G.A.3.4.4.4.9.13 Omstødelse af tredjemandsbetalinger
Dette afsnit handler om omstødelse af betalinger foretaget af en tredjemand, dvs. omstødelse af betalinger, der ikke er foretaget af skyldner.
Afsnittet indeholder:
- Krav til omstødelse af tredjemandsbetalinger
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Krav til omstødelse af tredjemandsindbetalinger
Som udgangspunkt kan der ikke ske omstødelse af betalinger foretaget af en tredjemand, idet konkursboet ikke har lidt et tab som følge af betalingen.
Der kan opstå undtagelser til dette udgangspunkt, når der er tale om betalinger fra en tredjemand, der er koncernforbunden med skyldner. Det kræver, udover at omstødelsesbetingelserne skal være opfyldt, at betalingen kan sidestilles med den situation, at betalingen har fundet sted med skyldners egne midler, og at beløbet dermed kunne være kommet alle skyldners fordringshavere til gode, hvis ikke beløbet var anvendt til dækning af en bestemt kreditor. Se UfR 2014.390 HR og UfR 2023.837 HR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse | Afgørelse i stikord | Kommentarer |
Højesteret | ||
UfR 2014.390 HR | Selskabet G og dets helejede datterselskab F gik konkurs henholdsvis den 14. november 2008 og den 8. december 2008. I perioden fra den 30. april til den 14. oktober 2008 havde G's og F's bankforbindelse, B, modtaget ti betalinger på i alt ca. 25 mio. kr. til nedbringelse af selskabernes engagement med banken. Konkursboerne efter G og F anlagde sag mod B med henblik på omstødelse af betalingerne principalt efter konkurslovens § 74. Højesteret fandt, at B allerede i april 2008 og under hele forløbet frem til konkurserne kendte eller burde kende selskabernes insolvens. Højesteret fandt endvidere, at de ti betalinger, som B modtog i perioden op til selskabernes konkurs, og som kom fra henholdsvis selskaberne selv, helejede datterselskaber i koncernen og fra andre selskaber, der var forbundne med G og F, var en utilbørlig begunstigelse af B på bekostning af de øvrige kreditorer i konkursboerne, ligesom B ikke havde godtgjort, at to af betalingerne var dækket af pant, der samtidig blev frigivet. Højesteret udtalte endelig, at B var bekendt med eller burde være bekendt med omstændighederne, der bevirkede, at betalingerne var utilbørlige. Alle ti betalinger kunne derfor omstødes efter konkurslovens § 74. Landsretten havde omstødt ni betalinger og var således i det væsentlige nået til samme resultat. | |
UfR 2023.837 HR | B A/S, der leverede systemer til byggesagsbehandling, havde tilgodehavender hos E Entreprise A/S og A Elements A/S, der indgik i samme koncern. A var enerådende i både E Entreprise og A Elements. B havde indgivet konkursbegæring mod E Entreprise, men trak begæringen tilbage efter at have indgået aftale om, at A Elements betalte både A Elements’ egen gæld og 125.000 kr. til indfrielse af E Entreprises gæld. E Entreprise gik efterfølgende konkurs, og konkursboet anlagde sag mod B. Boet gjorde gældende, at betalingen af de 125.000 kr. skulle omstødes efter konkurslovens § 74. Det var ubestridt, at B på betalingstidspunktet vidste, at E Entreprise var insolvent. For Højesteret var spørgsmålet, om B kendte eller burde have kendt de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Ved vurderingen heraf lagde Højesteret vægt på, at betalingen var sket for at afværge den konkursbegæring mod E Entreprise, som B havde indgivet. B havde desuden reelt krævet, at A Elements ud over egen gæld skulle indfri E Entreprises gæld til B, hvis B fortsat skulle levere til A Elements. Efter parternes dialog om betalingen og forklaringen fra B’s direktør måtte det endvidere lægges til grund, at B havde været bekendt med eller burde have været bekendt med, at A reelt var enerådende i både E Entreprise og A Elements, og at A benyttede sin rådighed over koncernens selskaber til at anvende likvide midler i A Elements til at betale E Entreprises gæld til B. Højesteret fandt derfor, at betingelsen om ond tro hos den begunstigede var opfyldt |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed