eks. en aktie, til en bestemt kurs, på et fremtidigt tidspunkt.

C.B.2.1.2 Principper for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.

Indhold

I dette afsnit beskrives de overordnede principper for beskatning af gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer
• Skematisk oversigt over reglerne
• Vurdering af om der foreligger et værdipapir, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Historikskema.

Bemærk

Aktieavancebeskatningsloven omfatter både aktier, anparter og andre værdipapirer. Derfor dækker udtrykket "aktier" alle værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, medmindre det er nævnt, at udtrykket dækker et særskilt værdipapir.

Dette afsnit gælder også for reglerne, for salg eller anden afståelse af værdipapirer i investeringsselskaber eller investeringsforeninger, der beskrives særskilt. Se afsnit C.B.4 Beskatning af gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber og forskellige investeringsforeninger om beskatning af gevinst og tab samt udbytter fra investeringsselskaber og forskellige investeringsforeninger.

Gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer

Når en person eller et selskab og andre skattepligtige enheder ejer aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er udgangspunktet at der sker beskatning både af det løbende afkast og ved afståelse.

Udbytte beskattes efter retserhvervelsesprincippet, dvs. at aktionæren skal medtage udbyttet ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til det. Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. Hvis der er tale om acontoudbytte, beskattes det i udbetalingsåret.

Anvender skatteyderen realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, indgår gevinst eller tab ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst, i det indkomstår, hvor afståelsen sker. Se ABL § 23, stk. 1.

Anvender aktionæren lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, skal aktionæren hvert år beskattes af værdistigningerne. Aktionæren har tilsvarende fradrag for de værditab, der har været på aktierne i løbet af året. Har aktionæren købt aktier i løbet af året, træder købsprisen i stedet for værdien i begyndelsen af året, og når aktionæren afstår aktierne, træder salgsprisen i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Se ABL § 23, stk. 2.

Se også

Se også afsnit

• C.B.3 om beskatning af udbytter og udlodninger på aktier mv.
• C.B.2.1.7.2 om realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Skematisk oversigt over reglerne

Skemaet viser aktierne i den rækkefølge, som de skal vurderes i. Det vil fx. sige, at hvis der er tale om salg af egne aktier, skal der ikke ske beskatning, uanset om der fx. er tale om næringsaktier.

Vurdering af om der foreligger et værdipapir, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven

For at vurdere om en investering er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal det først vurderes, om det, der er investeret i er en selvstændigt juridisk enhed og dermed et selvstændigt skattesubjekt. Gevinst og tab er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis det investor har investeret i, er en andel i en selvstændig juridisk enhed og dermed et selvstændigt skattesubjekt.

Hvis investeringen er sket i en andel i en transparent enhed, vil andelen ikke være et værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I stedet skal investorerne hver især beskattes af deres andel af indtægter, tab mv. i den transparente enhed. Den enkelte investor vil således ikke blive beskattet af en investering i et enkelt værdipapir. Derimod skal investoren beskattes på samme måde, som hvis han havde investeret direkte i de aktiver, f.eks. aktier og obligationer, som den transparente enhed investerer i.

Ved vurderingen af om en enhed skal anses for en transparent enhed, lægger vi os skatteretligt op ad de danske civilretlige regler, så hvis en enhed civilretligt anses for en transparent enhed, vil enheden også skatteretligt blive anset for en transparent enhed.

Er der tale om et dansk selskab, giver det ikke problemer at vurdere, om der er tale om et selvstændigt rets- og skattesubjekt, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Er der derimod tale om udenlandske enheder, kan vurdering af, om der foreligger et selvstændigt retssubjekt, f.eks. en investeringsforening eller et investeringsselskab, være svær. Hvis man er kommet frem til, at en udenlandsk enhed er et selvstændigt retssubjekt, kan det også i nogle tilfælde være svært at få placeret investeringer i enheden under de rigtige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Se også

Se også

• Afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber" under "Hvad er en enhed", hvor det beskrives, hvad man skal hense til ved vurderingen af, om selskab er en selvstændig enhed.
• Afsnit C.D.1.1.12 "Andre foreninger" under " Kriterierne til vurdering af hvornår der er tale om en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6", hvor det beskrives, hvad man skal hense til ved vurderingen af, om en enhed er en forening.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Med virkning for gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., der blev konstateret den 1. januar 1962 eller senere, blev der indført regler om beskatning efter regler i den daværende lov om særlig indkomstskat eller efter ligningsloven. Havde aktionæren erhvervet aktier som led i sin næringsvej eller i spekulationsøjemed var aktierne også inden da almindelig skattepligtig indkomst.

Den første egentlige aktieavancebeskatningslov blev fastsat ved lov nr. 295 af 10. juni 1981. Den havde virkning for afståelse af aktier, der skete den 1. juli 1981 eller senere.

Der blev foretaget væsentlige ændringer i aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 410 af 25. juni 1993.

Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev der vedtaget en helt ny aktieavancebeskatningslov. Hensigten med denne nye aktieavancebeskatningslov var at opbygge loven på en mere hensigtsmæssig måde, og der blev samtidigt foretaget nogle lovændringer, som særligt berørte personers gevinst og tab på aktier.

Den seneste lovbekendtgørelse af aktieavancebeskatningsloven er nr. 796 af 20. juni 2011.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer:

C.B.2.1.3 Værdipapirer og skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven

Dette afsnit handler om

• Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven C.B.2.1.3.1
• Skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven C.B.2.1.3.2.

C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke værdipapirer der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt hvilke lignende værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 1.

Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

1. Aktier
2. Anparter i anpartsselskaber
3. Andelsbeviser
4. Omsættelige investeringsforeningsbeviser
5. Lignende værdipapirer
6. Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C
7. Konvertible obligationer
8. Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28
9. Tegningsretter til konvertible obligationer
10. Retter til fondsaktier
11. Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 5.

Ad. c.
Reglerne gælder ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i fx andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelse af andele i andelsboligforeninger m.m. kan dog være skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 4.

Reglerne omfatter ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver samt andele i kommanditselskaber og deltagere i kontoførende investeringsforeninger. Se om boligkollektiver afsnit C.D.1.1.12 om andre foreninger. Se afsnit C.B.4.8 om kontoførende investeringsforeninger.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, mens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Ad. e.
Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning.

Ad. h.
ABL § 36 om aktieombytning finder dog anvendelse også på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Ad. i
Forskellen på konvertible obligationer og tegningsretter er, at aktieinvesteringen for tegningsretter udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, mens aktieinvesteringen for konvertible obligationer udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. Se SKM2001.577.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.3.2 Skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven

Dette afsnit handler om

• Generelt om skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningsloven (C.B.2.1.3.2.1)
• Overdragelser mellem ægtefæller (C.B.2.1.3.2.2)
• Overdragelser mellem forældre og børn (C.B.2.1.3.2.3)
• Hovedaktionærer. (C.B.2.1.3.2.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

• personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven. Se ABL § 7. dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven. Se ABL § 7.
• selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter SEL eller FBL. Se ABL § 6.
• personer og dødsboer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er begrænset skattepligtige af gevinst, tab og udbytte på næringsaktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis aktierne er knyttet til et fast driftssted i Danmark, hvorfra der udøves erhvervsvirksomhed. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 4.
• selskaber, fonde og foreninger mv., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, er begrænset skattepligtige af gevinst, tab og udbytte på aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, når afkastet vedrører det faste driftssted (bortset fra selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1), herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Se SEL § 2, stk. 1, litra a.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for aktieavancebeskatning af ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes aktier ved opgørelsen af indkomsten. Se ABL § 7.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen:

1. Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller udløser normalt ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår, med hvilket formål og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Se KSL § 26 B. Se om KSL § 26 B.i C.C.6.7.
2. Overdragelse eller overførsel af aktier mv. i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes normalt ikke som en afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår, med hvilket formål og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Se KSL § 26 B. Se om KSL § 26 B.i C.C.6.7.

Ad. 1.
Reglen i KSL § 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i KSL § 4 anses for samlevende, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL § 27.

Ad. 2.
Reglen om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse gælder ikke ved overdragelse af aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL § 27.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for aktieavancebeskatning af forældre, der overdrager aktier til deres børn samt beskatningen af børns aktieudbytter.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Betingelser
• Undtagelse om børns aktieudbytter
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, hvis forældrene har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og ikke har forbeholdt sig fx udbytte- eller stemmeret.

Har ugifte børn under 18 år modtaget aktier fra deres forældrene som gave eller arveforskud, beskattes børnenes udbytter af disse aktier hos forældrene.

Regel

Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven.

Betingelser

Der er følgende betingelser for at reglen gælder:

1. Forældrene har definitivt fraskrevet sig rådigheden over aktierne og
2. Forældrene har ikke forbeholdt sig fx. udbytte- eller stemmeret.

Ad. 1.
Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis forældrene definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af om dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Ad. 2.
Har overdrageren fx forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke for at have fundet sted.

Har overdrageren fx forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven heller ikke for at have fundet sted. Se TfS 1989, 110 ØL.

SKAT anser overdragelsen for at være bindende, selv om det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til overdrageren - eventuelt indtil gavemodtageren fylder fx 30 år eller bliver myndig. Derimod vil SKAT ikke godkende, at ejendomsretten er overgået til børnene, hvis det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Undtagelse om børns aktieudbytter

Udbytte af aktier, som ugifte børn under 18 år har modtaget som gave eller arveforskud fra sine forældre, stedforældre, adoptivforældre eller plejeforældre, beskattes hos forældrene. Se KSL § 5, stk. 2. Se LV A.A.5.2 om KSL § 5.

Sælger børnene aktierne, beskattes gevinst og tab derimod hos børnene selv. Se LSRM 1975, 107 og TfS 1988, 568 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit definerer hovedaktionæraktier.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Dette afsnit beskriver betingelserne for at anse aktier for hovedaktionæraktier efterABL § 4 stk. 1-3. Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter fondsbeskatningsloven er ikke omfattet af de regler, som gælder for ejere af hovedaktionæraktier.

Bemærk

Definitionen af hovedaktionæraktier har stadig betydning skattemæssigt, idet begrebet bl.a. finder anvendelse ved vurderingen af antallet af selskabsdeltagere efter ABL § 19, stk. 2, 2.

Regel

Hovedaktionæraktier er aktier, der ejes af skattepligtige, som opfylder mindst en af følgende betingelser:

1. Den skattepligtige ejer eller har inden for de seneste 5 år ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.
2. Den skattepligtige råder over eller har inden for de seneste 5 år rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.
3. Aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, og den skattepligtige har inden for de seneste 10 år ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.

Reglen beskrevet i 3. ovenfor har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. december 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. december 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. november 1992 eller senere.

Visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv.

• Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
• Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
• Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
• Der er tale om bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse, hvis en eller flere personer i den nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Egne aktier

• Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab skal der ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stemmeret

• Ved afgørelsen af, om der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer

• Konvertible obligationer skal ikke regnes med ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes således hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

Ægtefælle

• Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, skal der kun tages hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, mens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.
• Aktier der tilhører en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, skal ikke regnes med.

Søskende og samlever

• Søskende eller en samlever er heller ikke omfattet af den nævnte personkreds. Se TfS 1995, 368 LSR.

Aktionærens aktier i andre selskaber

• Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Pligt til at give oplysninger om aktionærforhold

• Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger om alle, der ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. Se SKL § 3 A. Bestyrelser eller lignende øverste ledelser for juridiske personer har på skattemyndighedernes foranledning pligt til at fremkomme med oplysninger til brug for ligningen, herunder oplysninger om aktionærforhold. Se SKL § 8 D.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4 Afståelsesbegrebet

Dette afsnit handler om

• Hvad er afståelse? (C.B.2.1.4.1)
• Salg (C.B.2.1.4.2)
• Erstatnings- og forsikringssummer (C.B.2.1.4.3)
• Gaver, arv eller arveforskud (C.B.2.1.4.4)
• Værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (C.B.2.1.4.5)
• Pensionsopsparinger - indskud og udlodninger (C.B.2.1.4.6)
• Investeringsforening - ændret skattemæssig status (C.B.2.1.4.7)
• Vedtægtsændringer (C.B.2.1.4.8)
• Ombytning af aktier (C.B.2.1.4.9)
• Salg og tilbagekøb (C.B.2.1.4.10)
• Aktielån (C.B.2.1.4.11)
• Købe- og forkøbsretter (C.B.2.1.4.12)
• Overdragelse af egne aktier til aktionærerne (C.B.2.1.4.13)
• Opløsning af interessentskab (C.B.2.1.4.14)
• Overgang fra at være optaget til handel på ét reguleret marked til at være optaget til handel på et andet reguleret marked (C.B.2.1.4.15)
• Kapitalnedsættelse (C.B.2.1.4.16)
• Konkurs og likvidation (C.B.2.1.4.17).

C.B.2.1.4.1 Hvad er afståelse?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se ABL § 30.

Bemærk

Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.2 Salg

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et salg af aktier er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Desuden beskriver afsnittet afståelsessummer samt afståelsestidspunkter i forbindelse med salg.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Et salg af aktier er en afståelse.

Afståelsesum

Afståelsessummen er salgssummen med fradrag af evt. kurtage. Se afsnit C.B.2.1.5.1.

Afståelsestidspunkt

Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen. Se LSRM 1977, 117 LSR. For aktier, der er handlet på børsen, er aftaletidspunktet normalt børsnotaens dato.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.3 Erstatnings- og forsikringssummer

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af erstatnings- og forsikringssummer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer. Se ABL § 31, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.4 Gaver, arv eller arveforskud

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår overdragelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Desuden beskriver afsnittet erhvervelser, anskaffelses- og afståelsessummer samt anskaffelses- og afståelsestidspunkter i forbindelse med gaver, arv eller arveforskud.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser.

Hovedregel

Overdragelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med afståelse. Se ABL 31, stk. 1.

Bemærk

Erhvervelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med køb.

Undtagelser

Der gælder særlige regler

• i det omfang modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Se afsnit C.B.2.13 om overdragelse med succession.
• for gaveoverdragelser til børn. Se afsnit .B.x.1.4.3.] om gaveoverdragelser til børn.

Anskaffelses- og afståelsessummer

Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Se afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

For gavemodtagere, der skal betale gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal regnes med til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Anskaffelses- og afståelsestidspunkter

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er afståelsestidspunktet i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren bliver underrettet om overdragelsen.

Hvis en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at SKAT godkender den aktiekurs, der er anført i gaveanmeldelsen, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først bliver opfyldt på et senere tidspunkt. Gavedispositionen kan annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, hvis SKAT fastsætter en højere værdi af aktierne, fordi en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven bliver annulleret i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen. Se Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1971, hæfte 16, side 48.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

C.B.2.1.4.5 Værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan unoterede aktier værdiansættes ved gaveafgiftsberegning.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked skal ske efter aktiernes handelsværdi. Se cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Ved overdragelser indenfor gaveafgiftskredsen kan parterne desuden vælge at anvende TSS-cirkulære 2000-09. Se SKM2004.104.LR.

Undtagelse

Hvis handelsværdien af unoterede aktier ikke kan findes ud fra salg, eller salgene er uegnede som udtryk for handelsværdien, kan en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen anvendes ved værdiansættelsen.

Se cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning og SKM2010.849.SKAT om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier. Ved overdragelser indenfor gaveafgiftskredsen kan parterne desuden vælge at anvende TSS-cirkulære 2000-09. Se SKM2004.104.LR. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning kan ikke anvendes ved overdragelser mellem en hovedaktionær og hans selskab.

Eksempel

Der kan ikke lægges vægt på handelskursen, hvis aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danner grundlag for en gavebetragtning. Se LSRM 1982, 106 LSR.

Vedtægtsmæssigt fastsatte kurser kan ikke nødvendigvis anvendes ved opgørelsen af fortjenesten. Se UfR 1977, 405 ØLD og TfS 1994, 773 LR.

Formueskattekursen

SKAT beregner ikke længere formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten mv.). Den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave kan dog i princippet fortsat finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Se TfS 1997, 599 TSS. Det betyder, at SKAT fortsat kan beregne handelsværdien ud fra de retningslinjer, som SKAT (tidligere Ligningsrådet) har fastsat. Se SKM2010.849.SKAT om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier.

Hvilket årsregnskab skal der tages udgangspunkt i?

Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der som udgangspunkt lægges til grund.

I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor overdragelsen sker ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb, hvilket efter praksis normalt er inden for en måned før regnskabsårets afslutning. Ved en gaveoverdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages der således normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for overdragelsen. Ved en gaveoverdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der derimod normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen. I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte beregningsregler, herunder de senest offentliggjorte kapitaliseringsfaktorer. Se LV 1997 Almindelig del, afsnit A.H. om selve skattekursberegningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.6 Pensionsopsparinger - indskud og udlodninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår indskud af aktier på en pensionsordning er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Desuden beskriver afsnittet udlodninger samt anskaffelses- og afståelsessummer.

Afsnittet indeholder:

1. Regel
2. Anskaffelses- og afståelsessummer
3. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Det sidestilles med afståelse, hvis der sker indskud af aktier og tegningsret til aktier i en

• rateopsparing i pensionsøjemed
• opsparing i pensionsøjemed
• selvpensioneringsordning oprettet før 2. juni 1998
• børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL)
• boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing pensionsordning, der er godkendt efterPBL § 12, stk. 1, og § 15 C.

Bemærk

Det sidestilles med anskaffelse, hvis der sker udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt ovenfor. Se ABL § 32.

Anskaffelses- og afståelsessummer

Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Hvis forsikringstageren erhverver aktierne for frie midler, er anskaffelsessummen dog mindst det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne. Se PBL § 30 B, stk. 1 og 6.

Se også

Se også A.C.1.2.3.3 om salg af aktier og andre værdipapirer fra en rateopsparing.

C.B.2.1.4.7 Investeringsforening - ændret skattemæssig status

Skattemæssigt statusskift for en investeringsforening kan være en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Se C.B.4.7.

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Eksempler
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.9 Ombytning af aktier

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en ombytning af aktier er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med

• aktier i et andet selskab
• aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen

• En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 eller ABL § 36 A udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C.D.6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C.D.7.4. om aktieombytning uden tilladelse.
• Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.10 Salg og tilbagekøb

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som et salg.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.

Vurdering af muligheden for kurssvingninger

Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der derimod gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget.

Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat.

Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg.

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.11 Aktielån

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår udlån af aktier ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Udlån af aktier
• Hovedregel
• Betingelser
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition: Udlån af aktier

Låntager låner en post aktier optaget til handel på et reguleret marked af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver.

Bemærk

Udlån af aktier kendes også under betegnelsen shorting.

Hovedregel

Udlån af aktier er ikke en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Se TfS 1999, 408 LR.

Formålet med aktielån

Aktielån kan anvendes til flere formål, herunder bl.a. spekulation i faldende kurser (baisse-spekulationer). Ved en baissespekulation låner låntager aktier for at sælge aktierne dyrt og genkøbe aktierne billigt, inden de leveres tilbage til långiver.

Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktieemissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling.

Herudover kan aktielån bruges til afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

Betingelser for at der foreligger et udlån

Udlånet skal ske i henhold til enten

• Finansrådets standardvilkår. Se TfS 1999, 408 LR eller
• Standardvilkårene i de internationale aktielånaftaler ISLA eller OSLA. Se SKM2002.402.LR.

Bemærk

Det er ifølge de nævnte standardvilkår bl.a. en forudsætning for ikke at anse udlån af aktier for en afståelse, at

• lånet vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked
• lånets løbetid aftales til en bestemt periode, dog højst 6 måneder.

Beskatning af låntager

Låntagers gevinst og tab ved aktielån beskattes efter SL § 4 f. Se SKM2004.51.LSR.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen:

• Uanset at lånets løbetid ikke aftales til højst 6 måneder, betragtes aktierne under visse omstændigheder alligevel som udlånt, så længe låntager ikke har afstået aktierne. Se SKM2010.266.SR.
• I det omfang der foretages dækningskøb, anses det ikke for realisation i forhold til långiver, fordi erstatningsaktierne træder i stedet for de oprindelige aktier. Derimod anses låntager for at have erhvervet aktier. Se TfS 1999, 408 LR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.12 Købe- og forkøbsretter

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår overdragelse af købe- og forkøbsretter til aktier bevirker, at de aktier, som retterne vedrører, skal anses for afstået i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Overdragelse af en købe- eller forkøbsret til aktier er ikke en afståelse af de aktier, som retterne vedrører.

Undtagelse

Er købe- eller forkøbsretten kædet sammen med en låneaftale mv., kan aktierne, som købe- eller forkøbsretten vedrører, anses for afstået allerede på tidspunktet for rettens overdragelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.13 Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et selskabs overdragelse af egne aktier til aktionærerne er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Anskaffelsessummer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Et selskabs overdragelse af egne aktier til aktionærerne er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Bemærk

Afståelse af egne aktier er skattefri for selskabet. Se ABL § 10.

Anskaffelsessummer

Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Se TfS 1991, 467 LR. Anskaffelsessummen for disse aktier er 0 kr.

Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i et andet forhold, end aktionærerne ejer aktier i selskabet, betragtes som en udlodning. Se TfS 1991, 467 LR.

Anskaffelsessummen for disse aktier er værdien af aktierne på udlodningstidspunktet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.14 Opløsning af interessentskab

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår opløsning af et interessentskab er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som en afståelse for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne. Se Skd 1983.66.315 (Meddelelser fra Skattedepartementet årgang 1983, nr. 66, side 315). Samtidig har interessenten af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

Se også

Se også TfS 1992, 234 LR om omdannelse mv. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.15 Overgang fra at være optaget til handel på ét reguleret marked til at være optaget til handel på et andet reguleret marked

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår aktiers overgang fra at være optaget til handel på ét reguleret marked til at være optaget til handel på et andet reguleret marked er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelse

Regel

Overgang fra at være optaget til handel på ét reguleret marked til at være optaget til handel på et andet reguleret marked, er ikke en afståelse.

Betingelse

Det er en betingelse, at der kun sker en omregning af den nominelle værdi til den pågældende valuta. Eventuelle skæve beløb (spidser) i forbindelse med omregningen beskattes som udbytte for aktionærerne.

C.B.2.1.4.16 Kapitalnedsættelse

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår kapitalnedsættelse er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier, der nedskrives ved en kapitalnedsættelse, anses under visse betingelser for afstået. Se LL § 16A, stk. 3, 2).

Reglen gælder uanset en samtidig kapitaludvidelse

Reglen gælder også, hvis kapitalnedsættelsen sker samtidig med en kapitaludvidelse, hvor en gæld konverteres til aktieselskabskapital. Se SKM2003.486.HR.

Se afsnit C.B.2.10.2 om udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen.

Afståelsestidspunktet for aktierne

Aktier, der nedskrives ved en kapitalnedsættelse, anses for afstået på tidspunktet for nedsættelsen af aktiekapitalen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.4.17 Konkurs og likvidation

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår konkurs og likvidation er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier i et selskab, der ophører med at eksistere, anses for afstået.

Afståelsestidspunkt for aktierne

Aktierne anses først for afstået på tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør, herunder ved likvidation. Se TfS 1998, 397 HRD. Hvis aktionæren derimod fx sælger aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles et sådant salg dog som enhver anden afståelse, forudsat at der er tale om en reel afståelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5 Anskaffelses- og afståelsessummer

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Tillæg og fradrag af omkostninger (C.B.2.1.5.1)
• Valutakurssvingninger (C.B.2.1.5.2)
• Gælds- og pantebreve (C.B.2.1.5.3)
• Løbende ydelser (C.B.2.1.5.4)
• Forbeholdt udbytte (C.B.2.1.5.5)
• Tilsidesættelse af overdragelsessummen (C.B.2.1.5.6)
• Tilsidesættelse af konstruerede tab (C.B.2.1.5.7)
• Andelsbevis i andelsboligforening (C.B.2.1.5.8).

Se også

Se også om anskaffelses- og afståelsessummer, afsnit

• C.B.2.1.4.2 om salg
• C.B.2.1.4.3 om erstatnings- og forsikringssummer
• C.B.2.1.4.4 om gaver, arv eller arveforskud
• C.B.2.1.4.6 om pensionsopsparinger - indskud og udlodninger
• C.B.2.1.4.7 om investeringsforening - ændret skattemæssig status
• C.B.2.1.4.9 om ombytning af aktier
• C.B.2.1.4.16 om kapitalnedsættelse
• C.B.2.1.4.17 om konkurs og likvidation.

C.B.2.1.5.1 Tillæg og fradrag af omkostninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke omkostninger der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Omkostninger der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen
• Omkostninger der ikke kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Anskaffelsessummen er det beløb, som en aktie er erhvervet for med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen.

Bemærk

Tilsvarende kan handelsomkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.

Omkostninger der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen

De omkostninger, der kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier.

Omkostninger, som er direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktier og derfor kan tillægges anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, er

• Kurtage

samt handelsomkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af fx

• udfærdigelse af transportpåtegninger
• noteringer
• anmeldelser
• overførsel af beløb
• iagttagelse af sikringsakt.

Kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et anskaffelses- eller afståelsestidspunkt

I de tilfælde hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et anskaffelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant, skal omkostningerne ved anskaffelsen ikke lægges til aktiernes kursværdi. Disse tilfælde er fx anvendelse af

• indgangsværdier i medfør af den tidligere ABL § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Se nugældendeABL § 46, stk. 1
• indgangsværdier i medfør af overgangsregler, der giver lov til at benytte indgangsværdier
• kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier.

Omkostninger der ikke kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen

Omkostninger, som ikke kan lægges til anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen, er fx

• depotgebyrer
• boksleje
• kontoversigter
• revisors opgørelse af gevinst og tab
• administration i øvrigt vedrørende værdipapirer

samt omkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af fx

• rådgivning om investering i aktier mv. for at erhverve et eller flere selskaber mv. helt eller delvist med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Se LL 8 J.
• undersøgelser
• deltagelse i forhandlinger
• udfærdigelse af kontrakter.

Omkostninger til stiftelsesprovision

Omkostninger til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan ikke tillægges anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3 eller SL § 6 a.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.2 Valutakurssvingninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelses- og afståelsessummen opgøres, når udenlandske aktier er købt for udenlandsk valuta.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser med videre.

Regel

Ved betaling i udenlandsk valuta for køb af aktier, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner efter valutakursen på anskaffelsestidspunktet. Afståelsessummen omregnes også til danske kroner efter valutakursen på afståelsestidspunktet.

Bemærk

Avancebeskatningen omfatter således også den avance, der er opstået som følge af svingningerne i valutakursen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.3 Gælds- og pantebreve

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelses- og afståelsessummen opgøres, når betaling for aktier er sket helt eller delvist med gælds- eller pantebreve.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Når salg af aktier betales helt eller delvist med gælds- eller pantebreve, fastsættes afståelsessummen for sælgeren under hensyn til værdien af gælds- og pantebrevene.

Sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum kan være forskellige

Anskaffelsessummen for en køber, der helt eller delvist betaler for aktier med gælds- eller pantebreve, fastsættes under hensyn til den nominelle værdi af gælds- eller pantebrevene og altså ikke under hensyn til værdien af gælds- eller pantebrevene. Da gælds- og pantebreve ikke nødvendigvis er kurs 100 værd, kan der derfor være forskel på sælgerens afståelsessum og køberens anskaffelsessum ved salg af aktier, hvor køberen helt eller delvist betaler med gælds- eller pantebreve.

C.B.2.1.5.4 Løbende ydelser

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelses- og afståelsessummen opgøres, når betaling for aktier er en løbende ydelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser med videre.

Regel

Når salg af aktier betales med en løbende ydelse, fastsættes afståelsessummen for sælgeren under hensyn til værdien af den løbende ydelse. Se LL § 12B og A.F.4.4. om løbende ydelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.5 Forbeholdt udbytte

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan afståelsessummen opgøres, når aktier overdrages med forbehold af retten til udbytte for overdrageren selv eller for tredjemand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når aktier overdrages med forbehold af retten til udbytte, er udbyttet en del af afståelsessummen for aktierne.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.6 Tilsidesættelse af overdragelsessummen

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår skattemyndighederne tilsidesætter den aftalte overdragelsessum for aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattemyndighederne kan tilsidesætte den aftalte overdragelsessum for aktier, hvis overdragelsessummen ikke er i overensstemmelse med, hvad uafhængige parter med modstående interesser ville have aftalt. Se TSS-cir 2000-09.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.4.4 om aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.7 Tilsidesættelse af konstruerede tab

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår skattemyndighederne tilsidesætter konstruerede tab på aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattemyndighederne kan tilsidesætte tab på aktier, når tabet er opstået som følge af usædvanlige vilkår for handlen. Se TSS-cir 2000-09.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.4.4 om aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.5.8 Andelsbevis i andelsboligforening

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelsesummen for et andelsbevis i en andelsboligforening fastsættes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening er det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Tillæg til anskaffelsessummen: Forudbetalt husleje og forbedringsudgifter

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med eventuelle yderligere indskud.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

Ikke tillæg til anskaffelsessummen: Højere husleje, andel af købesummen og kontant udbetaling

En højere husleje, der betales til at dække udgifter til ejendommens drift og afdrag på gæld, kan ikke lægges til anskaffelsessummen. Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, mens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje er ikke en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en eventuel lejers husleje. Se meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1977, hæfte 40, side 45.

En forholdsmæssig andel af den købesum for ejendommen, som andelsboligforeningen har betalt, eller af den kontante udbetaling er heller ikke en del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Beskatning af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviset

Se om beskatningen af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed afsnit C.H.2.1.15.6 om boligejendomme ejet via aktier eller andelsbeviser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.6 Anskaffelses- og afståelsestidspunkter

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvornår er en aktie anskaffet eller afstået? (C.B.2.1.6.1)
• Stiftelse af selskab (C.B.2.1.6.2)
• Udvidelse af aktiekapitalen (C.B.2.1.6.3)
• Tvangsindløsning (C.B.2.1.6.4)
• Skattepligtig fusion (C.B.2.1.6.5).

Se også

Se også om anskaffelses- og afståelsestidspunkter, afsnit

• C.B.2.1.4.2 om salg
• C.B.2.1.4.4 om gaver, arv eller arveforskud
• C.B.2.1.4.7 om investeringsforening - ændret skattemæssig status
• C.B.2.1.4.9 om ombytning af aktier
• C.B.2.1.5.5 om forbeholdt udbytte

C.B.2.1.6.1 Hvornår er en aktie anskaffet eller afstået?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en aktie er anskaffet eller afstået.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En aktie er anskaffet eller afstået på det tidspunkt, hvor der er en endelig og bindende aftale om anskaffelsen eller afståelsen.

Anskaffelses- og afståelsestidspunkternes betydning

Anskaffelsestidspunktet kan fx have betydning for anvendelsen af overgangsregler ved ny lovgivning.

Afståelsestidspunktet kan fx være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages og ved ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning.

Når en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL § 5, stk. 1. Aktier, der er båndlagt efter LL § 7 A, regnes dog først med fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Se C.B.2.1.7.1 om hvilken aktie der anses for afstået (FIFO-princippet). Se C.B.2.3.5 om gevinst og tab ved afståelse af iværksætteraktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.6.2 Stiftelse af selskab

Indhold

Dette afsnit beskriver anskaffelsestidspunktet for aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelse af et selskab.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse.

Regel

Aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses for anskaffet på tidspunktet for stiftelsen af selskabet.

Opgørelse af anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret lægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum.

Se også

Se også

• LV Selskaber og aktionærer afsnit C.D.1.4.4 om stiftelse af aktie- og anpartsselskaber
• LV Erhvervsdrivende afsnit E.H.2.1 om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven

Bemærk om afståelsessummen

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse. Se VOL § 4, stk. 4.

Undtagelse

Stiftes et selskabet med tilbagevirkende kraft, anses aktierne for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

C.B.2.1.6.3 Udvidelse af aktiekapitalen

Indhold

Dette afsnit beskriver anskaffelsestidspunktet for aktier, som anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier, som anskaffes i forbindelse med en udvidelse af selskabets kapital, anses for anskaffet ved tegningen.

Undtagelse

Ved en vedtaget, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, anses aktierne ikke for anskaffet, og udvidelsen giver derfor ikke ret til tabsfradrag for aktierne. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se TfS 1984, 189 ØL og TfS 1996, 603 VL.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.6.4 Tvangsindløsning

Indhold

Dette afsnit beskriver afståelsestidspunktet for aktier, der tvangsindløses.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier, der tvangsindløses efter reglerne i selskabsloven §§ 70 og 72, og som

• overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den faktiske overdragelsesdato. Se TfS 1988, 558 LR.
• ikke overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den dato for fristens udløb, der er anført i Statstidende. Se TfS 1988, 558 LR.

Forlig udsætter ikke afståelsestidspunktet

Et eventuelt senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet. Se TfS 1988, 318 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.6.5 Skattepligtig fusion

Indhold

Dette afsnit beskriver afståelsestidspunktet for aktier i det ophørende selskab i en skattepligtig fusion.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition

En fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab m.v. eller sammensmeltes med dette. Se C.D.5.1 om Fusioner - skattepligtige.

Regel

Aktier i det indskydende selskab (det selskab, der indskyder midler) i en skattepligtig fusion anses først for afstået på datoen for den sidste af de to generalforsamlingers endelige vedtagelse af fusionen.

Afståelsessummen

Aktierne i det indskydende selskab anses for afstået til handelsværdien for aktierne i det modtagende selskab på datoen for den sidste af de to generalforsamlingers endelige vedtagelse af fusionen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.7 Opgørelsesmetoder

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelsesmetoder ved opgørelse af gevinst og tab på aktier.

Afsnittet indeholder:

• Hvilken aktie anses for afstået? (C.B.2.1.7.1)
• Realisationsprincippet eller lagerprincippet? (C.B.2.1.7.2)
• Aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden (C.B.2.1.7.3)
• Begrænsning af tabsfradrag som følge af skattefrit udbytte (C.B.2.1.7.4)

C.B.2.1.7.1 Hvilken aktie anses for afstået (FIFO-princippet)?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvilken aktie der anses for afstået.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når en skatteyder ejer flere aktier i samme selskab og med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede (FIFO-princippet). Se ABL § 5, stk. 1.

Reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Har en skatteyder således aktier i samme selskab med forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret, holdes aktierne adskilt ved anvendelsen af reglen om, at de først erhvervede aktier anses for de først afståede. Får aktierne senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne.

Medarbejderaktier, der er båndlagt efter LL § 7 A, medregnes først efter FIFO-princippet fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Se ABL § 5, stk. 2.

Efter at 3-års-reglen er ophævet for personer ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, og for selskaber ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, har reglen normalt kun betydning i forbindelse med overgangsreglerne i ABL §§ 44, 46 og 47. Se afsnit C.B.2.2.3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.7.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, hvornår realisationsprincippet skal anvendes, og hvornår lagerprincippet skal anvendes, samt hvordan gevinst og tab skal opgøres efter de to metoder. Se ABL § 23.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad betyder realisationsprincippet?
• Hvad betyder lagerprincippet?
• Hvornår anvendes realisationsprincippet, og hvornår anvendes lagerprincippet?
• Skift mellem realisationsprincippet og lagerprincippet
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
• Selskaber.

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 1. I visse tilfælde kan eller skal personer dog bruge lagerprincippet.

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7, og afsnit C.B.4.3.

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5-6, og afsnit C.B.2.3.

Hvad betyder realisationsprincippet?

Når realisationsprincippet anvendes, medregnes gevinst og tab i skatteansættelsen for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. det indkomstår, hvor afståelsen finder sted. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Det afgørende for fastsættelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen. For aktier, der handles på børsen, lægges børsnotaens dato (handelsdatoen) til grund. Valørdatoen er derimod uden betydning. Se ABL § 30, stk. 1, og afsnit C.B.2.1.6. Likvidationsprovenu, der udloddes i det indkomstår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles også som en afståelsessum. Se ABL § 2, stk. 1.

Gevinst opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se afsnit C.B.2.2.1.

Se også afsnit C.B.2.2.3 om overgangsregler for personer og afsnit C.B.2.1.7.3 om aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden.

Hvad betyder lagerprincippet?

Når lagerprincippet anvendes, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af gevinst eller gives fradrag for tab, selv om aktierne ikke er solgt og gevinsten eller tabet ikke er realiseret. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Der gælder andre regler for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se afsnit C.B.4.3.

Hvornår anvendes realisationsprincippet og hvornår anvendes lagerprincippet?

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 1.

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal dog beskattes efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7, og afsnit C.B.4.3.

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5-6, og afsnit C.B.2.3.

Skattepligtige personer, der er omfattet af ABL § 17, dvs. skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 2.

SKAT kan tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 3. Der kan fx.gives tilladelse til, at andre end næringsdrivende kan benytte lagerprincippet. Er en sådan tilladelse givet, kan den godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se ABL § 23, stk. 3.

Der kan eventuelt gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper for aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, også kan benyttes i forhold til aktieavancebeskatningsloven.

Der kan dog ikke gives tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat i loven, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet.

Skattepligtige personer, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Se ABL § 23, stk. 4. Desuden skal skattepligtige personer anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, hvis den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 23, stk. 4.

Skift mellem realisationsprincippet og lagerprincippet

Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår under lagerprincippet. Se ABL § 24, stk. 3.

Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiernes værdi ved slutningen af det sidste indkomstår under lagerprincippet (ultimoværdien) som aktiernes anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktierne. Se ABL § 24, stk. 3.

Disse regler gælder uanset baggrunden for skiftet. Se styresignal om aktier i Amagerbanken A/S af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT).

Disse regler gælder ikke, når et selskabs aktier skifter skattemæssig status. Se ABL § 33 A, og afsnit C.B.2.3.

Aktier, der er omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, omfattet af ABL § 17, kan skifte status og i stedet overgå til den skattepligtiges beholdning af anlægsaktier.

Ved aktiens overgang til anlægsbeholdningen i tilfælde, hvor den skattepligtige har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på næringsaktier, foretages en afsluttende opgørelse af gevinst og tab under lagerprincippet. Overgangen til anlægsbeholdning sker fra det efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen. Se ABL § 24, stk. 4.

Selskaber

Se afsnit C.B.2.3 om selskaber.

C.B.2.1.7.3 Aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitmetoden?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår aktie-for-aktie-metoden skal anvendes, og hvornår gennemsnitsmetoden skal anvendes, samt hvordan gevinst og tab skal opgøres efter de to metoder.

Spørgsmålet om aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden er uden betydning, når lagerprincippet anvendes. Det gælder, uanset om anvendelse af lagerprincippet er obligatorisk, eller om den skattepligtige har valgt at anvende lagerprincippet. Se afsnit C.B.2.1.7.2.

Afsnittet indeholder:

• Regel.
• Hvornår anvendes aktie-for-aktiemetoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?
• Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?
• Hvad betyder gennemsnitsmetoden?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser skal normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26. I visse tilfælde skal aktie-for-aktie-metoden dog anvendes.

Baggrunden for, at gevinst og tab normalt skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, er blandt andet, at der i visse tilfælde kan konstrueres skattetekniske tab ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden.

Der gælder særlige regler for, hvorledes aktie- og tegningsretter indgår i beregningen efter gennemsnitsmetoden. Se nedenfor.

Hvornår anvendes aktie-for-aktie-metoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?

Reglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26.

Der gælder følgende undtagelser, hvor aktie-for-aktie-metoden skal anvendes:

• Gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3
• Gevinst og tab på aktier, der indgår i en beholdning, omfattet af overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 26, stk. 3, og § 44, stk. 3

Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?

Aktie-for-aktie-metoden betyder, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab, dog sådan, at FIFO-princippet finder anvendelse. Se ABL § 5, stk. 1, og afsnit C.B.2.1.7.1. Hvis den ældste aktie har større pålydende værdien end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for de ældste aktier.

Gevinst og tab ved afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Se ABL § 25, stk. 1.

Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, fordi denne er aktionær i selskabet, er 0 kr. Se ABL § 25, stk. 2.

Hvad betyder gennemsnitsmetoden?

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktionærens samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se ABL § 26, stk. 2 og 6.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for både aktier mv. og konvertible obligationer, der er udstedt af samme selskab.

Følgende aktier mv. skal dog ikke medregnes:

• Aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne derimod medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum.
• Aktier, der indgår i en beholdning af skattefri aktier efter overgangsreglen om mindre beholdninger af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005. Se ABL § 26, stk. 3, og § 44, stk. 3, og afsnit C.B.2.2.3.1.1
• Tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL § 16, stk. 1 (hvorefter gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, normalt er skattefri). Se ABL § 16, stk. 1, og § 26, stk. 3
• Tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af LL § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 26, stk. 3
• Medarbejderaktier, der er båndlagt efter reglerne i LL § 7 A. Se ABL § 26, stk. 5. Medarbejderaktier, der er båndlagt efter reglerne i LL § 7 A, skal dog medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst eller tab i forbindelse med ophør af skattepligten til Danmark. Se ABL § 26, stk. 5, ABL § 38 og afsnit C.B.2.14.2. Fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører, skal aktierne medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden.

Ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum medregnes alle skatteyderens aktier mv. i det pågældende selskab, dog med de ovenfor nævnte undtagelser. Det gælder, uanset om aktierne har forskellige rettigheder, og om nogle af aktierne er optaget til handel på et reguleret marked mens andre aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Alle aktier medregnes uanset ejertid.

Hvis aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, når den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del.

Gennemsnitsmetoden får også betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige afstår hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab. Gennemsnitsmetoden får således betydning ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der skal beregnes nedslag i fortjenesten efter ABL § 47 (hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993) og aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, eller hvis en del af aktierne er omfattet af ABL § 47, mens andre aktier ikke er omfattet af denne bestemmelse. Se ABL § 47 og afsnit C.B.2.2.3.2.3.

Afstår en aktionær en del af sin aktiebeholdning i selskabet, opgøres gevinst eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen. Den samlede anskaffelsessum fordeles så mellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Det gælder også, hvis afståelsen ikke udløser beskatning. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de aktier, der er i behold, og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter disse regler. Se ABL § 26, stk. 6.

Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende (nominelle) værdi. Se ABL § 26, stk. 6.

Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse tilfælde fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. I dette tilfælde skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet. Se ABL § 26, stk. 2. Det gælder f.eks. ved overdragelse til medarbejdere af medarbejderaktier, der er omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Aktier, annulleret som følge af kapitalnedsættelse eller delvis udlodning af likvidationsprovenu, og salg af aktier til det udstedende selskab

Er der foretaget en kapitalnedsættelse i selskabet, og er det udloddede beløb beskattet som udbytte efter LL § 16 A, stk. 1 og 2, medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen, ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.2.

Det samme gælder, hvis der er foretaget en delvis udlodning af likvidationsprovenu.

Er der foretaget salg af aktier til det udstedende selskab, og er salgssummen beskattet efter LL § 16 B, stk. 1, dvs. efter samme regler som udbytte, så skal anskaffelsessummen for de solgte aktier regnes med ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.3.

Aktier uden pålydende værdi

Ved overgang til EUR skulle de lande, der er overgået til EUR, foretage en EUR-redenominering (omlægning) af deres værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100 kr.'s aktie har man herefter blot "en aktie".

Reglerne om aktier uden pålydende værdi gælder også i andre tilfælde, hvor aktier eller andelsbeviser mv. er udstedt uden en nominel værdi.

Fordelingen af anskaffelsessummen for no par value-aktier mellem afståede aktier og beholdne aktier sker med et ens beløb på hver aktie.

Eksempel

I eksemplet er der set bort fra, at gevinst og tab skal opgøres i danske kroner.

Aktie- og tegningsretter

Aktie- og tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet, skal også medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden.

Det gælder dog ikke

• aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
• tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer for visse tegningsretter
• tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af LL § 7 A.

Se ABL § 16, stk. 1, ABL § 25, stk. 1, og ABL § 26, stk. 3.

Tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, betragtes som aktier. Se ABL § 26, stk. 4. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal betales ved aktietegningen.

Bortset fra de ovenfor nævnte undtagelser omfatter reglen alle kategorier af både købte og tildelte aktie- og tegningsretter. For tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, dvs. på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller på et andet grundlag.

Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten.

Anskaffelsessummen for aktieretter, der er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr. Se ABL § 25, stk. 2.

Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er købesummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL § 26, stk. 4.

Anskaffelsessummen for tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr. med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL § 25, stk. 2, og § 26, stk. 4.

For tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen en eventuel købesum med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatning, og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Se bemærkningerne til § 26, stk. 2-4, i lovforslag L 78, fremsat den 16. november 2005 (og gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005). Dette har dog kun relevans, hvis disse tegningsretter falder uden for reglerne i LL § 28, fordi tegningsretter, omfattet af LL § 28 ikke er omfattet af aktiebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 4.

Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se eksemplerne nedenfor.

Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som det beløb, tegningsretten afstås for, med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen (og som skatteyderen som følge af afståelsen af tegningsretten ikke skal betale).

SKAT har i et styresignal (SKM2009.232.SKAT) redegjort for, hvordan tegningsretter til aktier i fx Nordea skal beskattes. Se SKM2009.232.SKAT.

Eksempel 1 - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab

Eksemplet viser, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier, der afstås, og de aktier, som aktionæren beholder.

Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund ved beregningen af gevinst eller tab ved afståelsen.

Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessummen for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.

Eksempel 2 - udnyttelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden som en aktie allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet. Se eksempel 3.

Eksempel 3 - salg af tildelte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten. Der skal blot indsættes 0 kr. i stedet for et tegningsbeløb.

Efter reglerne i ABL § 26 påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, de gennemsnitlige anskaffelsessummer. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved senere salg, skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes.

Eksempel 4 - salg af købte tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten. Der skal blot indsættes 0 kr. i stedet for et tegningsbeløb.

For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker derfor beskatning af den fulde afståelsessum ved salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, når tegningsretten er købt. Se ABL § 25, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.1.7.4 Begrænsning af tabsfradrag som følge af skattefrit udbytte

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for begrænsning af tabsfradrag i visse tilfælde, hvor den skattepligtige har modtaget skattefri udbytter.

Reglen skal kun i ganske få tilfælde anvendes for personer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttræden

Regel

Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af følgende modtagne udbytter:

• Udbytter af de pågældende aktier, som den skattepligtige i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen
• Modtagne udbytter af de pågældende aktier, hvor den skattepligtige har opnået lempelse vedrørende udbytteudlodninger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et større beløb end den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der medregnes et beløb, der modsvarer den forøgede lempelse.

Se ABL § 5 A, stk. 1.

Summen af de modtagne udbytter som anført ovenfor forhøjes i det omfang, den skattepligtige af udbyttepræferenceaktier i det pågældende selskab har modtaget tilsvarende udbytter, som ikke allerede har reduceret tabsfradraget. efter ABL § 5 A, stk. 1. Se ABL § 5 A, stk. 2.

Der gælder i visse tilfælde særlige regler for personer, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over såvel et selskab, der yder et tilskud til et koncerrnselskab, som over det tilskudsmodtagende selskab. Se ABL § 5 A, stk. 3.

Vedrørende næringsaktier for selskaber, se endvidere ABL § 5 A, stk. 3, samt afsnit C.B.2.4.3.2.

Vedrørende selskaber, der er omfattet af overgangsreglen i ABL § 43, stk. 4, se endvidere ABL § 5 A, stk. 3, samt afsnit C.B.2.3.8.

Ikrafttræden

Reglen har virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere. Se § 14, stk. 5, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

C.B.2.2 Personers afståelse af almindelige aktier og medarbejderaktier

Indhold

Dette afsnit handler om almindelige aktier og medarbejderaktier, som personer afstår.

Afsnittet indeholder:

• Personers afståelse af almindelige aktier (C.B.2.2.1)
• Afståelse af medarbejderaktier (C.B.2.2.2)
• Overgangsregler for personer (C.B.2.2.3).

C.B.2.2.1 Personers afståelse af almindelige aktier

Indhold

Dette afsnit handler om

• Definition af almindelige aktier (C.B.2.2.1.1)
• Personers og dødsboers gevinst ved afståelse af almindelige aktier (C.B.2.2.1.2)
• Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (C.B.2.2.1.3)
• Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (C.B.2.2.1.4).

C.B.2.2.1.1 Definition af almindelige aktier

Almindelige aktier defineres som aktier, der ikke er omfattet af reglerne i ABL kapitel 4 og 5.

De aktier, som ikke er omfattet af definitionen af almindelige aktier, men omfattet af reglerne i ABL kapitel 4 og 5, er,

• visse tegningsretter omfattet af ABL § 16
• næringsaktier omfattet af ABL § 17
• andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af ABL § 18
• aktier og investeringsforeningsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19
• investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet afABL § 21
• investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 22.

C.B.2.2.1.2 Personers og dødsboers gevinst ved afståelse af almindelige aktier

Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af personers og dødsboers gevinster på almindelige aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Personer og dødsboer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 12.

Bemærk

Reglen gælder uanset ejertid, uanset aktiebeholdningens størrelse og uanset om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked.

Beskatning som aktieindkomst

Gevinsten medregnes til aktieindkomsten. Se PSL § 4 a stk. 1 nr. 4.

C.B.2.2.1.3 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Personer og dødsboer kan fradrage tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 stk. 1.

Fradrag i aktieindkomsten, slutskatten, ægtefællens slutskat eller slutskatten for senere år

Tab kan fradrages i aktieindkomsten.

Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Se PSL § 8 a stk. 5.

Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat. Se PSL § 8 a stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år. Se PSL § 8 a stk. 5.

Tab ved afståelse af aktier, der tidligere har været optaget til handel på et reguleret marked

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan kun fradrages efter de regler, der gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 stk. 2 og afsnit C.B.2.2.1.4 om personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

ABL § 13, stk. 2, finder dog ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoterede i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. Tab på disse aktier fradrages efter de regler, som gælder for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se SKM2010.324.SKAT.

Tab ved afståelse af aktier, der er suspenderet fra handel på et reguleret marked

Aktier, der er suspenderet fra handel på et reguleret marked, anses ikke for optaget til handel på et reguleret marked. Se lovforslag nr. 78, år 2005/2006, bemærkningerne til den nu ophævede § 3. Gevinst på disse aktier behandles derfor på samme måde som gevinst på andre aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan som nævnt ovenfor kun fradrages efter reglerne om aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13, stk. 2 og afsnit C.B.2.2.1.4.

C.B.2.2.1.4 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er op-taget til handel på et reguleret marked

Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Personer og dødsboer kan modregne tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, i aktieudbytter, gevinst og afståelsessummer omfattet af LL § 16 B. SeABL § 13 A, stk. 1.

Modregning skal ske i den samlede sum af udbytter, gevinster og afståelsessummer

Der skal ikke modregnes i de enkelte udbytter, gevinster og afståelsessummer, men i den samlede sum af disse. Derved er det fortsat muligt automatisk dels at godskrive indeholdt dansk udbytteskat og dels at lempe på grundlag af de faktiske udenlandske udbytter.

Modregning skal ske i udbytter mv. fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og som er aktieindkomst

Der kan kun ske modregning i udbytter, gevinster og afståelsessummer, som vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL § 12, samt i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i ABL § 44 om skattefritagelse for visse børsnoterede aktier. SeABL § 13 A, stk. 1. Desuden kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst. Se ABL § 13 A, stk. 1 og PSL § 4 a.

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, må dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, eller i anden skattepligtig indkomst, der stammer fra udbytte og afståelse af andre aktier end aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor gevinst er omfattet af ABL § 12

En ægtefælles overskydende tab skal overføres til den anden ægtefælle

Det er ikke valgfrit, hvorvidt den ene ægtefælles eventuelle overskydende tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettoavance af samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Overførslen af fradraget er obligatorisk. Se ABL § 13 A, stk. 3. Den obligatoriske overførsel gælder dog kun for tab opstået i indkomståret 2010 eller senere. Se C.B.2.2.3.1.3.

Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efterLL § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret således til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter LL § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KSL § 4.

Betingelsen om, at udbytte mv. skal vedrøre aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,

• hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL § 12, eller
• er omfattet af overgangsreglen i ABL § 44,
• og at der skal være tale om udbytte mv., der beskattes som aktieindkomst,

gælder også i forhold til ægtefællens udbytter mv.

I det omfang tabet også overstiger ægtefællens nettoavancer, går det overskydende tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er dog stadig en betingelse for overførslen af fradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KSL § 4.

Rækkefølgen af modregningerne

Ved opgørelsen af aktieindkomst efter PSL § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab.

Desuden modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er

1. tab omfattet af ABL § 13 A
2. tab omfattet af ABL § 46, stk. 2 og 3
3. tab omfattet af ABL § 46, stk. 16.

Tabet skal i første række fradrages i gevinst mv. vedrørende den skattepligtiges egne aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Et fremført tab skal anvendes til modregning i nettogevinst mv. i det tidligst mulige indkomstår.

Betingelse for modregning pr. 1. januar 2010: Oplysninger til SKAT

Personers fradragsret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked er med virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, gjort betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Se ABL § 14.

De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om aktiernes

• identitet
• antal
• anskaffelsestidspunktet og
• anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.

For aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, er betingelsen om oplysning om erhvervelsen for opfyldt, hvis aktien indgår i de oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der indberettes til SKAT efter reglerne i skattekontrolloven. Er aktien ikke omfattet af pligten til indberetning efter reglerne i skattekontrolloven, er betingelsen opfyldt, hvis den skattepligtige giver meddelelse til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

For aktier, der er erhvervet, før skatteyderen blev skattepligtig til Danmark, er betingelsen opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning om erhvervelsen til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder.

For aktier, som i skatteyderens ejertid optages til handel på et reguleret marked, er betingelsen opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning til SKAT om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.

Hvis skatteyderens fondshandler ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen med virkning for fradragsretten.

Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for eventuelle tab. SKAT kan ikke dispensere fra fristen.

Omsættelige investeringsforeningsbeviser

Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser behandles altid efter reglerne om tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se C.B.4.4 og C.B.4.5.

C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?
• Overgangsregler for medarbejderaktier, båndlagt den 19. maj 1993
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.17.3.1 om tildeling af købe- eller tegningsretter til medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1
• C.A.5.17.3.2 om udlodning af medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2
• C.A.5.17.4 om tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter efter LL § 7 H
• C.A.5.17.2.3 om tildeling af købe- eller tegningsretter efter LL § 28
• C.A.5.17.8 om tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter efter de tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C.

Bemærk

Reglerne om tildeling af medarbejderaktier og betingelserne herfor er beskrevet i afsnit C.A.5.17.

Regel

Gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier behandles med de nedenfor anførte undtagelser efter de almindelige regler, herunder overgangsreglerne, i aktieavancebeskatningsloven. Se nedenfor og afsnit C.B.2.2.3.2.2 om overgangsregler for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993.

Medarbejderaktier, der er båndlagt efter LL § 7 A, medregnes dog først efter FIFO-princippet fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Se ABL § 5, stk. 2, og afsnit C.B.2.1.7.1.

Medarbejderaktier, der er båndlagt efter LL § 7 A, medregnes ikke ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 26, stk. 5, og afsnit C.B.2.1.7.3. Medarbejderaktier, der er båndlagt efter LL § 7 A, medregnes dog ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden i forbindelse med opgørelse af gevinst eller tab ved ophør af skattepligten til Danmark. Se ABL § 26, stk. 5, ABL § 38, afsnit C.B.2.1.7.3 og afsnit C.B.2.14.2. Fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører, medregnes aktierne ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden.

Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?

Den skattemæssige anskaffelsessum afhænger af, hvilken type medarbejderaktier der er tale om.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1

LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, handler om den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet til favørkurs. Se afsnit C.A.5.17.3.1.

Når betingelserne i LL § 7 A er opfyldt, er værdien af favørelementet skattefrit ved tildelingen. Der sker heller ingen beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretterne.

Aktier, erhvervet efter denne bestemmelse, anses for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Se LL § 7 A, stk. 1, nr. 1.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2

LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, handler om værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab vederlagsfrit udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Se afsnit C.A.5.17.3.2.

Når betingelserne i LL § 7 A er opfyldt, er værdien af aktierne skattefri ved tildelingen.

Aktier, erhvervet efter denne bestemmelse, anses for anskaffet til handelsværdien på tildelingstidspunktet.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 7 H

LL § 7 H handler om vederlag, som personer som led i et ansættelsesforhold modtager i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Se afsnit C.A.5.17.4.

Når betingelserne i LL § 7 H er opfyldt, er værdien af aktierne, købe- eller tegningsretterne skattefri ved tildelingen. Der sker heller ikke nogen beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter.

Aktier, der er erhvervet vederlagsfrit efter denne bestemmelse, anses for anskaffet for 0 kr.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 28

LL § 28 omhandler købe- og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag fra det selskab, hvori de er ansat. Se afsnit C.A.5.17.2.3.

Når betingelserne i LL § 28 er opfyldt, sker der ingen beskatning ved tildelingen af købe- eller tegningsretterne, men der sker beskatning af værdien af købe- eller tegningsretterne ved afståelse eller udnyttelse af retterne. Se LL § 28, stk. 1.

Aktier, der er erhvervet på grundlag af en købe- eller tegningsret, der er udstedt efter denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for købe- eller tegningsretten, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning efter LL § 28, stk. 1, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Medarbejderaktier, erhvervet efter de tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C

De tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C handlede om tildeling af aktier, købe- eller tegningsretter fra et selskab til dets medarbejdere, hvor selskabet og medarbejderen indgik en skriftlig aftale om, at selskabet indeholdt og indbetalte medarbejderens skat i form af en afgift. Denne afgift kunne betales kontant eller ved deponering af aktier efter reglerne i LL §§ 28 A - 28 C. Se afsnit C.A.5.17.8.

Reglerne i LL §§ 28 A - 28 C blev ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Ophævelsen har virkning for tildelinger den 1. juli 2003 eller senere. Se afsnit C.A.5.17.8.

Aktier, der er erhvervet i henhold til denne bestemmelse, anses for erhvervet for handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet med tillæg af afgiften, dvs. samme beløb som beregningsgrundlaget for afgiften. Er der tale om aktier, der er erhvervet med udnyttelse af en købe- eller tegningsret, der er omfattet af LL § 28, anvendes handelsværdien af købe- eller tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet med tillæg af afgiften. En eventuel egenbetaling fra medarbejderen tillægges. Se de tidligere regler i LL § 28 A - 28 B.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 16, stk. 1 og 3

LL § 16, stk. 1 og 3 handler om personalegoder generelt. Aktier, samt købe- og tegningsretter til aktier, der ikke opfylder betingelserne i LL § 7 A.7 H eller § 28, er derfor omfattet af LL § 16, stk. 1 og 3. Se afsnit C.A.5.17.1, afsnit C.A.5.17.2 og afsnit C.A.5.17.2.2.

Værdien af de modtagne aktier, eller købe- eller tegningsretter til aktier, er skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet. SeLL § 16, stk. 1 og 3. Har den skattepligtige betalt delvis vederlag for aktierne mv., er det favørværdien, der er skattepligtig. Det skattepligtige beløb er personlig indkomst, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Se PSL § 3, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Aktier, der ved erhvervelsen er omfattet af denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for aktierne, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien for udnyttelse af en købe- eller tegningsret. Se bemærkningerne til § 26, stk. 4, i lovforslag L 78, fremsat den 16. november 2005 (og gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005).

Personalegodebeskatning ikke foretaget

I tilfælde, hvor der skulle have været foretaget personalegodebeskatning ved tildeling af aktier eller købe- eller tegningsretter efter LL § 16, eller beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter efter LL § 28, men hvor personalegodebeskatning rent faktisk ikke er foretaget, kan det beløb, der skulle have været beskattet, ikke tages i betragtning ved opgørelse af gevinst eller tab på aktier.

Overgangsregel for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993

Der gælder en overgangsregel for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993. Efter overgangsregelen kan den skattepligtige normalt vælge at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 5, og afsnit C.B.2.2.3.2.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.2.3 Overgangsregler for personer

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Overgangsregler for aktier, erhvervet før den 1. januar 2006 (C.B.2.2.3.1)
• Overgangsregler for aktier, erhvervet før den 19. maj 1993 (C.B.2.2.3.2)
• Overgangsregler fra før den 19. maj 1993 (C.B.2.2.3.3).

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.4 om overgangsregler for næringsaktier
• C.B.4.5.2 om overgangsregler for investeringsforeningsbeviser.

C.B.2.2.3.1 Overgangsregler for aktier, erhvervet før den 1. januar 2006

Indhold

Dette afsnit beskriver de overgangsregler, der blev indsat i den "nye" aktieavancebeskatningslov, der har virkning for salg af aktier, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Afsnittet beskriver også de regler, der er videreført fra den tidligere aktieavancebeskatningslov, og som fortsat gælder som overgangsregler for aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006.

Afsnittet indeholder:

• Børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006 (C.B.2.2.3.1.1)
• Børsnoterede aktier, hvor der er tildelt syntetisk indgangsværdi (C.B.2.2.3.1.2)
• Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før den 1. januar 2006 (C.B.2.2.3.1.3)
• Uudnyttet tab på unoterede aktier, solgt før den 1. januar 2006 (C.B.2.2.3.1.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen for beholdning af børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, som er erhvervet før den 1. januar 2006. Reglen betyder, at gevinst på visse mindre beholdninger af børsnoterede aktier er skattefri. Tab kan i disse tilfælde ikke fradrages.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er betingelserne for skattefrihed?
• Hvilke værdipapirer medregnes ved opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2005?
• Hvilke værdipapirer kan sælges skattefrit?
• Salg inden tre års ejertid
• Aktier, der pr. 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ (børsnoteret eller unoteret)
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For at sikre skattefrihed af mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der før den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit, er der indsat en overgangsregel. Efter denne regel er gevinst på mindre beholdninger af børsnoterede aktier skattefri, hvis den skattepligtige har erhvervet aktierne før den 1. januar 2006 og visse betingelser er opfyldt. Tab kan i disse tilfælde ikke fradrages. Se ABL § 44.

Hvad er betingelserne for skattefrihed?

Skattefrihed er betinget af, at disse betingelser alle er opfyldt:

• Kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 må ikke overstige 136.600 kr. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele perioden fra indkomstårets begyndelse til og med 31. december 2005, medregnes ægtefællens beholdning. Beløbsgrænsen udgør da 273.100 kr. (Som følge af afrundingsreglerne er beløbsgrænsen for ægtefæller 100 kr. mindre end det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige). Se ABL § 44 stk. 1.
• Aktierne skal være erhvervet før den 1. januar 2006. Se ABL § 44, stk. 1.
• Aktierne skal være børsnoterede pr. 31. december 2005 og må ikke i tiden inden salget have ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 44, stk. 1 og 4, samt nedenfor.
• Aktierne skal på salgstidspunktet have været ejet i mindst tre år. Se ABL § 44, stk. 3.

Er ovenstående betingelser opfyldt, gælder skattefriheden uden tidsbegrænsning og uanset størrelsen af gevinsten ved salg.

Det er uden betydning, om kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier før den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen.

Ved en ægtefælles dødsfald i perioden fra indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005, anses samlivet for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005. Det betyder, at beløbsgrænsen for den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde er 273.100 kr. Se ABL § 44, stk. 1.

Reglen om, at de først erhvervede aktier i et selskab anses for solgt først (FIFO-princippet), gælder også for overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 5. Det har betydning i tilfælde, hvor den skattepligtige har aktier i samme selskab og med samme rettigheder, hvoraf nogle aktier er erhvervet før den 1. januar 2006, mens andre aktier er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere.

Hvilke værdipapirer medregnes ved opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2005?

Værdipapirer der medregnes

Følgende værdipapirer medregnes:

• Børsnoterede aktier
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser
• Børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
• Børsnoterede medarbejderaktier (inklusive båndlagte medarbejderaktier).

Værdipapirer der ikke medregnes

Følgende værdipapirer medregnes ikke:

• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en pensionsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en børneopsparingsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en boligopsparingsordning
• Unoterede aktier
• Unoterede investeringsforeningsbeviser.

Hvilke værdipapirer kan sælges skattefrit?

De værdipapirer, der kan sælges skattefrit, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, er ikke fuldt ud de samme som de værdipapirer, der skal medregnes i opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005.

Omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt

Følgende værdipapirer er omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt:

• Børsnoterede aktier mv., hvor gevinst og tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er et investeringsselskab, dvs. investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 21.

Ikke omfattet af skattefriheden

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af skattefriheden, men skal alligevel medregnes ved opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005, hvis papirerne var børsnoterede denne dato:

• Næringsaktier, der er omfattet af ABL § 17. Se ABL § 44, stk. 5.
• Aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19. Se ABL § 44, stk. 5. Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 22. Se ABL § 22, stk. 6, og § 44, stk. 5.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 c (visse aktier, erhvervet for lånte midler). Se ABL § 44, stk. 6, samt LV 2005-4 afsnit S.G.11.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 e (idéaktier). Se ABL § 44, stk. 6, samt LV 2005-4 afsnit S.G.14.

Fondsaktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af en tegningsret

Skattefriheden omfatter også fondsaktier, der er tildelt på grundlag af en moderaktie, der opfylder ovennævnte betingelser for skattefrihed. Se ABL § 44, stk. 2.

Skattefriheden omfatter derimod ikke aktier, der den 1. januar 2006 eller senere er erhvervet efter en tegningsret. Det gælder, selv om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, der opfylder ovennævnte betingelser for skattefrihed. Se ABL § 44, stk. 2, modsætningsvist, og styresignal af 27. marts 2009 (SKM2009.232.SKAT).

Ændring af skattemæssig status, så aktierne ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked

Har aktierne inden salget ændret skattemæssig status, så de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked (før den 1. januar 2010 overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede), kan aktierne ikke længere sælges skattefrit. Se ABL § 44, stk. 4. Værdien på tidspunktet for ændring af skattemæssig status (før den 1. januar 2010 værdien på tidspunktet for overgang fra børsnoteret til unoteret) anvendes da som anskaffelsessum for aktierne.

Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer. Se § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel. Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land indenfor EU/EØS, og aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges, anses altid for optaget til handel på et reguleret marked. Se endvidere afsnit C.B.2.1.1.21.

Med virkning fra og med den 1. januar 2006 anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid som optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 som børsnoterede). Se ABL § 3 (der er "genindført" ved lov nr. 254 af 30. marts 2011).

Omsættelige investeringsforeningsbeviser, der var børsnoterede den 31. december 2005 og som i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit, kan derfor fortsat sælges skattefrit, uanset om investeringsforeningsbeviserne efter den 31. december 2005 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.

Aktierne i Roskilde Bank A/S blev i august 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 1,09 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. Se styresignal af 6. januar 2009 (SKM2009.10.SKAT).

Aktierne i ebh bank A/S blev den 13. november 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,05 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. Se styresignal af 23. marts 2009 (SKM2009.208.SKAT).

Aktierne i Amagerbanken A/S blev den 6. februar 2011 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være optaget til handel på et reguleret marked til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,00 kr. pr. aktie på nominelt 3 kr. Se styresignal af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT).

En nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier, der har været optaget til handel på et reguleret marked, men som er blevet suspenderet fra handel på et reguleret marked, findes i SKAT-meddelelse af 17. maj 2010 (SKM2010.324.SKAT). Fra det tidspunkt, hvor aktier ikke mere kan handles på et reguleret marked, ophører skattefriheden, og fremtidige gevinster skal derfor beskattes, mens fremtidige tab kan fradrages. For at sikre, at de gevinster og tab, som er opstået, mens aktierne kunne sælges skattefrit, stadig ikke har nogen skattemæssig betydning, skal der på det tidspunkt, hvor aktien ændrer skattemæssig status, fastsættes en fiktiv anskaffelsessum på aktierne.

Salg inden tre års ejertid

Hvis skatteyderen solgte aktierne, inden han/hun havde ejet dem i tre år, var en gevinst skattepligtig. Skatteyderen kunne fradrage et tab i udbytte eller gevinst af andre børsnoterede aktier. Se ABL § 44, stk. 3. Denne regel havde kun betydning ved salg før den 1. januar 2009.

Derfor skulle børsnoterede aktier, der var erhvervet før den 1. januar 2006 og som indgik i en beholdning, der ikke oversteg 136.600 kr. den 31. december 2005 (for ægtefæller 273.100 kr. tilsammen), holdes adskilt fra aktier, erhvervet den 1. januar 2006 eller senere.

Gevinst og tab skulle i øvrigt opgøres efter hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Se om aktie-for-aktie-metoden i afsnit C.B.2.1.7.3.

Aktier, der pr. 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ (børsnoteret eller unoteret)

På det tidspunkt, hvor den nye aktieavancebeskatningslov blev vedtaget (den 16. december 2005), var det uklart, om aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for børsnoterede eller ej. Der er derfor indsat en regel om disse aktier. Se ABL § 44, stk. 1.

Aktier, der den 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ, anses for unoterede, medmindre den skattepligtige har valgt, at aktierne skal anses for børsnoterede. Den skattepligtige skulle i så fald meddele dette skriftligt til SKAT, inden aktierne blev solgt, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. En sådan meddelelse har kun virkning i relation til overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 44, stk. 1.

Har aktierne den 31. december 2005 været noteret både på NASDAQ og på en "anerkendt" børs, anses aktierne for børsnoterede.

Det er efterfølgende fastslået, at aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for unoterede. Dette forhold har ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44, da ovennævnte regel gælder.

Med virkning fra den 16. oktober 2006 anses aktier, der kun er noteret på NASDAQ, derimod for børsnoterede. Dette forhold har heller ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om syntetisk indgangsværdi for visse børsnoterede aktier, erhvervet før den 1. januar 2006. Reglen betyder, at skatteyderen i visse tilfælde kan vælge eller skal bruge værdien på en nærmere angiven dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?
• Hvornår blev der taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi?
• Hvad var beløbsgrænsen?
• Hvilke værdipapirer skulle medregnes ved opgørelsen af beholdningen af børsnoterede aktier mv.?
• Hvornår blev der fastsat en syntetisk indgangsværdi?

Regel

Skatteydere, der har fået tildelt en syntetisk indgangsværdi for børsnoterede aktier efter reglerne i den tidligere ABL § 7, stk. 1, kan vælge at bruge denne værdi som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1. Valget af, hvilken anskaffelsessum der skal bruges, skal foretages samlet for alle aktier i hvert selskab. Et modregnings- eller fradragsberettiget tab kan ikke overstige differencen mellem afståelsessummen og den syntetiske anskaffelsessum. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Overgangsreglen gælder uden tidsbegrænsning.

Efter de regler, der var gældende i perioden fra den 19. maj 1993 til den 31. december 2005, var gevinst ved salg af børsnoterede aktier normalt skattefri, hvis skatteyderen havde ejet aktierne i tre år eller mere, og kursværdien af skatteyderens samlede beholdning af børsnoterede aktier på nærmere angivne tidspunkter ikke oversteg den såkaldte 100.000 kr.s grænse. Se § 4, stk. 2, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Hvis kursværdien af beholdningen steg fra under til over 100.000 kr.s grænsen, skulle kursværdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen blev overskredet, anvendes som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum, når visse betingelser var opfyldt. Se § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005). Det var uden betydning, om stigningen i kursværdien skyldtes erhvervelse af nye aktier, eller om stigningen skyldtes en stigning i kursen på de aktier, som skatteyderen allerede havde.

Baggrunden for reglen er at sikre, at værdistigninger på aktier, der efter de tidligere regler kunne sælges skattefrit, fortsat ikke beskattes.

Det bemærkes, at skatteyderen ved afståelse af aktier før den 1. januar 2006 havde pligt til at anvende en eventuel syntetisk anskaffelsessum, medens skatteyderen ved afståelse den 1. januar 2006 og senere kan vælge mellem en syntetisk anskaffelsessum og den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1, samt § 7, stk. 1 i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?

Kursværdien af beholdningen skulle opgøres på følgende måletidspunkter:

• Ved udgangen af hvert indkomstår
• Umiddelbart før hvert salg af børsnoterede aktier
• Umiddelbart efter hvert køb af børsnoterede aktier.

Kursværdiens størrelse på andre tidspunkter var uden betydning. Se § 4, stk. 2, og § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Hvornår blev der taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi?

Der er kun taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi, når/hvis det havde betydning for opgørelse af skattepligtig gevinst eller fradrags- eller modregningsberettiget tab. Har en syntetisk indgangsværdi ikke haft betydning, er der derfor ikke taget stilling til, om der kunne fastsættes en syntetisk indgangsværdi.

Reglen om syntetisk indgangsværdi gælder uden tidsbegrænsning og uanset, at der eventuelt ikke tidligere er taget stilling til en syntetisk indgangsværdi.

Hvad var beløbsgrænsen?

Beløbsgrænsen blev reguleret hvert år efter reglerne i PSL § 20.

Ved opgørelsen af kursværdien af skatteyderens beholdning af børsnoterede aktier skal der anvendes den beløbsgrænse, der var gældende for det pågældende år.

Med virkning fra den 1. marts 2000 udgør beløbsgrænsen for ægtefæller tilsammen omtrent det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige. Se lov nr. 105 af 14. februar 2000.

Som følge af afrundingsreglerne er beløbsgrænsen for ægtefæller tilsammen i nogle år 100 kr. lavere end det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige.

Der gælder i visse tilfælde særlige overgangsregler i forbindelse med overskridelse af beløbsgrænsen for ægtefæller i perioden fra 1. marts 1997 til 29. februar 2000. Se § 8 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 samt bemærkningerne til § 8 i det lovforslag, der blev gennemført som lov nr. 105 af 14. februar 2000 (L 154, fremsat den 16. december 1999).

Beløbsgrænsen har udgjort følgende beløb:

Hvilke værdipapirer skulle medregnes ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier mv.?

Ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier blev skatteyderens samlede beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser regnet med. Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der var omfattet af særlige regler og derfor aldrig kunne sælges skattefrit, skulle derfor også medregnes.

Værdipapirer der blev medregnet

Kursværdien af følgende værdipapirer skulle medregnes:

• Børsnoterede aktier
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser
• Børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
• Børsnoterede medarbejderaktier (inklusive båndlagte medarbejderaktier).

Værdipapirer der ikke blev medregnet

Kursværdien af følgende værdipapirer skulle ikke medregnes:

• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en pensionsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en børneopsparingsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en boligopsparingsordning
• Unoterede aktier
• Unoterede investeringsforeningsbeviser.

Hvornår blev der fastsat en syntetisk indgangsværdi?

Der blev kun fastsat en syntetisk indgangsværdi, hvis aktierne efter de tidligere regler kunne sælges skattefrit umiddelbart før det tidspunkt, hvor 100.000 kr.s grænsen blev overskredet. Se § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005). Der blev derfor kun fastsat en syntetisk indgangsværdi, hvis følgende betingelser alle var opfyldt:

• Kursværdien af beholdningen skal overstige 100.000 kr.s grænsen på et af de måletidspunkter, der er nævnt i afsnittet "Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?"
• Skatteyderen skal have ejet aktierne i tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien oversteg 100.000 kr.s grænsen.
• Kursværdien af beholdningen skal have været lig med eller under 100.000 kr.s grænsen på alle måletidspunkter inden for de sidste tre år før det tidspunkt, hvor kursværdien af beholdningen oversteg 100.000 kr.s grænsen.
• Aktierne skal have været børsnoterede på det senest forudgående måletidspunkt.

Eksempel

En aktionær har i 2000 købt en post børsnoterede aktier for 100.000 kr. I 2000 var beholdningsgrænsen for de skattefrie børsnoterede aktier 117.300 kr. På tidspunktet for anskaffelsen var aktierne derfor omfattet af skattefriheden.

Ved udgangen af 2003 var aktiernes værdi steget til 130.000 kr. Grænsen for skattefriheden var på det tidspunkt 129.500 kr.

Aktionæren overgik derfor fra skattefrihed til skattepligt, da det ved udgangen af 2003 blev konstateret, at grænsen var overskredet. På tidspunktet for overskridelsen blev der fastsat syntetiske indgangsværdier, således at det kun er værdistigninger/tab efter konstateringen af overskridelsen, der skal beskattes eller kan fradrages.

Den syntetiske indgangsværdi for aktierne er derfor 130.000 kr.

Det er denne syntetiske indgangsværdi, som aktionæren kan vælge at bruge som anskaffelsessum ved afståelser.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før 1. januar 2006.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for fradrag for uudnyttet tab.

Regel

Personer, der den 1. januar 2006 havde uudnyttet tab på børsnoterede aktier, kan fradrage tabet i

• udbytter
• salgssummer efter LL § 16 B, stk. 1 (vedrørende salg af aktier til det udstedende selskab)
• gevinst ved salg af aktier, der konstateres den 1. januar 2006 eller senere.

Der kan kun foretages fradrag i udbytter og gevinster af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 børsnoterede aktier), og der kan desuden kun ske fradrag i udbytter og gevinster vedrørende aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af reglerne i ABL § 12, samt i udbytter vedrørende aktier, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL § 44. Se ABL § 46, stk. 2.

Tab, der er opstået i indkomståret 2002 og senere år, kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Der kan kun foretages fradrag for tab, hvis tabet kunne fradrages i gevinster efter den tidligere aktieavancebeskatningslov. Der kan derfor foretages fradrag for følgende tab:

• Tab på aktier med under tre års ejertid. Se ABL § 46, stk. 2, samt § 2, stk. 2, i den tidligere ABL (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).
• Tab på aktier med ejertid på tre år eller mere, hvor beholdningen havde oversteget 100.000 kr.s grænsen. Se ABL § 46, stk. 2, samt § 4, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Tab kan kun overføres til senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettobeløbet for et tidligere indkomstår. Se ABL § 46, stk. 2, der henviser til ABL § 13 A.

Hvis tabet kan udnyttes af en samlevende ægtefælle, kan tabet overføres til ægtefællen, inden det fremføres til senere år. Se ABL § 46, stk. 2, der henviser til ABL § 13 A.

For tab, der er opstået i indkomståret 2009 og tidligere år, kunne skatteyderen vælge, at tabet ikke skulle overføres til ægtefællen, men skulle fremføres til senere år, selv om ægtefællen kunne udnytte tabet. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20, stk. 4, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

Skatteministeriet har vurderet, at fremførte tab på børsnoterede aktier (fra 1. januar 2010 aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked) skal modregnes i udbytter og gevinster af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, før der foretages modregning af samme års tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Betingelser for fradrag for uudnyttet tab

Skatteyderen har i princippet skullet selvangive tabet i tabsåret. Se SKL § 1, stk. 1, der har været gældende fra og med indkomståret 2002. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglen om fremførsel af tab uden tidsbegrænsning, at en skatteyder, der ikke har selvangivet tabet i tabsåret, ikke mister retten til at fradrage tabet, når han/hun kan bruge det. Se bemærkningerne til L 99, fremsat den 7. februar 2002 og gennemført som lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Har skatteyderen selvangivet tabet, kan tabet derimod kun ændres, hvis det selvangivne tab er ændret inden udløbet af fristerne for ændring af skatteansættelsen for tabsåret. Se SFL § 26, stk. 4.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for uudnyttet tab på unoterede aktier, der er solgt før 1. januar 2006.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for fradrag for uudnyttet tab.

Regel

Personer, der den 1. januar 2006 havde uudnyttet tab på unoterede aktier, kan fradrage tabet i

• udbytter
• salgssummer efter LL § 16 B, stk. 1 (vedrørende salg af aktier til det udstedende selskab)
• gevinst ved salg af aktier, der konstateres den 1. januar 2006 eller senere.

Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009.

Tab, der er opstået i indkomståret 2002 og senere år, kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Der kan kun foretages fradrag for tab, hvis tabet kunne fradrages i gevinster efter den tidligere aktieavancebeskatningslov. Der kan derfor foretages fradrag for følgende tab:

• Tab på aktier med under tre års ejertid. Se ABL § 46, stk. 3, samt § 2, stk. 2 i den tidligere ABL (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Tab kan kun overføres til senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettobeløbet for et tidligere indkomstår. Se ABL § 46, stk. 3, der henviser til ABL § 13 A, stk. 2 og 3.

Hvis tabet kan udnyttes af en samlevende ægtefælle, kan tabet overføres til ægtefællen, inden det fremføres til senere år. Se ABL § 46, stk. 4, der henviser til ABL § 13 A, stk. 2 og 3.

Skatteyderen kan imidlertid vælge, at tabet ikke skal overføres til ægtefællen, men fremføres til senere år, selv om ægtefællen kan udnytte tabet. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20, stk. 4, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

Tab på unoterede aktier med ejertid på tre år eller mere kunne efter den tidligere aktieavancebeskatningslov fradrages i tabsåret. Det gjaldt, uanset om skatteyderen havde udbytte eller gevinst ved salg af andre aktier eller ej. Se § 4, stk. 4, i den tidligere aktieavancebeskatningslov. Disse tab er derfor ikke omfattet af ABL § 46, stk. 3.

Skatteministeriet har vurderet, at fremførte tab på unoterede aktier, der er afstået i indkomstårene 2002-2005 efter en ejertid på mindre end tre år, skal modregnes i udbytter og gevinster på aktier, før der foretages modregning af samme års tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Betingelser for fradrag for uudnyttet tab

Skatteyderen skulle i princippet selvangive tabet i tabsåret. Se SKL § 1, stk. 1, der har været gældende fra og med indkomståret 2002. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglen om fremførsel af tab uden tidsbegrænsning, at en skatteyder, der ikke har selvangivet tabet i tabsåret, ikke mister retten til at fradrage tabet, når han/hun kan bruge det. Se bemærkningerne til L 99, fremsat den 7. februar 2002 og gennemført som lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Har skatteyderen selvangivet tabet, kan tabet derimod kun ændres, hvis det selvangivne tab er ændret inden udløbet af fristerne for ændring af skatteansættelser for tabsåret. Se SFL § 26, stk. 4.

C.B.2.2.3.2 Overgangsregler for aktier, erhvervet før den 19. maj 1993

Indhold

Dette afsnit beskriver de overgangsregler, der har virkning for aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og som stadig gælder.

Afsnittet indeholder:

• Skattemæssig anskaffelsessum på minoritetsaktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993 (C.B.2.2.3.2.1)
• Skattemæssig anskaffelsessum på medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993 (C.B.2.2.3.2.2)
• Nedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993 (C.B.2.2.3.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om anvendelse af handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for minoritetsaktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum?
• For hvilke aktier kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes som anskaffelsessum?
• Hvordan foretages værdiansættelsen?

Regel

Følgende personer kan normalt anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum:

• Personer der ikke var hovedaktionærer i selskabet den 18. maj 1993
• Personer der ikke havde været hovedaktionærer inden for de seneste fem år forud for denne dato.

Se ABL § 46, stk. 4. Det gælder dog ikke næringsaktier.

Se definitionen på hovedaktionæraktier i ABL § 4 samt afsnit C.B.2.1.3.2.4.

Valget skal træffes samlet for alle skatteyderens aktier i hvert selskab. Se ABL § 46, stk. 4.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 4. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Baggrunden for reglen er, at gevinst og tab på aktier før den 19. maj 1993 normalt var skattefri, når aktierne ikke var nærings- eller hovedaktionæraktier, og skatteyderen havde ejet aktierne i tre år eller mere. Reglen sikrer, at gevinst, der er optjent i tiden frem til den 19. maj 1993, fortsat er skattefri, og at tab, der er opstået i tiden frem til den 19. maj 1993, ikke kan fradrages.

Opfylder aktierne betingelserne om skattefrihed for børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, er gevinst og tab skattefri. Se ABL § 44 samt afsnit C.B.2.2.3.1.1.

Er der tildelt en syntetisk indgangsværdi som følge af overskridelse af 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, kan denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1, og afsnit C.B.2.2.3.1.2.

Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum?

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan kun anvendes som anskaffelsessum, hvis disse betingelser alle er opfyldt:

• Skatteyderen var ikke hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 og havde heller ikke været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 4, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.
• Gevinst og tab behandles efter reglerne i ABL §§ 12-14.
• Aktierne er erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 4.

For hvilke aktier kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes som anskaffelsessum?

Aktier, hvor handelsværdien den 19. maj 1993 kan anvendes som anskaffelsessum

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv.:

• Aktier og anparter, der ikke var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 og som ikke havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 4. Det er uden betydning, om aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked eller ej (tidligere om aktierne var børsnoterede eller unoterede).
• Aktierne var ikke næringsaktier den 18. maj 1993 og ville ikke have været omfattet af reglerne i § 2 a eller 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved et salg den 18. maj 1993.
• Visse investeringsforeningsbeviser. Se afsnit C.B.4 Beskatning af gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber og forskellige investeringsforeninger.

Aktier, hvor handelsværdien den 19. maj 1993 ikke kan anvendes som anskaffelsessum

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan ikke anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv:

• Aktier, der var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 eller som havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 4, samt § 6 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).
• Næringsaktier, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 4.
• Aktier i visse udenlandske finansielle selskaber, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 2 a i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 4.
• Aktier, erhvervet for lånte midler, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet § 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 4.

Hvordan foretages værdiansættelsen?

Hvis aktierne var børsnoterede den 19. maj 1993, anvendes børskursen den 19. maj 1993.

Se afsnit C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse af unoterede aktier.

Se afsnit C.B.2.16, der indeholder en oversigt over kursværdierne pr. 19. maj 1993 for børsnoterede samt visse unoterede aktier og anparter.

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum?
• For hvilke aktier kan værdien ved båndlæggelsens ophør anvendes som anskaffelsessum?
• Valg mellem værdien den 19. maj 1993 og værdien ved båndlæggelsens ophør
• Hvordan foretages værdiansættelsen?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For medarbejderaktier, der er omfattet af en ordning, der er godkendt efter LL § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan værdien ved båndlæggelsens ophør normalt anvendes som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 5.

Se [ligningsvejledningen afsnit A.B.1.10] om betingelserne for, at medarbejderaktier er omfattet af LL § 7 A.

Fondsaktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, anses for anskaffet på tidspunktet for erhvervelse af fondsaktierne eller de aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretterne. Værdien ved båndlæggelsens ophør kan derfor ikke anvendes for fondsaktier, der efter den 19. maj 1993 er tildelt i tilknytning til medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993. Se TfS1996.188.DEP.

Se afsnit C.B.2.2.2 om afståelse af medarbejderaktier.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og værdien ved båndlæggelsens ophør. Se ABL § 46, stk. 5. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Baggrunden for reglen er, at gevinst og tab på medarbejderaktier før den 19. maj 1993 normalt ville være skattefri.

Opfylder aktierne betingelserne om skattefrihed for børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, er gevinst og tab skattefri. Se ABL § 44 samt afsnit C.B.2.2.3.1.1.

Er der tildelt en syntetisk indgangsværdi som følge af overskridelse af 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, kan denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1, samt afsnit C.B.2.2.3.1.2.

Reglen om anvendelse af handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at båndlæggelsesperioden er udløbet og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden, fx ved dødsfald.

Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum?

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan kun anvendes som anskaffelsessum, hvis disse betingelser begge er opfyldt:

• Der er tale om medarbejderaktier, som er godkendt i henhold til LL § 7 A og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 5.
• Skatteyderen var ikke hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 og havde heller ikke været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Retten til at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum bortfalder, hvis skatteyderen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Skatteyderen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 5.

For hvilke aktier kan værdien ved båndlæggelsens ophør anvendes som anskaffelsessum?

Medarbejderaktier, hvor værdien ved båndlæggelsens ophør kan anvendes som anskaffelsessum

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan anvendes som anskaffelsessum for følgende medarbejderaktier, når betingelserne er opfyldt:

• Medarbejderaktier og -anparter, der ikke var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 og som ikke havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5. Det er uden betydning, om aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked eller ej (tidligere om aktierne var børsnoterede eller unoterede).
• Fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige medarbejderaktier, og aktier, som er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, der er knyttet til de oprindelige medarbejderaktier. Det er dog en forudsætning, at den pågældende aktionær ejede aktierne den 19. maj 1993.
• Aktier, der ikke var næringsaktier den 18. maj 1993 og ikke ville have været omfattet af § 2 a eller 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved et salg den 18. maj 1993.

Medarbejderaktier, hvor værdien ved båndlæggelsens ophør ikke kan anvendes som anskaffelsessum

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan ikke anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv.:

• Aktier, der var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 eller som havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5, samt § 6 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).
• Næringsaktier, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.
• Aktier i visse udenlandske finansielle selskaber, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 2 a i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.
• Aktier, erhvervet for lånte midler, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet § 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.

Valg mellem værdien den 19. maj 1993 og værdien ved båndlæggelsens ophør

Hvis både betingelserne for anvendelse af handelsværdien den 19. maj 1993 og betingelserne for anvendelse af handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum er opfyldt, kan skatteyderen vælge mellem de to værdier. Skatteyderen kan også vælge at anvende den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 4 og 5.

Valget mellem at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 og den faktiske anskaffelsessum træffes samlet for alle aktier i det pågældende selskab. Skatteyderen kan derfor ikke vælge at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for nogle aktier i selskabet og den faktiske anskaffelsessum for andre aktier i det samme selskab. Se ABL § 46, stk. 4.

Skatteyderen kan derimod godt vælge at anvende handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum for nogle medarbejderaktier og handelsværdien den 19. maj 1993 eller den faktiske anskaffelsessum som anskaffelsessum for andre aktier i samme selskab. Se TfS1996.188.DEP.

Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at båndlæggelsesperioden er udløbet, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden (fx ved dødsfald).

Hvordan foretages værdiansættelsen?v

Hvis aktierne var børsnoterede ved båndlæggelsens ophør, anvendes børskursen ved båndlæggelsens ophør.

Se afsnit C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse af unoterede aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om nedslag for hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 19. maj 1993. Reglen betyder, at der gives et nedslag i avancen ved afståelse af hovedaktionæraktier, som skatteyderen har erhvervet før den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er betingelserne for nedslaget?
• Hvor stort er nedslaget?
• Hvilke aktier mv. giver ret til nedslaget?
• Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget med succession?
• Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?
• Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Personer, der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993 samt personer, der inden for de seneste fem år forud for denne dato havde været hovedaktionærer, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Se ABL § 47, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Baggrunden for reglen er, at skatten af avancen på hovedaktionæraktier blev væsentligt skærpet med virkning fra den 19. maj 1993.

Se definitionen på hovedaktionæraktier i ABL § 4 samt afsnit C.B.2.1.3.2.4.

Hvad er betingelserne for nedslaget?

Der er kun nedslag, hvis disse betingelser begge er opfyldt:

• Skatteyderen skal være hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 eller have været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 47, stk. 1 og 2, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.
• Aktierne skal være erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL § 47, stk. 1.

Hvor stort er nedslaget?

Nedslaget udgør 1 pct. af gevinsten pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Se ABL § 47, stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

Hele ejerperioden frem til udløbet af indkomståret 1998 tæller med - også i tilfælde, hvor skatteyderen har erhvervet aktierne, før han/hun blev hovedaktionær. Der gives derfor også nedslag for en periode, hvor skatteyderen har ejet aktierne, men ikke været hovedaktionær.

Hvilke aktier mv. giver ret til nedslaget?

Aktier der giver nedslag

Følgende typer aktier mv. giver ret til nedslaget, når betingelserne er opfyldt:

• Almindelige aktier og anparter
• Fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige før den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der giver nedslag
• Investeringsforeningsbeviser i udloddende eller akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, dvs. investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL §§ 20-22.

Aktier der ikke giver nedslag

Følgende typer aktier mv. giver ikke ret til nedslaget:

• Næringsaktier, der er omfattet af ABL § 17. Se ABL § 47, stk. 1.
• Andelsbeviser, der er omfattet af ABL § 18. Se ABL § 47, stk. 1.
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, som er omfattet af ABL § 19. Se ABL § 47, stk. 1.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 c (visse aktier, erhvervet for lånte midler). Se ABL § 47, stk. 1.
• Fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige den 1. januar 2006 eller senere.

Fra den 1. januar 2006 anses fondsaktier og aktieretter ikke længere for erhvervet samtidigt med moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Fondsaktier og aktier, som er erhvervet på grundlag af aktieretter, der er tildelt den 1. januar 2006 eller senere, anses derfor for erhvervet efter udløbet af indkomståret 1998 og giver derfor ikke ret til ejertidsnedslag.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget med succession?

Hvis aktierne overdrages eller udloddes med skattemæssig succession, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Det gælder også i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen overstiger den faktiske afståelsessum. Se ABL § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skal anvendes

Værdien ved overdragelsen eller udlodningen anvendes i stedet for afståelsessummen i følgende tilfælde:

• Familieoverdragelse med succession. Se ABL § 34 og § 47, stk. 3.
• Overdragelse til nære medarbejdere med succession. Se ABL § 35 og § 47, stk. 3.
• Udlodning fra et dødsbo med succession. Se DBSL § 36 og ABL § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor den faktiske afståelsessum skal anvendes

Den faktiske afståelsessum anvendes i følgende tilfælde:

• Overdragelse til efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo
• Overdragelse til en efterlevende ægtefælle, når ægtefællen er eneste legale arving. Se DBSL § 58.

Ejertiden

Ved opgørelsen af ejertiden medregnes såvel overdragerens som erhververens ejertid. Det gælder både i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skal anvendes ved beregningen af nedslaget, og i tilfælde, hvor den faktiske afståelsessum skal anvendes.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?

Skatteyderen bevarer retten til nedslaget, selv om der er sket en aktieombytning i forbindelse med en skattefri fusion, en skattefri spaltning eller en skattefri aktieombytning. Ved beregningen af nedslaget medregnes værdistigning og ejertid både før og efter ombytningen mv. Det gælder, uanset om ombytningen er sket før eller efter den 19. maj 1993.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter?

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Se ABL § 47, stk. 4.

Har aktierne en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Er der tale om no par value-aktier (dvs. aktier uden en pålydende værdi), fordeles nedslaget med et ens beløb på hver aktie. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL § 5, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.2.3.3 Overgangsregler fra før den 19. maj 1993

Indhold

Dette afsnit beskriver de overgangsregler, der er indført før den 19. maj 1993, og som stadig gælder.

Afsnittet indeholder:

• Skattemæssig anskaffelsessum på konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 (C.B.2.2.3.3.1)
• Personer, der før den 19. maj 1993 var omfattet af hovedaktionærreglerne (C.B.2.2.3.3.2).

Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for erhvervet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det gælder dog ikke, hvis den faktiske anskaffelsessum er højere. Se ABL § 46, stk. 6.

Reglen gælder ikke, hvis de konvertible obligationer er omfattet af ABL § 17 om næringsaktier. Se ABL § 46, stk. 6.

Baggrunden for reglen er, at der ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 blev indført en selvstændig lov om gevinst og tab på aktier. Denne lov omfattede også konvertible obligationer. Loven havde virkning for afståelser, der er foretaget den 1. juli 1981 eller senere.

Er betingelserne for skattefrihed for børsnoterede aktier mv. under 100.000 kr.s grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, opfyldt, er gevinst og tab skattefri. Se ABL § 44 og § 46, stk. 6, samt afsnit C.B.2.2.3.1.1.

Er der tildelt en syntetisk indgangsværdi som følge af overskridelse af 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier mv., der er erhvervet før den 1. januar 2006, kan denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1 og 6, samt afsnit C.B.2.2.3.1.2.

Er betingelserne for anvendelse af handelsværdien den 19. maj 1993 opfyldt, kan denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 4 og 6, samt afsnit C.B.2.2.3.2.1.

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsregler om den skattemæssige anskaffelsessum for visse hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Delsalg før den 19. maj 1993
• Aktier, erhvervet før den 1. januar 1962
• Aktier, som er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne efter den 1. juli 1981.

Regel

Efter overgangsreglerne kan man stadig anvende de anskaffelsessummer for hovedaktionæraktier, der kunne fastsættes efter de regler, der gjaldt før den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 7 og 8.

Minoritetsaktionærer var før den 19. maj 1993 normalt skattefri af gevinst og tab på aktier, hvis aktionæren havde ejet aktierne i tre år eller mere.

Ved aktiernes anskaffelsessum skal fortsat forstås de beløb, som kunne fastsættes efter de tidligere regler. Se ABL § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 3, stk. 4 og stk. 7 i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Delsalg før den 19. maj 1993

Hvis en hovedaktionær eller en person, der inden for de senest forudgående fem år havde været hovedaktionær, har foretaget delsalg af aktier i et selskab før den 19. maj 1993, anvendes den resterende gennemsnitlige anskaffelsessum som skattemæssig anskaffelsessum for restbeholdningen af aktier i selskabet. Se ABL § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Hvis en person, der var hovedaktionær den 1. juli 1981 eller inden for de seneste fem år forud for denne dato havde været hovedaktionær, har foretaget delsalg af aktier i et selskab før den 1. juli 1981, og ved den første afståelse i perioden fra 1. juli 1981 til 18. maj 1993 også var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær, skal anskaffelsessummen for beholdningen den 1. juli 1981 opgøres som den restanskaffelsessum, der ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort efter de dagældende regler. Se ABL § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 4, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Har der ikke været nogen afståelse i perioden fra 1. juli 1981 til 18. maj 1993, anvendes reglen, hvis personen ved en afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af hovedaktionærreglerne.

Aktier, erhvervet før den 1. januar 1962

Er aktierne erhvervet før den 1. januar 1962, og ville disse aktier være blevet beskattet som hovedaktionæraktier ved et salg den 18. maj 1993, anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Se ABL § 46, stk. 7, samt § 6, stk. 7, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

Aktier, som er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne efter den 1. juli 1981

Aktionærer, som ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 1. juli 1981, men som

• er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne i perioden fra den 1. juli 1981 til den 18. maj 1993, og
• har valgt at anvende aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum i stedet for de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han/hun ejede den 1. juli 1981

skal fortsat anvende den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 8, samt § 6, stk. 5, 2. pkt., i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).

C.B.2.3 Selskabers afståelse af aktier

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab ved selskabers afståelse af aktier mv.

Afsnittet indeholder:

• Forskellige typer aktier (C.B.2.3.1)
• Gevinst og tab ved afståelse af egne aktier (C.B.2.3.2)
• Gevinst og tab ved afståelse af næringsaktier (C.B.2.3.3)
• Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier (C.B.2.3.4)
• Gevinst og tab ved afståelse af iværksætteraktier (C.B.2.3.5)
• Gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier (C.B.2.3.6)
• Skift af skattemæssig status (C.B.2.3.7)
• Overgangsregler (C.B.2.3.8).

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.4 om næringsaktier
• C.B.4.3 om gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
• C.B.4.6 om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, og investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.

C.B.2.3.1 Forskellige typer aktier

Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige typer aktier, der findes, når aktionæren er et selskab.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttræden.

Regel

Reglerne for beskatning af gevinst og tab for aktionærer, der er selskaber, afhænger af, hvilken type aktier, der er tale om.

Der er for selskabsaktionærer følgende typer aktier:

• Egne aktier. Se afsnit C.B.2.3.2
• Næringsaktier. Se afsnit C.B.2.3.3
• Datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Se afsnit C.B.2.3.4
• Iværksætteraktier. Se afsnit C.B.2.3.5
• Porteføljeaktier. Se afsnit C.B.2.3.6.

Rækkefølgen er prioriteret. Det betyder, at aktierne skal behandles efter de regler, der gælder for den først nævnte type, hvis aktierne er omfattet af flere typer.

Ikrafttræden

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier væsentligt ændret.

De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2010. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, hvilket har betydning for selskaber med forskudt regnskabsår. Se § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Reglerne er senere ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Se også

Se LV Selskaber og aktionærer (2011-1) afsnit S.G.4.1 og S.G.4.2 om de tidligere regler.

C.B.2.3.2 Gevinst og tab ved afståelse af egne aktier

Selskabers gevinster eller tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 10.

Det gælder også, hvis der er tale om næringsaktier. Se ABL § 17, stk. 4.

C.B.2.3.3 Gevinst og tab ved afståelse af næringsaktier

Selskabers gevinst eller tab på næringsaktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om egne aktier. Se ABL § 10, ABL § 17, stk. 4, og afsnit C.B.2.3.2.

Er aktierne samtidigt næringsaktier og datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, medregnes gevinst og tab til den skattepligtige indkomst. Se ABL § 17, stk. 4.

Se afsnit C.B.2.4.1 og C.B.2.4.2 om, hvornår aktier anses som næringsaktier.

Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på næringsaktier efter lagerprincippet og kan ikke vælge realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.3 om opgørelse af gevinst og tab på næringsaktier, herunder reglerne om tabsfradragsbegrænsning.

C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovbestemmelsernes baggrund og formål
• Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?
• Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?
• Mellemholdingreglen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Ved koncernselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Selskabers gevinst eller tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om næringsaktier. Se ABL § 8.

Lovbestemmelsernes baggrund og formål

Baggrunden for reglerne om datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dels et ønske om harmonisering af beskatningen af gevinster og udbytter af datterselskabsaktier, og dels et ønske om - uanset hvordan koncernen er struktureret - at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led.

(Efter de tidligere regler var udbytte af datterselskabsaktier normalt skattefri, medens gevinst ved afståelse af aktier var skattepligtig, hvis selskabet havde ejet aktierne i mindre end 3 år).

For at forhindre omgåelse af ejerkravet er der fastsat regler, hvorefter datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i nærmere angivne tilfælde. Se ABL § 4 A, stk. 3-5, og § 4 B, stk. 2, samt afsnittet nedenfor om mellemholdingreglen.

Formålet med disse bestemmelser er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, dvs. ved at lave såkaldte "omvendte juletræer". Den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 pct. blev opfyldt.

Ved "omvendte juletræer" forstås ejerstrukturer, hvor

• en ejerkreds på fx 25 selskaber,
• der hver ejer 4 pct. af aktierne i "datterselskabet"
• indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og "datterselskabet".

Ejerstrukturen er herefter, at "datterselskabet" er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde kunne ejerkravet på 10 pct. nemt omgås, hvis der ikke var indsat regler til at forhindre dette.

Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 A og § 8.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL §§ 4 B og § 8.

Gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes dog til den skattepligtige indkomst, hvis aktierne samtidigt er næringsaktier. Se ABL § 17, stk. 4.

Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?

Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 2.

Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL § 4 A, stk. 7 (før lov nr. 254 af 30. marts 2011 ABL § 4 A, stk. 4), og ABL § 4 B, stk. 3.

Se nedenfor vedrørende mellemholdingreglen.

Mellemholdingreglen

Reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B vedrørende mellemholdingreglen blev ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. De regler, der er beskrevet i dette afsnit, er reglerne efter de ændringer, der er i lov nr. 254 af 30. marts 2011. Se nedenfor vedrørende de tidligere gældende regler og vedrørende ikrafttræden af de ændrede regler

Efter mellemholdingreglen anses datterselskabs- og koncernselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, SEL §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., og ABL § 4 B, stk. 2. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

• mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabs-og koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, og § 4 B, stk. 2
• mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, og § 4 B, stk. 2
• mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, og § 4 B, stk. 2
• aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.6 om definitionen heraf. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 4, og § 4 B, stk. 2, og
• mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, og § 4 B, stk. 2

Hvis de samme aktier som følge af ovenstående regel i ABL § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Se ABL § 4 A, stk. 4, og § 4 B, stk. 2.

Hvis aktierne, der er ejet af selskabsaktionærer som nævnt i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5 (dvs. sidste punkt ovenfor), er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen som nævnt ovenfor i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5:

• Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse i selskabsaktionæren. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6
• Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 2, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H
• Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber mv., hvorover personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor, har bestemmende indflydelse. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 3, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6, og
• Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde mv., der er stiftet af personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 4, og § 4 B, samt LL § 16 H, stk. 6.

Se ABL § 4 A, stk. 5, og § 4 B, stk. 2.

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se ligningsvejledningen afsnit S.D.5.8.5.

Se nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

Ved indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter ABL § 4 A, stk. 3, jf. ovenfor, anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, er selskabsaktionæren forpligtet til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselsabet. Bestemmelsen er indført af hensyn til minoritetsaktionærer i mellemholdingselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 6, og § 4 B, stk. 2, samt KSL § 65.

Mellemholdingreglen før lov nr. 254 af 30. marts 2011

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er der dels foretaget nogle præciseringer og tydeliggørelser af mellemholdingreglen, og dels foretaget nogle ændringer.

Mellemholdingreglerne blev realitetsændret på følgende fire punkter:

• Reglen i ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., om, at mellemholdingreglen kun skal finde anvendelse for de af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer, der i ethvert led ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab, og at mellemholdingreglen således ikke længere skal gælde for selskabsaktionærer, der er porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet, er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. Baggrunden for denne ændring er, at porteføljeaktionærerne allerede er skattepligtige af aktierne i mellemholdingselskabet
• Reglen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, hvorefter mellemholdingreglen ikke længere skal omfatte tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i det underliggende datterselskab, medmindre datterselskabet ikke er skattepligtigt i Danmark og beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter de i lovbestemmelsen nævnte regler, er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011
• Reglen i ABL § 4 A, stk. 5, hvorefter mellemholdingreglen udvides til også at omfatte tilfælde, hvor betingelsen om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af dansk skattepligtige selskaber, søges omgået ved, at ejerskabet af mellemholdingselskabet opdeles mellem personlige aktionærer og disse aktionærers selskaber, og hvor aktionærernes selskaber har præferenceret til udbytter, er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011
• Reglen i ABL § 4 A, stk. 6, hvorefter selskabsaktionæren i visse tilfælde er forpligtet til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet, er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011

De nævnte lovændringer gælder tilsvarende for koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 B, stk. 2.

De ovenfor nævnte regler var således ikke gældende før lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Ikrafttræden

De ændrede regler i lov nr. 254 af 30. marts 2011 om mellemholdingreglen har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, dvs. indkomstår, der påbegyndes den 2. april 2011 eller senere. Den nye regel i ABL § 4 A, stk. 5, har dog virkning fra den 24. november 2010. Se § 14, stk. 1 og 4, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Eksempler

Se Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), der indeholder en lang række eksempler på anvendelsen af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om mellemholdingreglen.

I de tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandel i et selskab, og det pågældende selskab har egne aktier, skal der tages hensyn hertil.

Eksempel 1

Moderselskabet A ejer 90 pct. af den samlede kapital i B.B ejer egne aktier på 10 pct. af den samlede kapital. Hermed ejer A hele kapitalen direkte og indirekte.

Dette kan beregnes således:

Eksempel 2

Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer.

Den korrekte ejerandel, som A ejer af MH, må uanset bemærkningerne til lovforslag L 202 (folketingsåret 2008/2009), bilag 53, være 49% af (100%-5%) = 51,5789%:

Dette synspunkt er tiltrådt af Skatterådet i en ikke-offentliggjort afgørelse af 25. august 2009.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C B.2.3.5 Gevinst og tab ved afståelse af iværksætteraktier

Dette afsnit omhandler gevinst og tab på iværksætteraktier.

Se nedenfor vedrørende ikrafttræden.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttræden

Regel

Der er ved lov nr. 624 af 14. juni 2011 fastsat regler om gevinst og tab på iværksætteraktier. Se nedenfor vedrørende ikrafttræden. Se ABL §§ 4 C og 4 D om definitionen af iværksætteraktier.

Selskabers gevinster ved afståelse af iværksætteraktier efter en ejertid på 3 år eller mere skal normalt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 8 A, stk. 1.

Selskabers gevinster ved afståelse af iværksætteraktier efter en ejertid på mindre end 3 år skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne i hele ejerperioden har været datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Se ABL § 8 A, stk. 2.

Tab ved afståelse af iværksætteraktier er fradragsberettiget, medmindre der er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Tab kan dog kun fradrages i gevinster på iværksætteraktier og gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Se ABL § 8 A, stk. 3.

Reglerne om iværksætteraktier træder først i kraft ved en senere bekendtgørelse. Se nedenfor. Detailreglerne er derfor ikke beskrevet i denne udgave af den juridiske vejledning.

Ikrafttræden

Tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne om iværksætteraktier fastsættes af skatteministeren, fordi bestemmelserne først kan træde i kraft, efter at iværksætteraktieordningen er blevet notificeret og godkendt af EU-kommissionen. Det skyldes, at der er tale om indførelse af en statsstøtteordning, og sådanne ordninger skal efter EU-reglerne godkendes af EU-kommissionen, inden de kan træde i kraft. Skatteministeren fastsætter i det omfang, det er foreneligt med EU-retten, at reglerne har virkning for aktier, der er tegnet den 1. januar 2011 eller senere. Se § 5, stk. 1, i lov nr. 624 af 14. juni 2011.

C.B.2.3.6 Gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier

Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab på porteføljeaktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier
• Hvordan opgøres gevinst og tab?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, er porteføljeaktier. Se afsnit C.B.2.3.2, C.B.2.3.3 og C.B.2.3.4.

Beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier

Selskabers gevinster på porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Se ABL § 9, stk. 1.

Selskabers tab på porteføljeaktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, hvis selskabet anvender lagerprincippet. Se ABL § 9, stk. 2. Tab er ikke kildeartsbegrænset, hvis selskabet anvender lagerprincippet, og kan altså fradrages i andre indkomster og ikke kun i gevinst på andre aktier.

Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 3.

Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år. Tabet kan kun anvendes til modregning i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Tab kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier i et tidligere indkomstår. Se ABL § 9, stk. 4.

Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 4.

Selskaber mv. kan ikke modregne tab på realisationsbeskattede aktier i aktieudbytter.

Juridiske personer kan ikke succedere i fortjenesten ved udlodning fra dødsboer. Se DBSL § 36 stk. 1. Denne regel har virkning, når dødsfaldet er sket den 1. januar 1999 eller senere, samt ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte er indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Se § 3, stk. 2, i lov nr. 431 af 26. juni 1998.

Selskaber skal i visse tilfælde opgøre gevinst eller tab efter en særlig opgørelsesmetode ved selskabers afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter, der er omfattet af LL § 28. Se LL § 28, stk. 3, og afsnit C.A.5.17.7.

Udlodninger ved nedsættelse af aktiekapitalen, salg til det udstedende selskab og udlodning af likvidationsprovenu

Disse udlodninger skal i visse tilfælde beskattes som udbytte, medens der i andre tilfælde skal opgøres en gevinst eller et tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL §§ 16 A og 16 B.

Se den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.10.

Hvordan opgøres gevinst og tab?

Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på porteføljeaktier. Se ABL § 23, stk. 5.

Selskaber kan dog vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se ABL § 23 stk. 6.

Der gælder dog følgende betingelser:

• Selskabet skal anvende realisationsprincippet på alle porteføljeaktier
• Selskabet har ikke tidligere anvendt lagerprincippet på sådanne aktier
• Selskabet er ikke et livsforsikringsselskab.
• Der er ikke tale om tegningsretter til aktier, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.

Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer. Se § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, samt afsnit C.B.2.1.1.21. Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land indenfor EU/EØS, og aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges, anses altid for optaget til handel på et reguleret marked.

En multilateral handelsfacilitet er et multilateralt system, drevet af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der - indenfor systemet og efter ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgår en aftale efter bestemmelserne i afsnit II i MiFID-direktivet. Se kapitel 11 b i lov om værdipapirhandel samt artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive).

Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 (som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011), om fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.

Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af visse udbytter, som selskabet i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 5 A, stk. 1 og 2, samt afsnit C.B.2.1.7.4.

Reglerne i ABL § 5 A har virkning for afståelser, der foretages den 24. november 2010 eller senere. Se § 14, stk. 5, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.3.7 Skift af skattemæssig status

Dette afsnit beskriver reglerne for skift af skattemæssig status for et selskabs aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår foreligger der skift af skattemæssig status?

Regel

Der foreligger skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt. Se ABL § 33 A.

Ved skift af skattemæssig status anses aktier for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status. Se ABL § 33 A, stk. 1.

Hvornår foreligger der skift af skattemæssig status?

Der foreligger skift af skattemæssig status, når gevinst og tab overgår fra at være omfattet af:

• ABL § 8 (datterselskabs- eller koncernselskabsaktier)

og dermed skattefri til at være omfattet af:

• ABL § 9 (gevinst og tab på porteføljeaktier)
• ABL § 18 (visse andelsbeviser. Se afsnit C.B.2.8)
• ABL § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se afsnit C.B.4.3)
• ABL § 20, stk. 1 (investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.6)
• ABL § 20 A (investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.6)

og dermed skattepligtig.

Der foreligger også skift af skattemæssig status, når gevinst og tab overgår fra at være omfattet af:

• ABL § 9 (gevinst og tab på porteføljeaktier)
• ABL § 17 (næringsaktier. Se afsnit C.B.2.4)
• ABL § 18 (visse andelsbeviser. Se afsnit C.B.2.8)
• ABL § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se afsnit C.B.4.3)
• ABL § 20, stk. 1 (investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.6)
• ABL § 20 A (investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.6)

og dermed skattepligtig til at være omfattet af

• ABL § 8 (datterselskabs- eller koncernselskabsaktier)

og dermed skattefri.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse, når aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Se ABL § 33 A, stk. 3.

Reglerne i ABL § 33 A gælder ikke i de tilfælde, der er omfattet af ABL § 33 (om skift af skattemæssig status for investeringsforeningsbeviser. Se afsnit C.B.4.7). Se ABL § 33 A, stk. 4.

C.B.2.3.8 Overgangsregler

Dette afsnit beskriver overgangsreglerne for selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere
• Uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009
• Porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010
• Næringsaktier
• Tab ved skift af skattemæssig status
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier ejet af selskaber mv., der er omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g og 3 a-5 b, samt fondsbeskatningsloven, ses der som hovedregel bort fra aktier, som er anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere. Se ABL § 43 stk. 1.

Adgang til at se bort fra disse aktier bortfalder dog, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Har selskabet tegnet nye aktier til overkurs, kan aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum dog medregnes med handelsværdien den 18. november 1993 eller den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

Desuden gælder adgangen til at se bort fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, ikke, hvis der er tale om aktier, som efter den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., ikke kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, fordi de er modtaget som udlæg fra et dødsbo, og selskabet er succederet i den afdødes skattemæssige stilling. Det bemærkes, at disse aktier på grund af successionen i boets anskaffelsestidspunkter kan anses for anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere på trods af, at reglen i den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., alene gælder for aktier, der er udlagt den 18. november 1993 eller senere.

Uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009

Uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009 kan som udgangspunkt fremføres til modregning i nettogevinster på porteføljeaktier i indkomståret 2010 eller senere. Se ABL § 43, stk. 3.

Det gælder dog ikke tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. Det gælder heller ikke tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet realiseres den 22. april 2009 eller senere.

Hvis selskabet anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, kun fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.

Tab kan kun fremføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår.

Porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010

De nye regler i lov nr. 525 af 12. juni 2009 har virkning fra og med indkomståret 2010. Se. lovens § 22, stk. 2. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, hvilket har betydning for visse selskaber med forskudt regnskabsår.

Der gælder følgende overgangsregler for porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010:

For porteføljeaktier, omfattet af ABL § 9, og aktier, der er omfattet af LL § 16 I, kan handelsværdien på aktierne ved begyndelsen af indkomståret 2010 som udgangspunkt anvendes som anskaffelsessum for aktierne. Se dog nedenfor.

Overstiger selskabets samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier aktiernes samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, opgøres et nettokurstab som forskellen mellem den samlede anskaffelsessum og den samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010. Nettokurstabet kan fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier, jf. dog nedenfor. Tabet kan fradrages i indkomståret 2010 eller senere.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum medregnes anskaffelsessummen på aktier, som selskabet har afstået i perioden fra den 25. maj 2009 til begyndelsen af indkomståret 2010, og som selskabet på afståelsestidspunktet havde ejet i 3 år eller mere. Ved opgørelsen af handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 tillægges afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået i perioden fra den 25. maj 2009 til begyndelsen af indkomståret 2010, og som selskabet på afståelsestidspunktet havde ejet i 3 år eller mere.

Hvis selskabet i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier dog alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier.

Nettokurstabet nedsættes i det omfang, selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af de aktier, der tages i betragtning ved opgørelsen af nettokurstab, jf. ovenfor, ved indkomstopgørelsen.

Fradrag for nettokurstab kan ikke gives vedrørende følgende aktier:

• Aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefri udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2
• Aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere.

Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

Se § 22, stk. 9, nr. 1, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Ovenstående regler gælder dog ikke, hvis selskabet ikke havde påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejede porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet er stiftet efter den 25. maj 2009. I disse tilfælde anvendes den faktiske anskaffelsessum som skattemæssig anskaffelsessum for porteføljeaktier. Er handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, nedsættes anskaffelsessummen med modtagne udbytter, som selskabet mv. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien. Se § 22, stk. 9, nr. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og nettokurstab for perioden indtil begyndelsen af indkomståret 2010 skal selvangives og udgør en del af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2010. Se § 22, stk. 18, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Næringsaktier

Gevinst og tab på egne aktier, der samtidigt er næringsaktier og derfor har været omfattet af ABL § 17, og som selskabet havde i behold ved udgangen af indkomståret 2009, medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2009, som om aktierne var afstået på dette tidspunkt. Se § 22, stk. 11, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet på næringsaktier, omfattet af ABL § 17, anvendes anskaffelsessummen som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Se § 22, stk. 11, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Tab ved skift af skattemæssig status

Hvis et selskab har tab ved skift af skattemæssig status, således at aktierne efter statusskiftet bliver porteføljeaktier, omfattet af ABL § 9, kan tabet fradrages i indkomstårets nettogevinster på de samme aktier, når aktierne er erhvervet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april 2009. Se ABL § 33 A, stk. 2, nr. 1, og afsnit C.B.2.3.7 vedrørende skift af skattemæssig status. Det gælder dog kun, hvis skift af skattemæssig status sker senest i det fjerde indkomstår efter det indkomstår, hvori aktierne er erhvervet.

Det opgjorte tab fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab på porteføljeaktier, idet tabet dog alene kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier.

Tabet bortfalder, hvis selskabet efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet bortfalder endvidere, hvis aktierne efterfølgende skifter skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af reglerne i ABL § 8 om datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Reglen gælder ikke for livsforsikringsselskaber.

Det fremførselsberettigede tab skal selvangives i indkomståret og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.

Se ABL § 43, stk. 4, der er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ifølge ABL § 5 A, stk. 1 og 2, begrænses tabsfradrag i visse tilfælde som følge af skattefrit udbytte. Se ABL § 5 A, stk. 1 og 2, samt afsnit C.B.2.1.7.4. Reglerne i ABL § 5 A har normalt virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere, men finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af tab, hvor det skattemæssige statusskifte sker inden denne dato. Se § 14, stk. 5 og 11, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

For selskaber, der er omfattet af overgangsreglen i ABL § 43, stk. 4, skal til summen af modtagne udbytter efter ABL § 5 A, stk. 1, medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende koncernselskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirekte har bestemmende indfyldelse over, til andre koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Se ABL § 5 A, stk. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4 Næringsaktier

Afsnittet indeholder:

• Hvad er næringsaktier? (C.B.2.4.1)
• Specielt vedr. banker mv. (C.B.2.4.2)
• Hvordan beskattes næringsaktier? (C.B.2.4.3).

C.B.2.4.1 Hvad er næringsaktier?

Indhold

Dette afsnit handler om definitioner og begreber og om de retningslinjer, som lægges til grund for vurderingen af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

• Definitioner og begreber (C.B.2.4.1.1)
• Retningslinjer for handelsnæring (C.B.2.4.1.2).

C.B.2.4.1.1 Definitioner og begreber

Indhold

Dette afsnit handler om definitioner og anvendte begreber.

Afsnittet indeholder:

• Næringsaktier
• Handelsnæring
• Vederlagsnæring
• Næringsformodningen
• Anlægsaktier
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Næringsaktier

Næringsaktier er defineret som aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring. Se ABL § 17, stk.1.

Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelsen med det almindelige skatteretlige næringsbegreb.

Se også

Se også LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.1.2.2 om det skatteretlige næringsbegreb.

Handelsnæring

Handelsnæring foreligger, når en skattepligtig har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer.

Det er en betingelse at aktierne er erhvervet med

• videresalg for øje
• henblik på at opnå gevinst ved et videresalg.

Dette gælder både når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om et bierhverv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Herudover er der gennem retspraksis dannet retningslinjer, som bidrager til at fastlægge, om en skattepligtig kan siges, at drive handel med aktier mv.

Handelsnæring er en individuel vurdering på det enkelte skattesubjekt, og skatteforholdene hos en interesseforbunden part, vil kun indgå som en retningslinje i den samlede vurdering af handelsnæring. Afsmitning kan kun finde sted i forbindelse med vederlagsnæring. Se SKM2002.473.LR.

Se også

Se også

• Afsnit C.B.2.4.1.2 om praksis mv. vedrørende handelsnæring
• Afsnit C.B.1.4.2.1 om handelsnæring og afsmitning i forbindelse med køb og salg af fordringer efter kursgevinstloven

Vederlagsnæring

Vederlagsnæring foreligger, når en person eller et selskab har modtaget aktier som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser mv.

Vederlagsnæring er med virkning fra 1. januar 2006 ikke længere omfattet af næringsreglerne og behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Se også

Se også

• LV Selskaber og aktionærer 2006-3 afsnit S.G.8.1.2 om tidligere praksis for vederlagsnæring mv.
• LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.4 om de såkaldte håndværkeraktier
• LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.1 om specielle regler vedr. aktier erhvervet som vederlag i udviklingslande.

Næringsformodningen

Hvis en person eller et selskab driver handelsnæring formodes det, at alle aktier som ejes af de pågældende skattemæssigt skal behandles som næringsaktier. Dette gælder også for de aktier, som er købt inden, det er lagt fast at den næringsdrivende er omfattet af handelsnæring.

Næringsaktier beholder deres skattemæssige status som næringsaktier, efter den handelsnæringsvirksomhed som de er en del af er ophørt, medmindre de konkret overgår til at være anlægsaktier.

De aktier som er købt efter ophør af handelsnæringen, bliver ikke anset for næringsaktier.

Eksempel

Et selskab drev handelsnæring, og ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Aktierne anskaffet før den påtænkte ændring af formålsbestemmelsen måtte antages at være anskaffet i den hensigt, at videresælge disse med fortjeneste og ville fortsat være omfattet af handelsnæring. Skatterådet tiltrådte dog, at de langtidsinvesterede aktier, med en gennemsnitlig ejertid på mindst fem år, som blev købt efter ændring af formålsbestemmelsen, kunne holdes uden for handelsnæring. En pulje af korttidsaktier købt efter ændring af formålsbestemmelsen blev derimod omfattet af handelsnæringen. Se SKM2006.571.SR.

Se også

Se også

• Afsnit C.B.2.4.2 om den særlige næringsformodning i relation til banker mv.
• Afsnit C.B.1.4.2.1 om næringsformodningen ved gevinst og tab på fordringer efter KGL § 13.

Anlægsaktier

Aktieavancebeskatningsloven skelner mellem nærings- og anlægsaktier. Anlægsaktier omfatter som udgangspunkt de aktier, der ikke er erhvervet som led i handelsnæring, og som derfor skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Om aktier er anlægsaktier eller ej bedømmes ud fra rent objektiver forhold, som kan afgøre om aktierne er købt med et særskilt erhvervsmæssigt formål. Se SKM2002.473.LR.

Statusskift fra næringsaktier til anlægsaktier

Næringsaktier kan skifte status til anlægsaktier, så gevinst og tab i forbindelse med et salg skal opgøres efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Næringsaktier kan skifte status, hvis den oprindelige hensigt om videresalg er opgivet. Der lægges vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen baseres på en vurdering af rent objektive momenter. Der stilles i denne forbindelse strenge krav til beviset for dette statusskift. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at aktierne alene har været ejet i en længere årrække. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.3 om den skattemæssige behandling af næringsaktier i forbindelse med statusskift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring

Indhold

Dette afsnit beskriver de retningslinjer som lægges til grund for vurderingen af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Tilknytning til det finansielle marked.
• Gevinst ved videresalg
• Investeringsaktiviteten
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse kan indgå i vurderingen. Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle retningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det konkrete tilfælde.

Er der først statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt alle de aktier, som skatteyderen handler med. Skal nogle aktier anses for anlægsaktier, er det den skattepligtige som har bevisbyrden for det.

Tilknytning til det finansielle marked

Praksis viser, at et meget væsentligt element ved vurderingen af, om en person eller et selskab er omfattet af handelsnæring, er om den eller de personer som varetager handelsaktiviteten, har en uddannelses- eller arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

Bemærk

Tilknytning til det finansielle marked skal ikke forveksles med afsmitning. Se SKM2007.119.SR. Afsmitning handler om den situation, hvor den skattemæssige behandling af fx et selskabsaktiv, direkte påvirkes af skatteforholdene for et andet interesseforbundet selskab. Afsmitning kan kun finde sted i forbindelse med vederlagsnæring. Se SKM2002.473.LR.

Personer

Personer der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier mv. for arbejdsgiverens regning og risiko, vil lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med en anden beskæftigelse. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Eksempel

To højesteretsdomme statuerer handelsnæring for prokurister ansat i et vekselerfirma. Begge afgørelser fremhæver den professionelle tilknytning til det finansielle marked. I begge afgørelser var der også tale om et betydeligt antal aktiehandler med det formål at opnå en gevinst på kort sigt. Se TfS 1997, 472 HR og TfS 1993, 531 HR.

Eksempel

I en tilsvarende afgørelse blev en bankassistent med daglig beskæftigelse i en banks aktieafdeling anset for omfattet af handelsnæring. Det blev lagt til grund, at der via arbejdet var opnået den indsigt og erfaring som gjorde det muligt, at opnå en gevinst ved aktiehandel. Der blev der gennemført et betydeligt antal aktiehandler med hurtige køb og salg, og gevinsten herved oversteg lønindkomsten som bankassistent. Se TfS 1993, 305 VLR.

Hvis den person som varetager aktiehandlen, ikke har professionel tilknytning til det finansielle marked, viser praksis en vis tilbageholdenhed med at statuere handelsnæring. En generel indsigt og interesse for aktiehandel er ikke tilstrækkeligt uanset hvilken beskæftigelse eller uddannelse der i øvrigt måtte foreligge.

Eksempel

Et revisionsanpartsselskab og eneanpartshaveren heri foretog begge et betydeligt antal aktiehandler igennem en årrække. Retten lagde vægt på, at anpartshaveren, der forestod handlerne for selskabet og sig selv, var uddannet statsautoriseret revisor, og aldrig havde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset aktiehandlernes betydelige omfang, og den økonomiske betydning for parterne, kunne hverken selskabet eller anpartshaveren anses for næringsdrivende. Se SKM2008.780.HR.

Tilsvarende om en advokat. Se TfS 1996, 887 HR og om en civilingeniør. Se TfS 1996, 175 VLR .

En tilknytning og indsigt i det finansielle marked vil dog ikke nødvendigvis medføre næringsbeskatning, hvis ikke handlens omfang har en tilstrækkelig regelmæssig og systematisk karakter. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR. Dommene viser, at handelsnæring bedømmes ud fra en samlet vurdering.

Selskaber

Ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af handelsnæring, kan aktionærens og direktørens forhold også inddrages. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Et selskab vil lettere kunne anses for at være næringsdrivende, hvis hovedaktionæren heri, som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier for en arbejdsgivers regning og risiko. Modsat vil selskaber, hvor hovedaktionæren ikke har en professionel tilknytning til det finansielle marked, være mindre tilbøjelige til at blive omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.780.HR.

Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod, at anse selskabet for omfattet af handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. og TfS 1999, 210 HR.

I praksis har manglende professionel tilknytning til det finansielle marked, fra de personer som varetager handlen, ofte begrundet, at et selskab ikke er blevet omfattet af handelsnæring.

Eksempel

I to afgørelser fremhæves den manglende tilknytning til det finansielle marked, hvor der tilmed var gennemført et meget beskedent antal aktiehandler. Se TfS 2000, 872 HR og SKM2006.746.VLR.

Omvendt blev aktiehandel af et betydeligt omfang ikke anset for omfattet af handelsnæring, fordi de personer som forestod handlen, ikke havde en professionel tilknytning til det finansielle marked., Se SKM2004.238.ØLR.

Et selskab som i øvrigt ansætter en person med tilknytning til det finansielle marked vil lettere blive anset for omfattet af handelsnæring.

Eksempel

Et selskab investerede i aktier og obligationer sideløbende med drift af en transportvirksomhed. Hovedaktionærens søn, som var vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Aktiehandlen havde en så professionel og systematisk karakter, at selskabet blev anset for omfattet af handelsnæring. Se TfS 1996, 64 HR. Se lignende SKM2008.314.SR.

En professionel tilknytning til det finansielle marked medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning for et selskab. Fx hvis handlen kun har et ringe omfang. Se SKM2009.402.SR.

Gevinst ved videresalg

Det er et krav, at næringsaktier er købt med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. I praksis må en lang række aktier, hvad enten de er købt af en person eller et selskab, formodes at være købt med henblik på at opnå en eller anden fremtidig gevinst. Derfor vil en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg, ikke i sig selv være tilstrækkelig, til at anse en aktie for at være omfattet af handelsnæring.

Et aktiekøb er som udgangspunkt altid forbundet med en vis risiko for tab. Denne risiko er dog ikke i sig selv nok til at bringe aktien udenfor handelsnæringsbegrebet, uanset der foreligger en stor risiko. Motiverne for et aktiekøb kan dog være et andet end at opnå en gevinst ved videresalg. Der vil derfor ikke være tale om handelsnæring, hvis det ved købet står klart, at en aktie ikke kan videresælges med gevinst. Det afgørende er formålet med købet af aktieposten, og ved afgørelsen lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Eksempel

Skatterådet afviste, at et selskab kunne anses for næringsdrivende med den begrundelse, at selskabets investeringsstrategi primært satsede på afkast i form af udbytte, og ikke fortjeneste ved et videresalg. Se SKM2008.109.SR.

Et selskabs aktiekøb ikke blev anset for sket som led i handelsnæring, fordi formålet med købet, var at konstatere et fradragsberettiget tab ved et efterfølgende salg af aktieposten til en interesseforbundet part. Se TfS 1998, 586 ØLR.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.2 om bankers handelsnæring og praksis vedr. gevinst ved videresalg.

Investeringsaktiviteten

Et væsentligt element for bedømmelsen af handelsnæring for både selskaber og personer, er en vurdering af selve aktiviteten på det finansielle marked.

Bedømmelsen af handelsnæring skal foretages på baggrund af den samlede aktivitet på det finansielle marked. Dermed kan det få betydning for vurderingen, om der er investeret i værdipapirer, som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2008.766.LSR og TfS 1996, 64 HR.

Følgende retningslinjer kan bl.a. inddrages ved bedømmelsen

1. Omsætningshastighed
2. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg
3. Handelens systematiske karakter
4. Omsætningens og aktiebeholdningens størrelse
5. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi
6. Øvrige retningslinjer.

Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad A. Omsætningshastighed

Aktiehandel som foretages med en høj omsætningshastighed kan tale for handelsnæring, fordi aktierne dermed har karakter af omsætningsaktiver. Modsat vil en lav omsætningshastighed give indtryk af, at der er tale om anlægsaktier.

Hvorvidt aktierne regnskabsmæssigt er opført under omsætnings eller anlægsaktiver, kan kun tillægges vejledende betydning, da det er selve handelsaktiviteten, som er afgørende.

I praksis har omsætningshastigheden givet anledning til flere afgørelser ved bedømmelsen af handelsnæring for selskaber.

Eksempel

Skatterådet fandt, at et selskab ikke ville blive næringsskattepligtigt af handel med aktier, hvis der blev valgt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit ville opnå en ejertid på 5 år.

Selskabets virksomhed bestod udelukkende i formueforvaltning. Derimod ville selskabet blive anset for næringsskattepligtig, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år. Se SKM 2007.742.SR. Se tilsvarende SKM2007.609.SR og SKM2005.57.LR.

En gennemsnitlig ejertid på 4 år blev anset for tilstrækkeligt til, at et selskab blev omfattet af handelsnæring med en aktiebeholdning. Se SKM 2006.554.SR.

En gennemsnitlig ejertid på aktier og finansielle kontrakter på mellem 6 og 24 måneder medførte bl.a., at et selskab blev omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.314SR.

Ad B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg

Hvis aktiehandlen har stort omfang, og der er foretaget mange køb og salg, kan dette tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab blev ikke anset for næringsdrivende, da eneste aktieinvestering udgjorde køb af beviser i tre investeringsforeninger. Selskabet var næringsdrivende efter KGL § 9, og havde en væsentlig tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2009.402.SR.

Et selskab blev anset for næringsdrivende med henvisning til selskabets samlede aktiviteter på det finansielle marked. Direktøren var bankudannet, og der blev gennemført et stort antal handler. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet var næringsdrivende med finansielle aktiver. Se SKM2008.766.LSR.

Selv et ret betydeligt antal aktiehandler medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning hvis investoren ikke har en professionel tilknytning til de finansielle markeder. Se SKM2008.780HR.

Ad C. Handelens systematiske karakter

En meget systematisk tilrettelæggelse af aktiehandlen vil tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, havde sideløbende handlet med aktier og obligationer. Hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Højesteret fandt, at virksomheden inden for den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med aktier. Se TfS 1996, 64 HR.

Hvis aktiehandlens omfang derimod ikke har en tilstrækkelig regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, vil dette tale imod handelsnæring, på trods af, at der i øvrigt er tale om skatteydere med indsigt i markedet. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR.

Ad D. Aktiebeholdningens størrelse

En stor beholdning af aktier kan tale for handelsnæring. Aktiebeholdningens størrelse kan dog aldrig i sig selv medføre handelsnæring.

Hvis den skattepligtige i øvrigt har økonomisk mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktier, vil dette kunne tale imod handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad E. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi

Hvis aktiehandlen udgør en mindre del af den samlede økonomi for en skattepligtig, taler dette imod, at der er tale om handelsnæring. Modsat vil det tale for handelsnæring, hvis aktiehandlen udgør en stor del af den samlede økonomi.

Hvis der ved aktiehandlen opnås gevinster, som er væsentlige set i forhold til den skattepligtiges øvrige indtægter, vil dette tilsvarende tale for handelsnæring. Se TfS 1993, 531 HR og TfS 1993, 305 VLR.

Uanset aktiehandlens betydning i den samlede økonomi, vil dette som udgangspunkt ikke i sig selv medføre handelsnæring. Se SKM2008.780.HR.

Ad F. Øvrige retningslinjer

En række yderligere retningslinjer kan bidrage til at vurdere om der skal ske beskatning efter reglerne om handelsnæring.

1. Investering af frie midler
2. Formålsparagraf og vedtægter
3. Underskud/overskud ved aktiehandlen
4. Lånefinansiering.

Ad a. Investering af frie midler

Hvis en person eller et selskab driver anden virksomhed og blot udnytter overskydende likviditet til at handle med aktier mv. vil der ikke være tale om handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Ved afgrænsningen af disse tilfælde må der lægges vægt på de øvrige retningslinjer samt på forholdet mellem handlen med aktier og den øvrige virksomhed.

Eksempel

Et selskab, som drev produktionsvirksomhed, og anvendte likvide midler til køb af værdipapirer, blev ikke anset for næringsdrivende. Se TfS 1992, 123 LSR. Se tilsvarende SKM2007.119.SR, hvor en aktiebeholdning oprindeligt stammede fra et virksomhedssalg.

Ad b. Formålsparagraf og vedtægter

Et selskab omfattes ikke af handelsnæring blot fordi det har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier og værdipapirer mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Aktiviteten og de vedtægtsmæssige formål skal vurderes i sammenhæng med øvrige retningslinjer. Se SKM2006.746.VLR og SKM2003.335.VLR.

Tilsvarende er det ikke tilstrækkeligt at formålsbestemmelsen for et selskab ændres, for at kunne undgå næringsbeskatning. Selskabets samlede aktivitet på det finansielle marked, skal efter vedtægtsændringen være af en sådan karakter, at virksomheden består i formueforvaltning og ikke i at drive handelsnæring ved køb og salg af aktier. Se SKM2006.571.SR.

Ad c. Underskud/overskud ved aktiehandlen

En række afgørelser om handelsnæring vedrører spørgsmålet om fradragsret for et konstateret tab. Se bl.a. SKM2008.780.HR, TfS 1997, 472 HR og TfS 1995, 523 VLR.

Det er en betingelse for handelsnæring, at der foreligger en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg. Et samlet skattemæssigt underskud ved handel med aktier kan dog ikke i sig selv udelukke, at der er tale om handelsnæring. Se TfS 1996, 887 HR. Udfaldet af investeringerne, altså om der er tale om en gevinst eller et tab, har derfor som udgangspunkt ikke betydning, hvis der i øvrigt er tale om handelsnæring.

Ad d. Lånefinansiering

Hvorvidt en aktiebeholdning er købt for lånte eller egne midler, kan indgå som en retningslinje i bedømmelsen af handelsnæring. Er der udelukkende handlet for egne midler, kan investeringerne have mere karakter af almindelig formuepleje, end hvis der er købt for lånte midler. Se SKM2002.473.LR.

Fx var der i et interessentskab bl.a. handlet for lånte midler, men den professionelle tilknytning til det finansielle marked var ikke tilstrækkelig. Se TfS 1993, 287 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4.2 Specielt vedr. banker mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver en række selskaber mv. som i egenskab af deres virksomhed, formål og opbygning mv. undergår en særlig vurdering af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

• Banker og bankvirksomhed (C.B.2.4.2.1)
• Øvrige selskaber (C.B.2.4.2.2).

C.B.2.4.2.1 Banker og bankvirksomhed

Indhold

Dette afsnit handler om banker og bankvirksomhed hvor der skal foretages en særlig vurdering af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

• Næringsformodningen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Næringsformodningen

Handelsnæring omfatter umiddelbart en række personer eller selskaber, som driver bank- eller vekselerervirksomhed mv. Disse aktører er kendetegnet ved at en del af deres næringsvej omfatter handel med aktier og andre værdipapirer. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Selskaber, som branchemæssigt hører til gruppen af bank- og vekselererselskaber, er derfor omfattet af en særlig formodning for næringsvirksomhed ved handel med aktier.

Eksempel

En sparekasse blev anset for næringsskattepligtig af en beholdning af unoterede aktier. Landsretten lagde vægt på, at der for en sparekasse var en formodning for, at aktierne var erhvervet som led i handelsnæring, og at denne formodning ikke var blevet tilstrækkeligt afkræftet. Se SKM2007.51.ØLR.

Efter en konkret vurdering kan denne næringsformodning afkræftes.

Eksempel

En sparekasses aktiepost i en bank blev anset for anlægsaktier. Aktieposten var erhvervet med henblik på at sikre sparekassens markedsposition. Retten lagde vægt på, at købet ikke var sket med henblik på videresalg. Se TfS 1993, 110 VLD. Dommen er kommenteret i TfS 1993, 433 DEP.

En banks beholdning af aktier i datterselskaber, der er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, vil som udgangspunkt blive anset for anlægsaktier. Se TfS 1986, 474 LR. Det er afgørende, at datterselskaberne er købt med henblik på permanent drift af den supplerende virksomhed. Dette vil omfatte aktier i finansierings-, investerings og bankaktieselskaber.

Uanset næringsformodningen, skal betingelserne for handelsnæring konkret være opfyldt, for at en aktiebeholdning kan anses for en del af en banks næringsbeholdning.

Eksempel

En banks aktiekøb i forbindelse med sanering og afvikling af et engagement kunne ikke anses som led i næringsvirksomheden, idet aktiekøbet ikke var foretaget med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. Se TfS 2000, 294 VLR. Se tilsvarende TfS 1986, 474 LR.

Bemærk

Reglerne for opgørelse af den skattemæssige tabsfradragsbegrænsning for banker mv. efter det såkaldte fondskodeprincip er ophævet pr. 15. januar 2011. Se tidligere bekendtgørelse nr. 855 af 2. august 2006 og aktieavancebeskatningsloven § 24, stk. 5.

Se også

Se også LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.3.1 omkring banker og pengeinstitutters øvrige virksomhed

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4.2.2 Øvrige selskaber

Indhold

Dette afsnit handler om en række selskaber mv., som i egenskab af deres virksomhed, formål og opbygning mv. adskiller sig ved vurderingen af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

• Institutionelle investorer
• Investering i datterselskaber
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Institutionelle investorer

Forsikringsselskaber vil ofte have en meget stor og hyppig omsætning af aktier, men investeringsstrategien vil have mere karakter af en løbende formueforvaltning. Forsikringsselskabers beholdning af aktier betragtes derfor i almindelighed som anlægsaktier, og er således omfattet af de almindelige aktiebeskatningsregler.

Investeringsforeninger vil tilsvarende ofte have en meget stor og hyppig aktiehandel, men vil normalt ikke blive omfattet af handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Realkreditinstitutter er i praksis ikke blevet anset for næringsdrivende efter ABL § 17.

Eksempel

Et realkreditinstituttets handel med aktier, der var finansieret af egne midler, skete som et led i placeringen af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende var til stede og samtidig opnåede løbende afkast og værditilvækst. Navnlig henset til dette formål, fandt landsretten, uanset omfanget af selskabets beholdning af og handel med aktier, ikke at instituttet kunne anses for at drive handelsnæring med aktier. Se SKM20011.163.ØLR

Investering i datterselskaber

Selskaber som investerer i datterselskaber med henblik på udvikling og senere salg, er i praksis ikke blevet anset for næringsdrivende, på trods af en meget professionel tilrettelæggelse af investeringerne og et stort omfang.

Eksempel

Et selskabs virksomhed var ikke omfattet af lovens praksis om handelsnæring, henset bl.a. til et begrænset antal aktiehandler og en lav omsætningshastighed Se SKM2002.284.LSR. Se tilsvarende SKM2006.408.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4.3 Hvordan beskattes næringsaktier?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

• Beskatning af personer (C.B.2.4.3.1)
• Beskatning af selskaber (C.B.2.4.3.2)
• Næringsbeskatning i forhold til øvrige aktieavancebeskatningsregler (C.B.2.4.3.3).

C.B.2.4.3.1 Beskatning af personer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af personer, der ejer næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

• Indkomstopgørelsen
• Opgørelse af gevinst og tab
• Lagerprincippet
• Statusskift.

Se også

Se også afsnit C.B.2.13 om overdragelse af næringsaktier med succession.

Indkomstopgørelsen

Gevinst og tab på næringsaktier medregnes for personer ved opgørelse af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Der er fuldt fradragsret for tab, og et evt. underskud i den skattepligtige indkomst kan fremføres til brug i et senere indkomstår. Se PSL § 13, stk. 1.

Gevinst og tab som en næringsdrivende person lider på finansielle kontrakter, som indeholder en ret eller en pligt til at købe eller sælge aktier, medregnes i den skattepligtige indkomst. Se KGL §§ 29 og 33. Tabet er ikke kildeartsbegrænset efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 32, stk. 1. 2. pkt.

Næringsdrivende personer skal medregne gevinst og tab på udloddende investeringsforeningsbeviser i den skattepligtige personlige indkomst. Se ABL § 17, stk. 3.

Udbytte fra næringsaktier medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 5.

Salgssummer i forbindelse med tilbagesalg af næringsaktier til det udstedende selskab efter LL § 16 B, medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 5.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af overskud ved den selvstændige handelsvirksomhed med næringsaktier. Se AMBL §§ 4-5.

Næringsdrivende personer kan vælge at anvende virksomhedsordningen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. I denne situation vil gevinst og tab indgå efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Se også

Se også

• Afsnit C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen om virksomhedsordningen
• Afsnit C.B.1.7 om finansielle kontrakter
• Afsnit C.B.2.10.3 om tilbagesalg til det udstedende selskab.

Opgørelse af gevinst og tab

Fortjeneste og tab medregnes efter realisationsprincippet. Se ABL § 23, stk. 1.

Ved brug af realisationsprincippet skal fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 26, stk. 1.

Fortjeneste og tab på beviser i udloddende investeringsforeninger medregnes efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 4. Et skattemæssigt tab vil ikke være omfattet af kildeartsbegrænsningen for tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser. Se ABL §§ 3, 13A, og 17, stk. 4.

Se også

Se også

• Afsnit C.B.2.1.7 om realisationsprincippet, lagerprincippet og gennemsnitsmetoden
• Afsnit C.B.2.1.7.4 om tabsfradragsbegrænsning.

Lagerprincippet

Personer, som er næringsdrivende, kan vælge at anvende lagerprincippet på deres beholdning af næringsaktier. Se ABL § 23, stk. 2.

Hvis den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For de aktier som er købt i løbet af året anvendes købssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For de aktier som er solgt i løbet af året, anvendes salgssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. Se ABL § 23, stk. 2.

Der er ikke mulighed for at gå tilbage til realisationsprincippet, hvis det er valgt at anvende lagerprincippet.

Ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal aktiernes anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori ændringen skal have virkning. Se ABL § 24, stk. 3. 1. pkt.

Overgangsregler

ABL § 46, stk. 13 indeholder en overgangsregel, fordi personer fortsat skal anvende lagerprincippet, hvis de efter tidligere regler anvendte lagerprincippet på aktier omfattet af ABL § 17.

Der gælder en overgangsregel for lagerbeskattede vederlagsaktier, som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af aktieavancebeskatningslovens øvrige regler. Vederlagsaktiernes handelsværdi den 31. december 2005 skal anvendes som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved et salg af aktierne den 1. januar 2006 eller senere. Se ABL § 46, stk. 14.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7.2 om lagerprincippet.

Statusskift

Er der valgt lagerprincippet, gælder der specielle regler vedr. anskaffelsessummen, når en aktie overgår fra næringsbeholdningen til anlægsbeholdningen. Se ABL § 24, stk. 4.

Gevinst og tab skal efter en næringsakties overgang til anlægsbeholdningen opgøres på baggrund af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår som lå før overgangen, og ikke ud fra den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 24, stk. 4.

C.B.2.4.3.2 Beskatning af selskaber

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af selskaber, der ejer næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

• Indkomstopgørelsen
• Opgørelse af gevinst og tab
• Tabsfradragsbegrænsning
• Statusskift
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.3 om selskabers gevinst og tab på næringsaktier.

Indkomstopgørelsen

Gevinst og tab på næringsaktier medregnes for selskaber ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst. Se ABL § 17, stk. 1. og SEL § 8, stk. 1.

Der er fradrag for tab, og et evt. underskud kan fremføres til brug i et senere indkomstår, og er ikke kildeartsbegrænset. Se LL § 15, stk. 1.

Gevinst og tab som et næringsdrivende selskab lider på finansielle kontrakter, som indeholder en ret eller en pligt til at købe eller sælge aktier, medregnes i den skattepligtige indkomst. Se KGL §§ 29 og 33. Et tab er ikke kildeartsbegrænset efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 31, stk. 1. 3. pkt.

Udbytte af næringsaktier medregnes til den skattepligtige indkomst. Se LL § 16A, stk. 1.

Se også

Se også

• Afsnit C.B.1.7 om finansielle kontrakter
• LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.4.6 om udbytte fra selskaber.

Opgørelse af gevinst og tab

Fortjeneste og tab medregnes efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5.

Tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, kan ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. SeABL § 17, stk. 2. Gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer, som er omfattet af næringsbeholdningen, opgøres efter et lagerprincip, hvorefter det kun er muligt, at opnå fradrag i det omfang, der tidligere har været en skattepligtig gevinst. Se ABL § 23 A, stk. 1.

Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber. Se SEL § 31 C.

Ved kapitalnedsættelse af aktiekapitalen i et datterselskab, der er en del af næringsformuen, behandles udlodninger efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. Se LL § 16 A, stk. 3. nr. 3. Dette har betydning i de tilfælde, hvor det næringsdrivende selskab kan modtage skattefrit udbytte fra det selskab hvori der foretages en kapitalnedsættelse. Se SEL § 13 stk. 1 nr. 2.

I forbindelse med tilbagesalg af næringsaktier til et udstedende selskab, hvori det tilbagesælgende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, skal gevinst og tab opgøres, som ved salg til andre end det udstedende selskab. Se ABL § 16 B, stk. 2. nr. 3.

Tabsfradragsbegrænsning

Tab på næringsaktier kan kun fratrækkes i det omfang, tabet overstiger summen af modtagne udbytter af de pågældende næringsaktier, som den næringsdrivende i ejerperioden har været fritaget for at medregne til indkomsten. Se ABL § 5 A, stk. 1.

Formålet hermed er at sikre, at selskaber, som har modtaget skattefrit udbytte, ikke efterfølgende sælger aktien med tab og dermed opnår skattemæssigt fradrag for kursfaldet på aktien svarende til den skattefri udlodning. Reglen har navnlig betydning i de tilfælde, hvor aktierne i et datter- eller koncernforbundet selskab er næringsaktier.

For næringsdrivende selskaber vil udbytte yderligere omfatte ethvert tilskud og udbytte mv. som ydes

• fra et aktietabsgivende koncernselskab
• fra koncernselskaber hvori det aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse
• til andre koncernselskaber, som det aktietabsgivende koncernselskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Se ABL § 5 A, stk. 3 1. pkt.

Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.1. pkt. Se ABL § 5 A, stk. 3 2. pkt.

Bestemmelsen sidestiller skattefrie tilskud mv. ydet fra et aktietabsgivende koncernselskab til andre koncernselskaber, med skattefrie udbytter ydet til det næringsdrivende selskab. Herved sikres, at der ikke kan opnås skattemæssigt fradrag, i forbindelse med skattefrie tilskud mv. på tværs af koncernselskaber. Bestemmelsen forudsætter derfor, at det næringsdrivende selskab er koncernforbundet med såvel det selskab, der yder tilskud, som det selskab, der modtager tilskud.

Begrænsningen gælder ikke, når selskabet som modtager tilskuddet, er et direkte elle indirekte ejet datterselskab af det aktietabsgivende selskab. I disse tilfælde forøges værdien af det aktietabsgivende selskabs aktier i datterselskabet.

Om hvordan begrænsningen af tabsfradraget, anvendes i forbindelse med lagerbeskatning af næringsaktier. Se SKM2006.494.VLR. Tabsfradragsbegrænsningen gennemføres ved løbende at opgøre de akkumulerede kursreguleringer, og her korrigere for de modtagne skattefri udbytter, når opgørelsen udviser skattemæssigt tab, og tilbageregulere tab, der tidligere har været begrænset, når de akkumulerede kursreguleringer udviser en skattemæssig gevinst.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7.4 om tabsfradragsbegrænsning.

Statusskift

Hvis en næringsaktie skifter skattemæssig status til at være en anlægsaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, skal aktien anses for solgt og herefter købt til handelsværdien på det tidspunkt hvor der sker skift af den skattemæssige status. Se ABL § 33A, stk. 1 og 2.

Reglen har betydning i de tilfælde hvor næringsaktier i datter- og koncernselskabsselskaber skifter status til en skattefri anlægsaktie.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.7 om statusskift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.4.3.3 Næringsbeskatning i forhold til øvrige aktieavancebeskat-

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, at beskatning af næringsaktier efter ABL § 17 indgår i prioriteret sammenhæng med en række øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler
• Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler.

Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier går forud for beskatning efter en række almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 17, stk. 4. 1. pkt.

Reglen om næringsaktier går forud for følgende:

• Datterselskabs- og koncernselskabsaktier i ABL § 8
• Porteføljeaktier i ABL § 9
• Personers almindelige aktier i ABL §§ 12-14
• Aktier ejet af kapitalfondspartnere i ABL § 17A
• Udloddende investeringsforeningsbeviser i ABL § 22
• Skattefri beholdning i ABL § 44
• Hovedaktionærnedslag i ABL § 47.

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber bliver skattepligtige af gevinster på datter- og koncernselskabsaktier, hvis aktierne er en del af næringsbeholdningen. Se ABL § 17, stk. 1. Hvis der var tale om anlægsaktier ville gevinsten være skattefri. Se ABL § 8.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.4 om beskatning af datter- og koncernselskabsaktier.

Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier viger for en række regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 17, stk. 4, 2. pkt.

Reglen om næringsaktier finder ikke anvendelse på følgende:

• Egne aktier, ABL § 10
• Aktier med boligret, ABL § 15
• Disproportional tildeling af tegningsretter, ABL § 16
• Andele i andelsforeninger, ABL § 18
• Investeringsselskaber, ABL § 19

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber ikke bliver skattepligtige af gevinster på en eventuel beholdning af egne aktier. Se ABL § 10.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.2 om beskatning af egne aktier.

C.B.2.5 Tegningsretter og aktieretter

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Definition af en tegningsret og en aktieret (C.B.2.5.1)
• Anskaffelsestidspunkt for tegningsretter, aktieretter og de aktier og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af retterne (C.B.2.5.2)
• Skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer (C.B.2.5.3)
• Skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer - Beregning (C.B.2.5.4)
• Tegningsretter - Beregning af værdi (C.B.2.5.5)
• Anskaffelses- og afståelsessummer for tegningsretter og aktieretter (C.B.2.5.6).

C.B.2.5.1 Definition af en tegningsret og en aktieret

Definitionen af en tegningsret og en aktieret. Se afsnit C.B.2.1.1 om definitioner og forklaringer.

Ændring af vilkår for en tegningsret kan medføre afståelse

Hvis vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået. Se C.A.5.17.2.1.

Beskatning

Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter og aktieretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Se ABL § 1, stk. 4.

Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder dog, bortset fra § 36, ikke anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Tildeling af tegningsretter, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, kan medføre afståelsesbeskatning. Se afsnit om skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer.

En tegningsret, der er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af en moderaktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL § 44, kan ikke sælges skattefrit efter ABL § 44, idet tegningsretten først er erhvervet efter den 31. december 2005. Se ABL § 44, stk. 2 (modsætningsvist).

C.B.2.5.2 Anskaffelsestidspunkt for tegningsretter, aktieretter og de aktier og konvertible obli-gationer, der erhverves ved udnyttelse af retterne

Indhold

Dette afsnit beskriver anskaffelsestidspunktet for tildelte og købte tegningsretter og aktieretter og de aktier og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af retterne.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Tegningsretter og aktieretter er som udgangspunkt anskaffet på retserhvervelsestidspunktet:

• Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.
• Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.
• Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne.
• Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for anskaffet ved købet.
• Tildelte tegningsretter til konvertible obligationer anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Aktier og konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter og aktieretter

Aktier og konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter og aktieretter, er som udgangspunkt anskaffet på tegnings- eller udnyttelsestidspunktet:

• Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.
• Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.
• Aktier, der erhverves ved udnyttelse af købte aktie- eller tegningsretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.
• Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet.

C.B.2.5.3 Skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for de hidtidige aktionærer.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Udstedelse af tegningsretter kan have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretterne til modtageren. Det skyldes, at en udstedelse af tegningsretter til favørkurs kan indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretterne tildeles. Udstedelse af tegningsretter til favørkurs kan derfor medføre, at tegningsretterne anses for afstået af de hidtidige aktionærer.

Regel

Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri for de hidtidige aktionærer. Se ABL § 16, stk. 1.

Reglen gælder kun aktier

Reglen gælder kun tegningsretter til aktier. Konvertible obligationer er ikke omfattet af reglen.

Reglen gælder uanset tildeling til andre end de hidtidige aktionærer

Reglen gælder både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer.

Reglen gælder uanset tegningskurs, medmindre der er tale om en gave

Reglen gælder både i situationer hvor de tildelte tegningsretter giver ret til at tegne aktier til markedskursen og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs der ligger under markedskursen (favørkurs). Hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, hvis de(n) hidtidige aktionær(er)s afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret. Se undtagelsen om ABL § 16, stk. 2 nedenfor.

Reglen gælder uanset en efterfølgende overdragelse af tegningsretten

Reglen gælder uanset efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter, der foretages af den person, der har fået tegningsretten tildelt. Reglen gælder desuden uanset at en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten. En tegningsret til aktier, der udløber uudnyttet, anses for afstået. Se SKM2007.884.LSR.

Tab kan ikke fradrages

Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i reglen kan ikke fradrages.

Beskatning af modtageren af tegningsretten

Modtageren af en tegningsret beskattes af et personalegode efter LL § 16, eller en gave afhængig af omstændighederne.

Undtagelse

Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattepligtig for de hidtidige aktionærer, hvis

1. tildelingen udgør en gave for modtageren og
2. de tildelte tegningsretter giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er lavere end markedskursen. Se ABL § 16, stk. 2.

Eksempel: Tildeling af tegningsret til favørkurs til søn

En gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs.

Tildeling til ansatte er normalt ikke en gave

Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til de ansatte. Ved tildelingen af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot familiemedlemmerne ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. En gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde. Se om beskatning af ansatte C.A.5.17.2.1

Vurdering af om tildelingen udgør en gave

Hvorvidt der foreligger en gave må afgøres ud fra forholdene på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

Beregning af de skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer

Foreligger der en gave, og den hidtidige aktionær derfor anses at have afstået en tegningsret, medregnes gevinst og tab på tegningsretten. Se C.B.2.5.4 om skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer - beregning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.5.4 Skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer ? Beregning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan gevinst og tab for de hidtidige aktionærer opgøres ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattepligtig for de hidtidige aktionærer, hvis tildelingen udgør en gave for modtageren og de tildelte tegningsretter giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er lavere end markedskursen. Se afsnit C.B.2.5.3 om skattemæssige konsekvenser af udstedelse af tegningsretter for hidtidige aktionærer.

Beskatningstidspunkt

Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder først, når tegningsretterne afstås af de hidtidige aktionærer. De hidtidige aktionærer anses først for at have afstået tegningsretterne, når den, der har fået tildelt tegningsretterne, erhverver endelig ret til dem. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet, og beskatningen af de hidtidige aktionærer sker i så fald på tildelingstidspunktet.

Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, sker afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretterne. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer først gennemføres, når tegningsretterne afstås, dvs. når erhvervelsen sker. Afståelsessummen opgøres på grundlag af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet.

Eksempel på beskatning af den hidtidige aktionær

C.B.2.5.5 Tegningsretter - Beregning af værdi

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den teoretiske værdi af en tegningsret beregnes.

Afsnittet indeholder:

• Regel.

Regel

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der knytter sig til nominelt 100 kr. gamle aktier, handles.

Eksempel på beregning af den teoretiske værdi af en tegningsret

Udbytte

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 point fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes.

Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

C.B.2.5.6 Anskaffelses- og afståelsessummer for tegningsretter og aktieretter og anskaffelses-summen for aktier erhvervet på grundlag af retterne

Indhold

Dette afsnit beskriver, anskaffelses- og afståelsessummer for aktie- og tegningsretter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Anskaffelsessummen og afståelsessummen samt avanceopgørelsen ved afståelse af tegnings- og aktieretter er forskellig afhængig af, om retterne vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller om retterne vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet på grundlag af retterne

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, er det beløb, som skal indbetales for at udnytte tegningsretterne.

Der er dog fast administrativ praksis for at medregne værdien af tildelte tegningsretter til anskaffelsessummen for aktierne, hvis værdien af tegningsretterne er blevet beskattet hos modtageren af tegningsretterne. Se SKM2002.153.ØLR og C.A.5.17.2.1.

Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, anses for erhvervet for 0 kr.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.6 Aktier med boligret

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer skal beskattes, når de afstår aktier, der er forbundet med brugsret til en lejlighed.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Baggrund, formål og historik.

Regel

Afstår en person aktier eller andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som er forbundet med en brugsret til en beboelseslejlighed, er gevinst skattefri og tab ikke fradragsberettiget, hvis visse betingelser er opfyldt. Se ABL § 15, stk. 1.

Hvis betingelserne for skattefrihed i ABL § 15, stk. 1, er opfyldt, er gevinst/tab ved udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, også skattefri og tab kan ikke fradrages. Se ABL § 15, stk. 2.

Bestemmelsen gælder både for den del af aktien, der svarer til beboelseslejligheden og den del af aktien, der ikke svarer hertil. Skattefritagelsen gælder også uanset, at aktien er mere værd end lejligheden er.

Skattefriheden er betinget af, at lejligheden har tjent til bolig for ejeren af aktien eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, aktien har været ejet, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens aktien har kunnet sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 4. Er der knyttet et bestemt grundareal til lejligheden, er det endvidere en betingelse, at grundarealet er mindre end 1.400 m², eller at der ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse eller udstykning uden væsentlig forringelse af restarealet.

Baggrund og formål og historik

Bestemmelsen i ABL § 15 svarer til EBL § 8, stk. 4. Baggrunden for at reglen blev indsat i aktieavancebeskatningsloven var, at det også skal fremgå udtrykkeligt af aktieavancebeskatningsloven, at gevinst og tab på de pågældende aktier er skattefri.

Skemaet viser de ændringer der er sket i ABL § 15 i de seneste år.

Se også

Se også afsnit C.H.2.1.15.6 "boligejendomme ejet via aktier eller andelsbeviser", om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.

C.B.2.7 Aktier, ejet af kapitalfondspartnere

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst og tab på aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere (også kaldet "carried interest").

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovbestemmelsens baggrund og formål
• Hvornår er gevinst og tab omfattet af reglerne om kapitalfondspartnere?
• Skal gevinst og tab medregnes til den personlige indkomst eller til aktieindkomsten?
• Hvilke regler anvendes ikke for aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere?
• Hvornår anvendes reglerne om aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere, ikke?
• Hvad gælder, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Personer med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond skal medregne gevinst og tab af aktier, der er erhvervet via kapital- eller venturefonden, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - i visse tilfælde som personlig indkomst. Se ABL § 17 A, stk. 1, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Udbytter og afståelsessummer på aktierne regnes også med som gevinster. Se ABL § 17 A, stk. 1.

Lovbestemmelsens baggrund og formål

Reglerne i ABL § 17 A om udbytte af samt gevinst og tab på aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere, og reglerne i personskatteloven, hvorefter gevinster og udbytter, omfattet af ABL § 17 A.i visse tilfælde er personlig indkomst, er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Baggrunden for, at gevinst og udbytte, der overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, skal beskattes som personlig indkomst, er, at dette merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden, dvs. et vederlag for partnernes knovhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling. Se nedenfor.

Hvornår er gevinst og tab omfattet af reglerne om kapitalfondspartnere?

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Se ABL § 17 A, stk. 1. Den skattepligtige har også en fortrinsstilling, hvis resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, og de andre deltagere har indskudt mere lånekapital end partneren. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital, der er indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier for helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber mv. for at deltage i ledelsen og driften af disse. Se ABL § 17 A, stk. 3.

Skal gevinst og tab medregnes til den personlige indkomst eller til aktieindkomsten?

Gevinster, der er omfattet af ABL § 17 A, stk. 1, skal opdeles i gevinster, der ikke overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, og gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital. Se ABL § 17 A, stk. 2.

Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen. Se ABL § 17 A, stk. 4.

Gevinst, der ikke overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, er aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Gevinst, der overstiger standardafkastet af den indskudte kapital, er derimod personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4. Fra og med indkomståret 2011 er alle de beløb, der skal beskattes som personlig indkomst, AM-bidragspligtige. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.

Tab fragår i alle tilfælde i aktieindkomsten. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Hvilke regler anvendes ikke for aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere?

Følgende regler anvendes ikke for aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere:

• Hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL §§ 12-14
• Reglerne om andelsbeviser forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed. Se ABL § 15
• Reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. Se ABL § 22
• Reglerne om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006. Se ABL § 44 Reglerne om ejertidsnedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL § 47.

Se ABL § 17 A, stk. 5.

Hvornår anvendes reglerne om aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere, ikke?

Reglerne om aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere, anvendes ikke for følgende aktier mv.:

• Visse tegningsretter, der ikke er tildelt forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer. Se ABL § 16, stk. 1
• Næringsaktier. Se ABL § 17
• Visse andelsbeviser i andelsforeninger. Se ABL § 18
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19.

Se ABL § 17 A, stk. 5.

Hvad gælder, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden?

Der er i LL § 16 I indsat regler om beskatning som CFC-indkomst i visse nærmere angivne tilfælde, hvor en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.D.5.10.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.8 Andelsbeviser

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab på andelsbeviser eller andele i visse andelsforeninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglernes baggrund og formål
• Hvilke andelsbeviser er omfattet?
• Hvordan opgøres gevinst og tab
• Hvornår er gevinst og tab personlig indkomst, og hvornår er gevinst og tab kapitalindkomst?
• Hvilke regler anvendes ikke for andelsbeviser?
• Hvornår gælder de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samt udlodning af likvidationsprovenu fra disse andelsforeninger, adskiller sig fra hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven ved, at gevinst eller tab medregnes til den personlige indkomst eller kapitalindkomsten og ikke til aktieindkomsten. Endvidere gælder visse regler i aktieavancebeskatningsloven ikke for disse andelsbeviser og andele. Der er tale om foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Se nærmere nedenfor.

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 18, stk. 1.

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses. Se ABL § 18, stk. 2.

Udlodning af likvidationsprovenu før det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses, anses derimod som udgangspunkt som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1-3.

Beløb, som en andelsforening betaler til en andelshaver ved udtræden af foreningen, anses for vederlag for et tilbagesalg af andele til den udstedende forening. Se LL § 16 B, stk. 1.

Gevinst og tab medregnes til den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Se nærmere nedenfor.

Reglernes baggrund og formål

Særlige regler om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, samt udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, blev første gang indført ved lov nr. 311 af 25. maj 1987.

Baggrunden var, at andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, bliver beskattet efter særligt lempelige regler i selskabsskatteloven. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og § 14.

Baggrunden var endvidere, at gevinst og tab samt udlodning af likvidationsprovenu i visse tilfælde var skattefri efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningsloven.

De nævnte andelsforeninger bliver stadig beskattet efter særligt lempelige regler i selskabsskatteloven, og der gælder derfor stadig særlige regler for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af de nævnte andelsbeviser eller andele, samt ved udlodning af likvidationsprovenu fra de nævnte andelsforeninger. Se nedenfor.

Hvilke andelsbeviser er omfattet?

ABL § 18 omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser mv. samt udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Se ABL § 18, stk. 1.

Der er tale om foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Det er desuden et krav, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Endeligt er det et krav, at foreningen, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender omsætningen som grundlag for udlodning til medlemmerne. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og afsnit C.D.1.1.8.1.

Hvordan opgøres gevinst og tab?

Gevinst og tab opgøres talmæssigt efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, idet ABL § 18 ikke indeholder nogen særregler om den talmæssige opgørelse af gevinst og tab.

Vedrørende den skattemæssige behandling af udbytter og udbetaling af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor andelsforeningen endeligt opløses, se afsnit C.B.2.10.1.

Vedrørende den skattemæssige behandling af afståelsessummen ved tilbagesalg til den udstedende forening, se afsnit C.B.2.10.3.

Hvis der til andele i andelsforeninger er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Medlemskabet kan fx være forbundet med en leveringsret til andelsforeningen. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.

Hvornår er gevinst og tab personlig indkomst, og hvornår er gevinst og tab kapitalindkomst?

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

Udlodninger og afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til den personlige indkomst, når udlodningen ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Se PSL § 4, stk. 4. Baggrunden for denne regel er, at udlodninger, der ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, typisk har en meget nær tilknytning til andelshaverens/medlemmets erhvervsmæssige omsætning.

Hvis udlodningen eller afståelsessummen efter LL § 16 B er en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, medregnes udlodningen mv. til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4, stk. 4.

Hvilke regler anvendes ikke for andelsbeviser?

Følgende regler anvendes ikke for andelsbeviser:

• De almindelige regler om selskabers salg af porteføljeaktier. Se ABL § 9.
• De almindelige regler for personers afståelse af aktier. Se ABL §§ 12-14.
• Reglerne om næringsaktier. Se ABL § 17.
• Reglerne om aktier, ejet af kapitalfondspartnere. Se ABL § 17 A.
• Reglerne om aktier og investeringsforeningsbeviser, ejet af et investeringsselskab. Se ABL § 19.
• Reglerne om overdragelse ved gave, arv og arveforskud. Se ABL § 31.
• Reglerne om indskud i / udlodning fra en pensionsordning. Se ABL § 32.
• Reglerne om skattefri aktieombytning. Se ABL § 36.
• Reglen om ejertidsnedslag for hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL § 47.

Se ABL § 18, stk. 3.

Hvornår gælder de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven?

Gevinst ved afståelse af andelsbeviser mv. omfattes ikke af de særlige regler, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning ved udlodning af likvidationsprovenu. Se ABL § 18, stk. 4.

Undtagelsen fra beskatning efter de særlige regler om gevinst og tab på andelsbeviser mv. omfatter ikke udlodning af likvidationsprovenu. Se ABL § 18, stk. 4.

Finder ABL § 18, stk. 4, anvendelse, sker der beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Det betyder blandt andet, at minoritetsandelshavere, der har erhvervet andelsbeviset før den 19. maj 1993, kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser mv. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradrags- eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisets handelsværdi den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 9, samt afsnit C.B.2.2.3.2.

Samlet vurdering

Ved afgørelsen af, om ABL § 18, stk. 4, finder anvendelse, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen.

Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om

• overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse af virksomheden, som videreføres, eller i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør.
• erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, fx hvis erhververen driver samme slags virksomhed som overdrageren.

Disse forhold taler for, at afståelsen ikke sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu. Indtræder erhververen i forbindelse med overtagelse af andelen i en forpligtelse til at levere eller aftage et produkt, taler det også for, at afståelsen ikke sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu.

Flere samtidige overdragelser

En række samtidige overdragelser foretaget af alle andelshavere i samme andelsforening kan indikere, at overdragelsen sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde finder ABL § 18, stk. 4, kun anvendelse under ganske særlige omstændigheder.

Medlemskredsen

ABL § 18, stk. 4, finder ikke anvendelse, hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne. Dette vil fx være tilfældet, hvis den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

Salg til den udstedende forening

Sælges andelen til den udstedende forening, kan beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt ikke finde sted, da et sådant tilbagesalg må sidestilles med en delvis likvidation.

Salg via den udstedende forening

I nogle tilfælde er det efter andelsforeningens vedtægter et krav, at overdragelse af andele sker gennem foreningen. I disse tilfælde vil overdragelsen dels fremtræde som en overdragelse fra andelshaveren til andelsforeningen, og dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, der kan udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed. Situationen er i disse tilfælde reelt den, at andelsforeningen kun optræder som formidler.

En sådan situation kan efter en konkret vurdering være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 18, stk. 4, så beskatningen sker efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

For at undgå forsøg på omgåelse, kan beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven dog ikke finde sted, hvis en bestemmelse om overdragelse gennem andelsforeningen er indsat i vedtægterne ved en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.9 Nedsættelse af anskaffelsessummen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om nedsættelse af den nominelle anskaffelsessum for aktier ved gældskonvertering mv. eller i forbindelse med ikke indbetalt selskabskapital.

Afsnittet indeholder:

• Kapitaludvidelse ved gældskonvertering (C.B.2.9.1)
• Ikke indbetalt selskabskapital (C.B.2.9.2).

C.B.2.9.1 Kapitaludvidelse ved gældskonvertering

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktier, der er erhvervet ved en kapitaludvidelse i forbindelse med gældskonvertering.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Baggrund
• Hvornår skal anskaffelsessummen nedsættes?
• Hvordan opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen?
• Betingelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når aktier erhverves ved konvertering af en fordring på selskabet til aktier, er anskaffelsessummen for aktierne fordringens kursværdi.

Når der ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes (gældskonvertering), anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelsessum for aktierne. Anskaffelsessummen for aktierne skal dog i visse tilfælde nedsættes med det beløb, som den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet med. Se ABL § 28, stk. 1.

Baggrund

Bestemmelsen, der nu findes i ABL § 28, stk. 1, er indsat samtidigt med, at der blev indført visse begrænsninger i retten til fremførsel af underskud i selskabet efter LL § 15. Baggrunden var, at begrænsning af retten til fremførsel af underskud i selskabet efter LL § 15 ellers i visse tilfælde kunne undgås ved, at kreditor i stedet for at eftergive selskabet gælden, konverterede sin nødlidende fordring på selskabet til aktier til overkurs. Overkursen er skattefri for selskabet. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Umiddelbart efter kunne selskabet anvende overkursen til at indfri kreditors fordring. Formelt var der tale om indfrielse af en gæld til selskabet, men reelt var der tale om gældseftergivelse.

Bestemmelsen er oprindeligt indsat ved lov nr. 412 af 14. juni 1995, og er senere ændret.

Hvis der ikke fandtes regler, der tog hånd om denne situation, kunne selskabet undgå begrænsning af retten til fremførsel af underskud efter LL § 15, og samtidigt ville kreditor få konverteret et truende tab på sin fordring til et fradragsberettiget tab på aktier. Det bemærkes, at tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, normalt ikke er fradragsberettigede, mens tab på aktier er fradragsberettigede. Se KGL § 14, stk. 1 (i den før lov nr. 724 af 25. juni 2010 gældende formulering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009), og § 20, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Der er derfor indført begrænsning i retten til at fremføre underskud for debitorselskabet, hvis der sker en hel eller delvis indfrielse af en fordring i forbindelse med, at fordringens kreditor foretager et kapitalindskud i selskabet, dvs. hvor der er en tæt sammenhæng mellem kapitalindskuddet og indfrielsen af gælden. Se LL § 15, stk. 4, og LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.9.

Samtidig blev der indført en bestemmelse om nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier, der er anskaffet ved kapitaludvidelse i forbindelse med gældskonvertering. Se ABL § 28.

Hvornår skal anskaffelsessummen nedsættes?

Anskaffelsessummen for aktier mv. nedsættes, når aktierne mv. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud, der er foretaget

• i tilknytning til nedbringelse af en fordring
• i tilknytning til indfrielse af en fordring, eller
• i tilknytning til sikkerhedsstillelse for en fordring.

Se ABL § 28.

Reglen gælder ved opgørelse af gevinst og tab på alle aktieafståelser, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Anvendes realisationsprincippet, nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenesten eller tabet ved afståelsen af aktierne. Anvendes lagerprincippet, nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst eller tab i erhvervelsesåret, da den nedsatte anskaffelsessum i det år, hvor aktierne er erhvervet, træder i stedet for primoværdien.

Anskaffelsessummen skal nedsættes, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

• Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle
• Af et selskab, hvor kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne
• Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne
• Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet. Se KGL § 4, stk. 2
• Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt ovenfor.
• Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den ovenfor nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet

Se ABL § 28, stk. 1.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i et selskab, hvor debitor ejer mere end 10 pct. af selskabskapitalen. I kalenderårene 2006, 2007 og 2008 var grænsen for ejerandel dog henholdsvis 20 pct., 15 pct. og 15 pct. af selskabskapitalen. Se ABL § 28, stk. 1, som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19. april 2006. I kalenderåret 2005 og tidligere år var grænsen for ejerandel 25 pct.

Det er også en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen. Se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.9, om den tilsvarende afgrænsning i LL § 15, stk. 4.

Til forskel fra reglerne i LL § 15, stk. 4 og 5, er det ikke nogen forudsætning for anvendelsen af reglen i ABL § 28, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Hvordan opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen?

Ved indfrielse af en fordring opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen som det beløb, som den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi med på indfrielsestidspunktet.

Ved nedbringelse af en fordring opgøres nedsættelsen af anskaffelsessummen som det beløb, som den pålydende værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien af denne del af fordringen med på indfrielsestidspunktet.

Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses der bort fra det foretagne indskud, og der ses bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som sker ved indskuddet. Se ABL § 28 stk. 1.

Eksempel

Et anpartsselskab har aktiver for 500.000 kr. og en gæld til eneanpartshaveren på 1.500.000 kr. Gælden til eneanpartshaveren er fordelt på to forskellige gældsposter på henholdsvis 1.000.000 kr. og 500.000 kr. Begge fordringer er simple fordringer. Eneanpartshaveren foretager et indskud på 1.300.000 kr. i forbindelse med tegning af anparter til overkurs. Umiddelbart herefter indfrier selskabet gældsposten på 500.000 kr. fuldt ud, og gældsposten på 1.000.000 kr. nedbringes til 400.000 kr. Indfrielsen og nedbringelsen sker ved anvendelse af de indskudte midler.

Fordringens kurs opgøres på indfrielsestidspunktet, da der dog ses bort fra den forøgelse af selskabets indre værdi, der følger af det foretagne indskud. Kursen opgøres sådan:

Kursen beregnes som aktiver x 100 = 500.000 x 100 = 33 1/3.

gældsposter 1.500.000

Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af en del af gældspost 1 opgøres sådan:

Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af gældspost 2 opgøres således:

Den samlede reduktion af anskaffelsessummen for aktierne, erhvervet ved indskuddet, udgøres af de to reduktioner lagt sammen. Den samlede reduktion udgør således

400.000 kr. + 333.333 kr. = 733.333 kr.

Når en erhverver af en aktie succederer i overdragerens anskaffelsessum, og når der fx i forbindelse med en aktieombytning skal anvendes samme anskaffelsessum for de modtagne aktier, som der skulle anvendes for de ombyttede aktier, er det anskaffelsessummen eventuelt reduceret efter reglerne i ABL § 28, der overføres til erhververen, henholdsvis de modtagne aktier.

Betingelser

Reglen om nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne anvendes kun i følgende tilfælde:

• Hvis et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionisten. Se ABL § 28, stk. 2, 1. pkt.
• Hvis et eventuelt tab for en tidligere kreditor eller kautionist ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionisten, og fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Se ABL § 28, stk. 2, 2. pkt.
• Hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke er fradragsberettiget, fordi der er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier for et selskab, jf. ABL § 8. Se ABL § 28, stk. 2, 3. pkt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.9.2 Ikke indbetalt selskabskapital

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier som følge af ikke indbetalt selskabskapital.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens baggrund og formål
• Fra hvornår har reglen virkning?

Regel

Der er i selskabsloven indført mulighed for, at der ikke sker fuld indbetaling af selskabskapitalen. Se selskabslovens § 33. Hermed stifter kapitalejeren en gæld, svarende til den ikke indbetalte selskabskapital.

Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet ved stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevet med. Se ABL § 28 A, stk. 1.

Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal nedsættes efter ABL § 28 A, stk. 1, nedskrives aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringen nedskrives. Se ABL § 28 A, stk. 2. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. Se ABL § 28 A, stk. 2.

Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 24 A, afsnit C.B.1.3.3.5 og afsnit C.B.1.3.4.4.

Der sker ikke underskudsbegrænsning efter LL § 15, når gælden vedrørende ikke indbetalt selskabskapital nedskrives. Se LL § 15, stk. 2.

Reglens baggrund og formål

Ved vedtagelsen af selskabsloven er der indført mulighed for, at der ikke sker fuld indbetaling af selskabskapitalen. Se selskabslovens § 33. Hermed stifter kapitalejeren en gæld, svarende til den ikke indbetalte selskabskapital.

Selskabsloven er gennemført som lov nr. 470 af 12. juni 2009 - nu lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011.

Bestemmelserne i selskabslovens § 33 er trådt i kraft den 1. marts 2011. Se Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 22. februar 2011.

Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr. Se selskabslovens § 33, stk. 1.

Ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt på anfordring. Fristen for betaling er mindst 2 uger. Der kan i vedtægterne fastsættes et længere varsel, der dog ikke kan overstige 4 uger. Se selskabslovens § 33, stk. 2.

Baggrunden for reglerne i selskabslovens § 33 er, at det fandtes hensigtsmæssigt at give adgang til at lade tegnet selskabskapital udestå i lighed med reguleringen i de øvrige EU-lande bortset fra Norden. Endvidere ville en lempelse af indbetalingskravet kunne mindske de økonomiske byrder for kapitalejerne uden at tilsidesætte kreditorernes interesser væsentligt, fordi der fortsat gælder en pligt til at indbetale den resterende selskabskapital på anfordring.

Fra hvornår har reglen virkning?

Reglerne i ABL § 28 A og KGL § 24 A har virkning fra og med den 1. marts 2011. Se § 14, stk. 2, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.

C.B.2.10 Beskatning ved likvidation, nedsættelse af kapitalen og salg til det udstedende selskab

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personers og selskabers aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven skal beskattes, når den pågældende aktionær har aktier i et selskab som likvideres eller hvor kapitalen i selskabet nedsættes, og hvis aktionæren sælger aktier tilbage til det udstedende selskab.

Afsnittet indeholder:

• Likvidationsudlodninger (C.B.2.10.1)
• Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen (C.B.2.10.2)
• Salg til det udstedende selskab (C.B.2.10.3).

C.B.2.10.1 Likvidationsudlodninger

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når selskabet likvideres (ophører).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Opgørelse af gevinst og tab
• Mulighed for dispensation
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres efter LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, hvor gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsudlodningen i LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 3. pkt.
• Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Ny lov

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er LL § 16 A, stk. 3, nr. 1 ændret. Ændringerne har virkning for likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere. Herefter gælder følgende:

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmmebnde indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Det gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.
• Udlodning af likvidationsprovenu, der modtages af en fysisk person, som er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, hvor gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsudlodningen i LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 3. pkt.
• Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1. Hvis aktionæren har fået dispensation - efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a - til at det udloddede beløb ikke beskattes som udbytte, skal beløbet dog beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 2.

Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaseret udloddende investeringsforening), beskattes som udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 og LL § 16 C, stk. 2 og stk. 13.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte. For personer, som ejer almindelige aktier, beskattes udbytte som aktieindkomst. Se LL § 16 A, stk. 1 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Når der foretages udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, er afståelsestidspunktet det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodningen. Det har således ingen betydning for fastsættelse af afståelsestidspunktet, hvornår der er truffet beslutning om likvidation, hvornår selskabet endeligt opløses eller det faktiske udlodningstidspunkt.

Likvidationsudlodning

Likviditetsudlodning er penge, der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller er erklæret konkurs.

Når et selskab endeligt ophører/opløses skal kreditorerne have deres krav dækket. Hvis der herefter er penge tilbage i selskabet, betales de til aktionærerne.

Se også

Se også afsnit

• C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL § 5 B, er beskrevet
• C.B.2.10.1. hvor reglen om dispensation efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, er beskrevet
• C.B.2.4.1, om hvad der forstås ved næringsaktier
• C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL § 12, stk. 3, er beskrevet.

Opgørelse af gevinst og tab

I de tilfælde hvor likvidationsudlodningen i samme kalenderår, som selskabet opløses, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, anses likvidationsbeløbet som afståelsessum. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier.

Anvender aktionæren et regnskabsår, som afviger fra kalenderåret, og foretages der likvidationsudlodninger ad flere omgange i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, kan det forekomme, at likvidationsudlodningerne skal fordeles over to regnskabsår hos aktionæren. Når der foretages udlodning af likvidationsprovenu ad flere omgange i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, anses afståelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodningen. Opgørelse af gevinst og tab skal ske i forhold til de trufne beslutninger om udlodning.

Bliver der ikke foretaget likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, er afståelsessummen 0 kr. I den situation vil tabet være lig med aktiernes anskaffelsessum.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation eller konkurs, anses det for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og der skal ske opgørelse af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det forudsættes, at der er tale om et reelt salg.

Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation, forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted fordi

• beslutning om udlodning sker i flere år, eller fordi
• selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted,

skal hele udlodningen beskattes som udbytte, altså uden fradrag for anskaffelsessummen.

Når der gives dispensation, således at udlodningen, som er sket forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, skal det udloddede beløb anses for en salgssum og en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen skal efter aktieavancebeskatningsloven reducere salgssummen.

Er aktierne omfattet af ABL § 19, skal personer beskattes af beløbet som kapitalindkomst. Er aktierne omfattet af andre regler i aktieavancebeskatningsloven, skal beløbet beskattes som aktieindkomst hos personer. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1. Er det næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville have været omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.1.5 om anskaffelses- og afståelsesbegrebet.
• C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.
• C.D.1.6.3 om overgang fra kooperationsbeskatning, hvor SEL § 5 B, er beskrevet.
• C.D.5.3.1.1 "Fusion af kooperationsbeskattede og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12" under "Overgangsbeskatning ved fusion af en kooperationsbeskattet andelsforening og en modtagende brugsforening eller selskabsbeskattet forening", hvor FUL § 12, stk. 3, er beskrevet.

Mulighed for dispensation

SKAT kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber, forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Der kan ikke gives dispensation i følgende tilfælde:

• Modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c.
• Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2.

Det fremgår af bemærkninger til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skatteministeriets nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der efter en

• dobbeltbeskatningsoverenskomst
• anden international overenskomst eller konvention eller
• administrativ indgået aftale om bistand i skattesager

udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Når der gives dispensation, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen, for at finde gevinst/tab. Reglen om først ind-først ud gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som gælder, hvis aktionæren havde solgt aktierne.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.2.10.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når kapitalen i et selskab nedsættes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Mulighed for dispensation
• Dispensationspraksis
• Oversigt over afgørelse, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udlodning til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Foretages udlodningen fra et selskab, som er omfattet af ABL § 19, til en person, skal udlodningen beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 og PSL § 4 a, stk. 2. Foretages udlodningen fra et selskab, som er skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr.1, 2, 2 e eller 4, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, til en person, skal beløbet beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1. Er der tale om næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville være omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Nedskrives aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, anses kapitalnedsættelsen for omfattet af reglen i LL § 16 A om udbytte, selvom der ikke sker nogen udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen.

Når nedskrivning af aktiekapitalen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, det vil sige at udlodningen anses for udbytte, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiekapital ikke fratrækkes i forbindelse med beskatningen. Men hvis aktionæren ved en senere afståelse af aktier i selskabet, skal anvende gennemsnitsmetoden ved afgørelse af gevinst eller tab, indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning. Det gælder dog kun, hvis aktionæren er blevet beskattet af det udloddede beløb. Se SKM 2007.29.HR.

Har aktionæren erhvervet aktierne i selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, og skal udlodningen beskattes som udbytte, forhøjes det udloddede beløb med en del af det negative beløb opgjort efter VOL § 4, stk. 2-4. Se VOL § 4, stk. 4 og KSL § 65 A, stk. 2.

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.
• C.B.4.3 om aktier omfattet af ABL § 19.

Mulighed for dispensation

Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med nedsættelse af kapitalen, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det vil sige, at det er en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens og aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor der også henses til, om

• kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (indenfor ca.1 ½ år),
• udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget
• der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Det er en ubetinget forudsætning for at opnå dispensation, at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, så aktionærernes indflydelse i selskabet ikke forrykkes.

Sker der ikke udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, men nedsættelsen - fx ved samtidig nytegning af kapital - finder sted for at fjerne en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedsættelsen fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation. Kunne der opnås dispensation i denne situation, ville det betyde, at aktionæren opnår fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det fremgår af bemærkninger til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skatteministeriets nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativ indgået aftale om bistand i skattesager, udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Når der gives dispensation, anses en til nedskrivningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen, for at finde gevinst/tab. Først ind-først ud reglen gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som i øvrigt ville gælde, hvis aktionæren havde solgt aktierne.

De udloddede beløb anses som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Når der gives dispensation, er afståelsestidspunktet, det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv.

Dispensationspraksis

Kapitalkravet i anpartsselskabsloven nedsat - afslag

Anpartshaveren havde stiftet et selskab med en anpartskapital på 125.000 kr. I anledning af at kapitalkravet i anpartsselskabsloven var nedsat til 80.000 kr. ville han nedsætte anpartskapitalen til 80.000 kr.

Den omstændighed, at minimumskravet til anpartskapitalen i den nye selskabslov er nedsat fra 125.000 kr. til 80.000 kr., var ikke tilstrækkeligt til, at der gives dispensation.

Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i LL § 16 A, stk. 8, ikke gælder mere.

Se SKM2011.245.LSR

Stiftet med for stor selskabskapital - afslag

Aktionærerne begrundet ansøgningen om dispensation med, at selskabet ved en fejl blev stiftet med for stor en anpartskapital nom. 250.000 kr.

Der blev givet afslag under hensyn til:

• Anpartskapitalen var året inden forhøjet fra 125.000 kr. til 250.000 kr.
• Den nuværende anpartskapital på 250.000 kr. skønnes ikke at være for stor til selskabets aktivitet
• Nedsættelse af kapitalen, grundet for høj egenkapital, ansås for alternativ til almindelig udlodning af kapitalen som udbytte.

Selskabet overkapitaliseret - ikke frasalg - afslag

Et selskab er overkapitaliseret, og man ønsker derfor at nedsætte anpartskapitalen. Der er ikke sket frasalg af virksomhed.

Skatteministeriet finder, at der skal gives afslag, da der er tale om udlodning af overskydende likviditet. Det blev desuden skønnet, at anpartskapitalen på 125.000 kr. ikke var for stor til selskabets aktivitet.

Nedsættelse af anpartskapital - anmodning 2 ½ år efter frasalg - det udloddede beløb mindre end salgssummen - afslag

Et selskab blev i maj 2010 omdannet fra aktieselskab til anpartsselskab. Ultimo 2008 havde selskabet afstået aktiviteterne, så aktiviteterne i selskabet hovedsageligt bestod i likvider.

Skatteyderen begrundede ansøgningen om dispensation med, at kapitalen var blevet for stor.

Der blev givet afslag på dispensation under hensyn til følgende:

• Der var forløbet mere end 2 ½ år fra frasalg af virksomhed til nedsættelse af kapitalen
• Udlodningen var meget mindre end det provenu, der var opnået ved frasalget.

Indtjening faldet - afslag

A begrundede sin anmodning om dispensation med, at selskabet indtjening af konjunkturmæssige årsager var faldet, så den investerede kapital ikke gav et tilfredsstillende afkast.

Der blev givet afslag, da konjunkturmæssig nedgang ikke kunne sidestilles med frasalg af aktivitet.

Kapitalnedskrivning til 0 kr. og derefter nyt kapitalindskud - afslag

A erhvervede 5,1 pct. af aktiekapitalen i det udstedende selskab U. Samme år blev U´s aktiekapital nedskrevet til 0 kr. til dækning af underskud, fordi selskabet havde et negativt resultat. U fik samtidigt tilført ny kapital fra U Management, som herefter kom til at eje hele aktiekapitalen i U. A erhvervede samtidigt 40 pct. af aktiekapitalen i U Management.

Hvis der ikke sker udlodning, men kapitalnedsættelse - fx i forbindelse med nytegning - sker for at dække et underskud, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet. Begrundelsen er, at dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation. Dispensation vil i dette tilfælde kun betyde, at aktionæren opnår fradrag for aktiernes anskaffelsessum.

Hvis den nye kapital var indskudt direkte i U, ville anskaffelsessummen for de annullerede aktier (qua gennemsnitsmetoden) være overgået til de nye aktier.

Hvis A.i forbindelse med kapitalnedsættelsen havde skudt ny kapital direkte ind i U, ville der have foreligget en sådan situation. Men nu blev den nye kapital indskudt af U Management.

Der blev givet afslag. Begrundelsen var bl.a., at dispensation ville medføre, at koncernen fik fradrag for tab i forbindelse med kapitalnedskrivningen efter de tidligere gældende regler i aktieavancebeskatningsloven (aktier ejet af selskaber i mindre end 3 år), samtidigt med at efterfølgende gevinster måske ikke skulle beskattes.

Frasalg af aktivitet - garantistillelse overfor køber - afslag

H A/S var ejet af to aktionærer A og AA. - H A/S var holdingselskab i en koncern. H A/S havde ikke andre aktiviteter end at eje aktier i D A/S.

En uafhængig part ville købe hele H-koncernen, og det skulle ske ved salg af D A/S med underliggende selskaber.

Det var oplyst, at det ville være naturligt efter salget af D A/S at likvidere H A/S og kanalisere det samlede salgsprovenu til de to aktionærer. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre at likvidere selskabet efter salget af D A/S, da køber betingede sig indeståelser og garantier afgivet af sælger i forbindelse med handlen.

Afslaget blev begrundet med, at det bl.a. er en betingelse for at imødekomme en anmodning om dispensation, at der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet. Efter afståelsen af H A/S´s eneste selskab D A/S fungerer selskabet ikke mere som et holdingselskab. Dermed ophører selskabets eneste aktivitet.

Der opstår i forbindelse med aktieafståelsen et nyt og nødvendigt formål med opretholdelsen af selskabet i form af administration af indeståender og garantier. Konkret er denne aktivitet oplyst til kun at bestå i at placere salgssummen på en spærret konto i selskabets navn i en periode på indtil 36 måneder efter salget. Det anfægtes ikke, at et selskab pr. definition er erhvervsdrivende efter selskabsloven.