Indhold

Dette afsnit indeholder en generel introduktion til omstødelse efter konkurslovens regler.

Bemærk

De enkelte omstødelsesgrunde gennemgås separat i afsnit G.A.3.4.4.4.9.2 Omstødelse af gaver (konkurslovens § 64) - G.A.3.4.4.4.9.10 Omstødelse af utilbørlige dispositioner (konkurslovens § 74), mens retsvirkningerne af omstødelse gennemgås i afsnit G.A.3.4.4.4.9.11 Retsvirkningen af omstødelse.

Afsnittet indeholder:

• Omstødelsesreglernes formål
• Forringende og forrykkende dispositioner
• Objektiv og subjektiv omstødelse
• Betingelser og frister
• Hvordan gennemføres en omstødelse?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Omstødelsesreglernes formål

Konkurslovens bestemmelser om omstødelse har til formål, i et vist omfang, at afbøde skadevirkningerne ved forringende eller forrykkende dispositioner foretaget af eller over for skyldneren. Ved omstødelse forstås, at den, der blev begunstiget ved dispositionen, skal tilbageføre berigelsen som er opnået herved, og evt. betale erstatning for det tab, som er påført boet. I medfør af omstødelsesreglerne får konkursen dermed en slags tilbagevirkende kraft, således skyldners kreditorer bliver stillet så lige som muligt på det tidspunkt, hvor betingelserne for konkurs må formodes at være til stede.

Omstødelsesreglerne bygger på sondringen mellem forringende og forrykkende dispositioner. De to begreber behandles i dette afsnit, da de er relevante for forståelsen af de enkelte omstødelsesbestemmelser.

Forringende og forrykkende dispositioner

Forringende dispositioner

I tiden op til en skyldners konkurs forekommer ofte dispositioner, der forringer samtlige fordringshaveres udsigt til at få fyldestgjort deres krav, uden at enkelte fordringshavere begunstiges. Sådanne dispositioner betegnes "forringende dispositioner".

Det kan fx være ved en overdragelse af et af skyldners aktiver, hvor køberen ikke betaler en markedsmæssig korrekt pris for aktivet.

De omstødelsesregler, der relaterer sig til forringende dispositioner, er følgende:

• Omstødelse af gaver. Se konkurslovens § 64
• Omstødelse af arveafkald. Se konkurslovens § 65
• Omstødelse af visse lønbegunstigelser. Se konkurslovens § 66.

Forrykkende dispositioner

Dispositioner, der begunstiger en eller flere fordringshavere på bekostning af de øvrige fordringshavere betegnes "forrykkende dispositioner", fordi de forrykker forholdet mellem fordringshaverne, der som udgangspunkt skal stilles lige i den fase, hvor insolvensen har ramt skyldneren. Dispositionerne vil have fjernet formueaktiver, der også burde være kommet de øvrige fordringshavere til gode. 

De omstødelsesregler, der relaterer sig til forrykkende dispositioner, er følgende:

• Omstødelse af betalinger af mistænkelig karakter. Se konkurslovens §§ 67-69
• Omstødelse af sikkerhedsstillelse for ældre gæld. Se konkurslovens §§ 70-70a
• Omstødelse af udlæg. Se konkurslovens § 71
• Omstødelse af betalinger efter fristdagen. Se konkurslovens § 72, stk. 1.

Bemærk

Det bemærkes, at omstødelsesreglen vedrørende andre dispositioner foretaget efter fristdagen i konkurslovens § 72, stk. 2, og generalklausulen i konkurslovens § 74, kan ramme både forrykkende og forringende dispositioner.

Objektiv og subjektiv omstødelse

At en omstødelsesbestemmelse er objektiv betyder, at dispositionen er omstødelig uanset den begunstigedes mulighed for at bevise, at skyldner ikke var insolvent ved dispositionen eller den begunstigedes gode tro. Skal et sådant bevis løftes, førend dispositionen kan omstødes, er der tale om en subjektiv omstødelsesbestemmelse. 

Bestemmelserne i konkurslovens §§ 64-71 omhandler objektiv omstødelse, mens konkurslovens § 72 og § 74 omhandler subjektiv omstødelse. 

Betingelser og frister

Konkursens formål er at skaffe fordringshaverne bedst mulig fyldestgørelse. Derfor er omstødelse kun relevant, når omstødelse af en disposition vil medføre, at fordringshaverne opnår bedre fyldestgørelse. På den baggrund kan der opstilles en række generelle betingelser for, at omstødelsesreglerne i konkurslovens kap. 8 kan anvendes.

Dispositionen skal være til skade for boets fordringshavere

For at der kan ske omstødelse, er det en generel betingelse, at dispositionen skal have været til skade for boets fordringshavere. Derfor er omstødelse udelukket i en række situationer.

Betaling af gæld, der er sikret ved tilstrækkelig og uomstødelig panteret, kan ikke omstødes. Det skyldes, at der ikke vil være sket nogen forrykkelse blandt fordringshaverne. Hvis der skete omstødelse, ville panthaver blot i stedet kunne holde sig til sit pant, der derved ikke kommer de øvrige fordringshavere til gode. 

Omstødelsesreglerne gælder for alle typer krav, uanset deres placering i konkursordenen. Der vil dog ikke kunne ske omstødelse af betalinger mv. på gæld, hvis boet med sikkerhed vil kunne dække alle krav inden for samme placering i konkursordenen. Dvs. at der fx ikke vil kunne ske omstødelse af en disposition, der dækker et privilegeret krav ifølge konkurslovens § 95, hvis der vil være fuld dækning til de øvrige privilegerede krav.

Omstødelse kan ikke ske, hvis beløbet ikke kunne være kommet de øvrige fordringshavere til gode, fordi det var unddraget kreditorforfølgning, og skyldneren ikke havde taget skridt til at stille beløbet til fordringshavernes disposition. 

Betaling af gæld kan i almindelighed ikke omstødes, hvis undladt betaling ville have medført større skade for fordringshaverne.

Begunstigelsen skal komme fra skyldner

Selv om en disposition medfører, at en fordringshaver bliver begunstiget i større omfang end skyldners øvrige fordringshavere, kan der som udgangspunkt ikke ske omstødelse, hvis begunstigelse kommer fra andre end skyldner selv. Der kan fx være tale om, at en tredjemand vælger at indfri skyldners gæld til en bestemt fordringshaver.

Det kan dog aftales, at en disposition foretaget af tredjemand kan omstødes, som om det var skyldner selv, der havde foretaget dispositionen. Se UfR 2006.766 HR. ►Derudover kan visse koncerninterne dispositioner omstødes. Se G.A.3.4.4.4.9.13 Omstødelse af tredjemandsbetalinger.◄ 

For de objektive omstødelsesregler gælder det, at den disposition, der ønskes omstødt, skal være foretaget inden for en vis periode før fristdagen. Denne periode er typisk tre måneder.

Se også
Fastlæggelse af fristdagen er behandlet nærmere i G.A.3.4.1.1 Indledende bestemmelser og definitioner.

Tidsfrister og deres beregning

Fristdagen tæller ikke med, når det i konkrete tilfælde skal beregnes, om der kan ske omstødelse. Hvis fristdagen fx er den 12. april, og er omstødelsesfristen tre måneder, kan dispositioner, der er foretaget fra og med den 13. januar, omstødes. 

Hvis omstødelse er betinget af, at den pågældende disposition mv. er sket inden for en bestemt tidsfrist, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsfristen. Fx vil et udlæg, der er foretaget mere end tre måneder før fristdagen, bortfalde, hvis den sikringsakt (fx tinglysning efter tinglysningslovens § 1 eller denuntiation efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1), der er nødvendig i forhold til andre fordringshavere, først er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Se konkurslovens § 73.

Hvordan gennemføres en omstødelse

Hvis de objektive omstødelsesbetingelser er opfyldt, bør den begunstigede blot fralægge sig den berigelse, som den begunstigede har opnået. Såfremt der mellem den begunstigede og konkursboet ikke er enighed om, hvorvidt omstødelsesbetingelserne er opfyldt, kan omstødelse ske ved anlæggelse af retssag. Retssagen kan enten anlægges af konkursboet eller af en fordringshaver.

Retssag anlagt af boet

Hvis der ikke kan opnås enighed om, hvorvidt omstødelsesbetingelserne er opfyldt, vil det normalt være konkursboet, der anlægger retssag (omstødelsessag) mod den begunstigede. Den begunstigede er den fysiske eller juridiske person, der er blevet beriget ved dispositionen. Det er boets kurator, der anlægger og fører sagen på boets vegne. 

Boet anlægger en retssag ved de almindelige domstole, medmindre parterne aftaler, at skifteretten efter konkurslovens § 242, stk. 1, gøres kompetent til at træffe afgørelse. Se konkurslovens § 135. En retssag føres derfor normalt ved byretten, medmindre sagen henvises til landsretten. Se retsplejelovens § 226, stk. 1. 

I de situationer, hvor boet savner de nødvendige midler til en omstødelsessag, som kurator anbefaler at gennemføre, kan kurator anmode en eller flere fordringshavere om at indestå for omkostningerne ved sagens gennemførelse. Se mere herom i afsnit G.A.3.4.4.6 Restanceinddrivelsesmyndighedens sikkerhedsstillelse for konkursboets forfølgelse af aktiver Restanceinddrivelsesmyndighedens sikkerhedsstillelse for konkursboets forfølgelse af aktiver.

Bemærk

I forhold til et udlæg, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, er en omstødelsessag dog ikke nødvendig, fordi udlægget bortfalder uden videre. Hvis den pågældende fordringshaver har opnået berigelse som følge af udlægget og ikke frivilligt vil udbetale denne berigelse til boet, kan en retssag mod fordringshaveren dog være nødvendig. Se konkurslovens § 75. 

Retssag anlagt af en fordringshaver

Enhver fordringshaver kan, inden for en frist som skifteretten fastsætter, på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en retssag, som skyldneren allerede inden konkursdekretet har anlagt, hvis kurator opgiver at forfølge et omstødelseskrav, uden at der er sluttet forlig. Se konkurslovens § 137, stk. 1, 1. pkt. 

En anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter kurators beslutning om at opgive en forfølgelse af omstødelseskravet. Se konkurslovens § 137, stk. 1, 2. pkt. 

Boet skal erstatte fordringshavernes rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets aktivmasse forøges. Se konkurslovens § 137, stk. 1, 3. pkt.

Frist for gennemførelse af omstødelsessag

Der kan anlægges retssag indtil 12 måneder efter konkursdekretets afsigelse, ligesom der desuden kan anlægges sag inden seks måneder efter, at boets bestyrelse (kurator) må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Se konkurslovens § 81, stk. 1. 

Fristen på seks måneder har kun selvstændig betydning, hvis kendskabet til omstødelseskravet først opnås senere end seks måneder efter afsigelsen af konkursdekretet.  

Ved indsigelse mod anmeldte krav eller andre krav, der fremsættes mod boet, gælder fristen i konkurslovens § 81, stk. 1, ikke. Se konkurslovens § 81, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.