A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om borgeres og virksomheders adgang til at få bindende svar om skatte- og afgiftsmæssige virkninger af dispositioner, der kan medføre sådanne virkninger.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund og regler (A.A.3.1).
• Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar (A.A.3.2).
• Kompetencefordelingen mellem SKAT og Skatterådet (A.A.3.3).
• Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition (A.A.3.4).
• Bindende svar bagud i tid (A.A.3.5).
• Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen (A.A.3.6)
• Tilfælde hvor flere involverede parter alle skal indgive anmodning (A.A.3.7).
• Fastlæggelse af gebyr for anmodninger (A.A.3.8).
• Muligheden for afvisning af en anmodning (A.A.3.9).
• Bindende virkning fremadrettet (A.A.3.10).
• Bristende forudsætninger for svaret (A.A.3.11).
• Særligt om bristende forudsætninger på afgiftsområdet (A.A.3.12).
• Klage over bindende svar (A.A.3.13).
• Bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger (A.A.3.14).

A.A.3.1 Baggrund og regler

Indhold

Dette afsnit handler om baggrunden for, at der findes regler om bindende svar og giver overblik over disse regler.

• Baggrunden for reglerne
• Hvor findes reglerne

Baggrunden for reglerne

Baggrunden for reglerne om bindende svar er at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar om almindeligt forekommende skattespørgsmål på det tidspunkt, der passer den enkelte. Dermed styrkes borgernes retsstilling ved at forøge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner. Reglerne skal endvidere ses i lyset af bestræbelserne på at flytte ressourcer fra efterfølgende kontrol til forudgående vejledning og service.

Reglerne om bindende svar giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret spørgsmål, således at svaret er bindende for SKAT i forhold til spørgeren ved efterfølgende behandling af det pågældende spørgsmål. Det drejer sig om spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren eller eventuelt for andre af spørgerens disposition, når SKAT i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Uanset reglerne om bindende svar er SKAT forpligtet til at yde vejledning om forståelsen og anvendelsen af lovgivningen på Skatteministeriets område. Se forvaltningslovens § 7. Om retsvirkningen af almindelig vejledning henvises til A.A.7.4.1.

Hvor findes reglerne

Reglerne om bindende svar findes i SFL §§ 21-25, jf. bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven nr. 907 af 28. august 2006, hvor der vedrørende bindende svar er sket efterfølgende ændringer ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 og lov nr. 1341 af 19. december 2008 og ved L 149 af 3. marts 2010, der er vedtaget d. 11. maj 2010.

A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar

Indhold

Dette afsnit handler om hvilke spørgsmål skattemyndighederne har pligt til at besvare efter reglerne om bindende svar.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Særligt om bevillinger, ansøgninger og dispensationer
• Særligt om bindende svar om registrering af køretøjer
• Særligt om udvalgte afgiftsspørgsmål
• Skema over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser, med videre.

Hovedregel

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisning, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterer eller spørgeren selv.

Det fremgår endvidere, at der både kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Af SFL § 21, stk. 4, følger at visse spørgsmål skal besvares af Skatterådet.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at på afgiftsområdet forstås en disposition som; leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Se også

Se også afsnit A.A.3.3 om kompetencefordelingen mellem SKAT og Skatterådet.

Begrænsningen til spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning. Som følge heraf kan der ikke gives bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed, gebyrer og forrentning, inddrivelse, straf eller om udøvelse af kontrol.

Selv om et svar har karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning, er en række tilfælde undtaget fra bindende svar. Se nedenfor.

Undtagelser

Følgende arter af spørgsmål er undtaget fra muligheden for at få bindende svar:

• Alle spørgsmål vedrørende toldlovgivningen, jf. SFL § 21, stk. 3
• Alle spørgsmål omfattet af ejendomsvurderingsloven, jf. punkt 4.7.3 i almindelige bemærkninger til skatteforvaltningsloven
• Alle spørgsmål om bevillinger og dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. SFL § 21, stk. 3, se SKM2010.719.SR og SKM2010.750.SR.
• Alle spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, hvor skifteretten har kompetence, jf. boafgiftslovens § 12, se SKM2009.534.LSR omtalt nedenfor.

Eksempel

En anmodning om bindende svar drejede sig om værdien af en udlodning af anparter fra et dødsbo. Landsskatteretten afviste anmodningen med den begrundelse, at det er skifteretten, der har kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelse af et dødsbos aktiver i henhold til boafgiftslovens § 12. Se SKM2009.534.LSR.

Eksempel

Efter SFL § 21, stk. 3, kunne der ikke gives bindende svar på et spørgsmål om fastlæggelse af den afgiftsmæssige behandling af registreringspligtige leasingkøretøjer - herunder spørgsmål om registreringskrav til den leasinggivende virksomhed - da spørgsmålene drejede sig om bevillingsmæssige forhold. Der var tale om køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, herunder spørgsmål om godkendelse af leasingkoncept, jf. registreringsafgiftslovens § 3 B. Se SKM2010.719.SR. Samme udfald i SKM2010.750.SR

Særligt om bevillinger, ansøgninger og dispensationer

Der gives ikke bindende svar om bevillinger, ansøgninger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. SFL § 21, stk. 3.

Ansøgninger om dispensationer eller bevillinger, som fx momsfritagelse for et velgørende arrangement efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, skal som hovedregel indleveres til SKAT, før aktiviteten eller dispositionerne foretages. På denne måde har selve ansøgningsproceduren den samme virkning som en anmodning om bindende svar. Spørgsmål, der forudsætter en ansøgning fra virksomheden til SKAT, falder således af sig selv uden for området for bindende svar.

Som eksempel på andre bestemmelser vedrørende bevillinger eller dispensationer i afgiftslove kan nævnes:

Momsloven

• § 34, stk. 3 - tilladelse til afgiftsoplag for råvarer nævnt i bilaget til denne lov.
• § 38, stk. 3 - tilladelse til eller påbud om, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt for hver sektor inden for virksomheden.
• § 51 - tilladelse til frivillig registrering for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Registreringsafgiftsloven

• § 2 og § 3, stk. 1-3 - afgiftsfritagelse efter disse bestemmelser meddeles efter ansøgning.

Elafgiftsloven

• § 2, stk. 2 - tilladelse til registrering efter elafgiftsloven for registrering af elproducenter med en elproduktionskapacitet på mellem 50 kW og 150 kW.

Emballageafgiftsloven

• § 6. stk. 1-5 - afgiftsfri indkøb af eksportemballage omfattet af § 1, nr. 1 og 2, der ikke er genstand for omsætning her i landet.
  • godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet.
  • godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige poser, engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler, der leveres til udlandet.
  • godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet.
  • godtgørelse af den erlagte afgift af glasbeholdere, der oprindelig har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4 vægtprocent. Det er en betingelse for godtgørelsen, at de nævnte flasker genvindes til glasfabrikation.

Spildevandsafgiftsloven

• § 10, stk. 1 - godtgørelse for den mængde afgiftspligtige stoffer, som tilføres spildevandsudlederen fra vandforsyningskilden, i det omfang, der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet

Svovlafgiftsloven

• § 9, stk. 7 - bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4

Beskrivelsen af bestemmelser om ansøgninger mv. i afgiftslovgivningen ovenfor er ikke udtømmende.

Særligt om bindende svar om registrering af køretøjer

Den 11. maj 2010 har Folketinget vedtaget L 149 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven, jf. lov nr. 545 af 26. maj 2010. Efter denne ændringslov § 1, nr. 10, jf. ikrafttrædelsesreglen i § 4, stk. 3, kan enhver med virkning fra 1. januar 2010 få bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Reglen indsættes som et nyt stk. 5 i SFL § 21. Reglerne i SFL § 21, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse, dvs. hovedregel, undtagelser og kompetencefordelingen mellem SKAT og Skatterådet.

Den særlige ikrafttrædelsesregel i ændringslovens § 4, stk. 3, betyder i relation til SFL § 21, stk. 4, at Skatterådet først får kompetence i disse sager på det tidspunkt, hvor skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens bestemmelser om køretøjsregistrering. >Dette er sket med bekendtgørelse nr. 542 af 25. maj 2011 om ikrafttræden af lov om registrering af køretøjer, så Skatterådet fra og med d. 5. juni 2011 har kompetence til at give bindende svar om registrering af køretøjer.<

Se også:

Se også afsnit

• A.A.3.3 om Kompetencefordelingen mellem SKAT og Skatterådet
• A.A.3.4 om Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition.

Særligt om udvalgte afgiftsspørgsmål

Der skal særligt gøres opmærksom på, at der ikke kan gives bindende svar om tilskud til elproduktion, som er en ordning under Energistyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 13. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Endvidere kan nævnes tilskud til CO2-afgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. I henhold til denne lov træffer SKAT afgørelser i spørgsmål om opgørelse af afgiftsgrundlaget for beregning at tilskud til CO2-afgift. SKAT kan derfor også give bindende svar om afgiftsgrundlaget, hvis SKAT har det fornødne grundlag, herunder oplysninger om de forudsætninger, der ligger til grund for Energistyrelsens tilsagn.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området

A.A.3.3 Kompetencefordelingen mellem SKAT og Skatterådet

Indhold

Dette afsnit handler om i hvilke tilfælde henholdsvis SKAT og Skatterådet har kompetencen til at give bindende svar.

• SKATs kompetence
• Skatterådets kompetence

SKATs kompetence

Det er SKAT, der som udgangspunkt har kompetencen til at give bindende svar. Som undtagelse herfra gælder, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet i de tilfælde, der er nævnt i SFL § 21, stk. 4. Se nærmere nedenfor.

Endvidere kan SKAT af egen drift vælge at lade Skatterådet besvare en anmodning. Se SFL § 2, stk. 2. Det vil her bl.a. have betydning, om spørgeren selv har bedt om at få svar fra Skatterådet eller om det må anses for hensigtsmæssigt at indhente syn og skøn i sagen. SKATs direktør og Skatterådets formand har indgået en aftale, hvor der er sket en nærmere præcisering af afgrænsningen mellem svar, der skal afgives af SKAT, henholdsvis Skatterådet. Aftalen er offentliggjort som [SKM2009.609.SKAT].

Skatterådets kompetence

I visse situationer er det obligatorisk, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet. Se SFL § 21, stk. 4. Det gælder hvis

• svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige
• svaret vedrører større økonomiske værdier
• svaret angår fortolkning af ny lovgivning
• der skal i svaret tages stilling til EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde
• sagen i øvrigt har haft eller skønnes at vil få større offentlig interesse.

Aftalen mellem SKATs direktør og Skatterådets formand rummer en nærmere afgrænsning af, hvilke anmodninger der skal besvares af Skatterådet.

Hvis spørgeren gør gældende, at et svar afgivet af SKAT skulle have været afgivet af Skatterådet efter retningslinjerne i SFL § 21, stk. 4, kan dette påklages særskilt til ankenævnet/Landsskatteretten. Alle Skatterådets bindende svar bliver som udgangspunkt offentliggjort som SKM-meddelelser, jf. SKM2008.273.SKAT. Eksempelvis kan anonymisering være umulig.

A.A.3.4 Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition

Indhold

Dette afsnit handler om under hvilke omstændigheder det er muligt for en spørger at få bindende svar om den skattemæssige virkning for andre af spørgerens egen disposition. Se SFL § 21, stk. 2. Muligheden gælder kun for påtænkte dispositioner.

Afsnittet indeholder:

• Kun virkninger for andre af spørgerens egne dispositioner
• Anmodning kun i spørgers navn
• Anmodning indgivet både i spørgers og "de andres" navne
• Anmodninger hvor "de andres" dispositioner har betydning
• Skema over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser, med videre.

Kun virkninger for andre af spørgerens egne dispositioner

Muligheden for bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre forudsætter, at det handler om de skattemæssige virkninger for andre af spørgerens disposition.

Eksempel

Dette var ikke tilfældet i et tilfælde, hvor en hovedaktionær spurgte om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som hovedaktionærens selskab påtænkte at foretage. Anmodningen blev derfor afvist, også under hensyn til, at det ikke var dokumenteret, at selskabet havde befuldmægtiget hovedaktionæren til at indgive anmodningen i selskabets navn. Se SKM2005.88.LSR.

Eksempel

Tilsvarende kan en ægtefælle ikke uden fuldmagt anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af en disposition, som den anden ægtefælle påtænker at foretage.

Eksempel

En stifter af et påtænkt stiftet selskab kan anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af selskabets påtænkte disposition, fordi et ikke stiftet selskab repræsenteres af stifteren.

Anmodning kun i spørgers navn

Der tænkes her på tilfælde, hvor en anmodning om bindende svar kun er indgivet i spørgerens navn og har et indhold, der gør det muligt at tage stilling til de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren udelukkende på grundlag af en beskrivelse af spørgerens egen disposition og dispositioner, der er direkte afledt af spørgerens disposition. Under sådanne omstændigheder kan der gives bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre.

Eksempel

For eksempel hvis en virksomhed vil etablere en motionsordning for alle medarbejderne og spørger, dels om værdiansættelsen for medarbejderne, dels om en medarbejder kan undgå beskatning ved at frasige sig ordningen. Selv om en medarbejders frasigelse af ordningen er udtryk for medarbejderens disposition, er der tale om en disposition, der er rummet i beskrivelsen af spørgerens disposition, og dermed en disposition direkte afledt af spørgerens disposition.

I sådanne situationer er spørgeren ikke partsrepræsentant for andre. Dette er ensbetydende med, at hvis kredsen af andre er tilstrækkeligt præcist afgrænset, er det ikke nødvendigt at oplyse de andres identitet, ligesom det efter retningslinjerne i SKM2008.848.SKAT ikke er nødvendigt for spørgeren at dokumentere at være repræsentant for de andre. Endelig skal der efter SFL § 23 kun betales ét gebyr på 300 kr., fordi der kun er tale om én anmodning.

Anmodning indgivet både i spørgers og "de andres" navne

Anmodningen om bindende svar er indgivet i både spørgerens og de andres navne, men har i øvrigt et indhold svarende til beskrivelsen i forrige afsnit. Dvs. at der også her kan gives bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre.

Under disse omstændigheder er der formelt tale om flere samtidige identiske anmodninger, således at spørgeren skal være opmærksom på retningslinjerne for partsrepræsentation i SKM2008.848.SKAT, punkt 3. Dvs. at den del af svaret, der måtte vedrøre "de andre" vil udelukkende blive sendt til hver af disse, medmindre spørgeren tilhører den afgrænsede kreds af rådgivere, der er opremset i nævnte punkt 3, eller der foreligger fuldmagt til spørgeren. Da der reelt er tale om én anmodning om samme disposition, skal der kun betales ét gebyr på 300 kr.

Anmodninger hvor "de andres" dispositioner har betydning

Der tænkes her på tilfælde, hvor anmodningen er indgivet af spørgeren, og det vil have betydning for svaret, om og i hvilket omfang "de andre" måtte foretage dispositioner, der ikke blot er direkte afledt af spørgerens disposition, men har et selvstændigt indhold i forhold til spørgerens egen disposition. Under sådanne omstændigheder er der reelt tale om flere sideordnede anmodninger i stedet for kun én anmodning fra spørgeren, ligesom anmodningerne ikke vedrører den samme identiske situation. Dette er ensbetydende med, at en behandling af anmodningen er betinget af, at alle parters identitet skal oplyses, at "de andres" individuelle forhold er tilstrækkeligt oplyst, at spørgeren skal opfylde betingelserne i SKM2008.848.SKAT for at kunne repræsentere "de andre" og at hver af parterne skal betale et gebyr på 300 kr., fordi der er tale om flere anmodninger.

Eksempel

For eksempel hvis et lokalt museum stifter en erhvervsklub og spørger, om de skattepligtige erhvervsvirksomheder, der betaler et årligt kontingent til erhvervsklubben på 1.000 kr., kan opnå fradrag for betalingen efter LL § 8 S. Det kan oplyses, at betingelserne for fradrag efter nævnte § 8 S beror på den enkelte virksomheds individuelle forhold. Der vil være tale om flere anmodninger og altså ikke én anmodning fra spørgeren.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.3.5 Bindende svar bagud i tid

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en anmodning om bindende svar anses for at dreje sig om en allerede foretaget disposition samt hvad der gælder, hvis svaret vedrører en disposition i et indkomstår, der ligger forud for de ordinære ansættelsesfrister.

• Afgrænsning mellem foretagne og ikke-foretagne dispositioner
• Særligt om bindende svar om ekstraordinær genoptagelse.

Afgrænsning mellem foretagne og ikke-foretagne dispositioner

Muligheden for at anmode om bindende svar omfatter også de skattemæssige virkninger af allerede foretagne dispositioner uden tidsbegrænsning bagud. Der opstår ingen tidsmæssige afgrænsningsproblemer, hvis spørgsmålet drejer sig om en enkeltstående disposition, der er foretaget på et defineret tidspunkt. Er der derimod tale om, at spørgsmålet drejer sig om en løbende vedvarende disposition som f.eks. en udlejningsvirksomhed, kan et bindende svar have betydning både fremadrettet og bagud.

Hvis spørgeren i en sådan situation ikke udtrykkeligt har anmodet om, at svaret også skal omfatte tiden forud for anmodningen, skal det fremgå af svaret, at det alene har bindende virkning fra og med sidstnævnte tidspunkt. Efter omstændighederne skal SKAT/Skatterådet vejlede om muligheden for svar bagud i tid, hvis det skønnes relevant, fordi spørgerens dispositioner bagud i tid har svaret til omstændighederne i anmodningen.

Særligt om bindende svar om ekstraordinær genoptagelse

Hvis der spørges om skattemæssige virkninger af dispositioner, der er foretaget længere bagud end de ordinære ansættelsesfrister i SFL §§ 26 eller 31, skal SKAT medvirke til, at anmodningen bliver behandlet på den relevante måde. Hvis der spørges både om de materielle skattemæssige virkninger og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i SFL §§ 27 og 32, kan der fås bindende svar, medmindre spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse alene afhænger af de bevillingsmæssige bestemmelser i SFL §§ 27, stk. 1, nr. 8, eller 32, stk. 1, nr. 4. I de sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om, at sagen behandles som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, ligesom gebyret skal tilbagebetales.

Hvis der kun er spurgt om de materielle skattemæssige virkninger af dispositionen, og hvis svaret forventes at ville afvige fra de tidligere ansættelser, skal SKAT/Skatterådet indhente oplysninger med henblik på afklaring af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Hvis der ikke sikkert nok kan tages stilling til betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, skal der tages forbehold herom i svaret.

A.A.3.6 Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen

Indhold

Dette afsnit handler om de formelle krav til proceduren, når der anmodes om bindende svar.

Afsnittet indeholder:

• De formelle krav til anmodningen
• Særligt om høring
• Syn og skøn ved bindende svar

De formelle krav til anmodningen

Det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig. Se SFL § 24, stk. 1. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Desuden skal anmodningen rumme alle de relevante oplysninger, der er tilgængelige for spørgeren. Hvis SKAT/Skatterådet vurderer, at anmodningen er mangelfuldt oplyst, anmodes spørgeren om de manglende oplysninger. Der skal normalt gives en frist på 14 dage. Lykkes det ikke at få anmodningen tilstrækkelig oplyst, træffes afgørelse om afvisning, se nedenfor.

Der er mulighed for at indgive elektronisk anmodning. Der henvises til fremgangsmåden på SKATs hjemmeside www.SKAT.dk.

Særligt om høring

Om SKATs/Skatterådets pligt til at høre spørgeren gælder:

Forinden Skatterådet afgiver et bindende svar, skal der foretages høring efter bestemmelsen i SFL § 19. Se SFL § 19, stk. 5, nr. 5. Dvs. at spørgeren skal have tilsendt et udkast til svar og indrømmes en frist på mindst 15 dage regnet fra brevets datering til at kommentere udkastet. Eventuelle bemærkninger og indsigelser fra spørgeren vil normalt ikke medføre, at der er pligt til fornyet høring af spørgeren.

Når svaret afgives af SKAT er der formelt ingen høringspligt efter bestemmelsen i SFL § 19, jf. samme paragrafs, stk. 1, nr. 5, men uanset dette er det besluttet at benytte en særlig fremgangsmåde, som går ud på, at der inden afgivelsen af svaret skal tages kontakt til spørgeren - eventuelt telefonisk - hvis en anmodning om bindende svar også rummer spørgerens forslag til besvarelse, og SKATs svar vil afvige fra spørgerens eget forslag til svar. Hvis spørgeren efter kontakten med SKAT finder behov for at se det begrundede forslag til bindende svar, skal det sendes til spørgeren med henblik på en kort frist for tilbagemelding med dennes eventuelle bemærkninger. Uanset dette skal der ske høring af spørgeren, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 19 er opfyldt. Se om denne bestemmelse i afsnit [A.A.7.4.5].

Syn og skøn ved bindende svar

Der findes ikke særskilte regler om syn og skøn i sager om bindende svar. Dette er ensbetydende med, at muligheden for syn og skøn kun eksisterer, når et svar skal gives af Skatterådet, der i henhold til SFL § 4, stk. 3, har muligheden for at tillade syn og skøn.

A.A.3.7 Tilfælde hvor flere involverede parter alle skal indgive anmodning

Indhold

Dette afsnit handler om de situationer, hvor det er obligatorisk, at alle involverede og skattemæssigt påvirkede parter i en disposition hver især skal indgive anmodning om bindende svar. Se SFL § 22.

Afsnittet indeholder:

• Opgørelse eller fordeling af en afståelsessum
• Gaveafgift
• Kontrollerede transaktioner
• Særligt om udenlandske parter

Opgørelse eller fordeling af en afståelsessum

Ved anmodninger om bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf, se AL § 45, stk. 1 og 2, samt EBL § 4, stk. 4 og 5, er det en betingelse, at alle parter i købsaftalen hver især skal indgive en anmodning. Det kan tilføjes, at hvis en sælger anmoder om bindende svar på et tidspunkt, hvor der endnu ikke eksisterer en aktuel identificeret køber, vil det alligevel være muligt at få bindende svar, jf. meddelelsen SKM2006.206.SKAT. Det fremgår af denne meddelelse, at det i givet fald skal tilføjes i det bindende svar, at det er en forudsætning for svarets bindende virkning, at en kommende køber lægger svaret til grund i selvangivelsen.

Gaveafgift

Ved anmodning om bindende svar om ansættelse af afgift af en gave skal såvel gavegiver som gavemodtager indgive anmodning.

Kontrollerede transaktioner

Ved en anmodning om bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat af en kontrolleret transaktion som beskrevet i LL § 2 skal alle involverede parter hver især indgive anmodning. Det samme gælder anmodninger vedrørende transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab. Ved afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i ABL § 4 anvendelse.

Særligt om udenlandske parter

Kravet om, at alle involverede parter hver især skal indgive anmodning om bindende svar, gælder ikke, hvis det er sikkert, at en part ikke bliver skattemæssigt berørt af svaret. Dette vil ofte være tilfældet for en udenlandsk part.

A.A.3.8 Fastlæggelse af gebyr for anmodninger

Indhold

Dette afsnit handler om principperne for fastsættelse af det gebyr, der skal betales ved anmodning om bindende svar. Se SFL § 23.

Afsnittet indeholder:

• Ét gebyr pr. anmodning
• Sondringen mellem én eller flere anmodninger
• Tilbagebetaling af gebyr.

Ét gebyr pr. anmodning

Gebyrreglerne er fastsat således, at der pr. anmodning skal betales et gebyr på 300 kr. i 2010-niveau reguleret efter § 20 i personskatteloven). Dvs. at selv om anmodningen omfatter flere dispositioner og/eller flere spørgsmål, vil gebyret uændret være 300 kr.

Sondringen mellem én eller flere anmodninger

Denne sondring får navnlig betydning, når der anmodes om bindende svar om de skattemæssige virkninger af spørgerens disposition for andre end spørgeren. Hvis "de andre" er navneidentificerede, vil der være tale om anmodninger fra hver enkelt person, dvs. en situation med flere anmodninger. Der skal derfor betales ét gebyr pr. person, medmindre besvarelsen af anmodningen udelukkende beror på spørgerens egne dispositioner. I sidstnævnte situation vil der reelt være tale om én anmodning, selv om der formelt er tale om flere anmodninger. Se nærmere under A.A.3.4.

Tilbagebetaling af gebyr

Et betalt gebyr tilbagebetales, såvel hvis anmodningen afvises, som hvis anmodningen tilbagekaldes inden svaret er afgivet. Se SFL § 23.

A.A.3.9 Muligheden for afvisning af en anmodning

Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for at afvise en anmodning om bindende svar i tilfælde, hvor anmodningen er utilstrækkelig oplyst eller hvor omstændighederne er for usikre eller hvor der er kompetenceproblemer. Se SFL § 24.

Afsnittet indeholder:

• Afvisning som følge af utilstrækkelige oplysninger
• Forbehold som alternativ til afvisning
• Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt
• Afvisning som følge af at der anmodes om tilladelse
• Afvisning som følge af manglende kompetence
• Afvisning som følge af klagebehandling af samme spørgsmål
• Afvisning som følge af udredning eller revision af SKAT
• Andre eksempler vedrørende afvisning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Afvisning som følge af utilstrækkelige oplysninger

En anmodning om bindende svar kan afvises, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, og spørgeren trods opfordring til at oplyse sagen bedre, undlader dette. Se SFL § 24, stk. 1. Efter omstændighederne kan svaret begrænses til den del af spørgsmålet, der måtte være tilstrækkelig oplyst.

Eksempel

Der skete afvisning, fordi spørgerne havde undladt at indsende dokumentation for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation. Se SKM2007.181.SR og SKM2007.188.SR.

Forbehold som alternativ til afvisning

Alternativt kan der svares med forbehold for manglende oplysninger. Svar med forbehold bør kun anvendes rent undtagelsesvis og forudsætter, at alle muligheder for at få sagen yderligere oplyst, er udtømt. Dernæst forudsætter svar med forbehold, at forbeholdet er formuleret klart og entydigt, samt at det skønnes at have afgørende betydning for spørgeren at få svar med forbehold frem for en afvisning.

Eksempel

Der blev svaret med forbehold/betingelser i et tilfælde, hvor spørgsmålene vedrørte befordringsfradrag ved flytning og avancebeskatning af en lejlighed anvendt til arbejdsmæssige formål. Se SKM2009.659.SR.

Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt

Der kan endvidere afvises i særlige tilfælde, nemlig hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2.

Eksempel

Det fremgår af lovforarbejderne, at der eksempelvis kan være tale om at afvise, hvis der er igangsat en kontrol eller revision, der vedrører den disposition, som anmodningen drejer sig om, eller hvis anmodningen om bindende svar giver anledning til at foretage kontrol af dispositionen, fx fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Eksempel

Det fremgår også af lovforarbejderne, at afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet er af så hastende karakter, at det ikke er muligt at besvare det inden for spørgerens tidsramme, eller hvis spørgsmålet ikke kan besvares løsrevet fra spørgerens øvrige forhold.

Eksempel

Afvisningsmuligheden kan efter lovforarbejderne anvendes på spørgsmål af teoretisk karakter samt på spørgsmål, der forudsætter så alternative svar, at det får rådgivningskarakter.

Eksempel

Anmodning om bindende svar om avance ved salg af landbrugsejendom blev afvist, da der var usikkerhed om aftaletidspunktet. Se SKM2009.556.SR.

Eksempel

Anmodningen om bindende svar om avance ved salg af parcelhus blev afvist, fordi de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold var så usikre, at det ikke var muligt at vurdere, om der var grundlag for næringsbeskatning. Se SKM2011.53.BR.

Afvisning som følge af at der anmodes om tilladelse

Bestemmelsen i SFL § 21, stk. 3, er ensbetydende med, at der skal ske afvisning, hvis der anmodes om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Eksempel

Der kunne ikke gives bindende svar på spørgsmål om afgiftsmæssig behandling af registreringspligtige leasingkøretøjer til tidsbegrænset anvendelse her i landet, herunder spørgsmål om registrering af leasinggivende virksomhed, da spørgsmålene drejede sig om betingelserne for at erhverve en tilladelse. Se SKM2010.719.SR og SKM2010.750.SR.

Afvisning som følge af manglende kompetence

Der skal ske afvisning, hvis SKAT ikke har kompetencen til af træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål.

Eksempel

SKAT havde ikke kompetence til at besvare spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, da skifteretterne har denne kompetence. Som følge heraf kunne der heller ikke gives bindende svar om værdiansættelse af aktiver i dødsboer, hvis værdiansættelsen skal anvendes til skifterettens beregning og opkrævning af boafgift. Se SKM2009.534.LSR.

Eksempel

En anmodning om bindende svar vedrørte et grænsehandelskoncept. Der skete afvisning, dels fordi et spørgsmål vedrørte papirgange, og altså ikke de skattemæssige virkninger, og dels fordi SKAT ikke havde kompetence til at besvare spørgsmål, der henhørte under Miljøministeriet, henholdsvis de svenske myndigheder. Se SKM2009.715.SR.

Afvisning som følge af klagebehandling af samme spørgsmål

Desuden kan en kompetencekonflikt medføre afvisning, nemlig hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed eller er under behandling i en klagemyndighed. Her gælder, at en anmodning om bindende svar skal afvises, hvis en klagemyndighed tidligere har truffet afgørelse om samme spørgsmål i samme periode. Se SFL § 14, stk. 1. Hvis klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om et sådant spørgsmål, skal anmodningen om bindende svar afvises, medmindre spørgeren dokumenterer, at klagen er tilbagekaldt. Se SKM2009.106.SKAT. Grundlaget for denne meddelelse er en ombudsmandsudtalelse, der forudsætter, at 1. instansens beføjelser uden særlig hjemmel normalt ophører, når et spørgsmål er under klagebehandling.

Afvisning som følge af udredning eller revision af SKAT

Der kan være tilfælde, hvor et spørgsmål om bindende svar vedrører en disposition, der er under udredning eller revision af SKAT.

Andre eksempler vedrørende afvisning

Der kan ikke ske afvisning med den begrundelse, at SKAT tidligere har taget stilling til det samme spørgsmål.

Der skete afvisning i SKM2010.103.LSR, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterer, eller spørgeren selv.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.3.10 Bindende virkning fremadrettet

Indhold

Dette afsnit handler om betydningen af den bindende virkning samt bindingsperiodens længde og beregning, jf. SFL § 25, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Definition på bindende virkning
• Bindingsperiodens længde og beregning
• Undtagelsen om længere bindingsperiode
• Undtagelsen om forkortelse af bindingsperioden
• Særligt om forkortet bindingsperiode ved kontrollerede transaktioner
• Særligt om hensættelser og tab i penge- og realkreditinstitutter

Definition på bindende virkning

Den bindende virkning består i, at svaret er bindende for SKAT så længe bindingsperioden varer, og at spørgeren i samme periode kan støtte ret på svaret Den bindende virkning kan bortfalde, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger.

Se også:

Afsnit A.A.3.11 og A.A.3.12 om urigtige og bristende forudsætninger.

Er der tale om en engangsdisposition, f.eks. salg af et aktiv, vil svaret også være bindende efter bindingsperiodens udløb, hvis dispositionen er foretaget inden bindingsperiodens udløb. Hvis der er tale om en løbende disposition, der gentages år for år, eksempelvis kørsel til samme arbejdsplads, vil svaret ikke være bindende for dispositioner efter bindingsperiodens udløb.

Spørgeren er derimod ikke forpligtet til at lægge svaret til grund i sine angivelser til SKAT, men hvis angivelsen er tilstrækkelig ukorrekt, kan der blive tale om ansvar efter skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser.

Bindingsperiodens længde og beregning

Den fremadrettede bindingsperiode er som udgangspunkt 5 år. Se SFL § 25, stk. 1. Bindingsperioden kan dog undtagelsesvis blive længere, hvis dispositionen ikke er tilendebragt inden 5 år. Se nærmere nedenfor. Omvendt har SKAT/Skatterådet mulighed for at fastsætte en kortere bindingsperiode end 5 år. Se nærmere nedenfor.

Bindingsperioden regnes fra spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret moms eller punktafgifter regnes bindingsperioden fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Om bindende virkning i relation til moms- lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering henvises til meddelelsen SKM2006.44.SKAT.

Undtagelsen om længere bindingsperiode

Som nævnt kan bindingsperioden blive længere end 5 år, nemlig hvis der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen. Det er en betingelse for denne undtagelse, at der i forbindelse med den oprindelige disposition er taget så præcist højde for efterfølgende reguleringer, at der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes, at det som led i en påtænkt overdragelse af et aktiv indgår som et vilkår, at der på et nærmere fastsat tidspunkt efter mere end 5 år skal erlægges overskudsandele.

Undtagelsen om forkortelse af bindingsperioden

I SFL § 25, stk. 1, findes hjemmel for SKAT/Skatterådet til at bestemme, at bindingsperioden skal fastsættes kortere end 5 år. En kortere bindingsperiode kræver særlig begrundelse, som kan være, at spørgsmålet er konjunkturfølsomt, f.eks. værdiansættelser ved overdragelse af aktiver, eller at der er tale om en vedvarende disposition af betydeligt omfang eller at spørgsmålet er principielt og er under prøvelse ved domstolene, herunder EF-domstolen.

En kortere bindingsperiode kan være en følge af forholdets natur. Eksempelvis er det fast praksis, at svar om værdiansættelse af biler, jf. lov om registreringsafgift af motorkøretøjer §§ 9, stk. 5 og 10, stk. 5, har en bindingsperiode på 3 måneder.

Særligt om forkortet bindingsperiode ved kontrollerede transaktioner

Herudover kan en kortere bindingsperiode komme på tale vedrørende kontrollerede transaktioner. I sådanne tilfælde kan det som alternativ til en forkortet bindingsperiode efter omstændighederne være relevant at indsætte såkaldte "critical assumptions" i svaret. Denne fremgangsmåde svarer til bilaterale Advance pricing Agreements indgået med udenlandske skattemyndigheder. Denne fremgangsmåde går ud på, at der sker en præcision af de nærmere bestemte forudsætninger, der er tillagt afgørende betydning for svarets indhold, uanset hvilken karakter disse forudsætninger måtte have. Det skal endvidere præciseres, hvilke ændringer i disse forudsætninger, der vil medføre ophør af den bindende virkning.

Særligt om hensættelser og tab i penge- og realkreditinstitutter

I SFL § 25, stk. 4, findes en særlig bestemmelse om, at visse afgørelser truffet af andre myndigheder end SKAT/Skatterådet er bindende for skattemyndighederne og uden tidsbegrænsning, medmindre afgørelsen måtte vise sig at være i strid med EU-retten. Det drejer sig om afgørelser, der træffes efter § 245 i lov om finansiel virksomhed eller afgørelser, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens § 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut mv.

A.A.3.11 Bristende forudsætninger for svaret

Indhold

Dette afsnit handler om i hvilket omfang urigtige, henholdsvis bristende forudsætninger, kan bevirke, at et bindende svar mister sin bindende virkning for spørgeren.

• Urigtige forudsætninger
• Bristende forudsætninger

Urigtige forudsætninger

Et svar er ikke bindende, hvis de faktiske oplysninger, der er lagt til grund for svaret, viser sig at være urigtige eller mangelfulde. I sager om bindende svar er det op til spørgeren at oplyse det faktiske grundlag for anmodningen.

Derimod vil urigtige retlige forudsætninger ikke ændre i den bindende virkning, bortset fra tilfælde, hvor svaret måtte være i strid med EU-retten. Se A.A.3.12

Bristende forudsætninger

Den bindende virkning ophører, hvis der sker ændringer i de forudsætninger, der havde afgørende betydning for svaret. Det gælder

• ændringer i de faktiske forudsætninger
• ændringer i de retlige forudsætninger, hvis der sker ændringer i relevante love eller bekendtgørelser eller hvis svaret viser sig at være i strid med EU-retten. Tilfælde hvor svaret kan være i strid med EU-retten er navnlig forekommet på afgiftsområdet. Se afsnit A.A.3.12.
• hvis en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk skattemyndighed, i relation til fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anlægger en anden vurdering af et spørgsmål, hvor der er givet bindende svar.

Derimod vil efterfølgende ændringer i domspraksis, bortset fra EF-domstolens praksis, eller ændringer i administrativ praksis, ikke bevirke, at svarets bindende virkning ophører.

A.A.3.12 Urigtige og bristende forudsætninger på afgiftsområdet

Indhold

Dette afsnit indeholder:

• Lovgrundlag (A.A.3.12.1)
• Bortfald af bindende virkning ved bristende forudsætninger (A.A.3.12.2)
• Bortfald af bindende virkning ved urigtige forudsætninger (A.A.3.12.3).

A.A.3.12.1 Lovgrundlag

Et bindende svar bortfalder, når der er sket ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten. Se SFL § 25, stk. 2.

A.A.3.12.2 Bortfald af bindende virkning ved bristende forudsætninger

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et bindende svar kan bortfalde ved bristende forudsætninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Bortfald af bindende virkning ved lovændring
• Bortfald af bindende virkning ved praksisændring begrundet i EU-rettens forrang
• Oversigt over bortfald ved ændring begrundet i EU-retten
• Varsel
• Oversigt over varsel ved lovændringer og generelle praksisændringer.

Regel

Et bindende svar bortfalder ved bristende forudsætninger som ændringer i love eller praksis.

SFL § 25, stk. 2 regulerer, hvornår SKAT kan ophæve et bindende svar inden for bindingsperioden.

Bortfald af bindende virkning ved lovændring

Et svar er ikke bindende, når der er sket ændringer i de love og bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Se SFL § 25, stk. 2.

Disse bortfaldsgrunde gælder både ved direktivbaserede og ikke-direktivbaserede afgifter.

Bortfald af bindende virkning ved praksisændring begrundet i EU-rettens forrang

Et svar er ikke bindende, når det er i strid med EU-retten. Se SFL § 25, stk. 2.

Et bindende svar i strid med EU-retten bortfalder både ved direktivbaserede og ikke-direktivbaserede afgifter. Se nærmere note 2 og 3 til nedenstående skema.

Det forhold, at en afgift er direktivbaseret, medfører imidlertid, at administrationen og lovfortolkningen skal være direktivkonform på grund af EU-rettens forrang. Når der for visse afgifter altid skal ske en direktivkonform fortolkning af den pågældende afgiftslov, vil det føre til visse forskelle i bortfaldssituationerne.

Det betyder, at danske skærpende praksisændringer, der er begrundet i EU-rettens forrang vedrørende direktivbaserede afgifter, altid vil føre til bortfald af et bindende svar. Danske skærpende praksisændringer vedrørende ikke-direktivbaserede afgifter, vil kun føre til bortfald af et bindende svar, når den skærpende praksisændring er en følge af EU-retten. Se note 3 til nedenstående skema.

Oversigt over bortfald ved ændring begrundet i EU-retten

Dette skema viser, hvornår der er bortfald af bindende virkning ved ændringer begrundet i EU-retten

Moms og visse harmoniserede punktafgifter er direktivbaserede. Lønsumsafgift og visse punkt- og miljøafgifter er ikke direktivbaserede.

1) Der er enkelte bestemmelser, som ikke er fastlagt af et direktiv i de afgiftslove, der er direktivbaserede. Derfor vil der teoretisk kunne ske det, at en ændring af praksis, der er foranlediget af fx en kendelse fra Landsskatteretten, vil kunne medføre bortfald af den bindende virkning af et bindende svar, selvom svaret vedrører en bestemmelse, der ikke er direktivbaseret. Den bindende virkning vil bortfalde, fordi selve afgiften er direktivbaseret. Det må antages, at dette problem mest er teoretisk, da de områder, hvor direktivet giver medlemsstaterne mulighed for selv at fastlægge regler, typisk er administrative ordensforskrifter.

2) EU-Domstolens domme kan også generelt have betydning for ikke-direktivbaseret dansk afgiftsret, fx kan reglerne om fri bevægelighed have indflydelse på, hvordan danske regler skal udformes. Som eksempel kan nævnes Centros-dommen (C-212/97), hvor nationale regler måtte vige for reglerne om den fri etableringsret. Se EF-Traktatens artikel 43 og 48.

3) Der sker ikke bortfald af det bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter medmindre praksisændringen sker som følge af ændringer i EU-retten (fx traktat-bestemmelser).

En skærpende praksisændring, der ikke er afledt af EU-retten, kan ikke ophæve den bindende virkning af et bindende svar.

En ændret fortolkning af en lov vil således i denne situation ikke fratage et svar dets bindende virkning. Den afgiftspligtige vil i sådanne situationer fortsat kunne støtte ret på det bindende svar. Dette gælder såvel i situationer, hvor praksis ændres på initiativ af SKAT, som i situationer hvor praksis tilsidesættes af domstolene.

Varsel

Bortfald af et bindende svar ved lovændring eller ved praksisændring kan kun ske med fremtidig virkning.

I de situationer, hvor et bindende svar ophæves på grund af lovændringer, giver SKAT ikke et særskilt varsel, fordi der ikke er noget særligt hensyn at tage til den, som har fået et bindende svar. En lovændring træder i kraft på samme tidspunkt for alle der er omfattet af lovændringen.

I de situationer, hvor et bindende svar ophæves som følge af domme, kendelser eller Skatteministeriets beslutning herom, offentliggør SKAT den nye praksis og tilkendegiver fra hvilket tidspunkt praksisændringen har virkning. En sådan praksisændring medfører, at samtlige bindende svar, der er afgivet efter hidtidig praksis, bortfalder med fremadrettet virkning. Hvis SKAT er bekendt med, at et bindende svar er afgivet i strid med EU-retten, skal indehaveren af svaret orienteres herom.

Længden af varslet fastsættes efter en konkret vurdering, men vil som udgangspunkt blive fastsat til seks måneder.

Oversigt over varsel ved lovændringer og generelle praksisændringer

I nedenstående skema gives en oversigt over, hvornår der gives et varsel. Det fremgår også hvornår SKAT fastsætter et varsel og i hvilke tilfælde tidspunktet for ophævelsen af den bindende virkning følger af et andet retsgrundlag.

A.A.3.12.3 Bortfald af bindende virkning ved oprindelige mangler

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et bindende svar kan bortfalde ved urigtige forudsætninger (oprindelige mangler).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over hvornår et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes
• Varsel.

Regel

I tilfælde hvor et enkeltstående bindende svar for direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten, skal det bindende svar tilbagekaldes.

Hvis et enkeltstående bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten skal det bindende svar tilsvarende tilbagekaldes.

Er det enkeltstående bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter derimod alene i strid med dansk lovgivning og dansk praksis, kan der ikke ske tilbagekaldelse af et sådant enkeltstående urigtigt bindende afgiftssvar.

SFL § 25, stk. 2 regulerer, hvornår SKAT kan ophæve et bindende svar inden for bindingsperioden.

Oversigt over hvornår et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes

Nedenstående skema viser en oversigt over, i hvilke tilfælde den bindende virkning af et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes.

1) Det forudsættes, at dansk lovgivning og praksis er i overensstemmelse med EU-retten.

Varsel

I tilfælde hvor et enkeltstående bindende svar for direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten og derfor skal tilbagekaldes, skal SKAT tilbagekalde svaret direkte over for indehaveren af det bindende svar. Tilbagekaldelsen skal ske med fremadrettet virkning med et passende varsel, der fastsættes med udgangspunkt i indehaverens konkrete situation. Varslet vil som udgangspunkt ikke være kortere end tre måneder.

A.A.3.13 Klage over bindende svar

Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til klagebehandling af afgørelser om bindende svar.

Afsnittet indeholder:

• De kompetente klagemyndigheder
• Særligt om klage over afvisning
• Nye oplysninger under en klagesag

De kompetente klagemyndigheder

Et bindende svar er en afgørelse, der kan påklages på linje med andre afgørelser, bortset fra afgørelser om afvisning. Dvs. at der inden 3 måneder fra modtagelsen af svaret kan klages til et skatte- eller motorankenævn i det omfang ankenævnet har kompetence til at behandle det spørgsmål, hvorom der er givet bindende svar. Vedrørende ankenævnenes kompetence henvises til afsnit A.A.1.6.

Endvidere kan et bindende svar, bortset fra afgørelser om afvisning, i alle tilfælde påklages til Landsskatteretten efter den almindelige bestemmelse i SFL § 11.

Efter afslutningen af den administrative klagesag kan en afgørelse om bindende svar indbringes for domstolene efter reglerne i SFL kapitel 17.

Særligt om klage over afvisning

Når SKAT/Skatterådet med henvisning til SFL § 24, stk. 1 eller 2, træffer afgørelse om afvisning af et bindende svar, gælder særligt, at en sådan afgørelse ikke kan påklages administrativt, jf. SFL § 24, stk. 3. Der skal i stedet vejledes om adgangen til domstolsprøvelse efter SFL § 48.

Se også

Afsnit A.A.3.9 om muligheden for afvisning af en anmodning.

Hvis afgørelsen om afvisning ikke træffes med henvisning til SFL § 24, stk. 1 eller 2, kan der klages til ankenævnet/Landsskatteretten som beskrevet ovenfor.

Som eksempler på tilfælde, hvor der kan ske afvisning uden for området for SFL § 24, stk. 1 eller 2., kan nævnes følgende:

• Hvis der anmodes om bindende svar om et spørgsmål, som SKAT ikke har kompetence til at tage stilling til.
• Hvis betingelsen i SFL § 22 om, at alle involverede parter hver især skal indgive anmodning om bindende svar, er ikke opfyldt.
• Hvis der anmodes om bindende svar om et spørgsmål, der vedrørende samme periode tidligere er afgjort af en klagemyndighed.
• Hvis spørgsmålet ikke vedrører en konkret skatteyder.

Nye oplysninger under en klagesag

Hvis et spørgsmål ændres under klagebehandlingen, skal klagen afvises og klageren skal henvises til at indgive en ny anmodning om bindende svar i 1. instans.

Hvis situationen derimod er, at spørgsmålet er uændret, men klageren fremlægger supplerende oplysninger i klagesagen, gælder følgende:

Drejer klagesagen sig om et bindende svar om en påtænkt disposition, skal klagen afvises og klageren skal henvises til at indgive en ny anmodning om bindende svar i 1. instans.

Drejer klagesagen sig derimod om et bindende svar om en allerede foretaget disposition, kan klagegrundlaget efter det almindelige officialprincip suppleres med eventuelt manglende oplysninger, medmindre grundlaget for klagen ændrer sig så meget, at sagen skifter identitet.

A.A.3.14 Bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for bindende tariferingsoplysninger (BTO) og bindende oprindelsesoplysninger (BOO).

Afsnittet indeholder:

• Bindende tariferingsoplysninger (A.A.3.14.1)
• Bindende oprindelsesoplysninger (A.A.3.14.2).

A.A.3.14.1 Bindende tariferingsoplysninger (BTO)

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for bindende tariferingsoplysninger (BTO).

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Formål
• Udstedelse af BTO
• Krav til anmodning
• Bindende virkning
• Klage
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit A.4.3 i Toldvejledningen om bindende tariferingsoplysning.

Lovgrundlag

Artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

Artikel 5-14 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Formål

BTO blev indført i EU for at ensrette den retlige betydning af de oplysninger, som en virksomhed modtager fra medlemslandenes toldmyndigheder om tariferingen af varer.

Ordningen har til formål at sikre virksomheder, der skal importere eller eksportere varer, således at virksomhederne kan få en bindende afgørelse om varernes tarifering. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes før transaktionen sættes i gang.

Udstedelse af BTO

BTO'er udstedes af SKAT.

I EU-Tidende nr. C 230 af 24. september 2009 er der offentliggjort en fortegnelse over myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om og give bindende oplysninger.

Krav til anmodningen om en BTO

Ved ønske om en BTO skal virksomheden udfylde anmodningsblanket nr. 14.021, som kan fås hos Skattecentret eller via SKATs hjemmeside. Anmodningen må kun omfatte én vare.

Blanketten skal udfyldes efter sin rubricering og i overensstemmelse med den gældende vejledning, der er vedhæftet blanketten. Blanketten skal bl.a. indeholde følgende:

• Beskrivelse af varens fremstilling, sammensætning og anvendelse
• I videst muligt omfang skal dokumentation for sammensætning, fx analyseattest med relevante oplysninger for tarifering, faktura, brochure osv. vedlægges
• Begrundelse for ønsket om en BTO, fx om det drejer sig om import fra lande uden for EU eller om eksport mod restitutionsudbetaling. Det bemærkes, at der skal være tale om påtænkte import- eller eksportforretninger.
• Der kan anmodes om, at fabrikationsdetaljer osv. holdes fortrolige i BTO'en.

Hvis det er muligt, skal virksomheden medsende en prøve af varen.

Bliver der fremlagt dokumenter på andet end dansk, kan SKAT kræve dem oversat til dansk.

Bindende virkning

En BTO har kun gyldighed for modtageren.

BTO´en gælder i seks år, medmindre den tilbagekaldes forinden. SKAT kan kalde BTO´en tilbage, hvis fx tariferingspraksis ændres på det pågældende område. En BTO, som er tilbagekaldt, kan under visse betingelser forblive gyldig i en kort periode efter tilbagekaldelsen.

En BTO udstedt i Danmark er bindende for toldmyndighederne i EU, og en BTO udstedt i et andet EU-land er på samme måde bindende for de danske toldmyndigheder. Det betyder, at en BTO udstedt i Danmark kan fremlægges, hvis en vare ønskes fortoldet i fx Frankrig. Toldmyndighederne i det pågældende EU-land kan dog kræve, at virksomheden får BTO´en oversat til landets eget sprog. Se afsnit A.A.7.4.1 om tolkebistand.

I EF-toldkodeksen er der hjemmel til at toldmyndighederne tilbagekalder en bindende tariferingsoplysning, når de ændrer den i afgørelsen angivne fortolkning af de bestemmelser, der gælder for de pågældende varers tarifering.

En af Kommissionen besluttet tarifering kan finde analog anvendelse på lignende produkter.

Eksempel 1: SKAT må tilbagekalde BTO ved ændret fortolkning

I to sager, som blev forelagt EF-Domstolen for at opnå en præjudiciel afgørelse, var to nederlandske virksomheder af den opfattelse, at de nationale myndigheder ikke ensidigt kan ændre en BTO, men at den kun kan ændres på Kommissionens initiativ. EF-Domstolen afgjorde, at en afgørelse, som er gunstig for den pågældende, kan tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldt. Se de forenede sager C-133/02 og C-134/02.

Eksempel 2: Kommissionens tarifering må anvendes på lignende produkter

En tysk virksomhed anmodede om to bindende tariferingsoplysninger for to blandinger bestemt til

fremstilling af drikkevarer på basis af te. Virksomheden var uenig i afgørelsen, og spørgsmålet blev

forelagt EF-Domstolen til præjudiciel afgørelse. EF-Domstolen fandt, at selv om der var forskel på

sammensætningen af indholdet, skulle varerne tariferes analogt. Se sag C-130/02.

Klage

SKATs bindende tariferingsafgørelse kan indbringes for Landsskatteretten. Se A.A.10.1 om klagestruktur.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.3.14.2 Bindende oprindelsesoplysninger (BOO)

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for bindende oprindelsesoplysninger (BOO).

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Formål
• Udstedelse af BOO
• Krav til anmodning
• Bindende virkning
• Klage.

Se også

Toldvejledningens afsnit C.2.3 om bindende oprindelsesoplysning.

Lovgrundlag

Artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

Artikel 5-14 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks

Formål

BOO blev indført i EU for at ensrette den retlige betydning af de oplysninger, som en virksomhed modtager fra medlemslandenes toldmyndigheder om oprindelse af varer, og er en udløber af WTO-oprindelsesaftalen.

Ordningen har til formål at sikre virksomheder, der skal importere eller eksportere varer, således at en virksomhed kan få en bindende afgørelse om varernes oprindelse i EU eller et tredje land. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes før transaktionen sættes i gang.

Udstedelse af BOO

BOO'er udstedes af SKAT.

I EU-Tidende nr. C 230 af 24. september 2009 er der offentliggjort en fortegnelse over myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om og meddele bindende oplysninger.

Krav til anmodningen om en BOOVed ønske om en BOO skal virksomheden udfylde anmodningsblanket nr. 19.029, som kan fås hos Skattecentret eller via SKATs hjemmeside. Anmodningen må kun omfatte én vare.

Blanketten skal udfyldes efter sin rubricering og i overensstemmelse med den gældende vejledning, der er vedhæftet blanketten. Blanketten skal bl.a. indeholde følgende:

• Beskrivelse af varen, dens sammensætning og anvendelse
• I videst muligt omfang skal dokumentation for sammensætning, fx analyseattest med angivelse af anvendt analysemetode, fabrikanterklæring mv. vedlægges
• Begrundelse for ønsket om en BOO, fx om det drejer sig om import fra lande uden for EU eller om eksport.
• Der kan anmodes om, at visse oplysninger holdes fortrolige i BOO'en.
  

Hvis det er muligt, skal virksomheden medsende en prøve af varen.

Bliver der fremlagt dokumenter på andet end dansk, kan SKAT kræve dem oversat til dansk.

Bindende virkning

En BOO har kun gyldighed for modtageren.

BOO´en gælder i tre år, medmindre den tilbagekaldes forinden. En BOO, som er tilbagekaldt, kan under visse betingelser forblive gyldig i en kort periode efter tilbagekaldelsen.

BOO´en kan fx. tilbagekaldes, hvis

• ændringer i en forordning eller aftale indgået af EU har indflydelse på grundlaget for BOO´en
• BOO´en bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger.

En BOO udstedt i Danmark er bindende for toldmyndighederne i EU. Det betyder, at en BOO udstedt i Danmark kan fremlægges, hvis en vare ønskes fortoldet i eller udført fra fx Frankrig. Toldmyndighederne i det pågældende EU-land kan dog kræve, at virksomheden får BOO´en oversat til landets eget sprog. Se afsnit A.A.7.4.1 om tolkebistand.

BOO´en må ikke benyttes, hvis varens oprindelse er ændret.

Klage

SKATs bindende oprindelsesafgørelse kan indbringes for Landsskatteretten. Se A.A.10.1 om klagestruktur.