Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

G.A.3.6.2.2.3.5 EU's konkurrencedirektiv (ECN+)

Indhold

Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af EU’s konkurrencedirektiv (ECN+).

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Fysiske og juridiske personer omfattet af direktivet
  • Direktivets anvendelsesområde
  • Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
  • Forældelse

Regelgrundlag

Ved lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021 om konkurrenceloven (konkurrenceloven) og bekendtgørelse nr. 989 af 24. juni 2022 om anmodninger om bistand i henhold til artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked gennemførtes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EU’s konkurrencedirektiv).

Fysiske og juridiske personer omfattet af direktivet

EU's konkurrencedirektivs bestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder finder anvendelse i forhold til virksomheder, som af direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 10, defineres som enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde.

Direktivets anvendelsesområde

EU's konkurrencedirektiv omfatter:

  • EU’s medlemsstater

EU's konkurrencedirektiv har som formål at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder i EU-medlemsstaterne har de nødvendige garantier, hvad angår uafhængighed og ressourcer samt de nødvendige håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser til effektivt at anvende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at forhindre konkurrenceforvridninger i det indre marked og sikre, at forbrugere og virksomheder ikke stilles ringere som følge af nationale love og foranstaltninger, der forhindrer de nationale konkurrencemyndigheder i at håndhæve reglerne effektivt. Se EU’s konkurrencedirektivs artikel 1, stk. 1

Ligeledes fastsætter EU's konkurrencedirektiv regler om gensidig bistand for at sikre et velfungerende indre marked og system for nært samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk. Se EU's konkurrencedirektivs artikel 1, stk.3.

EU's konkurrencedirektiv muliggør, at de nationale konkurrencemyndigheder kan få inddrevet bøder, som er pålagt i henhold til direktivets artikel 13 og 16, hos virksomheder, der ikke har juridisk repræsentation eller aktiver på deres eget territorium, i andre EU-lande. Se EU's konkurrencedirektivs artikel 26 stk. 1 og 2.

Det fremgår af EU's konkurrencedirektivs artikel 26, stk. 3, at der kun kan anmodes om fuldbyrdelse af endelige afgørelser. Det følger endvidere af direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 22, at en afgørelse først er endelig, når den ikke, eller ikke længere, kan prøves efter almindelige retsmidler.

Af konkurrencelovens § 18 d, stk. 1, fremgår det, at anmodninger om bistand i henhold til EU's konkurrencedirektivs artikel 25 og 26 efterkommes i overensstemmelse med dansk ret og bestemmelserne i direktivets artikel 27 og 28. Konkurrencelovens § 18 d, stk. 2, fastslår, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kan fremsætte anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25 og 26.

Det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 989 af 24. juni 2022 om anmodninger om bistand i henhold til artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodninger i henhold til EU's konkurrencedirektivs artikel 26, stk. 1, om inddrivelse af civilebøder eller tvangsbøder pålagt her i landet, først kan fremsættes, når det på trods af rimelige bestræbelser ikke har været muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive bøden, fordi skyldneren ikke besidder tilstrækkelige aktiver her i landet, til at bøden kan inddrives.

Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser

EU's konkurrencedirektivs artikel 27, stk. 6, litra a og b, fastslår, at inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til at efterkomme en bistandsanmodning, hvis anmodningen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 27, eller hvis inddrivelsesstaten har en rimelig begrundelse for, at det strider imod den pågældende stats grundlæggende retsprincipper at efterkomme anmodningen. Hvis inddrivelsesstaten har til hensigt at afvise en anmodning om bistand efter direktivets artikel 25 eller 26, eller kræver yderligere oplysninger, skal den rette henvendelse til ansøgerstaten.

Forældelse

Spørgsmål om forældelse af adgangen til at inddrive bøder eller tvangsbøder er underlagt ansøgerstatens nationale ret. Se EU's konkurrencedirektivs artikel 26, stk. 4. Det vil sige, at for danske fordringer gælder de danske forældelsesregler.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.