C.B.1 Beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter - kursgevinstloven

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstloven (KGL).

Afsnittet indeholder:

• Kursgevinstlovens systematik og indhold (C.B.1.1)
• Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven - KGL § 1 (C.B.1.2)
• Selskabers fordringer og gæld (C.B.1.3)
• Personers fordringer og gæld (C.B.1.4)
• Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24 (C.B.1.5)
• Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld - KGL §§ 25 - 27 (C.B.1.6)
• Finansielle kontrakter (C.B.1.7)
• Tilflytning og fraflytning (C.B.1.8).

C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold

Indhold

I dette afsnit beskrives kursgevinstlovens systematik og indhold i korte træk.

Afsnittet indeholder:

• Kursgevinstlovens systematik og indhold
• Skematisk oversigt over reglerne i kursgevinstloven
• Lovens baggrund, formål og historik.

Kursgevinstlovens systematik og indhold

Kursgevinstloven indeholder reglerne for beskatning af gevinst og tab på pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter. I kursgevinstloven er der regler for selskaber mv., fysiske personer og dødsboer.

Kursgevinstloven handler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta.

Skattepligten afhænger af, om den skattepligtige er et selskab mv. eller en person/dødsbo. Dernæst afhænger beskatningen af, om der er tale om gevinst eller tab vedrørende henholdsvis fordringer, gæld eller finansielle kontrakter. Fordringer og gæld beskattes forskelligt hos henholdsvis selskaber mv. og personer/dødsboer. For beskatning af finansielle kontrakter er der fælles regelsæt for selskaber og personer/dødsboer i kursgevinstlovens kapitel 6.

For personer og dødsboer foretages følgende opdeling i relation til fordringer og gæld:

• Pengenæringsdrivende personer og dødsboer, der er omfattet af KGL §§ 13 og 19.
• Ikke-pengenæringsdrivende personer og dødsboer, der er omfattet af KGL § 12.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.3.1 om overordnede principper for beskatning af selskabers fordringer og gæld
• C.B.1.4.1 om overordnede principper for beskatning af personer/dødsboers fordringer og gæld.

Skematisk oversigt over reglerne i kursgevinstloven

Den nuværende systematik i kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Skema over kursgevinstlovens systematik.

Bemærk

Bemærk at

• kapitel 2 angår selskaber mv.
• kapitel 3 angår personer og dødsboer.
• kapitel 4 handler om gevinst på gæld ved akkord mv. Dette kapitel er fælles for selskaber og personer/dødsboer.
• kapitel 4 a handler om gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital.
• kapitel 5 handler om opgørelse af gevinst og tab på gæld og fordringer. Dette kapitel er som udgangspunkt fælles for selskaber mv., personer/dødsboer.
• kapitel 6 handler om gevinst og tab på finansielle kontrakter. Dette kapitel er som udgangspunkt fælles for selskaber og personer/dødsboer. Der er dog forskellige regler om tabsfradrag på visse finansielle kontrakter.
• kapitel 7 og 8 indeholder regler for både selskaber, personer og dødsboer.

Lovens baggrund, formål og historik

Kursgevinstloven er senest offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven) som ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, lov nr. 1561 af 21. december 2010. lov nr. 174 af 4. marts 2011, lov nr. 221 af 21. marts 2011 og lov nr. 254 af 30. marts 2011.

De enkelte bestemmelsers baggrund, formål og historik samt overgangs- og ikrafttrædelsesregler som følge af lovændringer efter kursgevinstloven blev omskrevet ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 beskrives i afsnittene C.B.1.1-C.B.1.8.

Se også

Se LV 1998 Almindelig Del afsnit A.D.2 om sammenhængen mellem den oprindelige kursgevinstlov, lov nr. 532 af 13. december 1985, og kursgevinstloven efter lovrevisionen i 1997.

Lovændringer

Der er inden for de seneste år sket følgende større lovændringer mv. (skemaet er ikke udtømmende):

C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven - KGL § 1

Indhold

Dette afsnit handler om kursgevinstlovens anvendelsesområde, som fremgår af KGL § 1.

Afsnittet indeholder:

• Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven - KGL § 1 (C.B.1.2.1)
• Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber mv. (C.B.1.2.2)
• Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt (C.B.1.2.3)
• Fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme (C.B.1.2.4).

C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL § 1, stk. 1 og 4.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
• Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven
• Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2.2 om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
• C.B.1.2.3 om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt
• C.B.1.2.4 om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om

• afståelse eller indfrielse
• frigørelse
• erstatnings- og forsikringssummer.

Se KGL § 1, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.B.1.6.5 om realisationsprincippet, hvor begreberne afståelse, indfrielse og frigørelse beskrives.

Kursgevinster og kurstab

Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos

• kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
• debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Eksempler på kursgevinster og kurstab

Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:

• Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
• Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
2. gæld
3. terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
4. afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
5. pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
6. gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Bemærk

Den tidligere regel i KGL § 1, der definerede fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er ophævet. Se nedenfor i afsnittet under overskriften "Ikrafttrædelse og senere lovændringer".

Bemærk

Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning af tab og gevinst er omfattet af kursgevinstloven.
I gældsforhold mellem familiemedlemmer eller gældsforhold mellem skatteyderen og selskaber mv. som skatteyderen ejer eller kontrollerer, kan der efter omstændigheder stilles skærpede krav til den dokumentation mv., der skal godtgøre, at der foreligger et gældsforhold (et reelt udlån). Se SKM2010.278.ØLR.
Fx er det skatteyderen, der skal bevise, at overførsler mellem skatteyderens selskab og skatteyderens personligt drevne virksomhed er tilbagebetaling af lån. Se SKM2004.87.HR.

Ad c - finansielle kontrakter

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

Ad d - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber

Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber behandles efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 2. Se afsnit C.B.1.2.2 om KGL § 1, stk. 2.

Ad e og f - pengefordringer og gæld, der ikke henholdsvis forfalder/indfries på et forud aftalt tidspunkt

Visse pengefordringer og gæld, hvor der ikke forud er aftalt noget forfaldstidspunkt eller indfrielsestidspunkt er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 5 og 6. Se afsnit C.B.1.2.3 om KGL § 1, stk. 5 og 6.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven

Gevinst og tab på følgende pengefordringer mv. skal ikke beskattes efter kursgevinstloven:

1. pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der vedrører den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4
2. konvertible obligationer
3. præmieobligationer

Se KGL § 1, stk. 3 og 4.

Ad a - pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg fast ejendom, der indgår i den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4

Se afsnit C.B.1.2.4 om opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom omfattet af skatteyderens næringsvej.

Ad b - konvertible obligationer

Ved konvertible obligationer forstås obligationer, der kan konverteres til aktier. Gevinst og tab på konvertible obligationer omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2007.464.SR.

Bemærk

En aktie er ikke en pengefordring i relation til kursgevinstloven. Aktier og lignende værdipapirer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer omfattes ikke af kursgevinstloven.

Ad c - præmieobligationer

Gevinst og tab på præmieobligationer skal ikke beskattes efter kursgevinstloven.

Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret

Regreskrav er pengefordringer, og hvis der lides et tab på en sådan pengefordring, skal tabet normalt behandles efter kursgevinstloven.

Imidlertid er der praksis for at nægte fradrag for kurstab på regreskrav, når regreskravet er opstået under ganske særlige omstændigheder (medvirken til selskabstømning). I sager om selskabstømning er der blevet nægtet fradrag for kurstab efter almindelige skatteretlige grundsætninger. Se SKM2010.194.ØLR og SKM2009.820.LSR.

Medvirken i selskabstømning er blevet anset for at ligge uden for rammerne af sædvanlig varetagelse af den pågældende virksomhed i selskabet og derfor ikke anset for at være "erhvervsmæssig". Det er et overordnet skatteretligt princip, at kun "erhvervsmæssige" dispositioner kan være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse, dvs. fradrag. Hvis der efter kursgevinstloven skulle være fradrag for tab på fordringer stiftet (afledt) af sådanne "ikke-erhvervsmæssige" dispositioner som fradag på tab på regreskrav, ville det stride mod det overordnede princip. Derfor er der heller ikke efter kursgevinstloven fradrag for tab afledt af sådanne ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Se SKM2008.118.SR.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 1, stk. 1, 3 og 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2.2 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 2 - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
• C.B.1.2.3 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 5 og 6 - fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt.
• C.B.1.2.4 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 3 - fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.2.2 Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber

Indhold

Dette afsnit handler om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Selskaber mv. omfattet af reglen
• Ikrafttrædelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit (C.B.1.3.3) om beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer.

Regel

Kursgevinster på fordringer mellem koncernforbundne selskaber skal behandles efter kursgevinstloven og er derfor skattepligtige efter KGL § 3. Se KGL § 1, stk. 2.

Reglen er indsat ved § 11, nr. 1 i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Reglen forhindrer, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Kursgevinsten omkvalificeres ikke til maskeret (skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse.

Afdrag på fordringer mellem koncernforbundne selskaber mv. efter LL § 2 skal uanset reglerne i LL §§ 16A og 16B behandles som kursgevinster. Se KGL § 1, stk. 2.

Praksis om at anse afdrag på fordringer fra et datterselskab til et moderselskab som maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet gælder derfor ikke for afdrag, der foretages den 22. april 2009 eller senere. Se SKM2009.22.SR.

Selskaber mv. omfattet af reglen

Selskaber mv., der koncernforbundne efter LL § 2, er omfattet af reglen.

Se om LL § 2 og begrebet "koncernforbundne" i LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.I.1.3.1.

Ikrafttrædelse

Reglen har virkning for afdrag, der foretages den 22. april 2009 eller senere.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser afgørelser på området:

C.B.1.2.3 Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt

Indhold

Dette afsnit handler om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse
• Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, er omfattet af kursgevinstloven, når betingelserne i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-3 er opfyldt. Se KGL § 1, stk. 5 og 6.

Reglen vedrører finansielle virksomheder.

Se også

Se afsnit LV 2011-1 Almindelig del afsnit A.D.1.15 om vilkårene i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-3.

Ikrafttrædelse

Reglen har virkning fra 1. januar 2004.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Reglen er indsat ved § 3 i lov nr. 457 af 9. juni 2004.

Pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, er som udgangspunkt ikke omfattet af kursgevinstloven.

Formålet med lovændringen var at indføre regler, der sikrer, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, kunne behandles som fordringer og gæld i skattemæssig henseende.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.2.4 Fordringer og gæld, der vedrører næringsejendomme

Indhold

Dette afsnit handler om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, hvor beskatning af gevinst og tab sker efter statsskatteloven og ikke efter kursgevinstloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens formål
• Reglens anvendelsesområde
• Ikrafttrædelse og lovændringer.

Regel

Kursgevinstloven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af næringsejendomme og beskattes efter statsskatteloven. Se KGL § 1, stk. 3.

Reglens formål

Reglens formål er at sikre, at selskaber og personer, der er næringsdrivende med fast ejendom, ikke beskattes efter både statsskatteloven og kursgevinstloven.

Reglens anvendelsesområde

Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, der er erhvervet/pådraget, efter at ejendommen er anskaffet, og som afstås/afvikles igen, inden at ejendommen afstås, er omfattet af kursgevinstloven. Det vil sige, gevinster og tab, der ikke indgår i avanceopgørelsen efter statsskatteloven.

Hvis der ved afståelse af en næringsejendom viser sig, at kursgevinster eller kurstab, som ellers skulle indgå i avanceopgørelsen efter statsskatteloven, er medregnet ved indkomstopgørelsen for tidligere år, skal der reguleres i avanceopgørelsen. Det vil sige, at der i avanceopgørelsen skal ses bort fra kursgevinster og kurstab, der allerede er medregnet ved indkomstopgørelsen.

Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en anlægsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en næringsejendom. Om gevinster eller tab er medregnet før indkomståret 1998 er i denne sammenhæng uden betydning.

Hvis det ved afståelse af en anlægsejendom viser sig, at der i løbet af ejertiden er konstateret kursgevinster eller kurstab, som vedrører gæld, der er indgået i anskaffelsessummen, men som den skattepligtige ikke har medregnet ved indkomstopgørelsen for de pågældende indkomstår, kan der blive tale om genoptagelse af de relevante skatteansættelser efter reglerne i SFL § 26 og § 27. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en næringsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en anlægsejendom.

Se også

Se også

• Den juridiske vejledning 2011-1 (afsnit A.A.8.2.1) om genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 26
• Den juridiske vejledning 2011-1 (afsnit A.A.8.2.3) om genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 27.

Ikrafttrædelse og lovændringer

KGL § 1, stk. 3 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1998. Se KGL § 40, stk. 2. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

C.B.1.3 Selskabers fordringer og gæld

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Overordnede principper for beskatning af selskabers mv. fordringer og gæld (C.B.1.3.1)
• Selskaber mv. omfattet af KGL § 2 (C.B.1.3.2)
• Gevinst og tab på fordringer - KGL §§ 3, 4, 5 og 24 A.C. Kontrol og straf.B.1.3.3)
• Gevinst og tab på gæld - KGL §§ 6,7,8, 24 og 24 A.C. Kontrol og straf.B.1.3.4)
• Realkreditinstitutter mv. - KGL § 10 (C.B.1.3.5)
• Obligationsudstedende selskaber mv. - KGL § 11 (C.B.1.3.6).

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.1 om kursgevinstlovens systematik og baggrund
• C.B.1.2 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

C.B.1.3.1 Overordnede principper for beskatning af selskabers mv. fordringer og gæld

Indhold

Dette afsnit beskriver i hovedtræk, hvordan selskaber mv. beskattes af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Tab på fordringer og gevinst på gæld
• Opgørelsesprincipper
• Selskaber mv. med årsregnskab i fremmed valuta
• Finansielle kontrakter
• Til- og fraflytning
• Realkreditinstitutioner mv.
• Obligationsudstedende selskaber mv..

Regel

Alle kursgevinster og kurstab på både fordringer og gæld skal regnes med i den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.B.1.3.3 om fordringer og afsnit C.B.1.3.4 om gæld.

Tab på fordringer og gevinst på gæld

I forbindelse med tab på fordringer skal man være opmærksom på, at der ikke er fradrag for tabet

• på koncernforbundne selskaber. Se KGL § 4. Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.3, hvor undtagelser fra denne regel også beskrives.
• hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se KGL § 5. Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.4.
• på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital Se KGL § 24 A. Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.5.

Der er ikke skattepligt for gevinst på gæld

• til koncernforbundne selskaber. Se KGL § 8. Se om dette i afsnit C.B.1.3.4.3, hvor undtagelser fra denne regel også gennemgås.
• som følge af akkord eller gældssanering, når gæld ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi, medmindre debitor er skattefri af tilskuddet efter SEL § 31 D. Se KGL § 24. Se om dette i afsnit C.B.1.5.
• vedrørende ikke indbetalt selskabskapital. Se KGL § 24 A. Se om dette i afsnit C.B.1.3.4.4.

Se også

Se afsnit C.B.1.2 om hvilke fordringer og gæld, som er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Opgørelsesprincipper

Principperne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld fremgår af

a) KGL § 25 - beskatningstidspunktet

b) KGL § 26 - værdiansættelsen

Ad a) KGL § 25 - beskatningstidspunktet

KGL § 25 blev med virkning for indkomståret 2010 ændret ved § 11 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og § 11 i lov nr. 462 af 12. juni 2009. Ændringerne indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på fordringer skal medregnes efter lagerprincippet med undtagelse af
  • tab på fordringer på koncernforbundne selskaber og varedebitorer
  • tab på fordringer modtaget som vederlag for leverede varer, andre aktiver samt tjenesteydelser
• gevinst og tab på gæld skal medregnes efter realisationsprincippet. Realkreditinstitutter mv. skal dog ikke anvende realisationsprincippet
• der er mulighed for at vælge andet opgørelsesprincip med eller uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Ad b) KGL § 26 - værdiansættelse

Reglerne om værdiansættelse af fordringer indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum
• den gennemsnitlige anskaffelsessum anvendes for
  • fordringer, der er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode
  • fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

Reglerne om værdiansættelse af gæld indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen/indfrielsen
• hvis der er tale om indfrielse af gæld gennem afdrag, så skal den del regnes med, som svarer til forholdet mellem
  • indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og
  • indfrielsessummen.

Se nærmere om principperne for opgørelse af gevinst og tab på gæld i afsnit C.B.1.6.

Skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Selskaber har mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner. Se SKL § 3 C.

Se afsnit C.B.1.6.12 om opgørelse af ikke-fradragsberettigede tab i KGL § 26 A, stk. 2.

Finansielle kontrakter

Beskatning og opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter følger reglerne i KGL §§ 29-33.

Finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, er karakteriseret ved at bestå af følgende tre bestanddele:

• Der skal foreligge en bindende aftale.
• Der skal være tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet.
• Der skal på tidspunktet for indgåelse af kontrakten aftales en afviklingspris eller kurs.

Reglerne i kursgevinstlovens kaitel 6 om finansielle kontrakter er som udgangspunkt fælles for selskaber og personer. Der er dog forskellige regler om tabsfradrag på visse finansielle kontrakter.

Se afsnit C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

Til- og fraflytning

Der er særlige regler for

• indgangsværdi på fordringer og gæld, når selskaber bliver omfattet af skattepligt her til landet. Se SEL § 4 A. Se LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.D.4.2.3.
• beskatning af urealiserede gevinster og tab ved ophør af skattepligt her til landet. Se SEL § 5, stk. 5-7. Se LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.E.4.10.

Bemærk

Selskaber har ikke mulighed for henstand med betaling af de skatter, der er beregnet ved skattepligtsophøret.

Realkreditinstitutter mv.

Realkreditinstitutter mv. følger som udgangspunkt de almindelige regler i kursgevinstloven.

For realkreditinstitutter mv. gælder der særlige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se afsnit C.B.1.3.5 og C.B.1.6.14 om realkreditinstitutter.

Obligationsudstedende selskaber

Obligationsudstedende selskaber er omfattet af KGL § 11, der slår fast, at en obligationsfordring ikke bortfalder, blot fordi det obligationsudstedende selskab selv erhverver den.

Se afsnit C.B.1.3.6 om obligationsudstedende selskaber.

C.B.1.3.2 Selskaber mv. omfattet af KGL § 2

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvilke selskaber, fonde og foreninger mv. der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke selskaber mv., der er omfattet af reglerne i kursgevinstloven
• Kommentarer til udvalgte bestemmelser i selskabsskatteloven om skattepligt efter kursgevinstloven
• Begrænset skattepligt
• Ikrafttrædelse og lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige her til landet efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal medregne gevinster og tab på fordringer og gæld efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2, 4, 5 og 7 og § 29. Se KGL § 2.

KGL § 2 fastlægger med andre ord

• hvilke selskaber mv., der er skattepligtige efter reglerne i kursgevinstloven, og
• hvilke regler i kursgevinstloven, der gælder for selskaber mv.

Hvilke selskaber mv., der er omfattet af reglerne i kursgevinstloven

Kredsen af skattepligtige selskaber mv., der er omfattet af reglerne i kursgevinstloven er

• selskaber mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven
• fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

I det følgende dækker betegnelsen "selskaber" samtlige selskaber, fonde og foreninger mv., der er omfattet af skattepligten i KGL § 2.

Kommentarer til udvalgte bestemmelser i selskabsskatteloven om skattepligt efter kursgevinstloven

Dette skema indeholder kommentarer til udvalgte bestemmelser i selskabsskatteloven om skattepligt efter kursgevinstloven.

Begrænset skattepligt

Kursgevinstlovens regler gælder for både fuldt og begrænsede skattepligtige selskaber.

Her er to eksempler med begrænset skattepligt.

Eksempel 1 - begrænset skattepligt - fast driftssted

Et udenlandsk selskab driver virksomhed fra et fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a.

Selskabets gevinst og tab på fordringer og gæld, der har tilknytning til virksomheden her i landet medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstloven.

Eksempel 2 - begrænset skattepligt - fast ejendom

Et udenlandsk selskab ejer fast ejendom i Danmark, uden at ejendommen er knyttet til et fast driftssted efter SEL § 2, stk. 1, litra b.

Selskabets gevinst og tab på fordringer og gæld, der har tilknytning til den faste ejendom medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstloven.

Ikrafttrædelse og lovændringer

KGL § 2 er indsat ved lovnr. 439 af 10. juni 1997. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændring:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.3.3 Gevinst og tab på fordringer - KGL §§ 3, 4 , 5 og 24 A

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder:

• Figur med reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på fordringer (C.B.1.3.3.1)
• Hovedreglen for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på fordringer - KGL § 3 (C.B.1.3.3.2)
• Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber mv. - KGL § 4 (C.B.1.3.3.3)
• Tab på fordringer omfattet af en DBO - KGL § 5 (C.B.1.3.3.4)
• Gevinst og tab på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital - KGL § 24 A.C. Kontrol og straf.B.1.3.3.5).

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.1 om kursgevinstlovens systematik og baggrund
• C.B.1.2 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

C.B.1.3.3.1 Figur med reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på fordringer

Figur, der illustrerer reglerne for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer.

Reglerne beskrives i afsnit (C.B.1.3.3.2 - C.B.1.3.3.5).

C.B.1.3.3.2 Hovedreglen for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer - KGL § 3

Indhold

Dette afsnit beskriver hovedreglen for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser fra hovedreglen
• Ikrafttrædelse og overgangsregler
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også afsnit

• C.B.1.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Hovedregel

Selskaber skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 3.

Undtagelser fra hovedreglen

Der er undtagelser fra hovedreglen om selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer. Der er ikke fradrag for tab på fordringer

• mellem koncernforbundne selskaber. Se KGL § 4 og afsnit C.B.1.3.3.3.1. Der er undtagelser fra denne regel, se afsnit C.B.1.3.3.3.2.
• hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringerne ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en DBO. Se KGL § 5 og afsnit C.B.1.3.3.4.
• når fordringen vedrører ikke indbetalt selskabskapital. Se KGL § 24 A og afsnit C.B.1.3.3.5.

Bemærk

Hvis et selskab afstår eller modtager afdrag på en fordring på et selskab som det er koncernforbundet med efter LL § 2, er afståelsessummen eller afdraget omfattet af KGL § 3, jf. KGL § 1, stk. 2. Afståelsessummen eller afdraget skal ikke anses for udbytte. Se afsnit C.B.1.2.2 Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

KGL § 3 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Der blev indført skattepligt for selskaber på fordringer i danske kroner med virkning fra den 27. december 1990.

For selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinster og tab på fordringer i danske kroner før den 27. december 1990 er der overgangsregler, se KGL § 41, stk. 1 og 15.

Overgangsreglerne handler om, at disse selskaber kan anvende værdien af en fordring i danske kroner pr. 31. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes for alle fordringer i danske kroner under ét. Se KGL § 41, stk. 15, som blev ændret med virkning fra indkomståret 2002, idet der i 1. pkt. indføjedes "i danske kr.".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.3.3.3 Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber - KGL § 4

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fradragsret for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Udgangspunktet - intet fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber (C.B.1.3.3.3.1)
• Undtagelsesvis fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber (C.B.1.3.3.3.2)
• Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 (C.B.1.3.3.3.3).

Se også

Se også afsnit C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld - KGL § 8.

Indhold

Afsnittet beskriver tabsfradragsbegrænsningsreglen for fordringer på koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens formål
• Reglens anvendelsesområde
• Valutakurstab
• Skema - fordringer sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab
• Eksempler
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.
• C.B.1.3.4.3 Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber.

Regel

Tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages, men der er fradragsret for valutakurstabet. Se KGL § 4, stk. 1.

Dette gælder også tab på fordringer på sambeskattede selskaber, og selskaber, der vil kunne sambeskattes efter SEL §§ 31 og 31A.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.3.3.3.3 om koncernbegrebet
• LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.D.4 om hvilke selskaber, der kan sambeskattes.

Undtagelser fra reglen

I visse situationer er der fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Det gælder tab på

• fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.
• obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked
• rentefordringer
• visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer.

Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.3.2.

Der er også fradragsret for valutakurstab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Se om dette nedenfor i afsnittet.

Reglens formål

Formålet med reglen er at hindre dobbeltfradrag

• for tab på investeringer
• i sambeskattede koncerner.

Uden denne regel ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på investeringer ved at lade et selskab investere på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser investeringen sig at gå tabt, og det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit.

Uden reglen ville sambeskattede selskaber kunne opnå fradrag to gange. Hvis lånet mellem de koncernforbundne selskaber modsvares af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der opnås fradrag for det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, og fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Reglens anvendelsesområde

Reglen er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning og omfatter som udgangspunkt alle fordringer mellem koncernforbundne selskaber. Reglen gælder for fordringer både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen gælder både for tab på fordringer på danske og udenlandske koncernselskaber. Det er uden betydning om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller er et udenlandsk selskab, der vil kunne inddrages under dansk sambeskatning.

Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Det samme gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer mv., fordi tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

Valutakurstab

Det er adgang til fradrag for valutakurstab på koncerninterne fordringer.

Der skelnes mellem

• valutakursgevinster og -tab, som er fradragsberettiget, og
• kursgevinster og -tab, som ikke er fradragsberettiget.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Skema - fordringer sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab

Dette skema viser de skattemæssige konsekvenser, når fordringer er sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab.

Eksempler

Nedenfor gennemgås eksempler på, hvordan det fradragsberettigede tab opgøres.

Eksempel 1:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 DKK - 325.000 DKK = 375.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 7,00 = 350.000 DKK

Der er fradragsret for den resterende del på 25.000 DKK af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 350.000 DKK = 300.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen.

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på:

50.000 USD x (7,00 - 6,50) = 25.000 DKK

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 6,50 = 325.000 DKK

Det samlede skattemæssige resultat er en skattepligtig kursgevinst på 25.000 DKK.

Eksempel 3:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 0 DKK = 650.000 DKK.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 0 USD) x 6,50 = 650.000 DKK

Det ikke-fradragsberettigede tab er lig det samlede tab.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Reglen har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1, 1. pkt.

For ikke-næringsskattepligtige selskaber har reglen virkning for tab på fordringer i danske kroner, der ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, som realiseres den 27. december 1990 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1, 2. pkt.

Se også

Se også

• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.3.1 hvad der forstås med "ikke-næringsdrivende selskaber"
• afsnit C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 om ændringer i koncerndefinitionen.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i KGL § 4, stk. 3-5, hvor der undtagelsesvis er fradragsret for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.
• Tab på obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked
• Tab på rentefordringer
• Tab på visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelselser med videre.

Regel

Koncernforbundne selskaber har undtagelsesvis fradragsret for tab på

• fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Se KGL § 4, stk. 3.
• obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 4, stk. 3 sidste pkt.
• rentefordringer. Se KGL § 4, stk. 4.
• fordringer som er opstået for pengenæringsdrivende selskaber, hvis koncernforbindelse kun er etableret med henblik på midlertidig drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Se KGL § 4, stk. 5.

Bemærk

KGL § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Reglen har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1, 1. pkt.

Tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag for leverede varer mv. Der lægges vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Se KGL § 4, stk. 3.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af begrebet vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag for leverede varer mv., kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter mv. mellem uafhængige parter, inden for det pågældende forretningsområde.

Betingelser

Det er en betingelse for fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at fordringen er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt.

Det er også en betingelse for tabsfradraget, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Denne begrænsning af fradragsret for tab på fordringer har virkning for tab, der realiseres den 30. maj 2008 eller senere. Se lov nr. 906 af 12. september 2008 § 4.

Eksempel

Et selskab havde modtaget en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fordringen ikke allerede på leveringstidspunkterne havde ændret karakter til udlån. Fordringen havde heller ikke senere ændret karakter til udlån. Datterselskabet havde foretaget løbende betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på fordringen. Se SKM2006.110.LSR.

I et andet tilfælde fik et selskab ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. Se SKM2006.338.LSR.

Ikrafttrædelse

Fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden er også omfattet af reglen, hvis fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997. Se KGL § 41, stk. 3.

Tab på obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked

Baggrunden for reglen er, at obligationer og andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked er rettet mod en bredere investorkreds, og at man derfor er uden for egentlige koncerninterne fordringer. Se KGL § 4, stk. 3, sidste pkt.

En fordring optaget til handel på et reguleret marked kan fx være virksomhedscertifikater (commercial papers).

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.1.21 om regulerede markeder.

Tab på rentefordringer

Betingelser

Det er en betingelse for retten til fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at rentefordringen er stiftet efter, at sambeskatningen er ophørt.

Fradragsretten er også betinget af, at tabet vedrører renter, som kreditorselskabet har medregnet ved selskabets indkomstopgørelse. Se KGL § 4, stk. 4.

Renterne skal være indtægtsført af kreditorselskabet med den virkning, at de er indgået i selskabets skatteberegningsgrundlag. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor tabet realiseres. For renter, der vedrører det løbende indkomstår, er det tilstrækkeligt, at renterne medregnes ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.

Hvis renterne har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men senere er udgået igen, fx som følge af en efterfølgende regulering af skatteansættelsen ved eftergivelse af renterne, har kreditorselskabet ikke ret til tabsfradrag.

Ikrafttrædelse

Retten til tabsfradrag på rentefordringer har virkning for tab, der realiseres efter den 16. juni 1995. Se KGL § 41, stk. 4.

Tab på visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer

Reglens formål

Formålet med reglen i KGL § 4, stk. 5, er at give adgang til fradrag for tab i situationer, hvor tab på fordringer er driftstab for kreditor. I visse tilfælde overtager pengenæringsdrivende selskaber - som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed - aktier i andre selskaber for at sikre indfrielse af udestående fordringer. Hvis en sådan aktieovertagelse indebærer, at kreditorselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, så anses selskaberne for koncernforbundne. Uden undtagelsesbestemmelsen ville aktieovertagelsen afskære kreditor fra at fradrage eventuelle efterfølgende tab på sine fordringer mod det overtagne selskab.

Betingelser

Det er en betingelse for fradragsretten, at kreditor er pengenæringsdrivende.

Det er også en betingelse, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Et pengenæringsdrivende selskabs overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern er derfor ikke omfattet af reglen.

Desuden skal kreditors hensigt med selskabsovertagelsen enten være afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Endelig må koncernforbindelsen kun være etableret for, at kreditor midlertidigt overtager driften af debitors virksomhed.

Kravet om midlertidighed knytter sig til kreditors hensigt på selve etableringstidspunktet, men det er også en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades.

Kravet om midlertidighed er ikke opfyldt, hvis aktieovertagelsen er sket i anlægsøjemed.

Bemærk

Reglen gælder også, når kreditorselskabets moder- eller datterselskab overtager driften af debitorselskabet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens anvendelsesområde
• Eksempler
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er koncernforbindelse når et selskab mv. ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte enten

• ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
• råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Se hjemlen i KGL § 4, stk. 2.

Reglens anvendelsesområde

Koncernreglen gælder, når der på et tidspunkt i fordringens løbetid har eksisteret en koncernforbindelse mellem selskaberne. Selv om koncernforbindelsen er ophørt, gælder begrænsningen for fradrag fortsat.

Et koncernselskabs opløsning medfører ikke, at der ikke eksisterer en koncernforbindelse. Et regreskrav, som opstår efter debitors opløsning er omfattet af KGL § 4. Se TfS 2001, 743 (VLR).

Hvem kan være koncernforbundne

Moder-, datter- og søsterselskaber kan være koncernforbundne. Også andelsforeninger eller andre foreninger, herunder foreninger af selskaber, kan være koncernforbundne. Et andelsselskab og et aktieselskab er koncernforbundne, hvis de ejes af samme moderselskab. En fond og selskaber, hvori fonden ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen er koncernforbundne.

Stemmerådighed

En aktionærs stemmerådighed kan fremgå af en ejeraftale.

Ved indirekte indflydelse forstås stemmeret via andre selskaber, hvori den pågældende aktionærkreds råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Hvis et selskab har sikret en fordring på et andet selskab med pant i aktierne i dette selskab, er selskaberne ikke koncernforbundne kun på grundlag af den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået ved pantsætningen. Se KGL § 4, stk. 2, in fine.

Indirekte ejerskab

Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber, hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Mere end 50 pct.

Det er et krav, at ejerkredsen direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Se SKM2003.283.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at to selskaber ikke var koncernforbundne, når ejerandelen kun var på 50 pct. anpartskapitalen.

Samme aktionærkreds

Aktionærer som er nævnt i ABL § 4, stk. 2, anses for én og samme aktionær og ikke som samme aktionærkreds.

Denne gruppe aktionærer omfatter bl.a. ægtefæller, forældre, bedsteforældre børn, børnebørn, og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Se om ABL § 4, stk. 2 i afsnit C.B.2.1.3.2.4.

Eksempler

Nedenfor gennemgås fire eksempler på koncernforbindelse. Det forudsættes, at stemmefordelingen følger kapitalandelene.

Eksempel 1

Råder selskab A over 60 pct. af stemmerne i selskab B og 45 pct. af stemmerne i selskab C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er såvel A og B som A og C koncernforbundne.

Eksempel 2

Råder selskab A over 49 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er ingen af selskaberne koncernforbundne.

Eksempel 3

Råder en person X over 51 pct. af stemmerne i selskab A, og råder X's ægtefælle Y over 51 pct. af stemmerne i selskab B, er selskab A og selskab B koncernforbundne.

Eksempel 4

Råder et selskab A over 50 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab C og D, mens selskab B tilsvarende råder over 50 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab C og D, er selskab C og D koncernforbundne, se TfS 1999, 976 LR.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1.

Bemærk følgende lovændring:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.3.3.4 Tab på fordringer omfattet af en DBO - KGL § 5

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om tabsfradragsbegrænsning, når fordringer er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse og lovændringer

Se også

Se også afsnit C.B.1.4.2.5 om den tilsvarende bestemmelse for personer, KGL § 18.

Regel

Hvis renteindtægter eller kursgevinster på en fordring ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan tab på fordringen ikke fradrages. Se KGL § 5.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, som er erhvervet til en kurs over pari, hvis en dobbeltoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ikrafttrædelse og lovændringer

KGL § 5 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

KGL § 5 har virkning for tab, der realiseres efter den 30. november 1994, se KGL § 41, stk. 5.

C.B.1.3.3.5 Gevinst og tab på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital - KGL § 24 A

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 24 A hvorefter gevinst og tab på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens indhold
• Ikrafttrædelse.

Regel

Gevinst og tab på fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 24 A.

Reglens indhold

Efter selskabslovens § 33 er der mulighed for, at en del af indbetalingen af selskabskapitalen kan udskydes. Hermed stiftes en fordring for selskabet på kapitalejeren svarende til den ikke indbetalte kapital. Hvis selskabet ikke kan inddrive den indkaldte kapital hos kapitalejeren og derfor nedskriver fordringen, vil selskabet være nødsaget til at nedsætte kapitalen.

Efter de almindelige regler i kursgevinstloven ville selskabets tab på fordring på kapitalejeren være fradragsberettiget efter KGL § 3 (udenfor koncernforhold). KGL § 24 A bestemmer imidlertid, at et sådant tab er selskabets indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bemærk

Kapitalejerens gevinst på gæld skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er således symmetri i beskatningen. Se afsnit C.B.1.3.4.4 om tab på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital.

Ikrafttrædelse

KGL § 24 A har virkning fra den 1. marts 2011.

C.B.1.3.4 Gevinst og tab på gæld - KGL §§ 6, 7, 8 , 24 og 24 A

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Figur med reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på gæld (C.B.1.3.4.1)
• Reglen for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på gæld - KGL § 6 (C.B.1.3.4.2)
• Gevinst på koncernintern gæld - KGL § 8 (C.B.1.3.4.3)
• Gevinster tab på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital - KGL § 24 A.C. Kontrol og straf.B.1.3.4.4)
• Gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering - KGL § 24 (C.B.1.3.4.5)
• Begrænsninger for selskabers adgang til at fradrage tab på gæld i KGL § 7 (C.B.1.3.4.6).

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.1 om kursgevinstlovens systematik og baggrund
• C.B.1.2 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

C.B.1.3.4.1 Figur med reglerne for beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på gæld

Dette afsnit indeholder en figur med reglerne for beskatning af selskabers gevinst og tab på gæld.

Reglerne beskrives i afsnit (C.B.1.3.4.2 - C.B.1.3.4.6).

C.B.1.3.4.2 Reglen for beskatning af selskabers gevinst og tab på gæld - KGL § 6

Indhold

Dette afsnit handler om reglen for selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Regel

Selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 6.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser fra hovedreglen om selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld:

• Koncernforbundne og sambeskattede selskaber skal ikke medregne gevinst på gæld til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Se KGL § 8 og afsnit C.B.1.3.4.3.
• Gevinst på gæld som et debitorselskab opnår som følge af tvangsakkord mv. er ikke skattepligtig. Se KGL § 24 og afsnit C.B.1.5.
• Gevinst på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital er ikke skattepligtig. Se KGL § 24 A og afsnit C.B.1.3.1.3.4.4.
• Tab på indeksregulerede lån og overkurslån er i visse situationer ikke fradragsberettiget. Se KGL § 7 og afsnit C.B.1.3.4.6.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL § 6 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Den generelle skattepligt for selskaber - i forhold til gæld i danske kroner og fremmed valuta - blev indført med virkning fra og med den 27. december 1990. Se ikrafttrædelses- og overgangsregler for selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinst og tab på gæld før dette tidspunkt i KGL § 41, stk. 1 og KGL § 41, stk. 6-8.

Bemærk

Ikke-næringsskattepligtige selskaber skulle ikke medregne gevinst og tab på gæld i den skattepligtige indkomst, hvis gælden var stiftet før den 27. december 1990. Se KGL § 41, stk. 6.

KGL § 41, stk. 6 blev ændret ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 § 3. Gevinst og på gæld i fremmed valuta, stiftet før 27. december 1990, blev igen skattepligtig. Tab på gæld i fremmed valuta blev igen fradragsberettiget. Ændringen har virkning for gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der konstateres i indkomståret 2002 eller senere. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.

Lovændringer

Der er sket følgende lovændring:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld KGL - § 8

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens anvendelsesområde
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også

• Afsnit C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• Afsnit C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.
• Afsnit C.B.1.3.3.3 om fradrag på koncerninterne fordringer efter KGL § 4
• Afsnit C.B.1.3.3.3.3 om koncerndefinitionen
• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.1 om hvilke selskaber, der skal sambeskattes efter SEL § 31
• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.2 om hvilke selskaber, der kan sambeskattes efter SEL § 31 A
• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.1.4 om skattefrie tilskud efter SEL § 31 D.

Regel

Gevinst på gæld til koncernforbundne og sambeskattede selskaber er skattefri, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Gevinsten er skattepligtig i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives, medmindre debitor er skattefri af tilskuddet fra kreditor efter SEL § 31 D. Se LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.1.4 om SEL § 31 D.

Se hjemlen i KGL § 8.

Reglens anvendelsesområde

Reglen begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold og modsvarer fradragsbegrænsningen i KGL § 4, stk. 1.

Reglen anvendes når der er gevinst på gæld til et kreditorselskab. Det er uden betydning om kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark eller til udlandet.

Reglen gælder for gevinst på gæld både for koncernforbundne selskaber og for sambeskattede selskaber, herunder selskaber som kan sambeskattes efter SEL § 31 A.

Hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives, er gevinst på gælden skattepligtig, medmindre debitor er skattefri af tilskuddet efter SEL § 31 D.

Vilkår for skattefritagelse af gevinst på gæld, når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark

Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, stilles der to krav for, at debitorselskabet kan opnå skattefritagelse for gevinst på gæld.

Det kræves, at kreditorselskabet ikke

• ville have fradragsret for tabet på fordringen efter KGL § 4, hvis kreditorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk.
• har fradragsret for tabet på fordringen. Når debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er det fordi der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten.

Det er afgørende, om det udenlandske kreditorselskab i forbindelse med den faktisk gennemførte disposition har fradragsret for det tilsvarende tab. Hvis kreditorselskabet ikke har fradragsret, er det uden betydning, om dispositionen i almindelighed er fradragsberettigede efter de udenlandske regler. Se skattedepartementets udtalelse i TfS 1998, 383 Skd.

Hvis kreditorselskabet har fradragsret for tab på fordringen efter de udenlandske regler, men ikke udnytter fradragsretten, er debitorselskabet skattepligtig af gevinst på gæld. Fx hvis kreditorselskabet ikke udnytter fradragsretten, fordi der ikke er indtægter at fradrage tabet i.

Debitorselskabet har bevisbyrden for, at det udenlandske kreditorselskab ikke har fradragsret.

Debitorselskabet kan indhente en erklæring fra kreditorselskabets skattemyndighed om, at kreditorselskabet ikke har fradragsret og heller ikke har fratrukket beløbet. En sådan erklæring er tilstrækkelig dokumentation.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at tab på fordring ikke var fradragsberettiget i udlandet. Selskabet fremlagde kopi af det udenlandske regnskab, den udenlandske selvangivelse, en udtalelse om de resultatmæssige konsekvenser og et memo om, at det udenlandske selskab ikke havde et skattemæssigt fradrag. Se SKM2005.367.LSR.

Se også

Se også afsnit LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.7 om adgangen til at fremføre skattemæssige underskud til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår efter LL § 15.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL § 8 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit (C.B.1.1).

KGL § 8 har som udgangspunkt virkning for gæld, der påtages den 29. maj 1991 eller senere. For debitorer med danske koncernforbundne kreditorer svarer reglen til § 6 B, stk. 2 i kursgevinstloven, som blev ophævet i 1997. Efter overgangsreglen i KGL § 41, stk. 1, 2. pkt. gælder der en undtagelse for ikke-næringsskattepligtige selskaber. For disse selskaber har KGL § 8 også virkning for gevinst på gæld i danske krone, som realiseres den 27. december 1990 eller senere. Det er et vilkår, at gælden ikke vedrører skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.3.4.4 Gevinst på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital - KGL § 24 A

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 24 A hvorefter gevinst på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital ikke er skattepligtig.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse.

Regel

Gevinst på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital er ikke skattepligtig. Se KGL § 24 A.

Efter selskabslovens § 33 er der mulighed for, at en del af indbetalingen af selskabskapitalen kan udskydes. Hermed stifter kapitalejeren en gæld svarende til den ikke indbetalte kapital. Gevinst på kapitalejerens gæld til selskabet vedrørende ikke indbetalt selskabskapital skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bemærk

Bemærk at

• gevinst og tab på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.B.1.3.3.5
• der ikke sker underskudsbegrænsning efter LL § 15, når gælden vedrørende ikke indbetalt selskabskapital nedskrives
• anskaffelsessummen nedsættes på de aktier, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, hvis selskabet nedskriver fordringen på kapitalejeren. Se afsnit C.B.2.9.2.

Ikrafttrædelse

KGL § 24 A har virkning fra den 1. marts 2011.

C.B.1.3.4.5 Gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering - KGL § 24

Gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering er ikke skattepligtig, når gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi, medmindre debitor er skattefri af tilskuddet efter SEL § 31 D. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber mv., personer og dødsboer.

Se afsnit C.B.1.5 om de skattemæssige konsekvenser ved gevinst på gæld som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering.

C.B.1.3.4.6 Begrænsninger for selskabers adgang til at fradrage tab på gæld i KGL § 7

Indhold

I dette afsnit beskrives kort den nu ophævede regel i KGL § 7. Der henvises til tidligere Ligningsvejledning for en grundigere gennemgang af reglen, der begrænser selskabers adgang for at fradrage tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Virkningstidspunkt for ophævelsen af KGL § 7
• Tab på indeksregulerede lån
• Tab på overkurslån.

Virkningstidspunktet for ophævelsen af KGL § 7

KGL § 7 er ophævet ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 §§ 1, nr. 3 og 20, stk. 2. Ophævelsen har virkning for gæld påtaget den 27. januar 2010 eller senere.

Tab på indeksregulerede lån

Efter KGL § 7, stk. 1 kunne selskaber ikke fratrække tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld på lån. Reglen omfattede kun gæld i danske kroner og kun gæld med en pålydende rente, der var lig med eller højere end mindsterenten.

Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.4.1 om den ophævede regel.

Tab på overkurslån

Udgangspunktet ved indfrielse til overkurs - intet fradrag for tab

Efter KGL § 7, stk. 2 kunne selskaber ikke fratrække tab på gæld, hvis gælden skulle indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Reglen omfattede kun gæld i danske kroner og kun gæld med en pålydende rente, der var lig med eller højere end mindsterenten.

Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.4.2 om den ophævede regel.

Undtagelse til overkursreglen - fradragsret - lån

Efter KGL § 7, stk. 3 var der fradragsret for tab på overkurslån, der var optaget med sikkerhed.

Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.4.2.1 om den ophævede regel.

Undtagelse til overkursreglen - fradragsret - obligationer og værdipapirer

Efter KGL § 7, stk. 4 var der fradragsret for tab på obligationer og værdipapirer, når nærmere angivne betingelser var opfyldt.

Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.4.2.2 om den ophævede regel.

C.B.1.3.5 Realkreditinstitutter mv. ? KGL § 10

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 10 om realkreditinstitutter mv., som ikke skal medregne gevinst og tab på visse lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Beskrivelse af realkreditinstitutternes virksomhed
• Hvilke lån er omfattet af KGL § 10
• Debitors misligholdelse - KGL § 10, stk. 5
• Acontoudstedelse af obligationer - KGL § 10, stk. 4
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer.

Se også afsnit

Se også afsnit C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Bemærk

KGL § 9 er ophævet ved lov af 724 af 25. juni 2010 som konsekvens af, at KGL § 7 blev ophævet. Ophævelsen har virkning for fordringer og gæld, der erhverves eller påtages den 27. januar 2010 eller senere.

Efter KGL § 9 skulle realkreditinstitutter medregne gevinst og tab på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens almindelige regler, bortset fra tabsfradragsbegrænsningsreglen i KGL § 7, stk. 2.

Se også

Se også

• LV 2010-1 Almindelig del afsnit A.D.2.12.1 for en beskrivelse af reglerne i KGL § 9
• LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit S..C.1.2.2.4.2 for en beskrivelse af reglerne i KGL § 7, stk. 2.

Regel

Realkreditinstitutter mv. skal ikke medregne gevinst og tab på visse lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 10.

Reglen omfatter realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Beskrivelse af realkreditinstitutternes virksomhed

Realkreditinstitutternes virksomhed består af to dele:

• Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.
• Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.

Balanceprincippet

Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebar et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet.

Efter det strikte balanceprincip skal der være

• overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værd og
• balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne.

Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip.

Efter det generelle balanceprincip vedrører kravet til balance forholdet mellem

• de samlede indbetalinger fra låntagerne og
• instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne.

Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.

KGL § 10 omfatter både den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt og en række andre opregnede udlån.

Den øvrige del af institutternes udlånsvirksomhed er omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for selskaber mv.

For de realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret af Finanstilsynet. Se realkreditlovens § 49.

For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, hvis de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som det balanceprincip, der er regelsat af Finanstilsynet efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 21.

For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark) eller at der er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne.

Hvilke lån er omfattet af KGL § 10

De forskellige lån, som er omfattet at § 10 er:

1. Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL § 10, stk. 1, nr. 1
2. Indekslån - KGL § 10, stk. 1, nr. 2
3. Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL § 10, stk. 1, nr. 3
4. Jordbrugslån mv. - KGL § 10, stk. 1, nr. 4
5. Henstandslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 5
6. Kontantlån - KGL § 10, stk. 1, nr. 6.

Ad a) Lån baseret på obligationer og andre værdipapirer - KGL § 10, stk. 1, nr. 1

Gevinst og tab på lån, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er uden betydning om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Reglen gælder for lån i danske kroner

• der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og hvor instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer.
• hvor der er forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de tilhørende udtrækninger.

I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering af dem, kan der forekomme afvigende forfaldsterminer.

Afvigende forfaldsterminer ved afvikling af udlån og finansiering kan fx være

• udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets slutning
• ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning.

Lånet er omfattet af KGL § 10, stk. 1, nr. 1, selv om der er mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed.

Ved lån, hvor hovedstol, rentesatser, forfaldsterminer mv. er de samme (perfekt matchende obligationslån), er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Reglen omfatter kun obligationslån i danske kroner. Obligationslån i fremmed valuta og kontantlån i såvel danske kroner som fremmed valuta er ikke omfattet af KGL § 10, stk. 1, nr. 1, men af de almindelige bestemmelser i kursgevinstloven.

Ad b) Indekslån - KGL § 10, stk. 1, nr. 2

Gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Realkreditinstitutternes indekslån kan kun ydes som kontantlån.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i form af

• rente og eller
• kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari.

Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes heller ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne. Se KGL § 10, stk. 2.

Ved indekslån ydet på basis af obligationer til overkurs må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge indekspantebrevene. Se KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

Ad c) Visse ældre lån udstedt indtil 1990 - KGL § 10, stk. 1, nr. 3

Reglen indebærer, at realkreditinstitutterne ikke skal beskattes af gevinst og tab på lån og obligationer, der er ydet eller udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip. Det vil sige lån og obligationer, der er ydet eller udstedt efter den tidligere lov om realkreditinstitutter§ 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20. Se lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. aug. 1989.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer. Se KGL § 10, stk. 2.

Ved allerede ydede kontantlån, som er ydet på basis af obligationer til overkurs, må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene. Se KGL § 10, stk. 3.

Indtil 1993 var kontantlån ikke omfattet af reglen. Se om kontantlån ydet fra 1993 under kommentarerne til KGL § 10, stk. 1, nr. 6.

Ad d) Jordbrugslån mv. - KGL § 10, stk. 1, nr. 4

Gevinst og tab på lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved kontantlån optaget til refinansiering af K-lån, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, må institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter lån og obligationer i både danske kroner og fremmed valuta.

Ad e) Henstandslån m.m. - KGL § 10, stk. 1, nr. 5

Gevinster og tab på henstandslån, kollegielån og lån ydet efter lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri § 4 b, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Reglen vedrører udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne sidst i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af fondsbeskatningsloven blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

Ad f) Kontantlån - KGL § 10, stk. 1, nr. 6

Gevinst og tab på kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet eller udstedt af realkreditinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ingen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i rente og i kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Reglen indebærer, at gevinst og tab på kontantlån og underliggende obligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes heller ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne. Se KGL § 10, stk. 2.

Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene. Se KGL § 10, stk. 3.

KGL § 10, stk. 1, nr. 6 omfatter kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

Debitors misligholdelse - KGL § 10, stk. 5

Fritagelsen for beskatning i KGL § 10 gælder ikke for gevinst og tab på lån, der er nævnt i § 10, stk. 1, når gevinst og tab skyldes debitors misligholdelse. Se § 10, stk. 5.

Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på fx tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, så kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen. Engagementets afslutning er det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

Bestemmelsen gælder kun instituttets egne lån omfattet af KGL § 10, stk. 1. Hvis et realkreditinstitut overtager lån i andre realkreditinstitutter i forbindelse med en tvangsauktion, er lånet omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.

Acontoudstedelse af obligationer - KGL § 10, stk. 4

Som udgangspunkt vil kursgevinster og kurstab på obligationer, der udstedes før låneaftalens effektuering, ikke være omfattet af reglerne i KGL § 10, fordi der ikke foreligger et endeligt låneforhold allerede på tidspunktet for indgåelsen af kursaftalen. Dermed ville det være kursgevinstlovens almindelige regler, der skulle anvendes, selv om lånene udstedes i overensstemmelse med det strikte balanceprincip.

For at imødegå dette er det, fastsat i KGL § 10, stk. 4, at reglerne i § 10, stk. 1 - 3, finder tilsvarende anvendelse ved acontoudstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, forudsat at der ved kursaftalens udløb på grundlag af de udstedte værdipapirer ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, dvs. obligationslån, indekslån, jordbrugslån mv. eller kontantlån.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og senere lovændringer

KGL § 10 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998. Se i afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

For realkreditinstitutter mv. finder reglerne i KGL § 10 kun anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes med udgangen af 1999. Se KGL § 41, stk. 9, 1. pkt.

For aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder reglerne i KGL § 10 kun anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er ydet inden 1. januar 1999. Se KGL § 41, stk. 9, 2. pkt.

Fra og med indkomståret 1998 kan institutterne vælge at overføre lån med tilhørende obligationer omfattet af KGL § 10 til beskatning efter reglerne i KGL § 9. Se KGL § 41, stk. 9. Valget foretages for samtlige lån og obligationer under ét og sker med virkning fra et indkomstår. Lån omfattet af KGL § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån mv., kan ikke overføres til beskatning efter reglerne i KGL § 9, men skal forblive under KGL § 10 til de er indfriet.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.B.1.3.6 Obligationsudstedende selskaber - KGL § 11

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om, at obligationsudstedende selskabers opkøb af egne obligationer ikke medfører bortfald af gælden som følge af sammenfald af debitor og kreditor.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens anvendelsesområde
• Ikrafttrædelse og lovændringer.

Regel

Obligationsudstedende selskabers opkøb af egne obligationer betragtes ikke som konfusion, dvs. bortfald af gælden som følge af sammenfald af debitor og kreditor. Det er dog en forudsætning, at obligationerne ikke annulleres efter opkøbet. Se KGL § 11.

Reglens anvendelsesområde

Når en debitor erhverver en fordring på sig selv vil dette efter de civilretlige regler normalt medføre, at fordringen anses for bortfaldet. Ved debitors eventuelle gensalg af fordringen vil der derfor efter de civilretlige regler være tale om stiftelse af en ny fordring.

Reglen i KGL § 11 præciserer, at en obligationsfordring ikke bortfalder, når det obligationsudstedende selskab selv erhverver den.

Ved ikke at behandle selskabernes opkøb af egne obligationer som konfusion, opnås ligestilling med den situation, hvor obligationerne er ude i cirkulation helt frem til de bliver udtrukket eller indfriet.

Ikrafttrædelse og lovændringer

KGL § 11 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

C.B.1.4 Beskatningen af fordringer og gæld for personer

Dette afsnit handler om beskatningen af gevinst og tab på fordringer og gæld for personer og dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Kredsen af skattepligtige personer og dødsboer (C.B.1.4.1)
• Gevinst og tab på fordringer (C.B.1.4.2)
• Pengenæring (C.B.1.4.2.1)
• Andre fordringer (C.B.1.4.2.2)
• Fradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen (C.B.1.4.2.3)
• Fordringer erhvervet som vederlag i næring m.v. (C.B.1.4.2.4)
• Tab på fordringer omfattet af en DBO (C.B.1.4.2.5)
• Gevinst og tab på gæld (C.B.1.4.3)
• Gæld og pengenæring (C.B.1.4.3.1)
• Anden gæld (C.B.1.4.3.2)
• Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion (C.B.1.4.3.3)
• Overkurslån (C.B.1.4.3.4)
• Knæklån (C.B.1.4.3.5)
• Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån (C.B.1.4.3.6)
• Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta (C.B.1.4.3.7).

C.B.1.4.1 Kredsen af skattepligtige personer og dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver kredsen af skattepligtige fysiske personer og dødsboer omfattet af kursgevinstlovens (KGL) regler for beskatning af fordringer og gæld for personer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer
• C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL
• C.B.1.4.2 om gevinst og tab på fordringer
• C.B.1.4.3 om gevinst og tab på gæld.

Regel

Kursgevinstlovens regler om beskatning af personers gevinst og tab på fordringer og gæld omfatter personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven. Se KGL § 12.

Reglerne omfatter såvel fuldt som begrænset skattepligtige.

Følgende fysiske personer og dødsboer er omfattet af reglerne i kursgevinstloven om gevinst og tab på fordringer og gæld:

• Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL § 1.

• Dødsboer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter DBSL § 1, stk. 2.

• Personer, der er begrænset skattepligtige her til landet efter KSL § 2.

• Dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet efter DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2.

Udenlandske personers fordringer og gæld med tilknytning til fast ejendom

Hvis en person eller et dødsbo er begrænset skattepligtige som følge af ejerskab til fast ejendom i Danmark, omfatter den begrænsede skattepligtig også fordringer og gæld, der har tilknytning til den faste ejendom. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 5, og DBSL § 1, stk. 3. Det gælder med virkning fra 1998.

Der vil fx. indtræde beskatning, når begrænset skattepligtige personer og dødsboer foretager ekstraordinær indfrielse af et kontantlån, der har pant i en fast ejendom beliggende her i landet.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet eller påtaget før indkomståret 1998, kan værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997 anvendes i stedet for anskaffelsessummen eller værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 42, stk. 11.

Oversigt over lovændringer

KGL § 12 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

C.B.1.4.2 Gevinst og tab på fordringer

Afsnittet indeholder:

• Pengenæring (C.B.1.4.2.1)
• Andre fordringer (C.B.1.4.2.2)
• Fradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen (C.B.1.4.2.3)
• Fordringer erhvervet som vederlag i næring m.v. (C.B.1.4.2.4)
• Tab på fordringer omfattet af en DBO (C.B.1.4.2.5)

C.B.1.4.2.1 Pengenæring

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan pengenæringsdrivende personer og dødsboer beskattes af gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer
• C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL m.v.
• C.B.1.4.2.3 om fradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen
• C.B.1.4.2.4 om fordringer erhvervet som vederlag i næring m.v.
• C.B.1.4.2.5 om tab på fordringer omfattet af en DBO.

Afsnittet beskriver de gældende regler, der er indført med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se LV Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de hidtil gældende regler.

Regel

Personer og dødsboer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 13.

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Adgangen til fradrag for tab gælder ikke, hvis renteindtægter eller gevinster af fordringen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se afsnit C.B.1.4.2.5 om KGL § 18.

Som udgangspunkt er alle den skattepligtiges fordringer omfattet af næringsskattepligten. Dog vil en fordring falde uden for næringsskattepligten, hvis det godtgøres, at fordringen er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed, og ikke senere er indgået i denne. Se KGL § 13, stk. 2. Fx fandt Landsskatteretten i en sag, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anse en beholdning af obligationer for at falde uden for næringsskattepligten med henvisning til, at obligationerne havde været holdt uden for vekselererens forretningssfære, og at han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække anskaffelsen. Se lsr. 1985.150.

En pengenæringsdrivende person (eller dødsbo) kan således opdele en beholdning af fordringer i en omsætningsbeholdning, hvor kursgevinster og -tab er omfattet af næringsskattepligten, og en anlægsbeholdning, hvor gevinst og tab beskattes efter reglerne for andre fordringer. Se afsnit C.B.1.4.2.2.

Ved afgørelsen af, om der foreligger næring, skal der foretages en samlet vurdering af personens investeringer. Personens handel med aktier kan således have betydning for, om der er tale om næring med hensyn til fordringer og finansielle kontrakter. Se SKM 1995.495.HR.

Bemærk

Afgrænsningen mellem virksomhed, der er omfattet af næringsskattepligten og investeringer, der beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler for personer, er af langt mindre betydning efter ophævelsen af mindsterentereglen ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Næringsskattepligten har med de gennemførte ændringer kun betydning for, om gevinst og tab skal medregnes til den personlige indkomst (og ikke som kapitalindkomst). Dertil kommer, at bagatelgrænsen på 2.000 kr. ikke finder anvendelse, hvis der er tale om næring.

Handelsnæring

En person udøver næring ved køb og salg af fordringer, hvis personen

• har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer
• handler med værdipapirer for egen regning, eller formidler sådanne handler som mægler, og
• har professionel tilknytning til markedet.

Typisk vil der være tale om en aktiv indsats i form af fx annoncering eller kundekontakt. Der kan også være tale om, at en kreds af kunder opsøger personen på grund af dennes særlige viden om markedet.

Handelsnæring skal afgrænses overfor porteføljepleje. Porteføljepleje er karakteriseret ved, at der købes og sælges værdipapirer til og fra en beholdning gennem f.eks. et pengeinstitut. Hensigten er primært er at omplacere kapitalen, så afkastet øges.

Følgende domme illustrerer, hvilke elementer der taler for handelsnæring henholdsvis porteføljepleje.

Højesteret fandt i en sag, at en prokurist, der var ansat i et vekselererfirma, var næringsdrivende med værdipapirer, herunder obligationer. Der var gennemført et betydeligt antal handler, der delvist var finansieret via en løbende kredit hos arbejdsgiveren. Obligationerne var typisk købt kort tid før udløb med henblik på geninvestering. Fortjenesten oversteg væsentligt rente- og udbytteafkastet af beholdningen. Der var endvidere tale om en betydelig indkomst såvel absolut som i forhold til hans lønindtægter. Se TfS 1993, 531 HR.

Derimod fandt Højesteret i en anden sag, at en ansat i en fiskerivirksomhed ikke var næringsdrivende. Han var hovedsageligt beskæftiget med valutaterminsforretninger, og indgik valutaterminsforretninger i eget navn fra arbejdsgiverens kontor. Højesteret lagde til grund, at selvom skatteyderen indgik et stort antal valutaterminskontrakter vedrørende betydelige beløb og et mindre antal obligationshandler med professionelle aktører på det finansielle marked, så var han uden egentlig professionel tilknytning til markedet. Se SKM 2001.127.HR.

Det er herefter ikke tilstrækkeligt, at der er gennemført et stort antal handler og/eller, at de gennemførte handler vedrører store beløb. Dette i sammenhæng med et eller flere af følgende elementer vil imidlertid tale for, at der er tale om handelsnæring:

• Personen har ydet en betydelig aktiv indsats i forhold til de gennemførte investeringer.
• Afkastet overstiger det afkast, der ville være opnået ved passiv investering i de pågældende værdipapirer.
• Der er opnået en betydelig indkomst absolut og i forhold til den skattepligtiges øvrige indkomst.

Finansieringsvirksomhed

En person driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis personen som sin hele eller delvise levevej

• foretager direkte udlån eller
• opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning, fx ikke-pantsikrede fordringer i form af afbetalingskontrakter.

Det er uden betydning, om de anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital.

Aktiv finansieringsvirksomhed skal afgrænses over for passiv kapitalanbringelse (anlægsinvestering). Følgende domme fra Højesteret illustrerer, hvilke elementer der taler for, at der er tale om finansieringsvirksomhed henholdsvis kapitalanbringelse.

Højesteret fandt i en sag (Hyldahl), at der var tale om finansieringsvirksomhed. Sagen angik en købmand, der havde investeret ledig kapital i pantebreve. Han havde næsten udelukkende foretaget udlån, hvor der var udstedt pantebreve eller andre gældsbeviser direkte til skatteyderen som første kreditor. Den overvejende del af lånene havde en stipuleret løbetid på mindre end 3 år, men lånenes faktiske løbetid var overvejende kortere. De opnåede gevinster havde været noget større end renteindtægten. Se UfR 1975, 552 H.

Derimod fandt Højesteret i en anden sag (Quant-Hansen), at der ikke var tale om finansieringsvirksomhed. Sagen vedrørte en skatteyder A, som ikke havde erhverv. A havde investeret den væsentligste del af sin formue i pantebreve med løbetid på 4-10 år. Den faktiske løbetid var i visse tilfælde kortere som følge af indfrielse. Købene var til dels finansieret ved træk på en kassekredit. En del af pantebrevene var udstedt direkte til A. Der var aldrig foretaget salg af pantebreve. Se UfR 1973, 472 H.

Følgende elementer taler herefter for, at der foreligger aktiv finansieringsvirksomhed, der er omfattet af næringsbegrebet:

• Personen har ydet en aktiv indsats i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, og har haft indflydelse på den nærmere udformning af lånevilkår mv.
• Der er tale om individuelle gældsbreve, afbetalingskontrakter, atypiske pantebreve og lignende.
• Der er ikke tale om typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom.

Afsmitning

Hvis sælger er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer, kan det i særlige tilfælde "smitte af" på køber. Det kan således få betydning for bedømmelsen af, om der er tale om næringsskattepligt af gevinster og tab på fordringer, hvem personen har erhvervet fordringen fra.

Afsmitning kan opstå i tilfælde, hvor der er interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer.

Det klassiske eksempel på afsmitning er ved overdragelse mellem et selskab, der er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, og en hovedaktionær. Her vil hovedaktionæren som udgangspunkt blive næringsbeskattet.

Højesteret fandt, at der var tale om afsmitning mellem en person C og et selskab B, som C havde bestemmende indflydelse over i et tilfælde, hvor B som led i sin næringsvirksomhed havde solgt nogle ejerlejligheder, og hvor C havde købt pantebreve udstedt ved disse salg. Erhvervelsen af pantebrevene fandtes at have en så nær tilknytning til B's næringsvirksomhed, at C var næringsskattepligtig af de opnåede kursgevinster. Derimod var der ikke grundlag for beskatning af gevinst på pantebreve købt i det åbne marked. Se TfS 1985.681.HR.

Oversigt over lovændringer

KGL § 13 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Der foreligger et større antal afgørelser om afgrænsningen af næringsbegrebet. Nedenfor er kun nævnt udvalgte domme og kendelser.

Hidtidig praksis skal ses i lyset af, at grænsedragningen mellem virksomhed, der er omfattet af næringsskattepligten og investeringer, der beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler for personer, inden de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, havde betydning for, om der var skattepligtig/fradrag af gevinst og tab. For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 vil afgrænsningen kun have betydning for, om gevinst og tab skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.4.2.2 Andre fordringer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende beskattes af gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer
• C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL mv.
• C.B.1.4.2.3 om fradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen
• C.B.1.4.2.4 om fordringer erhvervet som vederlag i næring mv.
• C.B.1.4.2.5 om tab på fordringer omfattet af en DBO.

Afsnittet beskriver de gældende regler, der er indført med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de hidtil gældende regler.

Regel

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer. Se KGL § 14, stk. 1.

Skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag er betinget af, at gevinsten/tabet ikke ligger under bagatelgrænsen på 2.000 kr., og at fordringen er erhvervet den 27. januar eller senere. Se nedenfor.

Adgangen til fradrag omfatter gevinst og tab på alle pengefordringer. Se afsnit C.B.1.2 om afgrænsningen af pengefordringer omfattet af KGL. En kautionists tab på regreskrav som følge af en stillet kaution er også omfattet af bestemmelsen. Der er således ikke forskel på adgang til fradrag for tab i tilfælde, hvor der er tale om direkte udlån og tilfælde, hvor der er stillet kaution.

Den skattepligtige kan dog ikke fradrage tab på fordringer i følgende tilfælde:

• Hovedaktionærs fordring på selskabet
• Fordringer mellem nærtstående.

Se KGL§ 14, stk. 2.

Hovedaktionærer

Hvorvidt ejeren af fordringen er hovedaktionær, afhænger af, om den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer, eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. stemmeværdien. Her medregnes bl.a. aktier, der tilhører, eller har tilhørt selskaber, som aktionæren har bestemmende indflydelse over. Se ABL § 4 og C.B.2.1.3.2.4 om hovedaktionærbegrebet.

Nærtstående

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Se KGL § 14, stk. 2, 2. pkt.

Begrænsningen af adgangen til fradrag for hovedaktionærer og nærtstående omfatter ikke tab som følge af valutakursændringer. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2, 3. pkt.

Bemærk

Den almindelige adgang til fradrag efter KGL § 14 er også fraveget ved KGL §§ 15, 17 og 18. Se afsnit C.B.1.4.2.3 - C.B.1.4.2.5.

Bagatelgrænsen

Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i udloddende investeringsforeninger, der efter ABL § 22 anses for obligationsbaserede, overstiger 2.000 kr. Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig henholdsvis hele tabet fradragsberettiget.

Fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere

Den generelle beskatning af gevinster og adgang til fradrag for tab gælder kun fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

For fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 gælder de hidtil gældende regler. Se lovbekendtgørelse 1002 af 26. oktober 2009. En eventuel gevinst er fx skattefri, hvis en fordring i DKK er erhvervet inden den 27. januar 2010, og mindsterenten er opfyldt. Se LV Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de hidtil gældende regler.

Tilsvarende er tab på fordringer ikke fradragsberettiget, hvis fordringen er erhvervet inden den 27. januar 2010.

Ved tab på indskud på en indlånskonto som følge af bankens konkurs, hvor der er foretaget indskud og hævninger både før og efter den 27. januar 2010, skal tabet opdeles i tab på indskud foretaget før den 27. januar 2010 og tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere. De første indskud anses for de først hævede. For konti dækket af indskydergarantien anses garantibeløbet at dække de indskud, der er foretaget først. Garantibeløbet dækker altså først de indskud, der er sket før den 27. januar 2010.

Se også

Se også Skatteministeriets styresignal SKM2011.358.SKAT om Aktier, indskud og fordringer i Amagerbanken A/S.

Oversigt over lovændringer

KGL § 14 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.4.2.3 Fradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 15 om, at fradrag for personer og dødsboer for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked er betinget af, at der er afgivet oplysning til SKAT om erhvervelsen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL
• C.B.1.4.1 Kredsen af skattepligtige personer og dødsboer
• C.B.1.4.2.2 om andre fordringer
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Regel

Fradrag for tab på fordringer efter KGL § 14, stk. 1, er betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen er erhvervet. Se KGL § 15.

De oplysninger, der skal afgives er:

• Fordringens identitet
• Antal fordringer eller pålydende værdi (hvis fordringen er i fremmed valuta, angives den)
• Anskaffelsestidspunktet
• Anskaffelsessummen.

Bemærk

Betingelsen om oplysning til SKAT om erhvervelsen gælder for fordringer, der erhverves d. 1. januar 2011 eller senere. Se § 20, stk. 4, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se LV Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de hidtil gældende regler.

Oplysningerne er indberettet til SKAT via en fondshandler mv.

Oplysningerne vil i mange tilfælde være indberettet til SKAT af en indberetningspligtig, fx en fondshandler. Se SKL §§ 10 B og 11 H. I disse tilfælde er betingelsen for fradrag opfyldt ved denne indberetning.

Hvis den skattepligtige kan påvise fejl i indberetningerne fra fondshandleren mv. foretaget efter SKL §§ 10 B og 11 H, udløber fristen for at rette eller supplere indberetningen først ved fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor tabet på fordringen skal medregnes til den skattepligtige indkomst, dvs. typisk det år, hvor fordringen afstås. Se KGL § 15, stk. 2, 2. pkt.

Indberetningen kan altså rettes eller suppleres, selvom selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret er udløbet. Det er uden betydning, om SKAT's elektroniske systemer er lukket for indberetning.

Hvis den indberetningspligtige ikke længere har de pågældende oplysninger, eller af andre årsager, fx på grund af konkurs, ikke kan korrigere indberetningen, kan ændring af indberetningen baseres på den skattepligtiges købsnota.

Oplysningerne er ikke indberettet til SKAT via en fondshandler mv.

Hvis oplysningerne ikke er indberettet til SKAT via en fondshandler mv., skal den skattepligtige selv afgive oplysningerne til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen er erhvervet. Det kan fx. være tilfældet, hvis fordringen er erhvervet ved arv eller gave, eller hvis den skattepligtige ikke har indgået en aftale om indberetning med den udenlandske fondshandler, der har deltaget i købet.

SKAT ligner ikke de oplysninger, der er indgivet til SKAT om erhvervelsen af fordringer optaget til handel, i takt med, at indberetningerne modtages. Det kan derfor forekomme, at SKAT efterfølgende tilsidesætter oplysningerne i forbindelse med en stillingtagen til opgørelsen af gevinst og tab for det indkomstår, hvor gevinst/tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst, også selvom skattepligten først indtræder efter adskillige år.

Oplysninger til SKAT om erhvervelsen ved tilflytning

Personer, der bliver skattepligtige her til landet, og som på dette tidspunkt ejer fordringer optaget til handel på et reguleret marked, skal også opfylde betingelsen om oplysning til SKAT om erhvervelsen, for at kunne få fradrag for tab. Der gælder dog særlige regler. Se KGL § 15, stk. 3.

Betingelsen anses for opfyldt, hvis den tabsgivende fordring indgår i

• oplysningerne i erklæringen efter SKL § 11 B, stk. 4, der skal sendes til SKAT inden udløb af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller
• i en oversigt over beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt her til landet.

Oversigten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i SKL § 11 B, stk. 4. Oversigten skal sendes til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder.

Hvis den skattepligtige har været fraflytningsbeskattet efter KGL § 37, og bliver skattepligtig her til landet igen (tilbageflytning), anses ovennævnte betingelse for opfyldt for fordringer, der fortsat indgår på beholdningsoversigten efter reglerne i KGL § 38 A. Se KGL § 15, stk. 3, 2. pkt.

Fordringer optaget til handel i den skattepligtiges ejertid

Hvis en fordring bliver optaget til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen om oplysninger om erhvervelsen til SKAT efter kursgevinstlovens § 15, stk. 1, for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Se KGL § 15, stk. 4.

Betingelsen anses for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysninger om besiddelsen efter SKL § 11 B, stk. 6, inden selvangivelsesfristens udløb. Betingelsen anses også for opfyldt, uanset tidsfristen, for oplysninger om besiddelsen efter SKL §§ 10 A eller 11 B, stk. 7 (oplysninger fra andre end den skattepligtige). Hvis indberetningerne, der er foretaget på vegne af den skattepligtige, er ukorrekte, er der mulighed for at rette eller supplere indberetningen efter KGL § 15, stk. 2, 2. pkt. Se afsnittet ovenfor om tilfælde, hvor oplysningerne er indberettet til SKAT via en fondshandler mv.

Oversigt over lovændringer

KGL § 15 er indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

C.B.1.4.2.4 Fordringer erhvervet som vederlag i næring mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 17, om erhvervsdrivende personers fradrag for tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL
• C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige personer og dødsboer
• C.B.1.4.2.2 om andre fordringer
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Regel

Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, kan fratrækkes efter SL § 6 a. Se KGL § 17.

Reglen betyder at

• de fordringer, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se afsnit C.B.1.4.2.2 om bagatelgrænsen.
• tabet er fradragsberettiget i den personlige indkomst og ikke som kapitalindkomst.

Fordringer erhvervet som vederlag i næring

Fordringer erhvervet som vederlag i næring er fordringer erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Disse fordringer beskattes ved erhvervelsen efter SL § 4.

Eksempel

En håndværksmester modtager et sælgerpantebrev som delvist vederlag for et opført hus. Sælgerpantebrevet er erhvervet som vederlag i næring. Efterfølgende tab på pantebrevet kan fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Eksempel

En forhandler, der sælger varer på kredit, anses for at have erhvervet en fordring på (rest)købesummen som vederlag i næring. Hvis køberen ikke betaler, kan tabet på fordringen fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Fordringer der ikke er omfattet

Tab på direkte udlån er ikke omfattet af bestemmelsen. Fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Hvis der fx ydes en varekredit i forbindelse med salg af varer, der løber ud over, hvad der er sædvanligt inden for det pågældende forretningsområde, anses fordringen ikke længere for erhvervet som vederlag i næring.

Hvis tabet herefter ikke er omfattet af KGL § 17, afhænger adgangen til fradrag af, om tabet kan fradrages efter hovedreglen i KGL § 14. Tabet skal i givet fald fradrages i kapitalindkomsten og ikke i den personlige indkomst. Desuden er fradrag betinget af, at den skattepligtiges nettotab i indkomståret overstiger bagatelgrænsen på 2.000.kr. Se afsnit C.B.1.4.2.2.

Fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden

Ud over fordringer erhvervet som vederlag i næring, omfatter adgangen til fradrag efter KGL § 17 tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Der er tale om tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger.

Driftsomkostninger

Driftsomkostninger defineres efter SL § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er afgørende, at fordringen og tabet har tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige drift. Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, falder dermed udenfor.

Se også

Se også [afsnit E.A.2.8.2] om praksis efter SL § 6, litra a.

Bemærk

Uanset KGL § 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster af fordringen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst som følge af en DBO. Se afsnit C.B.1.3.2.5 om KGL § 18.

Oversigt over lovændringer

KGL § 17 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Hidtidig praksis skal ses i lyset af, at grænsedragningen mellem tab på fordringer, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed og dermed kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, og fordringer i danske kroner omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for personer, inden de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, havde betydning for, om der var fradrag eller ej. For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 har afgrænsningen kun betydning for, om tabet skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.4.2.5 Tab på fordringer omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 18, vedrørende fordringer omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.3.3.4 om KGL § 5
• C.B.1.4.1 Kredsen af skattepligtige personer og dødsboer
• C.B.1.4.2.1 Pengenæring
• C.B.1.4.2.2 Andre fordringer.

Regel

Hvis renteindtægter eller kursgevinster på en fordringen ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan tab på fordringen ikke fradrages. Se KGL § 18.

Denne begrænsning i adgangen til fradrag går forud for adgangen til fradrag efter kursgevinstlovens§§ 13, 14 og 17.

Bestemmelsen betyder, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, hvis en dobbeltoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Reglen omfatter alle skattepligtige omfattet af kursgevinstlovens regler for personer, dvs. både personer, der er næringsskattepligtige efter KGL § 13, og ikke-næringsskattepligtige, der beskattes efter de almindelige regler.

Oversigt over lovændringer

KGL § 18 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

C.B.1.4.3 Gevinst og tab på gæld

Dette afsnit handler om gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Gæld og pengenæring (C.B.1.4.3.1)
• Anden gæld (C.B.1.4.3.2)
• Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion (C.B.1.4.3.3)
• Overkurslån (C.B.1.4.3.4)
• Knæklån (C.B.1.4.3.5)
• Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån (C.B.1.4.3.6)
• Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta (C.B.1.4.3.7).

C.B.1.4.3.1 Gæld og pengenæring

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan pengenæringsdrivende personer og dødsboer beskattes af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.
• C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse.

Regel

Personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på gæld, der vedrører denne virksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 19.

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Som udgangspunkt vil hele den skattepligtiges gæld være omfattet af næringsskattepligten. Dog kan en del af gælden falde uden for næringsskattepligten, hvis det godtgøres, at gælden ikke vedrører næringsvirksomheden.

Bemærk

Gevinst, som skyldner opnår som følge af gældseftergivelse ved akkord mv., medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, uanset at gælden vedrører næringsvirksomheden. Se KGL §§ 19 og 24.

Oversigt over lovændringer

KGL § 19 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

C.B.1.4.3.2 Anden gæld

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, beskattes af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.4.3.3 om gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld
• C.B.1.4.3.4 om gevinst på overkurslån
• C.B.1.4.3.5 om gevinst på knæklån
• C.B.1.4.3.6 om gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån
• C.B.1.4.3.7 om gevinst og tab på gæld i fremmed valuta
• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal som hovedregel ikke medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 20.

Hovedreglen om skattefrihed gælder dog ikke i følgende tilfælde:

• Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld. Se afsnit C.B.1.4.3.3.
• Gevinst på overkurslån. Se afsnit C.B.1.4.3.4.
• Gevinst på knæklån. Se afsnit C.B.1.4.3.5.
• Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån. Se afsnit C.B.1.4.3.6.
• Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta. Se afsnit C.B.1.4.3.7.

Eksemplerne nedenfor illustrerer tilfælde, hvor gevinst og tab på gæld ikke er skattepligtig/ fradragsberettiget.

Eksempel

En person optager et obligationslån på 1.000.000 kr. til kurs 95. Lånet skal indfries til kurs 100. Tabet på 50.000 kr. kan ikke fradrages.

Eksempel

En person optager et obligationslån med fast rente på 4 pct. Renten stiger, og lånet omlægges til fast rente på 6 pct., hvorved restgælden reduceres. Den opnåede gevinst som følge af den lavere restgæld er ikke skattepligtig.

Oversigt over lovændringer

KGL § 20 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

C.B.1.4.3.3 Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion for personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.
• C.B.1.6 om opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Se KGL § 21.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er derimod skattefri.

Eksempel

Skyldner (debitor) får eftergivet en gæld på i alt 1.000.000 kr. På tidspunktet for gældseftergivelsen har fordringen en værdi for kreditor på 500.000 kr.(kurs 50). Den del af eftergivelsen af gælden, der angår nedsættelsen fra 1.000.000 kr. til 500.000 kr. udløser ingen beskatning af skyldner. Den del af eftergivelsen af gælden, der angår nedsættelsen fra 500.000 kr. til 0 kr. er skattepligtig for skyldner efter KGL § 21.

Bestemmelsen vedrører singulære gældseftergivelser, mens gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering behandles efter reglerne i KGL § 24. Se afsnit [C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24.

Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en fordring forældes, hvis skyldner havde været i stand til at indfri den forældede fordring.

Det er skyldners betalingsevne på eftergivelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Er gælden nedsat til det beløb, skyldner ud fra en konkret vurdering må anses at kunne betale, er gældeftergivelsen ikke skattepligtig for skyldner. Se SKM2002.219.VL.

Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at gældseftergivelsen samlet set er forretningsmæssigt begrundet, hvis nedsættelsen af gælden ikke beror på en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne. Se TfS 1998, 157 LSR.

Der skal ikke ske underskudsbegrænsning efter personskattelovens regler ved en singulær ordning, heller ikke selvom eftergivelsen er skattefri.

Bemærk

Gevinst som følge af en singulær eftergivelse mv. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7.

Særligt om gældsreduktion i K/S'er

Eftergivelse af K/S'ets gæld vil som regel foregå på den måde, at kreditor beregner sin fordrings værdi ud fra kommanditisternes betalingsevne, i det omfang denne ikke overstiger resthæftelsen, og derefter eftergiver restbeløbet.

Hvis en kommanditist har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand. Har kommanditisten derimod ikke indbetalt sin resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart.

Da K/S'et ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne. Se TfS 1998,157 og 158 LSR.

Kommanditisterne kan også være eftergivet en gæld i forbindelse med tilbagesalg af anparterne til K/S'et, hvis betalingen til kommanditisterne overstiger afståelsessum for deltagernes medejendomsret til K/S'ets aktiver. Se TfS 1999, 261 HRD. Ligeledes kan der være tale om gældseftergivelse, hvis K/S'et, eller den kreditor, der har overtaget fordringerne, ikke opkræver resthæftelsen på anparterne. Det skal være godtgjort, at kreditor har opgivet kravet på resthæftelsen. Se TfS 1997,228.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.4.3.4 Gevinst på overkurslån

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst på lån, hvor kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen (overkurslån) for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er gæld stiftet til overkurs?
• Fastsættelse af kursværdien af gælden
• Opgørelsen af den skattepligtige gevinst og beskatningstidspunkt
• Overtagelse af gæld
• Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter med videre
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld

• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst på gæld, der er stiftet til overkurs, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 22, stk. 1, 1. pkt.

Reglen er en undtagelse til hovedreglen om, at ikke-næringsdrivende personer mv. ikke er skattepligtige af gevinst på gæld. Desuden indebærer reglen en fremrykning af beskatningen.

Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem det beløb, gælden skal indfries til, og kursværdien på stiftelsestidspunktet.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Bemærk

Reglen omfatter ikke gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv., hvis en række forudsætninger er opfyldt. Se KGL § 22, stk. 1, 5. pkt., og beskrivelsen af denne regel nedenfor.

Hvornår er gæld stiftet til overkurs?

Gæld er stiftet til overkurs, hvis gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at lånet er optaget med en rente over markedsrenten, hvor skyldner (debitor) til gengæld skal indfri gælden til et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning på stiftelsestidspunktet af den gevinst, som skyldner opnår ved låneoptagelsen.

Det er uden betydning, hvilken pålydende rente fordringen har, og om gælden er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta. Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Overkursreglen har alene betydning for lån, der ydes som obligationslån. Det er uden betydning, om lånet er konverterbart eller ej. Derimod har bestemmelsen ingen betydning for kontantlån, da der ikke for denne type lån kan opstå en overkurs.

Eksempel

Der stiftes et lån med en hovedstol på 1.000.000 kr. Kursen på stiftelsestidspunktet er 110. Der udbetales således et låneprovenu på 1.100.000 kr. Lånet skal indfries til kurs 100. Gevinsten på 100.000 er skattepligtig på stiftelsestidspunktet.

Fastsættelse af kursværdien af gælden

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve og lignende skal fastsættes til handelsværdien.

Kursen skal fastsættes efter en konkret vurdering af fordringen, herunder af renten, løbetiden, eventuel sikkerhed og vilkårene i øvrigt.

Der skal foretages en samlet vurdering af alle de nævnte elementer. Hvis fordringen er forrentet med en høj rente, vil det på den ene side give en formodning for, at lånet er stiftet til overkurs. Men hvis sikkerheden samtidig er tvivlsom, vil det påvirke kursen i nedadgående retning. Trods den høje rente kan lånet altså være stiftet til en kurs svarende til eller lavere end indfrielseskursen.

En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og med en høj grad af sikkerhed vil have en kurs tæt på pari. Lån, der kan opsiges af skyldner med sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, vil som udgangspunkt ikke have en kursværdi over pari.

Bemærk

Fra 2. kvartal 2010 udsender SKAT ikke længere kvartalsvise tabeller om kursfastsættelsen af private pantebreve. Derfor skal kursfastsættelsen enten foretages af en sagkyndig - fx et pengeinstitut eller et realkreditinstitut - eller af skatteyderen selv.

Se også

Se også [afsnit E.J.2.1.4.1] om principperne for kursfastsættelse af private pantebreve og om kontantomregning og retningslinjerne i SKM2010.251.SKAT.

Opgørelsen af den skattepligtige gevinst og beskatningstidspunkt

Gevinsten beskattes på det tidspunkt, hvor skyldner påtager sig forpligtelsen. Beskatning af gevinsten er altså rykket frem til stiftelsestidspunktet.

De almindelige regler i KGL §§ 25 og 26, stk. 4, om realisations- og FIFO-princippet finder ikke anvendelse.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter er tidspunktet for at påtage sig forpligtelsen det tidspunkt, hvor skylderklæring er afgivet og overgivet til kreditor. Det kan være datoen for debitors underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve er det ofte købsaftalens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i købsaftalen.

For lån i fremmed valuta beregnes gevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor skyldner påtager sig forpligtelsen. Efterfølgende ændringer i værdien som følge af ændringer af valutakursen skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta.

En eventuel gevinst som følge af efterfølgende kursændringer fx pga. ændringer i renteniveauet, er ikke omfattet af skattepligten.

Overtagelse af gæld

Overtages en gæld, der er stiftet til overkurs, betragtes det som stiftelse af ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldner skal indfri. Se KGL § 22, stk. 1, 3. pkt.

Det er uden betydning, om stifteren eller andre mellemliggende debitorer også er blevet beskattet af overkursen.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor giver sit samtykke til debitorskiftet. Er der tale om overtagelse af lån i forbindelse med køb af fast ejendom, er overtagelsestidspunktet dog det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Det vil typisk sige datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.

Overkursreglen gælder ikke, hvis følgende betingelser er opfyldt (parireglen):

• Långiver er næringsdrivende ved finansiering.
• Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).
• Lånet er
• baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling,
• ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Uanset at konverterbare obligationslån kan opsiges af debitor med sædvanligt varsel (3 eller 6 måneder) til indfrielse til pari, skal disse lån altid ansættes til kursværdien af obligationsrestgælden, også selv om værdien derved overstiger pari.

Gæld stiftet inden skattepligtens indtræden

Hvis et overkurslån er stiftet før skattepligtens indtræden, anses gælden for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri. Se KGL § 36, stk. 2.

Oversigt over lovændringer

KGL § 22 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. KGL § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985. Se KGL § 42, stk. 6. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

C.B.1.4.3.5 Gevinst på knæklån

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst på knæklån (forskellig rente i adskilte perioder) for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er der tale om knæklån?
• Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af kursgevinstloven mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gælden er stiftet således, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid (knæklån). Se KGL § 22, stk. 2.

Bestemmelsen er indført for at sikre, at overkursreglen ikke omgås ved, at et lån stiftes med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid. Hvis skyldner har adgang til at frigøre sig fra gælden til den til enhver tid gældende markedskurs, kan skyldner opnå en kursgevinst ved frigørelsen, der svarer til gevinsten ved stiftelse af gæld til overkurs.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Hvornår er der tale om knæklån?

Knæklån er kendetegnet ved, at lånet er udstedt med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid. Gevinst på gælden opstår, hvis gældens værdi på frigørelsestidspunktet er lavere end gældens værdi på stiftelsestidspunktet. Det er uden betydning, hvilken rentesats der er fastsat.

Gevinsten beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler for personer, når gevinsten realiseres. Gevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi på stiftelses- eller overtagelsestidspunktet og gældens værdi på frigørelsestidspunktet. Ved frigørelse forstås indfrielse eller overdragelse af gælden. Se KGL § 25 og afsnit C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Bemærk

Hvis gevinst på gælden også er omfattet af overkursreglen i KGL § 22, stk. 1, beskattes gevinsten efter overkursreglen.

Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.

Gevinst på knæklån er ikke skattepligtig, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Långiver er næringsdrivende ved finansiering
• Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån)
• Renten varierer månedsvis
• Lånet er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer.

Oversigt over lovændringer

KGL § 22 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. KGL § 22, stk. 2, omfatter kun gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Dog ikke gæld der er stiftet før den 11. december 1985. Se KGL § 42, stk. 6 og afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

C.B.1.4.3.6 Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån for personer og dødsboer, der ikke driver næring ved finansiering.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom
• Ekstraordinær indfrielse efter krav fra kreditor
• Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med ægtefælle eller samlevers overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo mv.
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næring ved finansiering, skal medregne gevinst, som opnås ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån i danske kroner, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 22, stk. 3, 1. pkt.

Gevinsten er skattepligtig, hvis

• långiver er næringsdrivende ved finansiering og
• lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).

Gevinsten er dog ikke skattepligtig ved:

• Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Se KGL § 22, stk. 3, 2.-4. pkt.
• Ekstraordinær indfrielse efter krav fra kreditor. Se KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.
• Indfrielse i forbindelse med ægtefælle eller samlevers overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo mv. Se KGL § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom

Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, som foretages af sælger eller køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, er ikke skattepligtig. Se KGL § 22, stk. 3, 2. pkt.

Ved ejerskifte kan sælgeren og køberen indfri (eller opsige til indfrielse) kontantlån fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet uden skattemæssige konsekvenser. Undtagelsen gælder kun for den første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. Sælger og køber har hver især adgang til én indfrielse inden for dette tidsrum uden skattemæssige konsekvenser.

Det er uden betydning over hvor mange gange de kontantlån, der indestår i ejendommen, indfries. Alle de delvise indfrielser af den samlede kontantlånsrestgæld skal blot finde sted i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter ejendommens overdragelse, og indfrielserne må ikke beløbsmæssigt overstige den samlede kontantlånsrestgæld på tidspunktet for sælgers/købers første ekstraordinære indfrielse. Se TfS 1997, 336 DEP.

En ekstraordinær indfrielse tæller som en indfrielse, uanset om indfrielsen sker med gevinst eller tab eller efter krav fra realkreditinstituttet.

Reglen omfatter også delvise indfrielser i forbindelse med delsalg.

Kun indfrielse 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen

Gælden skal indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet). Det vil sige det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Typisk vil det være datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

Skattepligt ved overdragelse mellem ægtefæller og til selskab hvis bestemmende indflydelse

Ekstraordinær indfrielse af kontantlån ved overdragelse af fast ejendom er ikke undtaget fra beskatning, hvis overdragelsen sker

• mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. Se KGL § 22, stk. 3, 3. pkt. Det gælder, uanset om ægtefællerne er samlevende eller ej.
• fra en person til et selskab, hvis personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Se KGL § 22, stk. 3, 4. pkt. Der vil altid foreligge bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse, hvis personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Se KGL § 22, stk. 3, 5. pkt.

Ekstraordinær indfrielse efter krav fra kreditor

Ekstraordinær indfrielse efter krav fra kreditor (långiver) er ikke skattepligtig. Se KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.

Eksempler på situationer, hvor indfrielse sker efter krav fra kreditor:

• Ved et forhåndslåns overgang til et endeligt lån konstateres det, at ejendommens værdi ikke er så stor, som forudsat ved forhåndslånets bevilling.
• Ejendommen har skiftet status og skal henføres til en ny ejendomskategori inden 2 år efter lånets udbetaling.
• Der er afgivet urigtige oplysninger i låneansøgningen, hvilket først konstateres efter lånets udbetaling.
• Efter udbetaling af lånet konstateres det, at det er ulovligt efter bestemmelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, mv.

Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med ægtefælle eller samlevers overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo mv.

Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån er ikke skattepligtig, hvis indfrielsen af lånet sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Tilsvarende er gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån ikke skattepligtig, hvis en efterladt samlever overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo, og dødsfaldet er sket efter den 1. juli 2008. Se KGL § 22, stk. 4, 2.- 4. pkt. En efterladt samlever er en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente. Se DSL § 96, stk. 3.

Undtagelsen fra skattepligt er betinget af at

• den afdøde ægtefælle/samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.
• indfrielse (eller opsigelse til indfrielse) sker i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

Oversigt over lovændringer

KGL § 22 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. KGL § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere. Dog kun kontantlån, der enten er stiftet eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere. Ved overtagelse er det desuden en betingelse, at kontantlånet er udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere. Se KGL § 42, stk. 8.

Hvis den pantsatte ejendom udskiftes med en anden ejendom ejet af skyldner, vil lånet fortsat anses for stiftet/overtaget før den 1. januar 1996.

Se om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

C.B.1.4.3.7 Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
• C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL mv.

Regel

Personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, skal medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 23.

Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på

• fordringer omfattet af KGL § 14 og
• beviser i udloddende investeringsforeninger, der efter ABL § 22 er obligationsbaserede

overstiger 2.000 kr.

Hvis bagatelgrænsen på 2.000 kr. overskrides, er hele gevinsten skattepligtig eller hele tabet fradragsberettiget.

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Hvornår er der tale om gæld i fremmed valuta?

Gæld i danske kroner anses for gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta anses for gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Se KGL § 23, 3. og 4. pkt.

Gæld i EUR anses også for gæld i fremmed valuta.

Der er ikke tale om gæld i fremmed valuta, selvom gælden indfries i en anden valuta, hvis udsving i den anden valuta er uden betydning for gældens størrelse. Se TfS 1998, 612 VLD.

Skatterådet fandt, at en uforrentet gæld i EURO, der skulle indfries til en overkurs, var omfattet af KGL § 23. Se SKM2008.192.SR.

Alle kursændringer er skattepligtige

Alle kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinst og -tab omfatter såvel ændringer af kursen på grund af valutakursændringer som ændringer i kursen på grund af andre forhold, fx ændringer i renteniveauet.

Bemærk

Hvis gevinst på gælden også er omfattet af KGL § 22, beskattes gevinsten efter denne bestemmelse. Se afsnit C.B.1.4.3.4 - C.B.1.4.3.6 om KGL § 22.

Gevinst på gæld opnået som følge af en tvangsakkord, frivillig akkord mv. omfattet af KGL § 24 er ikke skattepligtig. Se afsnit C.B.1.5. Derimod er gevinst på gæld i fremmed valuta, der er opnået ved en singulær gældseftergivelse omfattet af skattepligten efter KGL § 23. Se SKM2008.586.LSR.

KGL § 19 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af gevinst på gæld, når debitor får en samlet ordning på sin gæld med alle eller størsteparten af sine kreditorer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Underskudsbegrænsning
• Tvangsakkord
• Frivillig akkord
• Gældssanering
• Fordringens værdi
• Ordninger om gældseftergivelse, der falder udenfor KGL § 24
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gevinst på gæld som debitor opnår ved tvangsakkord, frivillig akkord eller en gældssanering er ikke skattepligtig. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber, personer og dødsboer samt pengenæringsdrivende personer og dødsboer.

Skattefritagelsen gælder ikke, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud fra kreditor efter SEL § 31 D.

Det vil sige, at skattefritagelsen kun gælder for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gælden, som er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er skattepligtig.

Hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer, sidestilles med gældsnedsættelse. Se KGL § 24, stk. 1, 3. pkt.

Underskudsbegrænsning

Reglen i KGL § 24 skal ses i sammenhæng med reglerne om underskudsfremførsel og underskudsbegrænsning.

Hvis gevinst på gæld som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering ikke beskattes efter kursgevinstloven, kan der, hvis debitor har et skattemæssig underskud, indtræde underskudsbegrænsning efter LL § 15 (selskaber mv.) eller PSL § 13 a (personer).

Vurderingen af, om det er en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer efter KGL § 24 er den samme som ved reglerne om underskudsbegrænsning.

Se også

Se også

• LV 2011-1 Erhvervsdrivende afsnit E.L.2.2.1.2.2.11 om PSL § 13 a
• LV 2011-1 Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.2.7 om LL § 15.

Eksempel

Debitor har en gæld på 1 mio. kr. Han aftaler med sine kreditorer at betale 600.000 kr. mod at få en saldokvittering på hele beløbet.

Hvis fordringens reelle værdi for kreditor er 600.000 kr., skal debitor ikke beskattes af gældseftergivelsen på 400.000 kr. Har debitor et uudnyttet, fradragsberettiget underskud, skal dette nedsættes med 400.000 kr.

Viser det sig, at fordringens reelle værdi for kreditor er højere end de 600.000 kr., fordi debitor fx har en betalingsevne på 700.000 kr., skal han beskattes af 100.000 kr. (debitors betalingsevne minus det beløb, der rent faktisk betales af debitor), mens hans underskud skal begrænses med de 300.000 kr., som svarer til den skattefrie del af gældseftergivelsen.

Tvangsakkord

Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord er i KGL § 24, stk. 1.

Tvangsakkord går ud på, at skifteretten afsiger kendelse om, at debitors formue nedsættes med en procentvis del af gælden og på, at debitors formue helt eller delvist skal realiseres og fordeles blandt kreditorer. Til gengæld frigøres debitor for den gæld, der ikke bliver dækket (likvidationsakkord).

Tvangsakkord kan også bestå i en foreløbig henstand med kravene mod debitor. Fordringerne nedsættes ikke, men debitor får udsættelse med at betale gælden (moratorium). Disse tilfælde omfattes ikke af reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord. Hvis et moratorium kombineres med en almindelig tvangsakkord og/eller en likvidationsakkord, så kan KGL § 24 fortsat anvendes. Se TfS 1988,125 (LSR).

Frivillig akkord

Frivillig akkord er en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld. Formålet med en akkord er, at debitor får en samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Det er ingen betingelse, at debitor er insolvent.

Aftalen om frivillig akkord

Der skal foreligge en aftale om frivillig akkord mellem en eller flere kreditorer og debitor. Det kan være en akkordaftale, selvom en enkelt kreditor ikke ønsker at indgå i akkorden. Gælder akkordaftalen efter sit indhold kun, hvis alle kreditorer accepterer aftalen, er aftalen ikke indgået, før den sidste kreditor har accepteret aftalen. Se TfS 1997, 565 (LSR) og TfS 1997, 439 (LSR).

Det er et vilkår, at aftalen handler om gældseftergivelse. Hvis debitor frigøres for gælden efter særlige lånevilkår, er det ikke gældseftergivelse efter KGL § 24. Se SKM2010.42.BR.

Det er uden betydning, om aftalen er indgået her i landet eller i udlandet. Det er også uden betydning, om kreditorerne er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

Hvornår har aftalen retsvirkning

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale om en akkord, afgøres efter de aftaleretlige regler. Det er en forudsætning, at der er indgået en endelig aftale om gældseftergivelse efter KGL § 24.

En aftale om betinget saldokvittering med en hovedkreditor er endelig i det indkomstår, aftalen er indgået. Debitor skal ikke stilles anderledes end den skatteyder, der får akkord eller gældssanering i skifteretten. Se SKM2002.258.HR og SKM2004.265.ØLR.

Et kreditorselskab fratrak i indkomståret 2003 tab på to debitorer, der drev butikker på franchise-basis. Selskabet gjorde gældende, at tabene kunne konstateres og gøres endeligt op i 2003. Selskabet havde et indgående kendskab til sine franchise-tageres økonomi. I november 2003 blev der udarbejdet et udkast til en gældseftergivelsesaftale, som debitorerne ikke ville acceptere. Debitorerne afslog aftalen, fordi de forlangte en større gældseftergivelse, end selskabet ville yde. Byretten kom frem til, at selskabet ikke var berettiget til at fradrage tabene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2003. Se SKM2008.213.BR og SKM2008.214.BR.

En misligholdelsesklausul i en akkordaftale medfører ikke, at aftalen anses for indgået i et senere indkomstår. Det kan fx være en aftale som er betinget af, at restgælden til hovedkreditor betales over 60 afdrag (resolutiv aftale). Se TfS 1999, 255 (VLD) og TfS 1994, 693 (LSR).

Forskellige typer af frivillige akkorder

En frivillig akkord kan fx opnås ved at

• kreditor overfor debitor erklærer, at han helt eller delvist giver afkald på sit tilgodehavende. Fx hvis kreditor udsteder en saldokvittering, uden at der er sket betaling.
• kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes
• kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen. Se SKM2001.347.HR og Departementets kommentar til afgørelsen i SKM2001.179.DEP. Ændring på væsentlige vilkår i fordringen kan efter Ligningsrådets praksis være, når renten ændres. Se TfS 1995,685 (LR).
• et aktiv tilbagesælges, fx en anpart, hvor kreditor overtager gælden, der hviler på aktivet, og som debitor hæfter personligt for.
• kreditor køber et aktiv til en kunstigt fastsat overpris.
• kreditors kapitalindskud i et selskab bruges til at betale kreditor.

En samlet ordning

Det kan være en samlet ordning, når

• der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer
• der ikke er en fuldstændig lighed, fx fordi småkrav får fuld dækning
• kun en eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

I Østre Landsret fik Skatteministeriet medhold i, at ændringer af vilkår i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet. Gevinsten på gældseftergivelsen var ikke skattefri for debitor. Ordningen, som ikke indebar en nominel nedsættelse af gælden, omfattede 2/3 af den usikrede gældsforpligtelse. Den kreditor, som havde den sidste tredjedel af den usikrede gæld, var ikke omfattet af ordningen.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger ved sagens forberedelse for Højesteret. Se SKM2001.347.HR.

Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.

Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.

Der skal ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 pct. af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, ikke var en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Der var ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav. Se SKM2007.677.SR.

I en anden sag var en gældseftergivelse fra kapitalfonde en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct af den usikrede gæld indgik i ordningen, og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. Se SKM2010.95.SR.

Det er kun den usikrede gæld, der indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. Se TfS 1995,617 (LR).

Landsskatteretten har vurderet, at en kaution kan være en sikkerhedsret på linje med håndpanteret. Kautionisten kunne indfri kautionsforpligtelsen på tidspunktet for gældsnedsættelsen. Det var derfor tale om sikret gæld. Se TfS 1997, 653 (LSR).

Et ægtepars økonomiske forhold skulle vurderes under ét. De havde fået et samlet tilbud fra deres kreditorer. Den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, skulle ikke beskattes efter KGL § 24. Se SKM2001.129.LR.

Gældssanering

Skifteretten kan afsige kendelse om gældssanering på skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til inden for de nærmeste år at opfylde sine gældsforpligtelser, og skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Resultatet af en gældssaneringssag meddeles til samtlige kendte fordringshavere.

Gældssanering sidestilles med frivillig akkord og tvangsakkord.

Gevinst på gæld som følge af gældssanering skal ikke medregnes til debitors skattepligtige indkomst. Se KGL § 24, stk. 2.

Fordringens værdi

Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet, hvor gælden eftergives, er der flere forhold, der skal tages i betragtning.

Der skal vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse. Har der kort før gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder fx hvis debitor har fået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Hvis der har været en tvangsakkord efter reglerne i konkursloven, har debitors økonomiske situation været gennemgået. Skifteretten kan nægte at stadfæste en tvangsakkord, hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Skifterettens stadfæstelse af en tvangsakkord kan derfor betragtes som et indicium for, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Ved en frivillig akkord gælder reglerne i konkursloven ikke, og det er derfor op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Når det er en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det kan også have betydning, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition. Dette kan fx være tilfældet, selv om debitor også efter eftergivelsen har en formue, som er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Eksempel på forhold, der har betydning for fordringens værdi

Ved vurderingen skal der ikke tages hensyn til en eventuel ægtefælles formue. Når et ægtepar modtager et samlet tilbud om eftergivelse af deres gæld, vurderes ægteparrets økonomi under ét. Se SKM2001.129.LSR.

Ordninger om gældseftergivelse, der falder udenfor KGL § 24

En aftale om gældseftergivelse, der ikke har et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning efter KGL § 24, er en singulær gældseftergivelse.

For personer og dødsboer kan en singulær gældseftergivelse være skattepligtig efter KGL § 21. Se afsnit C.B.1.4.3.3 om § 21.

Når gælden er stiftet som led i pengenæring, er en gældseftergivelse omfattet af KGL § 19. Se afsnit C.B.1.4.3.1 om § 19.

Personer og dødsboer, som ikke er pengenæringsdrivende, er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta efter reglen i KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7 om § 23.

Selskaber er skattepligtige af gevinst på gæld efter KGL § 6. Se afsnit C.B.1.3.4.2 om beskatning af selskabers mv. gevinst på gæld.

Bemærk

Den tidligere praksis efter statsskatteloven om behandling af gevinst på gæld som følge af akkord og gældssanering er uden betydning.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 24 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning for indkomståret 1998. Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld - KGL §§ 25 - 27

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer (C.B.1.6.1)
• Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer og dødsboer (C.B.1.6.2)
• Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for selskaber (C.B.1.6.3)
• Opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber (C.B.1.6.4)
• Generelt om realisations- og lagerprincippet (C.B.1.6.5)
• Generelt om gennemsnitsmetoden (C.B.1.6.6)
• Generelt om FIFO-princippet (C.B.1.6.7)
• Omkostninger (C.B.1.6.8)
• Dispensation til andet opgørelsesprincip (C.B.1.6.9)
• Indgangsværdier ved principskifte (C.B.1.6.10)
• Realkreditlån mv. (C.B.1.6.11)
• Opgørelse af ikke-fradragsberettiget tab på fordringer ved skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta (C.B.1.6.12)
• Fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv. (C.B.1.6.13)
• Realkreditinstitutters mv. opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld (C.B.1.6.14).

C.B.1.6.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på fordringer
• Indgangsværdier for fordringer
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på fordringer
• Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden
• FIFO-princip for fordringer for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering
• Personer og dødsboers mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse - KGL § 25, stk. 2
• Overgangsregel for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk.2 har valgt lagerprincippet
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på fordringer

Personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen på den enkelte fordring. Se KGL § 26, stk. 1.

Personer/dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering skal ved afståelse af fordringer anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for

• fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
• fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

For personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering anses de først erhvervede fordringer for de først afståede (FIFO) når

• fordringerne er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller når
• fordringen er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

Realisationsprincippet kan fraviges når, der er adgang til at anvende

• lagerprincippet uden ansøgning til SKAT. Gælder kun for gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked i danske kroner eller fremmed valuta. Se KGL § 25, stk. 2, eller
• et andet opgørelsesprincip end realisationsprincippet ved tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til. Se KGL § 25, stk. 6 og afsnit (C.B.1.6.9).

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.6.9 om dispensation til andet opgørelsesprincip
• C.B.1.6.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.6.12 om opgørelse af ikke-fradragsberettiget tab på fordringer ved udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Indgangsværdier for fordringer

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab efter KGL § 26, stk. 1.

Indgangsværdier for personer og dødsboer ved anvendelse af KGL § 26, stk. 1

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 11.

Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. dec. 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien den 27. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen, Se KGL § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer, som er pengenæringsdrivende, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 15.

Indgangsværdi for fordringer erhvervet før indtræden af skattepligt

Fordringer, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Se KGL § 36 og afsnit C.B.1.7.

Reglen gælder for personer, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis en person bliver hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en DBO (dobbeltdomicil), indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Se også

Se også afsnit C.B.1.8.2 Beskatning ved tilflytning.

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på fordringer

Hvis en person ophører at være skattepligtig her i landet, anses gevinst og tab på fordringer som realiseret.

Se også

Se også afsnit C.B.1.8.2 Beskatning ved fraflytning.

Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden

Den gennemsnitlige anskaffelsessum skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på visse typer fordringer. Se KGL § 26, stk. 3.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige fordringer. Reglen gælder for fordringer i både danske kroner og fremmed valuta.

Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på fordringer, når afståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.6 om gennemsnitsmetoden.

FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering

Der gælder et FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering. Se KGL § 26, stk. 4.

Efter FIFO-princippet anses de først erhvervede fordringer for de først afståede.

FIFO-princippet gælder for

• fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
• fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har fordringer den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af de hidtil gældende KGL § 26, stk. 2 eller 3 (sortstemplede fordringer eller fordringer i fremmed valuta) gælder, at disse fordringer anses for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for disse fordringer.

FIFO-princippet betyder for beholdninger af obligationer (inden for samme fondskode) erhvervet før den 27. januar 2010, og som efter de hidtil gældende regler var blåstemplede og derfor kunne afstås skattefri, at disse obligationer anses for afstået før obligationer inden for den samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010 eller senere. Gevinst på beholdninger af blåstemplede obligationer er skattefri, og tab kan ikke fradrages.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.6 om FIFO-princippet.

Personer og dødsboers mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse - KGL § 25, stk. 2

Personer og dødsboer kan vælge lagerprincippet uden tilladelse for obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Valget skal træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se KGL § 25, stk. 2. SKATs afgørelse kan påklages til Landsskatteretten efter SFL § 11.

Muligheden for at vælge lagerprincippet gælder både obligationer i danske kroner og fremmed valuta, hvis obligationerne er optaget til handel på et reguleret marked. Lagerprincippet omfatter både børskursændringer og valutakursændringer.

Det er ikke muligt at vælge lagerprincippet for

• fordringer i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og
• gæld i fremmed valuta.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.8 om mulighed for dispensation til anden opgørelsesmetode efter KGL § 25, stk. 6.

Overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet

Udgangspunktet er, at det trufne valg om lagerprincip bevares. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 14.

Efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 (ophævet fra indkomståret 2010) kunne personer og dødsboer vælge at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer,

Det trufne valg bevares for de fordringer og gæld i fremmed valuta som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Personer og dødsboer har mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld.

Der skal gives meddelelse til SKAT om valget af realisationsprincippet inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal fordringens/gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.

KGL § 25, stk. 2 (som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009), giver kun adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer.

Realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet). Se SKM2005.243.LSR.

Baggrunden for dagældende regel var, at værdiansættelsen og kursændringerne kunne opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skulle derfor træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper nemlig

• for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
• for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta. Det vil sige, både valutakursændringer og børskursændringer.

Der var ikke adgang til at anvende forskellige principper for fx fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vise relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer og dødsboer

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for opgørelse af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på gæld
• Indgangsværdier for gæld
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld
• Gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden
• FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering
• Overgangsregel for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på gæld

Personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi, da den blev påtaget, og gældens værdi ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26, stk. 2.

Personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering skal for denne gælds vedkommende anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab, når

• gælden er udstedt på samme vilkår og
• af samme udsteder

For personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering anses den gæld, der er optaget først, for indfriet først (FIFO), hvis

• gælden er optaget på samme vilkår og
• af samme udsteder

Realisationsprincippet kan fraviges når, der er adgang til at anvende et andet opgørelsesprincip ved tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se afsnit C.B.1.6.5.

Gevinst på gæld stiftet til overkurs - KGL § 22

Når gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal gevinsten ikke beskattes efter realisationsprincippet. Se KGL § 25, stk. 1 og afsnit C.B.1.3.3.4 om beskatning efter KGL § 22.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.6.9 om dispensation til andet opgørelsesprincip
• C.B.1.6.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.6.11 om realkreditlån.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på gæld.

Indgangsværdier for gæld

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for gældens værdi ved påtagelse af gælden.

Indgangsværdier for personer og dødsboer ved anvendelse af KGL § 26, stk. 2

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 42, stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien den 27. december 1990 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige forpligtelser og fordringer under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 42, stk. 15.

Gæld stiftet før indtræden af skattepligt

KGL § 36, stk. 1 henviser til KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.

Gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Reglerne gælder både for personer, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

På tilflytningstidspunktet skal der ske beskatning af overkurslån, hvis lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri. Se KGL § 36, stk. 2.

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld

Der er ikke fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld.

Gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden

Personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed med finansiering skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab på gæld, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Se KGL § 26, stk. 3.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige gældsforhold. Reglen gælder for gæld både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på gæld, når indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.6 om gennemsnitsmetoden.

FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering

Der gælder et FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering. Se KGL § 26, stk. 4.

Efter FIFO-princippet anses de først påtagne låneforpligtelser for de først indfriede.

FIFO-princippet gælder for

• gæld, der er udstedt på samme vilkår
• af samme udsteder.

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har gæld den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af den hidtil gældende KGL § 26, stk. 3 (gæld i fremmed valuta) gælder, at denne gæld anses for påtaget den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for denne gæld.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.7 om FIFO-princippet.

Overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet

Udgangspunktet er, at det trufne valg om lagerprincip bevares. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 14.

Efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 (ophævet fra indkomståret 2010) kunne personer og dødsboer vælge at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer,

Det trufne valg bevares for de fordringer og gæld i fremmed valuta som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Personer og dødsboer har mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld.

Der skal gives meddelelse til told- og skatteforvaltningen om valget af realisationsprincippet inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal fordringens/gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.

Realkreditlån er set fra låntagers side ikke en børsnoteret obligationsgæld. Se TfS 1999, 192 (DEP).

KGL § 25, stk. 2 (som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009), giver kun adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer.

Realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet). Se SKM2005.243.LSR.

Baggrunden for dagældende regel var, at værdiansættelsen og kursændringerne kunne opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skulle derfor træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper nemlig

• for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
• for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta. Det vil sige, både valutakursændringer og børskursændringer.

Der er ikke adgang til at anvende forskellige principper for fx fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vise relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.3 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for selskaber

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om opgørelse af gevinst og tab på fordringer for selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for fordringer
• Indgangsværdier for fordringer
• Værdiansættelse af fordringer på fraflytningstidspunktet
• Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden
• Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse
• Ikrafttrædelse og lovændringer.

Oversigt over opgørelsesreglerne for fordringer

Selskaber skal medregne gevinst og tab på alle fordringer efter lagerprincippet. Det er uden betydning, om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta, eller om fordringen/obligationen er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Se KGL § 25, stk. 3, 1. pkt.

Lagerprincippet er obligatorisk. Det betyder, at et selskab ikke kan vælge et andet princip. Der er ikke hjemmel til at give dispensation. Der er mulighed for uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen at anvende lagerprincippet på de fordringer, der ellers er undtaget det obligatoriske lagerprincip. Se nedenfor.

Ved opgørelsen af gevinst og tab for indkomståret 2010 på fordringer omfattet af det obligatoriske lagerprincip skal fordringens anskaffelsessum anvendes som fordringens værdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre fordringen er omfattet af KGL § 41, stk. 14-17. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 14. Se også nedenfor i afsnittet om KGL § 41, stk. 14-17 under overskriften indgangsværdier for fordringer ved anvendelsen af realisationsprincippet i KGL § 26, stk. 1.

Følgende fordringer er undtaget fra lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 3, 2. pkt. og skal beskattes efter realisationsprincippet:

• Fordringer omfattet af KGL § 4, dvs. koncerninterne fordringer.
• Fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Livsforsikringsselskaber skal beskatte af de ellers undtagne fordringer efter lagerprincippet. Se KGL § 25, stk. 3, sidste pkt.

Følgende fordringer er ikke omfattet af KGL § 25, stk. 3, 1. og 2. pkt., da de skal beskattes efter lagerprincippet eller et lagerlignende princip efter andre regler:

• Fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 5 (realkreditinstitutter). Se afsnit C.B.1.6.14.
• Fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 7 (fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.for penge- og realkreditinstitutter). Se afsnit C.B.1.6.13.
• Fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7 (finansieringsselskaber). Se afsnit C.B.1.6.13.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.6.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.6.12 om opgørelse af ikke-fradragsberettiget tab på fordringer ved udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Indgangsværdier for fordringer

I visse situationer er der adgang til at anvende indgagsværdier for fordringer i stedet for anskaffelsessummen.

Indgangsværdier for fordringer ved anvendelse af realisationsprincippet i KGL § 26, stk. 1

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, benytte værdien pr. 31. december 1997 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 41, stk. 14.

Selskaber med forskudt indkomstår kan også benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan ikke-næringsskattepligtige selskaber benytte værdien pr. 31. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 41, stk. 15.

KGL § 41, stk. 15, er ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 ændret, så den kun omfatter fordringer i danske kroner. Ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. december 1990, og realiseret i indkomståret 2002 eller senere, benyttes anskaffelsessummen. Det er med andre ord ikke mulighed for at opgøre gevinst og tab på grundlag af værdien pr. 31. december 1990 på fordringer i fremmed valuta.

Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. Der kan ikke anvendes en dato "fordring for fordring". Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991.

Ved ikke-næringsskattepligtige selskaber forstås selskaber, der ikke driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Se § 2, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987 og ændret ved § 3 i lov nr. 255 af 25. april 1990, modsætningsvis.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan visse næringsskattepligtige selskaber benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se § 41, stk. 16.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 41, stk. 17.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Indgangsværdi for fordringer erhvervet før indtræden af skattepligt

Fordringer, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Se KGL § 36, stk. 1, der henviser til reglerne i SEL § 4 A om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også fordringer.

Reglen gælder både for selskaber, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis et selskab eller en person bliver hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en DBO (dobbeltdomicil), indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Se om SEL § 4 A.i LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.D.4.2.3.

Værdiansættelse af fordringer på fraflytningstidspunktet

Hvis et selskab ophører med at være skattepligtig eller bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses fordringer for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Se SEL § 5, stk. 5-9 og LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.E.4.10.

Bemærk

Selskaber har ikke mulighed for henstand med betaling af de skatter, der er beregnet ved skattepligtsophøret.

Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden

Den gennemsnitlige anskaffelsessum skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på visse typer fordringer. Se KGL § 26, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.6 om gennemsnitsmetoden.

Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse

Selskaber kan vælge lagerprincippet uden tilladelse for fordringer

• omfattet af KGL § 4 (koncerninterne fordringer), inklusive fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked og fordringer i danske kroner og fremmed valuta
• erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (både fordringer i danske kroner og fremmed valuta).

Valget skal træffes samlet for fordringer opdelt i disse kategorier

• fordringer omfattet af KGL § 4
• fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser
• øvrige fordringer.

Det er ikke muligt, at vælge lagerprincip uden tilladelse for

• fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 5 (realkreditinstitutter mv.)
• fordringer omfattet af KGL § 25, stk. 7-10, hvor den skattepligtige har valgt at anvende reglen i stk. 7 (pengeinstitutter mv.).

Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra SKAT.

Se KGL § 25, stk. 4.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.B.1.6.4 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gæld
• Indgangsværdier for gæld
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld
• FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder
• Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse
• Overgangsregel for selskaber, der har valgt lagerprincip for valutakursændringer på gæld
• Ikrafttrædelse og lovændringer.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gæld

Selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26, stk. 2.

Realkreditinstitutter mv. skal anvende lagerprincippet for samtlige gældsforpligtelser. Se KGL § 25, stk. 5. Se om realkreditinstitutters opgørelse af gevinst og tab på gæld i afsnit C.B.1.6.13.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.6.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.6.9 om dispensation til andet opgørelsesprincip
• C.B.1.6.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.6.11 om realkreditlån.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Indgangsværdier for gæld

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for forpligtelsens værdi ved påtagelsen, når gevinst og tab skal opgøres efter KGL § 26, stk. 2.

Indgangsværdi for udenlandske selskaber - gæld påtaget før 1998 vedrørende fast ejendom

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet benytte værdien pr. 31. december 1997 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 41, stk. 14. Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Indgangsværdi for næringsskattepligtige selskaber - gæld påtaget før indkomståret 1986

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er påtaget før indkomståret 1986, kan visse næringsskattepligtige selskaber benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 41, stk. 16.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse.

Indgangsværdi for selskabers gæld i fremmed valuta

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL § 41, stk. 17.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse.

Indgangsværdi for gæld stiftet før indtræden af skattepligt

Gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Se KGL § 36, stk. 1, der henviser til reglerne i SEL § 4 A om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.

Reglerne gælder for selskaber, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis et selskab bliver hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en DBO (dobbeltdomicil), indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Se SEL § 4 A. Se LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.D.4.2.3.

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld

Hvis et selskab ophører med at være skattepligtig eller bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses gælden for afstået på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Se SEL § 5, stk. 5-7. Se LV 2011-2 Selskaber og Aktionærer afsnit S.E.4.10.

Bemærk

Selskaber har ikke mulighed for henstand med betaling af de skatter, der er beregnet ved skattepligtsophøret.

FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Der gælder et FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Efter FIFO-princippet anses de først påtagne låneforpligtelser for de først indfriede. Se KGL § 26, stk. 4, 2. pkt.

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.7 om FIFO-princippet.

Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse

Selskaber kan vælge lagerprincippet uden tilladelse på

• gæld optaget til handel på et reguleret marked
• gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Valget skal træffes samlet for gæld i de nævnte kategorier.

Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Se KGL § 25, stk. 4.

Overgangsregel for selskaber, der har valgt lagerprincip for valutakursændringer på gæld

Der gælder en overgangsregel for selskaber, der efter den tidligere gældende regel i KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet for valutakursændringer på gæld. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 15.

Efter reglen bevares valget af lagerprincip for den gæld, som selskabet havde påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Selskabet har mulighed for at vælge realisationsprincippet for valutakursændringer på ikke-børsnoteret gæld, hvis der gives SKAT meddelelse, inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesprincip anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL § 41, stk. 10, 1. pkt.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.B.1.6.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet

Dette afsnit handler om realisations- og lagerprincippet.

Afsnittet indeholder:

• Realisationsprincippet
• Lagerprincippet
• Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab
• "Afståelse" af fordring
• "Frigørelse" for gældsforpligtelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Realisationsprincippet

Fordringer

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se KGL § 26, stk. 1.

Det er kursværdien på erhvervelsestidspunktet, der anvendes som anskaffelsessum, medmindre den skattepligtige godtgør, at fordringen er erhvervet for et højere beløb.

Gæld

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi, da den blev påtaget, og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26, stk. 2.

Delvis indfrielse - afdrag

Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Realiseret gevinst og tab opgøres som forholdet mellem:

(indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag.

Eksempel

En gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., Der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.

Kurstabet på afdraget udgør:

(100.000 - 50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr.

Lagerprincippet

Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se KGL § 26.

Fordringer

Efter lagerprincippet opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem værdien af fordringen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Er fordringen anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og fordringens anskaffelsessum.

Er fordringen realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem fordringens afståelsessum og fordringens værdi ved indkomstårets begyndelse.

Fortjeneste og tab ved salg beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien ved indkomstårets begyndelse. Dette gælder også, når obligationskursen på balancetidspunktet er over pari. Se TfS 1989, 612 (LSR).

Gæld

Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem

• gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi, da den blev påtaget,

med fradrag af afdrag i indkomstperioden, og

• gældens værdi ved indkomstperiodens udløb.

Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab

Beskatning af en kursgevinst eller et kurstab forudsætter, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab.

Realisationsprincippet

Ved anvendelse af realisationsprincippet skal der foreligge en realisation i skattemæssig henseende, herunder

• afståelse af fordringen
• frigørelse eller indfrielse af gæld.

Se SKM2009.553.SR, hvor der var tale om udlån af obligationer og ikke realisation.

Efter realisationsprincippet beskattes en uforrentet fordring på tidspunktet for indfrielse. Dette gælder også i låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab, når lånet skal indfries til overkurs. Skatterådet forudsatte, at låneforholdet var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. Se SKM2010.864.SR.

I familieforhold sker det, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst. Der vil derfor ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven. Det gælder fx lån med anfordringsvilkår. Det vil sige, at der ikke er aftalt et indfrielsestidspunkt, men at lånet skal indfries på kreditors anmodning.

Lagerprincippet

Ved anvendelse af lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Realisation af gevinst og tab ved

• afståelse af fordring, eller
• frigørelse/indfrielse af gæld

opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og fordringens/gældens værdi ved indkomstårets begyndelse.

"Afståelse" af fordring

Ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter.

En afståelse kan være pengefordringer, der afstås ved fx. salg, bytte eller kreditorforfølgning.

Kreditorforfølgning

Debitors insolvens og dermed tabet, kunne først konstateres, da debitors bo blev taget under konkursbehandling et efterfølgende skatteår. Se SKM2001.120.VLR.

Der er ikke fradrag for tab, når det fx ikke kan bevises, at der er indgået en aftale om gældseftergivelse. Se SKM2008.213.BR og SKM2008.214.BR.

Lån indfries ved køb af aktier

Når et lån indfries ved køb af aktier, opgøres tab på fordring som forskellen mellem det beløb, lånet er ydet med, og fordringens værdi ved indfrielsen. Se SKM2006.303.LSR. Se også SKM2009.318.HR.

Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer. Herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anes lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545.LR.

Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.

Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11.SR.

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP).

En euro-redenominering i danske kroner betragtes som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Redenominering betyder, at fordringen omlægges til en anden valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være en afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro, behandles efter kursgevinstlovens regler.

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring, anses for afståelsessum. Se SKM2002.152.HR og SKM2008.970.SR.

Modregning

Fordringer mellem interesseforbundne parter, der modregnes, skal værdiansættes på modregningstidspunktet, for at konstatere, om der er realiseret en kursgevinst eller et kurstab. Se TfS 2000, 454 (LSR).

Erhvervelse og afståelse ved arv, gave eller arveforskud

Erhvervelse og afståelse af en fordring ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med henholdsvis køb eller salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum anvendes det beløb, som er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis erhvervelsen ikke har været gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes fordringens handelsværdi på overdragelsestidspunktet som anskaffelsessum eller afståelsessum. Se KGL § 34, stk. 1.

Ved en fordringshavers død anses fordringen for afstået af boet, hvis den efterlevende ægtefælle, arving eller legatar ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter dødsboskattelovens regler. Tilsvarende gælder ved skifte i levende live.

Erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger og interessentskaber

I KGL § 34A er der taget stilling til, hvordan erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger, interessentskaber og medlemmerne/deltagerne skal behandles i forhold til kursgevinstloven.

KGL § 34A er indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. KGL § 34A svarer materielt til den hidtil gældendeKGL § 34, stk. 2-4.KGL § 34A har virkning fra 1. januar 2011.

Det er afståelse, når

• en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening (SEL § 1, stk. 1, nr. 5a)
• et investeringsselskab (ABL § 19)
• en bevisudstedende udloddende investeringsforening (LL § 16C)

ændrer skattemæssig status, så medlemmerne skal beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Det er afståelse, når medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, overgår til beskatning som medlemmer af

• en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening (SEL § 1, stk. 1, nr. 5a)
• et investeringsselskab (ABL § 19).

For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening efter LL § 16C eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og passiver.

For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Indskud i og udlodning fra pensions- eller boligopsparing

Efter KGL § 35 sidestilles det med afståelse, når en fordring eller kontrakt indskydes i en

• ratepension i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
• kapitalpension i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
• selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
• børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
• boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing

Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Se SKM2009.370.SKAT, der bl.a. omhandler garantbeviser mv. i garantsparekasser, der indskydes i pensionsordninger.

Udlodning af en fordring fra en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og udlodning af en fordring fra en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Se KGL § 35.

"Frigørelse" for gældsforpligtelse

Det er frigørelse for en gældsforpligtelse, når debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Frigørelse kan ske ved fx

• indfrielse (debitor betaler sin gæld)
• præklusion
• konfusion
• forældelse
• gældssanering
• akkord.

Indfrielse af gældsforpligtelse

Ved indfrielse forstås enhver disposition, der bevirker en hel eller delvis nedsættelse af restgælden (afdrag), eller som bevirker, at gældsforholdet ophører.

Overdragelse af gæld efter skattelovgivningens særlige successionsregler udløser ikke beskatning, fordi indfrielses-/frigørelsestidspunktet udskydes.

Debitor kan frigøres for en gældsforpligtelse ved gældskonvertering. Ved gældskonvertering i et insolvent selskab er forskellen mellem aktiernes nominelle værdi og fordringens kursværdi, overkurs på aktierne. Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen. Ved "værdi ved indfrielsen" i kursgevinstloven skulle forstår fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen. Se TfS 1998, 123 (DEP) og TfS 2000, 418 (LSR).

Se ovenfor om afståelse af fordring, som også medfører indfrielse af gældsforpligtelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.6 Generelt om gennemsnitsmetoden

Dette afsnit handler om gennemsnitsmetoden i KGL § 26, stk. 3.

Afsnittet indeholder:

• Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden
• Gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden
• "Samme vilkår"
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Fordringer registreret i en værdipapircentral eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden

Den gennemsnitlige anskaffelsessum skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på visse typer fordringer. Se KGL § 26, stk. 3.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige fordringer. Reglen gælder for fordringer i både danske kroner og fremmed valuta.

Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på fordringer, når afståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.

Se også

Se også om gennemsnitsmetoden i afsnit

• C.B.1.6.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer
• C.B.1.6.3 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for selskaber

Gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder - gennemsnitsmetoden

Personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed med finansiering skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab på gæld, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Se KGL § 26, stk. 3.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige gældsforhold. Reglen gælder for gæld både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på gæld, når indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere.

Se også

Se også afsnit om gennemsnitsmetoden i afsnit C.B.1.6.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer.

"Samme vilkår"

To eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid. Se. TfS 1999, 192 (DEP).

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

Valutakonto

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.7 FIFO-princippet

Dette afsnit beskriver FIFO-princippet i KGL § 26, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

• FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering
• FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering
• "Samme vilkår"
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering

Der gælder et FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering. Se KGL § 26, stk. 4.

Efter FIFO-princippet anses de først erhvervede fordringer for de først afståede.

FIFO-princippet gælder for

• fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
• fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har fordringer den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af de hidtil gældende KGL § 26, stk. 2 eller 3 (sortstemplede fordringer eller fordringer i fremmed valuta) gælder, at disse fordringer anses for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for disse fordringer.

FIFO-princippet betyder for beholdninger af obligationer (inden for samme fondskode) erhvervet før den 27. januar 2010, og som efter de hidtil gældende regler var blåstemplede og derfor kunne afstås skattefri, at disse obligationer anses for afstået før obligationer inden for den samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010 eller senere. Gevinst på beholdninger af blåstemplede obligationer er skattefri, og tab kan ikke fradrages.

Se også

Se også afsnit C.B.1.6.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer om FIFO-princippet.

FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Se KGL § 26, stk. 4, 2. pkt.

Efter FIFO-princippet anses de først påtagne låneforpligtelser for de først indfriede.

FIFO-princippet gælder for

• gæld, der er udstedt på samme vilkår
• af samme udsteder.

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har gæld den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af den hidtil gældende KGL § 26, stk. 3 (gæld i fremmed valuta) gælder, at denne gæld anses for påtaget den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for denne gæld.

Se også

Se også om FIFO-princippet i afsnit

• C.B.1.6.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer
• C.B.1.6.4 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber.

"Samme vilkår"

To eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid TfS 1999, 192 (DEP).

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.8 Omkostninger

Indhold

Skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, kan fratrække låne- og handelsomkostninger ved påtagelsen (stiftelse eller overtagelse) i anskaffelsessummen.

De låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab omfatter fx

• stempelafgifter
• stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere
• tinglysningsafgift
• advokat- og revisorudgifter
• vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta
• kurtage
  • ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån
  • ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.

Se TfS 1998.581 (DEP).

I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, fx efter KGL § 41, stk. 14 - 17, og KGL § 42, stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke fratrækkes indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer som fx. kurtage, transportstempel og handelsprovision, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1984, 40 (T&S).

Når der anvendes indgangsværdier, fx KGL § 42, stk. 11-15, kan omkostninger ved erhvervelse af fordringer ikke tillægges indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med afståelse af fordringer fradrages i den faktiske afståelses- eller indfrielsessum.

Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.

Låneomkostninger

Låneomkostninger afgrænses som de omkostninger, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde gældsforholdet. Også omkostninger i forbindelse med lånetilbud kan være omfattede. Det er kun omkostninger, der vedrører det pågældende lån, som kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab. Omkostninger ved lånetilbud kan derfor kun medregnes, hvis lånet faktisk hjemtages.

Det er SKATs opfattelse, at låneomkostningsbegrebet skal fortolkes snævert.

SKAT finder, at de udgifter, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven, er begrænset til udgifter, der direkte angår gennemførelsen og berigtigelsen af låneoptagelsen. Det vil være bistand til

• at foretage de fornødne sikringsakter, fx tinglysning eller registrering i værdipapircentral
• praktisk ekspedition af låneaftalen, så aftalen bliver opfyldt, fx overførsel af hovedstolen.

Øvrige udgifter kan derimod ikke indgå i opgørelsen, fordi de ikke direkte angår selve gennemførelsen af anskaffelsen (afståelsen) af lånet (fordringen) eller berigtigelsen af lånet.

Eksempler på øvrige udgifter, der er opgørelsen efter kursgevinstloven uvedkommende, fordi de falder uden for den type omkostninger er fx udgifter til

• rådgivning. Se SKM2009.53.SR og SKM2010.199.ØLR.
• undersøgelser, fx kreditvurdering af kontraktspart eller due diligence
• forhandlinger, fx forhandlinger med en bank eller flere banker i forbindelse med opnåelse af syndikerede lån eller fastlæggelse af vilkår for lån eller obligationsudstedelse
• koncipering af låneaftale og lignende.

Se bemærkningerne til KGL § 26 i lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Låneomkostninger ved gæld, der stiftes og indfries til pari, kan fradrages hvis, der i øvrigt er fradrag for tab på gælden. Se TfS 2003,449 (VLR). Det samme gælder for gæld i fremmed valuta, der optages og indfries til samme kurs.

Omkostningerne kan kun fradages ved opgørelsen af gevinst og tab, hvis der ikke har været fradragsret efter andre bestemmelser. Se SKM2004.81.TSS.

De andre bestemmelser kan fx være LL § 8, stk. 3 eller SL § 6, litra a. Det er uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler. Omkostningen skal fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler i det indkomstår, hvor forpligtelsen er påtaget. Se TfS 1998.581.DEP.

Låneomkostninger ved oprettelse af en kassekredit kan ikke fradrages ved oprettelsen, men først på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endelig indfriet. SKM2004.389.LSR.

Det følger ikke af TfS 1998.581.DEP, at omkostninger, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler, modsætningsvist kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en låneomkostning efter KGL § 26, eller om det er en omkostning, der skal henføres til avanceopgørelsen efter fx aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, eller er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Variabel tillægsrente på ejendomsobligation

En variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2006.20.LR

Udsteder skulle opgøre gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2.

"back end fee" - SKM2010.45.ØLR

Tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån kunne ikke anses for at være fradragsberettigede låneomkostninger efter kursgevinstloven. Det var ikke tale om låneomkostninger, der kunne sidestilles med de eksempler på låneomkostninger, der var anført i forarbejderne til KGL § 26. SKM2007.383.LSR.

SKM2007.383.LSR blev ændret af Østre Landsret, hvor selskabet fik medhold i, at de pågældende udgifter og tab skulle anses for fradragsberettigede. Se SKM2010.45.ØLR. Skatteministeriet er ikke enigt i dommen, som derfor er anket til Højesteret med påstand om frifindelse.

SKM2010.45.ØLR er efter Skatteministeriets opfattelse ikke udtryk for gældende praksis om låneomkostninger i relation til kursgevinstloven.

Omkostninger - realisationsprincippet

Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden.

Omkostninger - lagerprincippet

Tidligere kunne lagerprincippet anvendes uden tilladelse, men kun for børskursændringer. Idet den tidligere KGL § 25, stk. 2, kun gjaldt for børskursændringer, skulle omkostninger ved gælden fradrages i overensstemmelse med hovedreglen i realisationsprincippet. Se SKM2005.243.LSR.

Omkostninger - lagerprincippet - KGL § 25, stk. 6

Har den skattepligtige fået tilladelse til generelt at anvende lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 6, skal omkostningerne medregnes til gældens værdi i den periode, omkostningen forfalder til betaling, fx til gældens primo- eller ultimoværdi, hvis omkostningen relaterer sig til gældens stiftelse eller indfrielse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.9 Dispensation til anden opgørelsesmetode

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om, at told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens indhold
• Ikrafttrædelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Der gælder undtagelser for

• realkreditinstitutter mv., som ikke kan få tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip end lagerprincippet i KGL § 25, stk. 5
• selskaber mv., som for fordringer, ikke kan få tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip end det obligatoriske lagerprincip i KGL § 25, stk. 3.

Se KGL § 25, stk. 6.

Er der givet tilladelse til principskifte, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter ny tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningens afslag på tilladelse kan påklages til Landsskatteretten efter SFL § 11.

Reglens indhold

Der kan fx gives tilladelse til principskifte fra realisationsprincippet i KGL § 25, stk. 1 til

• en generel overgang til lagerprincippet, eller
• en anden opgørelsesmåde.

Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.

Der skal normalt anvendes samme princip ved samtlige mellemværender.

Tilladelse til at anvende et andet princip betyder for fordringer og gæld i fremmed valuta, at både børskurs og valutakursændringer skal behandles efter dette princip.

Dispensation fra realisationsprincip til lagerprincip

Lagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet. Som udgangspunkt kan en virksomhed ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet.

Et amerikansk selskab, hvis eneste aktivitet var at drive en filial i Danmark, som det finansierede, anvendte fra 1982 for første gang lagerprincippet og fratrak urealiseret valutakurstab. Kurstabene var akkumuleret fra 1976-82 og vedrørte finansieringen. Filialen havde modtaget stadigt stigende rentefrie forskud, der forfaldt på anfordring. Forskuddene voksede i takt med investeringerne. Der forelå ingen skriftlig aftale om forholdet. Selskabet kunne under de foreliggende omstændigheder ikke anvende lagerprincippet under henvisning til de atypiske låneforhold, hvor afviklingsvilkårene ikke kunne dokumenteres.

Tilbage til realisationsprincip

Hvis en virksomhed ønsker at gå tilbage til realisationsprincippet, kan dette kun ske i ganske særlige tilfælde.

Det var ikke tilstrækkeligt, at et selskab - pga. bogholderimæssige ændringer - kunne foretage en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, og at selskaberne havde haft en voksende beholdning af fordringer og gæld i fremmed valuta. Se TfS 1996, 544 (LR).

SKAT har mulighed for at stille vilkår i tilladelsen. Et selskab fik tilladelse til skifte fra lagerprincip til realisationsprincip ved opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede obligationer og valutakursændringer i 2008. Der var et vilkår om, at principskiftet skulle have tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2006. Det betød, at det blev økonomisk mere byrdefuldt for selskabet at foretage principskifte. Selskabet havde foretaget store fradrag for låneomkostninger og kurstab. Se SKM2010.619.VLD. Dommen er anket til Højesteret.

Hvornår gælder dispensationen fra

Overgang til at anvende et andet princip end realisationsprincippet vil sædvanligvis finde sted fra og med det indkomstår, der angår den senest foreliggende selvangivelse.

Tilladelse kan gives, så overgangsåret placeres inden for den almindelige 3-års frist i SFL § 26.

Ikrafttrædelse

KGL § 25, stk. 6 blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998. Der er ikke efterfølgende sket ændringer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vise relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.10 Indgangsværdier ved principskifte

Indhold

Dette afsnit beskriver ikrafttrædelsesregler om indgangsværdier, når der skiftes princip for indkomståret 1998 eller senere.

Personer og dødsboer

Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal ved opgørelse af gevinst og tab anvende

• ultimoværdien for fordringer for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som anskaffelsessum for fordringen
• ultimoværdien for gælden for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som "anskaffelsessum" for gælden.

Se KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.

Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra. Se KGL § 42, stk. 9, 2. pkt.

Hvis personen eller dødsboet efter reglerne i KGL § 42, stk. 11-15, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi.

Personer eller dødsboer som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. Se KGL § 42, stk. 10.

Selskaber mv.

Selskaber mv., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal ved opgørelse af gevinst og tab anvende

• ultimoværdien for fordringer for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som anskaffelsessum for fordringen
• ultimoværdien for gælden for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som "anskaffelsessum" for gælden.

Se KGL § 41, stk. 10, 1. pkt.

Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra. Se KGL § 41, stk. 10, 2. pkt.

Hvis selskabet efter reglerne i KGL § 41, stk. 14-17, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum eller værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi.

Selskaber mv. som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. Se KGL § 41, stk. 12, 1. pkt. Dette gælder ikke realkreditinstitutter mv. og livsforsikringsselskaber. Se KGL § 41, stk. 12, 2. pkt.

C.B.1.6.11 Realkreditlån mv.

Indhold

I dette afsnit beskrives hvordan gevinst og tab på realkreditlån mv. opgøres.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ekstraordinær indfrielse af konverterbare realkreditlån
• Gevinst og tab på obligationslån
• Gevinst og tab på kontantlån
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gevinst og tab på lån ydet af realkreditinstitutter og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, opgøres efter realisationsprincippet. Dette gælder både ved ordinær indfrielse og ved eller hel eller delvis ekstraordinær indfrielse.

Se KGL § 26, stk. 2.

Bemærk

Indtræden eller udtræden som solidarisk hæftende meddebitor uden en samtidig ændring af ejerforholdene til ejendommen, har betydning for realkreditlånets skattemæssige status. Anskaffelsestidspunkt og anskaffelseskurs skal kun fastlægges i forhold til debitorer, der også er ejere af den pantsatte ejendom. Gevinst og tab skal kun beskattes hos disse debitorer, fordelt på grundlag af ejerskabet af ejendommen.

Ved overtagelse af indestående realkreditlån i forbindelse med en ejendomsoverdragelse, skal lånene anses for anskaffet af køberen på dette tidspunkt og til kursen på dette tidspunkt, selv om køberen i forvejen havde status som solidarisk hæftende meddebitor.

Ekstraordinær indfrielse af konverterbare realkreditlån

Et konverterbart realkreditlån kan typisk indfries ekstraordinært på følgende måder:

• Pari-straks indfrielse
  • Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu, svarende til obligationsrestgælden. Herefter udtrækkes obligationerne ved en senere termin.
• Pari opsigelse
  • Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu svarende til obligationsrestgælden. Opsigelsen sker på en kreditortermin, og obligationerne udtrækkes umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.
• Obligationsindfrielse
  • Pantebrevet indfries ved, at låntager leverer obligationerne bag pantebrevet til realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet annullerer obligationerne umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.
• Kontantindfrielse
  • Pantebrevet indfries ved, at låntager indbetaler et kontantbeløb svarende til kursværdien af obligationerne bag pantebrevet. Realkreditinstituttet opkøber og annullerer obligationerne i forbindelse med pantebrevets indfrielse.

Kontantomregning af konverterbare realkreditlån

Århus byret har afsagt en dom, som ændrer praksis for kontantomregning af konverterbare realkreditlån. Det har betydning for kontantomregning af overdragelsessummer, at konverterbare realkreditlån altid kan indfries til kurs 100. Se SKM2008.492.BR.

Dommen har betydning for

• hvordan disse lån skal kontantomregnes ved opgørelse af overdragelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven
• opgørelse af gevinst og tab på konverterbare realkreditlån efter realisationsprincippet i KGL § 26, stk. 2 (nugældende).

Gevinst og tab på konverterbare realkreditlån skal opgøres således, at

• kursværdien af obligationsrestgælden på overtagelses- eller indfrielsestidspunktet ansættes til kurs 100 med tillæg af en eventuel differencerente frem til næste indfrielsestermin.

Gevinst og tab på obligationslån

Obligationslån er et lån med fast rente i hele lånets løbetid. Lånet bliver udbetalt i obligationer. Det kontante låneprovenue vil derfor afhænge af kursen på obligationerne på salgstidspunktet, men kursen vil ikke påvirke obligationslånets ydelse.

Gevinst og tab på obligationslån opgøres på grundlag af

• den nominelle obligationsrestgæld og forskellen i kursen på henholdsvis
  • optagelses- eller overtagelsestidspunktet og
  • indfrielsestidspunktet

hvis lånet er optaget af debitor anvendes udbetalingskursen.

Hvis lånet er overtaget af debitor, anvendes kursen på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af den faste ejendom. Vilkårene for gældsovertagelsen er endeligt fastsat på dette tidspunkt. En endelig og bindende aftale vil typisk foreligge, når der er indgået en købsaftale (datoen for sidste underskrift).

Ordinær indfrielse

Ved ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst og det samlede tab som

• den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet x forskellen mellem
  • pari og
  • obligationskursen på optagelsestidspunktet.

Gevinst og tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem

• den samlede gevinst eller det samlede tab og
• den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet.

Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

Ved ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse opgøres den samlede gevinst og det samlede tab som

• den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet x forskellen mellem
  • pari og
  • kurs 100 + differencerente på overtagelsestidspunktet.

Gevinst og tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

Eksempel

Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse:

Den samlede gevinst realiseres i takt med betalingen af de ordinære afdrag.

Hel eller delvis ekstraordinær indfrielse

Ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten og tab som

• den nominelle værdi på indfrielsestidspunktet af den del af obligationsrestgælden, der indfries x forskellen mellem
  • udbetalingskursen (eller kursen ved en eventuel gældsovertagelse) og
  • indfrielseskursen.

Eksempel

Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet:

Se også

Se også LV Erhvervsdrivende 2011-1 afsnit E.C.1.2.1 om kontantomregning.

Gevinst og tab på kontantlån

Kontantlån er kendetegnet ved, at kursværdien af de solgte obligationer altid skal være lig med lånets hovedstol. Udbetalingskursen på obligationerne vil derfor ikke påvirke lånets hovedstol, men derimod mængden af obligationer, der skal sælges og dermed ydelsen på lånet.

Gevinst og tab på kontantlån opgøres på grundlag af

• den del af pantebrevsrestgælden, der bortfalder, og
• forskellen i kursen ved
  • optagelsen eller overtagelsen og
  • indfrielsen. Se TfS 1996, 886 (DEP).

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem

• kursværdien af den del af pantebrevsrestgælden, der bortfalder, opgjort med kursen på optagelses- eller overtagelsestidspunktet, og
• det betalte beløb (afdrag).

Ved kursværdien af pantebrevsrestgælden forstås det beløb, som pantebrevet kan indfries til. Pantebrevsrestgældens kursværdi kan derfor kun sættes til kursværdien af obligationsrestgælden i det omfang, indfrielsesbeløbet opgøres til et beløb svarende til kursværdien af obligationsrestgælden.

Da opgørelsen af gevinst og tab skal ske på grundlag af det af realkreditinstituttet opgjorte indfrielsesbeløb, er det i forhold til opgørelsen af gevinst og tab uden betydning, på hvilken måde og til hvilken pris debitor har tilvejebragt indfrielsesbeløbet. Dette gælder også, hvor indfrielsen sker ved indlevering af obligationer, som debitor har anskaffet uden realkreditinstituttets medvirken.

Debitor har optaget lånet

Ved ordinær indfrielse er der ikke gevinst eller tab, da pantebrevet ved kontantlån altid har kurs 100 ved stiftelsen.

Ved hel, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinst og tab som forskellen - på indfrielsestidspunktet - mellem

• pantebrevsrestgælden, og
• det ekstraordinære afdrag.

Eksempel:

Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet:

Ved udtrykket "kurs" forstås forholdet mellem kursværdien af pantebrevsrestgælden og den nominelle pantebrevsrestgæld. Pantebrevskursen skal beregnes med to decimaler og afrunding sker efter de almindelige afrundingsprincipper.

Ved delvis, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinst og tab som forskellen mellem nedsættelsen af pantebrevsrestgælden og det ekstraordinære afdrag.

Debitor har overtaget lånet

Ved ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst eller det samlede tab som forskellen mellem

• kursværdien af pantebrevsrestgælden på overtagelsestidspunktet, og
• samtlige efterfølgende afdrag (= den nominelle pantebrevsrestgæld på overtagelsestidspunktet).

Gevinst og tab pr. afdrag opgøres som

• afdraget x forholdet mellem
  • det nævnte forskelsbeløb og
  • den nominelle pantebrevsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

Eksempel

Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse.

Den samlede gevinst på 3.400 kr. realiseres i takt med betaling af de ordinære afdrag.

Hel ekstraordinær indfrielse

Ved hel, ekstraordinær indfrielse opgøres gevinst og tabet som forskellen mellem

• kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet opgjort med kursen på overtagelsestidspunktet, og
• det ekstraordinære afdrag.

Eksempel

Hel, ekstraordinær indfrielse efter en gældsovertagelse.

De efterfølgende ordinære afdrag er 5.000 kr.

Ved udtrykket "kurs" forstås forholdet mellem kursværdien af pantebrevsrestgælden og den nominelle pantebrevsrestgæld. Pantebrevskursen skal beregnes med to decimaler og afrunding sker efter de almindelige afrundingsprincipper.

Ved delvis, ekstraordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

Ved delvis, ekstraordinær indfrielse efter en gældsovertagelse opgøres gevinst og tab som forskellen mellem på den ene side nedsættelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet opgjort med kursen på overtagelsestidspunktet og på den anden side det ekstraordinære afdrag.

Bemærk

Kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i realkreditinstitutter før den 19. maj 1993, skal under visse betingelser indgå ved opgørelsen af kapitalindkomsten (som en negativ post). Se lov nr. 423 af 25. juni 1993 (LL § 6 ).

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

Se afsnit [C.B.1.6.2.X] om ikrafttrædelse og senere lovændringer om KGL § 26, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.6.12 Opgørelse af ikke-fradragsberettiget tab ved skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse af ikke-fradragsberettigede tab på fordringer, når den skattepligtige har udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter reglerne i SKL § 3 C.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Skatteregnskab i fremmed valuta
• Skift i den skattemæssige regnskabsvaluta
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer.

Regel

Den skattepligtige har mulighed for at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Se SKL § 3 C, stk. 3.

Der er en regel om opgørelse af ikke-fradragsberettigede tab på

• koncerninterne fordringer (KGL § 4, stk. 1) og
• fordringer på nærtstående personer og selskaber, som den skattepligtige er hovedaktionær i (KGL § 14, stk. 2).

Se KGL § 26 A.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og afståelsessum omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Det opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet efter SKL § 3 C, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Ved at opgøre det ikke-fradragsberettigede tab på denne måde, sikres det, at det ikke-fradragsberettigede tab bliver opgjort i regnskabsvalutaen på tidspunktet for erhvervelsen og til valutakurserne på dette tidspunkt.

Bemærk

Det er et vilkår for adgangen til at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, at virksomheden rettidigt har sendt en meddelelse til SKAT, om

• hvilken valuta der ønskes anvendt, og
• hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Meddelelsen er indsendt rettidig, hvis meddelelsen er indgivet senest inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket, der vælges en anden valuta end den danske.

Skatteregnskab i fremmed valuta

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk kroner. Se SKL § 3 C.

Dette indebærer, at kursgevinster og tab på fordringer og gæld i den valgte skatteregnskabsvaluta skal opgøres uden hensyn til valutakursændringer i forhold til danske kroner. Det betyder også, at kursgevinster og tab på fordringer og gæld i

• fremmed valuta, der ikke er den valgte skatteregnskabsvaluta, opgøres i forhold til den valgte valuta i stedet for i forhold til danske kroner
• danske kroner opgøres i forhold til den valgte skatteregnskabsvaluta, hvorved valutakursændringer på danske kroner indgår i opgørelsen.

Skift i den skattemæssige regnskabsvaluta

Ved senere skift af skatteregnskabsvaluta, skal det ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta. Denne omregning sker til kursen pr. skæringstidspunktet for overgangen til den nye skatteregnskabsvaluta. Dette skyldes, at der sker en omregning af anskaffelsessummen efter SKL § 3 C på dette tidspunkt.

Bestemmelsen sikrer, at det ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta, så den del af anskaffelsessummen i den nye valuta, som tabes, ikke kan fradrages.

Endnu et skift i regnskabsvaluta

Hvis der senere foretages endnu et skift i skatteregnskabsvalutaen, omregnes det ikke-fradragsberettigede tab, som blev opgjort ved omregningen ved det første skift i skatteregnskabsvaluta, til kursen pr. skæringstidspunktet for det senere skifte i skatteregnskabsvaluta.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 26 A er indsat ved lov nr. 422 af 6. juni 2005 § 2, nr. 1 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.

For virksomheder, der for regnskabsår, der påbegyndes tidligere end 1. juli 2005, efter Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 har pligt til at anvende fremmed valuta i deres regnskab, har loven virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev KGL § 26 A, stk. 3 ophævet, som en konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen.

KGL § 26 A, stk. 3 er ophævet med virkning for fordringer, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere.

C.B.1.6.13 Fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i KGL § 25, stk. 7-10 om fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Finansieringsselskaber kan vælge at opgøre indkomsten efter KGL § 25, stk. 7
• Selskaber mv., omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, der har valgt ikke at anvende KGL § 25, stk. 7
• Ikrafttrædelse.

Regel

Beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier mv. efter de gældende regnskabsretlige regler, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Danske filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende inden for EU/EØS, skal anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedsættelser og hensættelser. Beløbet skal opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Nedskrivninger og hensatte beløb kan kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb for det forudgående indkomstår.

Reglen gælder for

• pengeinstitutter, herunder filialer af udenlandske kreditinstitutter
• realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
• Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, og
• aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Se KGL § 25, stk. 7.

Finansieringsselskaber kan vælge at opgøre indkomsten efter KGL § 25, stk. 7

Finansieringsselskaber kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter KGL § 25, stk. 7.

Det vil med andre ord sige, at finansieringsselskaber kan fradrage regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se KGL § 25, stk. 8.

Valget er bindende og skal gælde alle de aktiviteter, som er nævnt i KGL § 25, stk. 10, nr. 2, litra a - m.

Meddelelse om anvendelse af reglerne i KGL § 25, stk. 7 skal indsendes til told- og skatteforvaltning senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang. Meddelelsen skal være vedlagt en erklæring fra en statsautoriseret revisor, som attesterer, at betingelsen om hovedaktivitet i KGL § 25, stk. 10, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen, kan reglerne først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.

Betingelser

Finansieringsselskaber skal opfylde visse betingelser for at kunne vælge at opgøre indkomsten efter KGL § 25, stk. 7. Se betingelserne i KGL § 25, stk. 10.

Det er en betingelse at:

1. selskabet er et aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS
2. selskabet som hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af aktiviteterne, som er nævnt i KGL § 25, stk. 10 litra a til k i følgende liste:
   1. Udlånsvirksomhed
   2. Finansiel leasing
   3. Betalingsformidling
   4. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler)
   5. Sikkerhedsstillelse og garantier
   6. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende
      1. pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),
      2. valutamarkedet,
      3. finansielle futures og options,
      4. valuta- og renteinstrumenter og
      5. værdipapirer.
   7. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed
   8. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder
   9. Pengeformidling (money broking)
   10. Porteføljeadministration og -rådgivning
   11. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer
   12. Kreditoplysninger
   13. Boksudlejning.
3. selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og
4. selskabet ved udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

Om kravet til hovedvirksomhed er opfyldt, beror på en konkret vurdering. Det er en forudsætning, at erhvervelse af kapitalinteresser eller de aktiviteter, der er opregnet i listens nr. a-k (kerneaktiviteten) enten enkeltvis eller en eller flere til sammen, udgør selskabets væsentligste aktivitet. De øvrige aktiviteter på listen kan også indgå i vurderingen.

Hvis mere end 50 pct. af selskabets aktivitet (balancen) består af aktiver relateret til kapitalinteresser eller punkterne a-k, er kravet til hovedvirksomhed umiddelbart opfyldt.

Hvor erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger under 50 pct., er vurderingen afhængig af den størrelsesmæssige sammensætning af selskabets forskellige aktiviteter.

Hvis erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger tæt på 50 pct. og de øvrige aktiviteter er af mindre betydning, er der en klar formodning for, at kravet til hovedvirksomhed er opfyldt.

Udgør erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten mindre end 40 pct., har det omvendt formodningen imod sig, at det er hovedvirksomhed. Ligger erhvervelse af kapitalinteresser eller kernevirksomheden inden for spændet ned til 40 pct., er betingelsen opfyldt, hvis det kan argumenteres for, at selskabet ikke har en anden aktivitet, der er væsentlig set i forhold til den samlede aktivitet.

Kravet om hovedvirksomhed er opfyldt, hvis aktiviteten pr. 31. december eller opgjort som et gennemsnit over det pågældende år opfylder ovennævnte grænser.

Bortfald af adgangen til at anvende KGL § 25, stk. 7.

Hvis et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 7, ikke længere opfylder betingelserne i KGL § 25, stk. 10, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i KGL § 27, stk. 7 én gang for alle.

Se KGL § 25, stk. 9.

Selv om betingelsen i KGL § 25, stk. 10, nr. 2 om hovedvirksomhed, ikke overholdes - i én fortløbende periode på maksimalt 3 år - er der adgang til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser i KGL § 25, stk. 7. Se KGL § 25, stk. 9, 2. pkt.

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at et selskab anvender reglerne i KGL § 25, stk. 7 efter udløbet af 3 års perioden. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.

Hvis et selskab i en periode på fx 2 år ikke har overholdt 3 års betingelsen, afløst af en periode på fx 4 år, hvor betingelsen overholdes, for derefter at komme i en situation, hvor betingelsen ikke overholdes, så er konsekvensen som udgangspunkt, at adgangen til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser er bortfaldet én gang for alle.

Der kan gives dispensation, hvis størrelsen af de aktiviteter, der kan indgå i bedømmelsen af kravet om hovedvirksomhed, trods nedgangen fortsat ligger tæt på de opstillede grænser, og nedgangen ikke anses for varig.

Dispensationen kan gøres tidsbegrænset for at undgå, at der gives adgang til en fortsat anvendelse af reglerne i situationer, hvor der er tale om en varig nedgang af de aktiviteter, der kan henregnes til hovedvirksomheden.

En tilladelse er fx aktuel ved en skattefri fusion mellem to finansieringsselskaber, hvor det modtagende selskab har fortabt adgangen til at anvende reglerne, mens det indskydende selskab fortsat ville have haft muligheden. Uden dispensation vil reglerne ikke kunne anvendes, fordi det modtagende selskab har fortabt retten.

Hvis tilladelsen bortfalder, skal selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før det indkomstår, hvor bortfaldet indtræder, i stedet for anskaffelsessummen anvende

• anskaffelsessummen, nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser kunne anvendes.

Selskaber mv., omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, der har valgt ikke at anvende KGL § 25, stk. 7

Anskaffelsessummen skal ikke anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 11. juni 2004, for selskaber mv., som

• var omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter
• ikke er omfattet af KGL § 25, stk. 7
• ikke efter KGL § 25, stk. 8, for indkomståret 2004 og efterfølgende år, har valgt at anvende reglerne i KGL § 25, stk. 7.

I stedet for anvendes

• anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor Ligningsrådets anvisninger kunne benyttes.

Se lov nr. 911 af 16. december 1998 § 4, som er ændret ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 § 2, nr. 4 og 5.

Ikrafttrædelse

KGL § 25, stk. 7-10 blev indført ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 og har virkning fra og med den 1. januar 2004. Der er ikke efterfølgende sket ændringer.

C.B.1.6.14 Realkreditinstitutters mv. opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld

Indhold

Dette afsnit handler om realkreditinstitutters mv. opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Opgørelsesprincipper og værdiansættelse
• Gevinst og tab på fordringer
• Gevinst og tab på gæld
• Kredsen af skattepligtige omfattet af KGL § 27
• Ikrafttrædelse.

Opgørelsesprincipper og værdiansættelse

Lagerprincippet

Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet på samtlige fordringer og gæld. Det vil sige, at lagerprincippet skal anvendes både for udlånsvirksomheden og for fondsbeholdningen. Se KGL § 25, stk. 5.

Se afsnit C.B.1.6.13 om fradrag for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.

Realisationsprincippet

Efter KGL § 41, stk. 11 kan aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, uanset reglerne i § KGL 25, stk. 5, vælge at anvende realisationsprincippet på

• lån i fremmed valuta og
• de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at

• lånet er ydet efter rentestøtteordningen om skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og
• aktieselskabet, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler.

Ændre opgørelsesmetoder

Realkreditinstitutter mv. kan ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesmåder.

Værdiansættelse af fordringer

I KGL § 27 er der regler om værdiansættelse af realkreditinstitutternes beholdning af pantebreve og andre fordringer, der indgår i udlånsvirksomheden.

Værdiansættelse af institutternes øvrige fordringer, gæld og finansielle kontrakter ansættes til markedsværdi.

Gevinst og tab på fordringer

KGL § 27, stk. 1, indeholder en regel for værdiansættelsen af fordringer, der indgår i realkreditinstitutternes mv. udlånsvirksomhed.

Baggrund

Udgangspunktet efter kursgevinstloven er, at fordringer og gæld ansættes til markedsværdien. Markedsværdien af gæld (obligationer) er obligationernes kursværdi. Fastlæggelsen af markedsværdien på fordringer (pantebreve) skal bl.a. ske ud fra en vurdering af kreditrisikoen på pantebrevet. Det vil sige, at værdiansættelsen af pantebrevene skal ske under hensyn til hver enkelt låntagers økonomiske forhold.

Dette forhold, men især låntagernes solidariske hæftelse og en højere kreditvurdering af realkreditinstitutterne mv. betyder, at en anvendelse af markedsværdien typisk vil føre til højere værdier på gælden (obligationerne) end på fordringerne (pantebrevene). Resultatet vil blive en skattemæssig asymmetri, uanset at der er symmetri på betalingssiden.

Realkreditinstitutterne mv. er kendetegnet ved, at deres udlånsvirksomhed fungerer under et balanceprincip, og dermed er der symmetri mellem indbetalinger og udbetalinger.

For at imødegå denne asymmetri skal realkreditinstitutterne mv. ved værdiansættelsen af pantebrevene anvende det beløb, pantebrevene kan indfries til i stedet for markedsværdien. Ved indfrielsesbeløbet forstås indfrielsesomkostninger, eksklusive kursskæring, rentebeløb på obligations- og lånesiden samt omkostninger. For de hidtil udbudte produkter vil indfrielsesbeløbet typisk svare til kursværdien af obligationsrestgælden på de underliggende obligationer. Se KGL § 27.

For konverterbare lån skal værdiansættelsen ske uden hensyn til, at debitor altid kan indfri lånet til gældens indfrielseskurs. Gældens indfrielseskurs kan ikke anvendes som maksimumsværdi. Hvis de udstedte obligationer ligger over gældens indfrielseskurs, skal pantebrevet dermed følge med op i værdi.

Gevinst og tab på gæld

Realkreditinstitutterne mv. skal værdiansætte den gæld (obligationerne), der indgår i deres udlånsvirksomhed, til markedsværdien.

I forhold til fordringer (pantebreve), som kan indfries ved indlevering af de underliggende obligationer, kan der ved

• betaling af ordinære afdrag
• refinansiering eller
• hel eller delvis ekstraordinær indfrielse,

opstå den situation, at betalingen på pantebrevet ligger i èt indkomstår, mens udtrækningen af obligationerne først sker i det næste indkomstår.

For at imødegå dette periodiseringsproblem skal den del af gælden, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, allerede på indfrielses-/betalingstidspunktet, ansættes til gældens indfrielseskurs (udtrækning) henholdsvis gældens dagskurs (annullering eller opkøb til annullering). Se KGL § 27, stk. 2.

Kredsen af skattepligtige omfattet af KGL § 27

Værdiansættelsesreglen gælder for

• realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Se KGL § 27, stk.1
• Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
• aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Værdiansættelsesreglen gælder også for andre, der opfylder følgende betingelser i KGL § 27, stk. 3, hvis

• der er tale om udlån med sikkerhed som nævnt i KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.
• udlånene er ydet af andre selskaber end dem, der er omfattet af KGL § 27, stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
• selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.

KGL § 27, stk. 3 er indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 § 11, nr. 12.

KGL § 27, stk. 3 finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages den 1. juli 2007 eller senere.

Ikrafttrædelse

KGL § 27, stk. 1 og 2 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998.

C.B.1.7 Finansielle kontrakter

Dette afsnit handler om gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Afsnittet indeholder:

• Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter (C.B.1.7.1)
• Strukturerede fordringer (C.B.1.7.2)
• Kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter (C.B.1.7.3)
• Begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter (C.B.1.7.4)
• Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter (C.B.1.7.5).

C.B.1.7.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper for beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?
• Forskellige typer af kontrakter
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.7.2 om strukturerede fordringer
• C.B.1.7.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• C.B.1.7.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
• C.B.1.7.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
• C.B.1.8 om beskatning ved til- og fraflytning.

Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om beskatning af pensionsafkast afsnit C.C.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.6.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.6.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Bemærk

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30 og afsnit C.B.1.7.2 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR.

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR.

Eksempel

Ifølge en ejeraftale er aktionærerne forpligtet til først at tilbyde aktierne til selskabets øvrige aktionærer. Det er angivet i aktionæroverenskomsten, at aktierne skal overdrages til en kurs beregnet efter en nærmere fastsat beregningsmodel. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne. Se afsnit C.B.1.6.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Eksempel

Der er indgået aftale om, at en post aktier kan købes om 3 år til en kurs fastsat i aftalen. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne.

Eksempel

Der er mellem to aktionærer indgået aftale om, at ved salg af aktier skal den anden aktionær tilbydes at købe aktierne. Det er aftalt, at aktierne, hvis aktionæren udnytter sin ret til at købe, skal overdrages til markedsprisen for aktierne på overdragelsestidspunktet. Der er tale om en forkøbsret, der ikke er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, da der er betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

Bemærk

Hvis kontrakten, eller et arrangement hvori kontrakten indgår, er uden reelt økonomisk indhold, kan den ikke anerkendes i skattemæssig henseende. Se fx SKM2009.168.HR.

Forskellige typer af kontrakter

De finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, udgør en bred vifte af kontrakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser. Det er derfor afgørende for den skattemæssige kvalifikation, at der foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold.

I skemaet gives en oversigt (ikke udtømmende) over forskellige typer af kontrakter, der benyttes i praksis:

Oversigt over lovændringer

Reglerne om finansielle kontrakter blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991. KGL § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. Se KGL § 43, stk. 1. Kontrakter m.v., der er erhvervet før den 1. juli 1991, behandles skattemæssigt efter de hidtil gældende regler.

Se afsnit C.B.1.1. kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.7.2 Strukturerede fordringer

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af gevinst og tab på strukturerede fordringer. Dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er der tale om en struktureret fordring?
• Strukturerede fordringer undtaget fra beskatningen som finansiel kontrakt
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.7.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
• C.B.1.7.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• C.B.1.7.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
• C.B.1.7.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
• C.B.1.8.2 om beskatning ved fraflytning.

Regel

Reglerne om beskatningen af finansielle kontrakter gælder også gevinst og tab på fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., hvis udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen er dog ikke omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen kun reguleres i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EU. Se KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres

• helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller
• på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område.

Et prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen vedrører samme område. Se KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven.

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet.

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Det gælder fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringer erhvervet inden denne dato, der reguleres efter en eller flere valutakurser, beskattes efter de nu ophævede regler om fordringer i fremmed valuta. Se KGL § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 og afsnit A.D.2.18.2.1 i LV 2010-1 om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

Eksempel

En fordring er udstedt i danske kroner, og reguleres efter udviklingen i USD. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres ikke på andet grundlag. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som "almindelig" fordring efter KGL § 14.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres delvist efter udviklingen i YEN. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Strukturerede fordringer undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt

Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL's regler om finansielle kontrakter:

• Koncerninterne fordringer omfattet af KGL § 4. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og C.B.1.3.3.3 om KGL § 4
• Fordringer omfattet af KGL § 5, hvor tab ikke kan fradrages som følge af, at gevinster mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en DBO. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og C.B.1.3.3.4 om KGL § 5
• Realkreditinstitutters fordringer omfattet af KGL § 10. Se KGL § 29. stk. 1, 1. pkt., og C.B.1.3.5 om KGL § 10.

Oversigt over lovændringer

Reglerne om strukturerede fordringer i KGL § 29, stk. 3, blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, og har virkning fra indkomståret 2005.

KGL § 29, stk. 3, har dog kun virkning, hvis fordringen er erhvervet den 1. juli 1991 eller senere. Desuden gælder § 29, stk. 3, ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden den 4. maj 2005. Se KGL § 43, stk. 1.

Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.7.3 Kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen i tilfælde, hvor finansielle kontrakter er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Efterregulering
• Aftaler vedrørende fast ejendom
• Aktietegningsretter
• Kurskontrakter vedr. SDO-lån
• Konverteringsretter
• Aftaler om køb og salg af aktier
• Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer
• Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. og tilknyttede valutakontrakter
• Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.7.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
• C.B.1.7.2 om strukturerede fordringer
• C.B.1.7.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
• C.B.1.7.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
• C.B.1.8 om beskatning ved til- og fraflytning.

Regel

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30, stk. 1 og 6.

Det gælder i følgende tilfælde:

1. Aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er nærtstående
2. Tegningsretter til aktier mv.
3. Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån
4. Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer
5. Aftaler om køb og salg af aktier
6. Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, hvis løbetiden svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, kontrakten vedrører
7. Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. til privat brug, til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed og valutakontrakter i forbindelse hermed, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
8. Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Kontrakten skal kun kunne opfyldes ved levering og må ikke afstås

Hvis kontrakten er omfattet af

• 3.(kurssikring af lån)
• 5.(aftaler om køb og salg af aktier)
• 6.(valutakontrakter)
• 8.(aftaler om afståelse af virksomhed)

er det en betingelse for fritagelsen, at kontrakten/aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er desuden en betingelse, at kontrakten/aftalen ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Det gælder dog ikke

• køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 H eller LL § 28. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.
• aftaler/kontrakter om kurssikring ved rentetilpasning omfattet af stk. 1, nr. 3, hvis kurssikringen vedrører SDO-lån. Se KGL § 22, stk. 1, 5. pkt. Kurssikringen skal vedrøre lån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt., og afsnit C.B.1.3.3.6.

Hvis kontrakten differenceafregnes, kunne kontrakten opfyldes på anden måde end ved levering. Det gælder uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Hvorvidt der er sket differenceafregning eller levering, afhænger af, om der er opnået reelt ejerskab til det underliggende aktiv.

Østre Landsret fandt i en sag, at der var sket differenceafregning af en post aktieoptioner. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne. Afviklingen af kontrakten blev gennemført ved en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og skatteyderen skulle ikke finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu. Se SKM2010.293.ØLR.

Det er ikke et krav, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten. Det gælder aftaler indgået i indkomståret 1998 eller senere. Hvis kontrakten udløber uudnyttet, vil det altså ikke medføre beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter.

Aftaler indgået før indkomståret 1998, der udløber uudnyttet, beskattes derimod efter KGL § 29. Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit A.D.2.18.3.

Hvis kontrakten ikke kun kan opfyldes ved levering, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29. Hvis kontrakten afstås, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29 for den kontraktspart, der har overdraget kontrakten. I forhold til den part, der har erhvervet kontrakten, beskattes kontrakten sammen med det underliggende aktiv, hvis betingelserne efter KGL § 30 i øvrigt er opfyldt.

Ikke modgående kontrakter

Hvis kontrakten er omfattet af

• 5.(aftaler om køb og salg af aktier)
• 6.(valutakontrakter)
• 7.(sædvanlige aftaler om levering af varer mv.)

er det en betingelse for fritagelsen, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4.

Modgående kontrakter er to kontrakter, hvor et aktiv købes på en kontrakt og sælges på en anden kontrakt.

Eksempel

En person køber samtidig en option på at sælge USD (putoption) og en option på at købe USD (calloption). Da personen herved opnår ret både til at sælge og købe USD, er det tale om modgående kontrakter.

Der er ikke tale om modgående kontrakter, hvis der i en aktionæroverenskomst er både en købe- og en salgsret, hvis den enkelte kontraktspart kun har ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, er der derimod tale om modgående kontrakter.

Der må heller ikke være indgået modgående kontrakter/forretninger af

• den skattepligtiges ægtefælle
• et selskab, der efter KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med den skattepligtige eller
• et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær efter ABL § 4, eller omvendt.

Hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, er det kun de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, der beskattes efter KGL § 29.

Efterregulering

Hvis betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt, kan der blive tale om genoptagelse af skatteansættelsen for tidligere indkomstår.

Eksempel

En køberet til aktier er ikke løbende beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, da den er anset for omfattet af fritagelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 5. Køberetten afvikles imidlertid ved differenceafregning. Kontrakten opfylder derfor ikke kravet i KGL § 30, stk. 3, om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Køberetten skal derfor beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

En eventuel forhøjelse af ansættelsen kan foretages, selvom den ordinære ansættelsesfrist efter SFL § 26 er sprunget, da ændringen skyldes, at der er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 1.

Se også

Processuelle regler for SKATs opgaver, afsnit A.A.8 Fristregler om fristregler.

Aftaler vedrørende fast ejendom

Aftaler om fast ejendom beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med den faste ejendom. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 1.

Aftalen beskattes dog som finansiel kontrakt, hvis

• aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og
• aftalens parter er omfattet af den personkreds, en person afgiftsfrit kan give gaver til efter BAL § 22.

Undtagelsen er indført med sigte på forældrekøb og sikrer, at der ikke uden beskatning kan udstedes en køberet til barnet med en overdragelsespris svarende til vurderingen på tidspunktet for tildelingen af køberetten.

Hvilke kontrakter er omfattet?

De aftaler, der er omfattet, er fx sædvanlige købsaftaler/slutsedler om overdragelse af fast ejendom eller aftaler, der har karakter af købe- eller salgsretter.

For at køberetten kan tillægges skattemæssig betydning, skal den kunne verificeres. Er aftalen indgået mellem parter, der ikke har modsatrettede interesser, vil bevisbyrden være skærpet. Det kan fx være tilfældet for aftaler i familieforhold.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

De kontrakter, der er omfattet af fritagelsen, beskattes sammen med ejendommen. Det indebærer, at overdragelsesprisen i henhold til aftalen bliver købers anskaffelsessum og sælgers afståelsessum.

For næringsskattepligtige med fast ejendom er gevinst eller tab omfattet af reglerne i SL.

For ikke-næringsskattepligtige beskattes gevinst eller tab som hovedregel efter EBL. Hvis fortjenesten ved salg af ejendommen ikke er skattepligtig, fx fordi salget er omfattet af parcelhusreglen i EBL § 8, indebærer fritagelsen, at en eventuel gevinst på kontrakten heller ikke er skattepligtig.

Se også

Se også afsnit [E.J.5.2.2] om køberetter til fast ejendom.

Aktietegningsretter

Tegningsretter til aktier mv. beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aktien efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 2.

Hvilke kontrakter er omfattet?

Fritagelsen omfatter tegningsretter til aktier.

En tegningsret er en ret, der er udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne aktier mv. i selskabet. Aktier vil sige værdipapirer omfattet af ABL, herunder også konvertible obligationer.

Tegningsretter betegnes undertiden som warrants. Se afsnit C.B.1.7.1.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Tegningsretten beskattes sammen den aktie, der tegnes. Se afsnit C.B.2.1.7.3 om avanceopgørelsen for aktier tegnet på grundlag af tegningsretter.

Kurskontrakter vedr. SDO-lån

Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med lånet efter reglerne i KGL. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 3.

Lånet skal opfylde følgende betingelser for, at kontrakten er omfattet af undtagelsen:

• Långiver er næringsdrivende ved finansiering
• Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).

Se KGL § 22, stk. 1, nr. 5.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det gælder dog ikke aftaler/kontrakter om kurssikring ved rentetilpasning, hvis kurssikringen vedrører SDO-lån. Se KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.

Kurssikringen skal vedrøre lån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom

• overtages af en anden debitor,
• opsiges på vilkår som nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller
• opsiges i tilfælde som nævnt i KGL § 22, stk. 4. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Det indebærer, at kontrakten ikke skal beskattes som finansiel kontrakt, hvis

• kontrakten opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen af den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum.
• opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor for rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Bemærk

Fritagelsen gælder ikke realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering. For disse institutter beskattes kurskontrakter særskilt efter reglerne for finansielle kontrakter. Se KGL § 30, stk. 2.

Hvilke kontrakter er omfattet?

Både kontrakter indgået af debitor i forbindelse med optagelse og indfrielse af lånet er omfattet af fritagelsen. Det er uden betydning, om lånet er et obligationslån eller et kontantlån. Det er også uden betydning, om kontrakten er baseret på terminsforretninger (futures) eller købe- eller salgsretter (optioner).

Valutafastkursaftaler, der indgås i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af fritagelsen. Det gælder også, hvis valutafastkursaftalen er indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære eller ekstraordinære afdrag på lånet. Fastkursaftalen skal vedrøre samme valuta, som lånet er optaget i. Det er derimod uden betydning, om de underliggende obligationer udstedes i samme valuta som lånet, eller i en anden valuta. Se TfS 1998, 433 DEP og TfS 1999, 192.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at gælde opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det afgørende er, at kontrakten opsiges på de vilkår, der er nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2.- 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på kurskontrakten indgår i opgørelsen af gevinst og tab på lånet.

Lånet anses for optaget mv. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt eller fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie) er lånets anskaffelsessum (værdi ved påtagelsen)/ indfrielsessummen.

Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen af lånet skal gevinst eller tab på kontrakten indregnes i lånet gennem rentefastsættelsen, da kursen på de underliggende obligationer påvirker rentefastsættelsen/indfrielsesbeløbets størrelse.

Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse af lånet skal gevinst eller tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på lånet. Hvis gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, indgår gevinst eller tab i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab.

Om indregning af optionspræmien i renten, se SKM2002.44.LSR og SKM2002.293.LR.

Konverteringsretter

Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med den underliggende fordring. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 4, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen omfatter en ret knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer for skyldner (debitor) til at indfri gælden.

En ret for skyldner til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse er derimod ikke omfattet af fritagelsen.

Eksempel

Skyldner har ret til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. Konverteringsretten giver skylder en køberet til pantebrevet. Køberetten beskattes sammen med pantebrevet.

Aftaler om køb og salg af aktier

Aftaler om køb og salg af aktier beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aktien. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 5, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det er desuden en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4, og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, og er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, beskattes dog ikke som finansielle kontrakter, uanset at leveringskravet og kravet om, at der ikke må ske afståelse, ikke er overholdt. Se KGL § 30, stk. 3, 3. pkt. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås, uden at det udløser særskilt beskatning efter KGL § 29. Det gælder både for modtageren af køberetten og for det selskab, der har ydet køberetten.

Desuden er køberetter til aktier omfattet af LL §§ 28 eller LL § 7 H fritaget fra særskilt beskatning som finansiel kontrakt, selv om der er indgået modgående kontrakter. Se KGL § 30, stk. 4, 2. pkt. Det gælder dog kun køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

Fritagelsen omfatter kun medarbejderoptionen. Den modgående kontrakt er ikke fritaget fra beskatning som finansiel kontrakt efter KGL § 29.

Se [afsnit ...] om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, og [afsnit ...] om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 H.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Der skal være tale om en aftale om køb eller salg af aktier. Det vil sige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatninigsloven.

Både terminsforretninger (futures) og købe- og salgsretter (optioner) er omfattet af fritagelsen.

Fx er en købe- og salgsret i en aktionæroverenskomst omfattet. Aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, er også omfattet.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på aftalen om køb eller salg af aktier indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes eller sælges.

Hvis der er tale om en terminskontrakt, anses aktierne for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Er der tale om en købe- eller salgsret, anses aktierne for købt eller solgt på udnyttelsestidspunktet. Kontraktsprisen er aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Hvis der er betalt en præmie, tillægges præmien anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen.

Udløber aftalen uudnyttet, beskattes aftalen efter reglerne i SL. Det indebærer, at erhververen af køberetten ikke kan fradrage en eventuel præmie. Se SL § 4, litra f.

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med værdipapiret. Det er en betingelse, at kontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 6, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det er desuden en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4, og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen omfatter valutakurskontrakter i afviklingsperioden i forbindelse med handel med udenlandske værdipapirer, hvis afvikling af handlen sker inden for den sædvanlige afviklingsfrist på området.

Reglen sikrer, at valutakurskontrakter i forbindelse med handel med værdipapirer i fremmed valuta skattemæssigt ligestilles med handler i egen valuta.

Ved handel med danske værdipapirer sker der heller ikke beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis afvikling af handlen sker indenfor den sædvanlige afviklingsfrist (normalt 3 dage). Se KGL § 29, stk. 2.

Reglen omfatter valutakurssikring i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i både danske kroner og fremmed valuta. Kurssikring ved køb eller salg af værdipapirer udstedt i danske kroner kan fx ske i situationer, hvor virksomhedens regnskab føres i fremmed valuta.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på en valutakontrakt i forbindelse med køb og salg af værdipapirer indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de værdipapirer, der købes eller sælges.

Værdipapirerne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris er værdipapirernes skattemæssige anskaffelses- eller afståelsessum.

Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. og tilknyttede valutakontrakter

Sædvanlige aftaler om levering af varer mv., andre aktiver og tjenesteydelser til privat brug, til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aftalen om levering af varer mv. Det samme gælder valutakontrakter indgået i forbindelse med sådanne aftaler, hvis valutakontrakten ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Det er en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Det gælder såvel den bagvedliggende aftale som en eventuel valutakontrakt. Se KGL § 30, stk. 4 og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen omfatter fx

• Landbrugeres aftaler om salg af høstresultatet til senere levering
• Dagligdags aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i virksomhed
• Køberet indeholdt i leasingkontrakt
• Kontrakter til valutakurssikring af sædvanlige aftaler om levering af varer mv. indgået i fremmed valuta
• Valutaterminskontrakter indgået i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed.

Hvis der ikke betales et vederlag for kontrakten, taler det for, at aftalen er omfattet af fritagelsen. Omvendt taler det for, at der ikke er tale om en sædvanlig aftale omfattet af fritagelsen, at der betales et vederlag.

Både omsætnings- og anlægsaktiver er omfattet af fritagelsen.

Valutakontrakter skal have tilknytning til den bagvedliggende aftale. Det taler for, at kontrakten er omfattet af fritagelsen, at kontrakten

• er indgået i forbindelse med indgåelsen af den bagvedliggende aftale
• beløbsmæssigt svarer til den bagvedliggende aftale, og
• har til formål at afdække den valutakursrisiko, der er forbundet med den bagvedliggende aftale.

Se SKM2002.368.LSR.

Fritagelsen omfatter også valutakontrakter, der afdækker valutarisici vedrørende forventet omsætning. Valutakontrakter, der knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering af varer mv., kan således være omfattet af fritagelsen. Se SKM2003.36.LSR.

De momenter, der indgår ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet, kan indgå ved vurderingen af, om aftalen er omfattet af fritagelsen. Se KGL § 33, stk. 2, og afsnit C.B.1.6.5.

Bemærk

Fritagelsen gælder ikke skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Se KGL § 30, stk. 5. For disse skattepligtige er de sædvanlige aftaler omfattet af KGL § 29.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Varerne mv. anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris er anskaffelsessum eller afståelsessum for varerne mv.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter fx afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinst og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten.

Udgiften skal opgøres som det beløb, der skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen. Indtægten skal opgøres som det beløb, der opnås for den valuta, der modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten indgår dermed som en del af udgiften eller indtægten.

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med overdragelsesaftalen. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Aftaler om afståelse af virksomhed vil dog vedrøre en konkret virksomhed, hvor der normalt kun kan ske afvikling ved levering.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen gælder kun aftaler om afståelse, dvs.

• udstedte køberetter (pligt til at sælge)
• erhvervede salgsretter (ret til at købe)
• salg på termin.

Afståelse af virksomhed dækker også afståelse af immaterielle aktiver.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Virksomheden eller en andel af virksomheden anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte overdragelsespris er anskaffelsessum eller afståelsessum for virksomheden eller andelen af virksomheden.

Oversigt over lovændringer

KGL § 30 er indsat ved lov nr. 394 af 6. juni 1991. Reglerne har virkning for fordringer erhvervet den 1. juli 1991 eller senere. Se KGL § 43, stk. 1.

Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.7.4 Begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter.

Afsnittet indeholder:

• Tabsfradragsbegrænsning - selskaber (C.B.1.7.4.1)
• Tabsfradragsbegrænsning - personer (C.B.1.7.4.2).

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.7.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
• C.B.1.7.2 om strukturerede fordringer
• C.B.1.7.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• C.B.1.7.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
• C.B.1.8.2 om beskatning ved fraflytning.

C.B.1.7.4.1 Tabsfradragsbegrænsning - selskaber

Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter for selskaber.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Hvornår kan tab fradrages?
• Uudnyttet tab efter skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udgangspunktet for selskabers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at tab kan fradrages ubegrænset.

Adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede kontrakter er dog begrænset, hvis kontrakten vedrører

1. datter- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier. Se KGL § 31.
2. porteføljeaktier, hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning af sine porteføljeaktier. Se KGL § 31 A.

Baggrunden for begrænsningen i adgangen til fradrag er, at der ved adgang til fuldt fradrag ville være mulighed for skattearbitrage på grund af samspillet mellem på den ene side reglerne om finansielle kontrakter og på den anden side skattefriheden for datter- og koncernselskabsaktier og realisationsbeskatningen af porteføljeaktier.

Fradragsbegrænsningen gælder kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. Det vil sige

• udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser)
• erhvervede salgsretter og
• salg af aktier på termin.

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab på kontrakten kun fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter vedr. porteføljeaktier i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se afsnittet om, hvornår tab kan fradrages.

Ad a. - kontrakter vedrørende datter- og koncernselskabsaktier og egne aktier

Adgangen til fradrag er begrænset, hvis kontrakten

• indeholder ret eller pligt til at afstå datterselskabsaktier(ABL § 4 A) eller koncernselskabsaktier(ABL § 4 B), som er ejet af selskabet. Tilsvarende gælder, hvis aktierne er ejet af et selskab, der efter KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med selskabet. Se KGL § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt.
• indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der har udstedt eller erhvervet kontrakten(egne aktier). Se KGL § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt.
• er baseret på et aktieindeks, hvori indgår aktier i selskaber, hvor udsteder eller erhverver ejer datter- eller koncernselskabsaktier (ABL §§ 4 A og 4 B). Tilsvarende gælder, hvis aktierne, der indgår i indekset, er ejet af selskaber, der efter KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundne med udsteder eller erhverver. Se KGL § 31, stk. 4, nr. 1.
• er baseret på et aktieindeks, hvori indgår aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten(egne aktier). Se KGL § 31, stk. 4, nr. 2.

Bemærk

Begrænsningen i adgang til fradrag gælder dog ikke

• selskaber mv., der er næringsskattepligtige efter ABL § 17.
• livsforsikringsselskaber omfattet af SEL § 13, stk. 3-8.

Se KGL § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt. Disse selskaber har derfor fuldt fradrag for tab på kontrakter omfattet af KGL § 29.

Ad b. - kontrakter vedrørende porteføljeaktier

Hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning af porteføljeaktier efter ABL § 9, er adgangen til fradrag begrænset, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet.

Hvornår kan tab fradrages?

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis tabet kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter om porteføljeaktier i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier.

Tabet modregnes i gevinster i denne rækkefølge:

1. Nettogevinst på kontrakten fra tidligere år. Se KGL § 31, stk. 2.

I gevinsten må der ikke være modregnet tab fra andre kontrakter eller tab fra den pågældende kontrakt fra tidligere indkomstår. Tabet fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Gevinsten skal stamme fra den samme kontrakt. Er kontrakten forlænget, er udgangspunktet, at der er tale om en ny kontrakt.

2. Indkomstårets nettogevinst på aktiebaserede finansielle kontrakter. Se KGL §§ 31, stk. 3, og 31 A, stk. 2, 2. pkt.

3. Indkomstårets nettogevinst på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Det gælder kun tab på kontrakter vedrørende porteføljeaktier. Se KGL § 31, stk. 3, 2. pkt.

Hvis der i det pågældende indkomstår er tab efter ABL § 9 (tab på porteføljeaktier) eller tab efter § 43, stk. 3 (uudnyttede tab fra 2002-2009), modregnes dette tab forud for tabet på kontrakten. Se KGL § 31 A, stk. 2, 2. og 3. pkt.

4. Resterende tab fremføres til modregning i gevinst på kontrakter og herefter i gevinst på realisationsbeskattede porteføljeaktier i senere indkomstår. Se KGL §§ 31, stk. 3, og 31 A, stk. 3.

Tab må kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere indkomstår. Se KGL § 31, stk. 3, 2. pkt.

Hvis kontrakten både er omfattet af KGL §§ 31 og 31 A, skal tabet fradrages efter § 31. Se KGL § 31 A, stk. 4.

Bemærk

Reglerne beskrevet ovenfor gælder ikke tidligere indkomstår end 2002. Tab opstået før indkomståret 2002 må kun fremføres og modregnes i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på aktiebaserede kontrakter. Se § 19, stk. 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Bemærk

Uudnyttede tab på finansielle kontrakter kan ikke modregnes i fremtidige gevinster på kontrakter ved skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Se FUL § 8, stk. 8.

Oversigt over lovændringer

Reglerne om kildeartsbegrænsning er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. KGL § 31 A er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 med virkning fra indkomståret 2010. Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.7.4.2 Tabsfradragsbegrænsning - personer

Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter for fysiske personers og dødsboer.

Reglerne omfatter alle finansielle kontrakter, dvs. både aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter, der ikke efter KGL § 30 er fritaget fra særskilt beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvis personen eller dødsboet er næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter, og handelen med finansielle kontrakter udgør selve den erhvervsmæssige virksomhed, er fradrag for tab ikke begrænset af KGL § 32. Ved afgørelsen af, om der foreligger næring, skal der foretages en samlet vurdering af personens investeringer. Det kan fx have betydning for, om gevinst og tab på finansielle kontrakter er næringsskattepligtige, om personen har handlet med aktier mv. Se SKM 1995.495.HR og afsnit C.B.1.4.2.1 om pengenæring. Se også SKM2002.346.LR.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er kontrakten tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed?
• Hvornår kan tab fradrages?
• Aftaler om fast ejendom
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udgangspunktet for personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at adgangen til fradrag er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se nedenfor under afsnittet om, hvornår tab kan fradrages. Se KGL § 32.

Det er uden betydning, om tab og gevinst vedrører samme type kontrakt. Fx kan tab på en valutaterminskontrakt modregnes i gevinst på en aktieoption. Tab kan fx også fradrages, hvis den kontrakt, der har givet tab, ikke har erhvervsmæssig tilknytning, og den kontrakt, der har givet gevinst, er erhvervsmæssig.

Kildeartsbegrænsningen gælder ikke

• tab på aktiebaserede kontrakter, hvis den skattepligtige er omfattet af ABL § 17. Se afsnit C.B.2.4.1 om næringsbegrebet.
• tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Se KGL § 32, stk. 1, 2. pkt. Personen eller dødsboet har i disse tilfælde fuld fradragsret for tab på kontrakter.

Undtagelserne gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom. Se KGL § 32, stk. 1, 2. pkt. 3. pkt.

Hvornår er kontrakten tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed?

Hvorvidt en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning, afgøres ud fra en konkret vurdering.

Hvis kontrakten hverken har tilknytning til virksomhedens drift eller virksomhedens gæld, er adgangen til fradrag for tab kildeartsbegrænset efter reglerne i KGL § 32. Se SKM2010.110.SR.

Kontrakten kan fx have erhvervsmæssig tilknytning, hvis kontrakten er indgået for at

• afdække rente- eller valutarisici
• reducere virksomhedens finansieringsomkostninger.

Ad kontrakter der afdækker rente- eller valutarisici

Fx kan kontrakter i følgende tilfælde have erhvervsmæssig tilknytning:

• En swap indgået mhp. at bytte en variabel rente på et erhvervsmæssigt lån til en fast rente.
• En valutaterminskontrakt der sikrer en virksomheds tilgodehavender og leverancer.
• En valutaterminskontrakt der afdækker kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån.

Ved vurderingen af, om kontrakten har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, er det bl.a. relevant at se på følgende elementer:

• Svarer den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt til virksomhedens leverancer, lån mv.?

Hvis kontrakten lyder på et beløb svarende til virksomhedens leverancer eller de bagvedliggende låns restgæld, og løbetiden svarer til løbetiden på de bagvedliggende aftaler/lån, taler det for, at kontrakten er erhvervsmæssig. Se fx SKM2010.841.

• Tager kontrakten udgangspunkt i den bagvedliggende kontrakt/lånets valuta?

Kontrakten kan kun anses for erhvervsmæssig, hvis kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens tilgodehavender eller betalingsforpligtelser. Hvis den valuta, den bagvedliggende kontrakt/lånet er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Ved afdækning af valutarisici i forbindelse med omlægning af lån skal den ene af valutakontraktens to valutaer være den valuta, som valutalånet er optaget i. Den anden valuta skal være den valuta, lånet fremover skal være i. Desuden skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld. Se fx SKM2009.357.SR og SKM2009.152.SR.

Ad kontrakter der skal reducere virksomhedens finansieringsomkostninger

Efter praksis kan finansielle kontrakter anerkendes som erhvervsmæssige, hvis de er indgået for at stille den erhvervsdrivende, som om virksomhedens lån var omlagt til andre rentevilkår, fx fra fast til variabel forrentning og/eller til en anden valuta. Se fx SKM2011.20.SR og SKM2007.411.SR.

Fx kan kontrakter i følgende tilfælde have erhvervsmæssig tilknytning:

• En swap indgås for at bytte en fast rente på et erhvervsmæssigt lån til en variabel rente.

• En swap indgås for at bytte en rente i DKK til en (lavere) rente i CHF.

• En valutaterminskontrakt sælges for at opnå en gevinst som følge af renteforskellen mellem valutaen på virksomhedens lån og en lavere forrentet valuta.

Ved vurderingen af, om kontrakter, der skal reducere virksomhedens finansieringsomkostninger, har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, er det bl.a. relevant at se på følgende elementer:

• Svarer den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån?

Hvis kontrakten lyder på et større beløb end restgælden, eller hvis løbetiden er længere end løbetiden på det bagvedliggende lån, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Derimod taler det ikke imod, at kontrakten er erhvervsmæssig, at kontrakten kun afdækker en del af virksomhedens låneportefølje, eller at løbetiden på kontrakten er kortere end på de underliggende lån. Det skal ses i sammenhæng med, at kontrakter, der fx stiller personen svarende til, at virksomhedens lån var omlagt til fremmed valuta, indebærer en risiko. Kortere løbetid eller at der kun indgås kontrakter i forhold til en del af virksomhedens lån, kan være udtryk for en afvejning i forhold til den givne risiko. Se SKM2011.20.SR.

• Tager kontrakten udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta?

Hvis den valuta, det bagvedliggende lån er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Hvornår kan tab fradrages?

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis det kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.

Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter modregnes i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis

• kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.
• kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis personen ikke selv kan udnytte sine tab, kan tabet overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster. Det gælder både gevinster på kontrakter og gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KGL § 32, stk. 3 og 4 og KSL § 4.

Bemærk

Det er valgfrit for den skattepligtige, om tab på kontrakter skal modregnes i gevinst på aktier. Den skattepligtige kan i stedet vælge at overføre tabet til fradrag i senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligtige igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster på kontrakter. Alternativt kan tabet igen fremføres til senere indkomstår.

Tabet modregnes i gevinster i denne rækkefølge:

1. Indkomstårets gevinst på kontrakter og derefter skattepligtige nettogevinster på kontrakter i tidligere indkomstår. Se KGL § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der må ikke i gevinsten være modregnet tab på kontrakter fra tidligere indkomstår. Tabet fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Gevinst og tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår også i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR.

2. Ægtefælles nettogevinst på kontrakter i indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 32, stk. 2, 3. og 4. pkt
Hvis tabet kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår, kan tabet ikke overføres til ægtefællen.

3. Nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 32, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det gælder kun, hvis

• kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks
• enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked og
• tabet er konstateres i indkomståret 2010 eller senere.

4. Ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 31, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Hvis der i det pågældende indkomstår er tab på aktier efter ABL § 13 A(tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked), modregnes dette tab forud for tab på kontrakten. Se KGL § 32, stk. 3, 5. pkt.

5. Gevinst på kontrakter (herunder gevinst hos ægtefællen) og derefter gevinst på aktier (herunder gevinst hos ægtefællen) i senere indkomstår. Se KGL §§ 32, stk. 4.

Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere indkomstår. Tabet skal altså udnyttes i det tidligst mulige år. Se KGL § 32, stk. 4, 2. pkt.

Den skattepligtige kan vælge, hvilke tab der udnyttes først. (Fx at et tab vedrørende et tidligere indkomstår anvendes før tab på en aktiebaseret kontrakt vedrørende det aktuelle indkomstår.) Det kan have betydning, fordi adgangen til at modregne tab på finansielle kontrakter i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked kun gælder aktiebaserede kontrakter, der vedrører indkomståret 2010 eller senere.

Eksempel

En person har et uudnyttet tab på finansielle kontrakter baseret på aktier optaget til handel vedrørende indkomståret 2009 på 100 og et tilsvarende tab i 2011. Endvidere realiseres i 2011 gevinst på finansielle kontrakter på 100 og gevinst på aktier optaget til handel på 100. Tabet vedrørende indkomståret 2009 anvendes først, dvs. til modregning i gevinsten på finansielle kontrakter på 100. Det resterende tab på 100 vedrørende indkomståret 2011 modregnes herefter i gevinsten på aktier på 100.

Eksempel

En person har tab på finansielle kontrakter baseret på aktier optaget til handel vedrørende år 1 på 100 og et tilsvarende tab på ikke aktiebaserede kontrakter i år 2. Endvidere realiseres i år 2 gevinst på finansielle kontrakter på 100 og gevinst på aktier optaget til handel på 100. Tabet på de ikke aktiebaserede kontrakter vedrørende år 1 anvendes først, dvs. til modregning i gevinsten på finansielle kontrakter på 100. Det resterende tab på de aktiebaserede kontrakter på 100 vedrørende år 1 modregnes herefter i gevinsten på aktier på 100.

Bemærk

Reglerne beskrevet ovenfor gælder for indkomstår 2002 og frem. Tab, der er opstået før indkomståret 2002 kan kun fremføres og modregnes i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Se § 19, stk. 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Aftaler om fast ejendom

Fradragsbegrænsningen efter KGL § 32 gælder også tab på aftaler om fast ejendom, men her kan tabene kun fradrages i gevinster på aftaler om fast ejendom. Det gælder aftaler om fast ejendom, der er indgået den 5. december 2007 eller senere. Se KGL § 32, stk. 5.

Tab, der ikke er fradraget ved overdragelsen af ejendommen, fradrages i sælgerens afståelsessum og tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Hvis dette er sket, kan tabet ikke fremføres til senere indkomstår.

Bemærk

Reglen har kun betydning, hvis kontrakten ikke beskattes sammen med ejendommen. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 1, og afsnit C.B.1.6.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Oversigt over lovændringer

Reglerne i § 32 om kildeartsbegrænsning for personer er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1. om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.7.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Dispensation fra lagerprincippet
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.B.1.7.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
• C.B.1.7.2 om strukturerede fordringer
• C.B.1.7.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• C.B.1.7.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
• C.B.1.8.2 om beskatning ved fraflytning.

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

Baggrunden for, at finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet, er, at beskatning efter realisationsprincippet ville gøre det muligt at udskyde beskatningen, hvis der indgås to modsatrettede finansielle kontrakter, fx køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen er risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kan realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

Opgørelsen af gevinst og tab

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i anskaffelses-/afståelsessummen for kontrakten.

Hvis kontrakten er anskaffet og/eller realiseret i indkomståret gælder følgende:

Afvikles kontrakten ved levering af det underliggende aktiv eller passiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen(afviklingsdagen). Det leverede aktiv eller passiv anses for erhvervet/afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen. Se KGL § 33, stk. 1, 4. pkt.

Bemærk

Ændringer af væsentlige vilkår i en kontrakt kan betyde, at den oprindelige kontrakt i skattemæssig henseende er realiseret, og en ny kontrakt er indgået.

Det vil fx som udgangspunkt være tilfældet hvis

• kontrakten forlænges. Se TfS 1998, 625 HRD.
• en valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Dog anses en omlægning fra en euro-deltagende national valuta til euro ikke for realisation og indgåelse af en ny kontrakt. Se TfS 1999, 172 DEP.

Nedsættelse af kontraktsbeløbet skal kun betragtes som en delafståelse. Den del af kontrakten, som fortsat løber, anses ikke for realiseret.

Værdiansættelse ved indkomstårets udløb

Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Finansielle kontrakter der er optaget til handel

Foreligger der en noteret værdi, vil det være markedsværdien på kontrakten.

For valutaterminskontrakter optaget til handel fremgår markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt af børslisterne. Hvis der er tale om en valuta, der ikke er noteret, eller hvis kontraktens løbetid ikke er i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, kan markedsværdien ofte oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

Finansielle kontrakter der ikke er optaget til handel

Hvis kontrakten ikke er optaget til handel, skal værdien opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

Kursen på terminskontrakter bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

I mange tilfælde kan markedsværdien fastsættes med rimelig sikkerhed, da kontrakterne ofte har en relativt kort løbetid, og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende aktiv, der er optaget til handel.

Eventuelt kan formidlere af kontrakten levere oplysninger om værdien af kontrakterne.

Værdiansættelsen af kontrakter skal ske under hensyntagen til forholdene på markedet. Navnlig er markederne for visse råvarer præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger både på spotmarkedet og på terminsmarkedet. Vurderingen af likviditetsgraden kan være vanskelig, og markedsværdien af disse kontrakter skal derfor opgøres med nogen forsigtighed.

Bemærk

Der foretages ofte regnskabsmæssigt en værdiansættelse af finansielle kontrakter efter markedsværdien, der kan danne udgangspunkt for den skattemæssige værdiansættelse.

Eksempel på opgørelse af gevinst og tab på terminskontrakt

En skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2.

Den 1. marts år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

Obligationerne er anskaffet den 1/3 år 2 til kurs 98. Evt. gevinst eller tab beskattes efter kursgevinstlovens regler vedrørende fordringer.

Værdiansættelse ved realisering

For terminskontrakter er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen.

For købe- og salgsretter er værdien afståelsessummen, hvis kontrakten afstås. Hvis kontrakten beholdes til udløbsdragen, er det værdien på udløbsdagen. Det gælder både, hvis kontrakten udnyttes, og hvis kontrakten udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien på det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- eller salgssum for aktivet.

Dispensation fra lagerprincippet

SKAT kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab på finansielle kontrakter medregnes efter realisationsprincippet. Se KGL § 33, stk. 2.

Det er en betingelse, at kontrakten

• er indgået som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og
• beskatning efter lagerprincippet vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Praksis er særdeles restriktiv, og der er kun givet tilladelse i ganske få tilfælde. Se SKM2010.449.ØLD, SKM2002.462.TSS og SKM2002.439.TSS.

Det er virksomheden, der skal godtgøre, at betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensation vil normalt forudsætte, at ansøgningen indgives senest, når kontrakten indgås.

Hvis SKAT giver helt eller delvist afslag på en anmodning om dispensation, kan afgørelsen påklages til LSR.

Led i virksomhedens primære drift

Kontrakten skal være indgået som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Fx valutaterminskontrakter og kontrakter om virksomhedens råvarer eller produkter.

Østre Landsret fandt i en sag, at renteswaps vedrørende virksomhedens gæld ikke kunne sidestilles med sikring af "leverancer til eller fra virksomheden. Se SKM2010.449.ØLD (indbragt for HR). Tilsvarende antages at gælde kontrakter vedrørende obligationer eller aktier som underliggende aktiver.

Væsentlig økonomisk ulempe

SKAT giver kun dispensation, hvis beskatning efter lagerprincippet er til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Dispensation forudsætter at

• omkostningerne ved at frigøre likviditet til betaling af skatten er betydelige, fx omkostninger ved at realisere gevinst på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt.
• kontrakten er med lang løbetid.

Ved lang løbetid vil lagerprincippet betyde en væsentlig fremrykning af beskatningen i tilfælde af gevinst. Betingelsen er ikke opfyldt, hvis gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.

Betingelsen er heller ikke opfyldt, hvis virksomheden tegner modgående kontrakter, der neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet, når der er indgået modgående kontrakter, ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

Der skal skelnes mellem ulempe, som opstår

• ved anvendelse af lagerprincippet
• fordi den skattepligtige ikke har været opmærksom på reglerne på et specifikt område.

Se SKM2002.439.TSS.

Bemærk

Praksis efter den nu ophævede KGL § 8 E, stk. 2, er fortsat relevant. Se TfS 1994, 286 TSS (kommentar til TfS 1994, 285 LR). Dog er valutasikringskontrakter indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer mv. i fremmed valuta nu direkte omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Af kommentaren fremgår, at man kan forvente dispensation, hvis følgende er opfyldt:

1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.
2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.
3. Ved kurssikring skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo).
4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.
5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation åbner op til skattearbitrage.

Ad c.

Begrundelsen er, at kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo. En eventuel modsvarende gevinst på en valutakontrakt - også opgjort ultimo efter lagerprincippet - neutraliseres af tabsfradraget på den enkelte fordring eller gæld. Der er derfor ikke begrundelse for dispensation fra lagerprincippet i disse situationer.

Oversigt over lovændringer

KGL § 33 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.8 Tilflytning og fraflytning

Dette afsnit beskriver beskatningen ved til- og fraflytning.

Afsnittet indeholder:

• Beskatning ved tilflytning (C.B.1.8.1)
• Beskatning ved fraflytning (C.B.1.8.2).

Se også

Se også afsnit

• C.D.1.4 om indtræden af skattepligt
• C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige
• C.B.1.4.2 om gevinst og tab på fordringer
• C.B.1.4.3 om gevinst og tab på gæld
• C.B.1.7 om finansielle kontrakter.

C.B.1.8.1 Beskatning ved tilflytning

Når personer og selskaber flytter til Danmark bliver deres fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af skattepligt her i landet, hvis de ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet. Fordringer, gæld og kontrakter anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet efter SEL § 4 A og KSL § 9. Se KGL § 36, stk. 1, 1. pkt.

Tilsvarende gælder, når et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark. Se KGL § 36, stk. 1, 2. pkt.

Lån stiftet til overkurs omfattet af KGL § 22, stk. 1, anses for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som skyldner (debitor) skal indfri. Se KGL § 36, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.D.1.4.2 "Udenlandske selskaber og foreninger" under afsnittet "Anskaffelsessum og -tidspunkt for aktiver og passiver, som bliver omfattet af skattepligt til Danmark" om SEL § 4 A.

C.B.1.8.2 Beskatning ved fraflytning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer beskattes af deres fordringer og finansielle kontrakter, når skattepligten til Danmark ophører.

Afsnittet indeholder

• Overordnede principper for fraflytterbeskatning af fordringer og kontrakter (C.B.1.8.2.1)
• Hvem er omfattet af reglerne om fraflytterskat i KGL? (C.B.1.8.2.2)
• Hvilke fordringer og kontrakter skal beskattes ved fraflytning? (C.B.1.8.2.3)
• Hvornår beskattes personer ved fraflytning? (C.B.1.8.2.4)
• Gevinst og tab ved fraflytning (C.B.1.8.2.5)
• Henstand med betaling af skatten (C.B.1.8.2.6)
• Beholdningsoversigt (C.B.1.8.2.7)
• Henstandssaldo (C.B.1.8.2.8)
• Personen bliver igen skattepligtig til Danmark (C.B.1.8.2.9).

Se også

Se også

• Afsnit C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige
• Afsnit C.B.1.4.2 om gevinst og tab på fordringer
• Afsnit C.B.1.4.3 om gevinst og tab på gæld
• Afsnit C.B.1.7 om finansielle kontrakter
• Afsnit C.B.1.8.2 Beskatning ved fraflytning
• Afsnit C.D.1.5 om skattepligtens ophør.
• LV 2011-1, afsnit D.A.1.1.2 om, hvornår en persons skattepligt til Danmark anses for ophørt.

C.B.1.8.2.1 Overordnede principper for fraflytterbeskatning af fordringer og kontrak-ter

Indhold

Dette afsnit handler om de overordnede principper for fraflytterbeskatning af fordringer og kontrakter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over lovændringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hensigten med reglerne om fraflytterbeskatning er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent, mens personen har været skattepligtig til Danmark, men som ikke realiseret ved skattepligtens ophør.

Reglerne er indført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 og har virkning fra den 1. juli 2010. Dvs. de nye regler omfatter personer, hvis skattepligt til Danmark ophører enten fordi de flytter (bopæl) herfra eller fordi de flytter skattemæssigt hjemsted den 1. juli 2010 eller senere.

Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.19 om de hidtil gældende regler.

Det er kun personer, som er omfattet af reglerne om fraflytterskat på fordringer og kontrakter. Selskaber som enten er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige til Danmark er omfattet af reglerne i selskabsbeskatningsloven, når deres skattepligt ophører.

Fordringer og finansielle kontrakter beskattes ved fraflytning på stort set samme måde, som hvis fordringerne og kontrakterne var solgt på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører.

Reglerne om beskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på følgende:

• Beskatningen sker på grundlag af fordringen/kontraktens værdi på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører eller på det tidspunkt, hvor det skattemæssige hjemsted flyttes. Betaler personen fraflytterskatten ved fraflytningen, er skatten endelig, og der kan ikke ske omberegning, når personen senere afstår fordringerne.

• Der kan ydes henstand med betaling af de beregnede skatter i det omfang, gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet. I visse tilfælde kan henstand dog kun opnås mod sikkerhedsstillelse. Henstandsbeløbet forfalder i takt med afståelse af fordringerne eller kontrakterne, hvis det land, som har beskatningsretten efter fraflytningen, har en lavere beskatning end Danmark.

• Hvis personen flytter tilbage til Danmark, skal fordringer og kontrakter, som personen stadig ejer, når han/hun flytter tilbage til Danmark, have en ny fiktiv anskaffelsessum (indgangsværdi). Anskaffelsessummen skal anvendes til beregning af gevinst og tab, når personen senere afstår papirerne. Til gengæld bortfalder henstandssaldoen ved tilbageflytningen.

Oversigt over lovændringer

Reglerne om fraflytning er indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Reglerne har virkning fra den 1. juli 2010. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.1.8.2.2 Hvem er omfattet af reglerne om fraflytterskat i kursgevinstloven?

Det er kun fysiske personer, der er omfattet af reglerne om fraflytterskat i kursgvinstloven.

Reglerne om beskatning ved fraflytning gælder kun personer, der har været skattepligtige efter KSL §§ 1 eller 2 af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Se KGL § 37, stk. 3, 1. pkt.

Hvis en person inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig, og i en anden periode har været begrænset skattepligtig af fordringer eller finansielle kontrakter som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, skal disse to perioder lægges sammen ved afgørelsen af, om personen har været skattepligtig i mindst 7 år.

Reglerne gælder også i følgende tilfælde:

• Fordringerne eller kontrakterne er erhvervet fra ægtefællen, og ægtefællen opfylder betingelsen om at have været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år ud af de seneste 10 år. Se KGL § 37, stk. 3, 2. pkt.
• Personen er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter KSL § 33 C (succession ved familieoverdragelse). Se KGL § 37, stk. 3, 3. pkt. Skattepligten indtræder, når skattepligten ophører, uanset at personen ikke har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Undtagelse

Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, gælder ikke for personer, der tidligere er flyttet fra Danmark, og ved tilbageflytningen til Danmark stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer eller kontrakter, hvor indgangsværdien blev nedsat ved tilbageflytningen til Danmark, fordi der på tilbageflytningstidspunktet stadig resterede en henstandssaldo. Se KGL § 37, stk. 3, 4. pkt.

Bemærk

Selskaber var tidligere omfattet af reglerne om fraflytterskat. Dette blev ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 med virkning fra indkomståret 2010. Det indebærer, at faste driftssteder i Danmark af udenlandske selskaber ikke er undergivet fraflytterbeskatning af fordringer og kontrakter.

Se LV 2009-2 afsnit A.D.19.2 om de hidtil gældende regler, der gælder for indkomståret 2009.

Se også

Se også afsnit C.D.1.5 om hvordan selskaber, fonde m.fl. skal beskattes, når deres skattepligt til Danmark ophører.

C.B.1.8.2.3 Hvilke fordringer og kontrakter skal beskattes ved fraflytning?

I de tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter KGL § 37, beskattes gevinst eller tab som udgangspunkt efter reglerne i kursgevinstloven.

Beholdning med kursværdi på 100.000 kr. eller mere