Indhold

Afsnittet handler om retsvirkningerne af omstødelse.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Retsvirkninger over for den begunstigede
• Retsvirkninger over for tredjemand
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Retsvirkningerne af omstødelse er beskrevet i konkurslovens §§ 75-80. Reglerne i konkurslovens §§ 75-78 indeholder retsvirkninger i forhold til den, som er blevet begunstiget ved den omstødelige disposition, og konkurslovens §§ 79-80 handler om retsvirkninger i forhold til tredjemand.

Retsvirkninger over for den begunstigede

Omstødelsens retsvirkninger overfor den begunstigede afhænger af, om omstødelse sker efter de objektive omstødelsesregler i konkurslovens §§ 64-71 eller efter de subjektive regler i konkurslovens § 72 og § 74.

De objektive omstødelsesreglers retsvirkning

Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter konkurslovens §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig berigelsen, dog ikke ud over boets tab. Se konkurslovens § 75.

Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt. Se konkurslovens § 75, stk. 1. Er pengene beviseligt gået tabt, fx ved tyveri, er den begunstigede derfor fri for ansvar, da pengene ikke kan siges at være "anvendt".

Udbytte, som modtages, efter at en omstødelsessag er anlagt, skal betales til boet. Se konkurslovens § 75, stk. 2. Udbytte kan fx være leje af fast ejendom eller løsøre, renter, aktieudbytte, indhøstet korn, afkom af dyr og efter omstændighederne formentlig beregnet vederlag for benyttelse.

Særligt om opgørelse af berigelsen

Ved omstødelse efter de objektive regler, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, som denne har vundet ved den omstødelige disposition. Dette giver anledning til en række spørgsmål om, hvordan berigelsen skal opgøres i forskellige situationer.

Har den begunstigede solgt det modtagne, består berigelsen af salgsprovenuet med fradrag af omkostninger. Har den begunstigede solgt det modtagne for mere, end det var værd, kan boet ikke kræve dette overskud, da omstødelseskravet ikke kan overstige boets tab.

Er det modtagne foræret bort af den begunstigede, er der normalt ingen berigelse for denne og dermed heller intet krav for boet, medmindre boet efter konkurslovens § 79 har et krav mod gavemodtageren (tredjemand). Se mere herom nedenfor.

Er det modtagne forbrugt eller indgået i den begunstigedes produktion, må berigelsen sættes til værdien på dette tidspunkt.

Har den begunstigede indføjet det modtagne i sine egne ting, og kan det ikke udskilles uden urimeligt værdispild, må den indvundne berigelse godtgøres, dvs. normalt forskellen i det modtagnes værdi før og efter indføjelsen.

Er genstanden gået til grunde, er der ingen berigelse og dermed intet krav for boet. Er en tredjemand ansvarlig herfor, tilfalder erstatningskravet boet. Det samme gælder en evt. forsikringssum.

Er et pantsat eller udlagt aktiv realiseret, er virkningen af omstødelse, at pant- eller udlægshaveren skal tilsvare boet nettorealisationsprovenuet.

De subjektive omstødelsesreglers retsvirkning

Sker omstødelse efter konkurslovens § 72 og § 74, skal den begunstigede betale erstatning efter de almindelige regler. Se konkurslovens § 76. Den begunstigede skal derfor ved omstødelse erstatte boet værdien af det modtagne, selv om den pågældende genstand hændeligt er gået til grunde.

Begrundelsen for reglen er, at den lempeligere berigelsesregel i konkurslovens § 75 ikke med rimelighed bør anvendes over for den, der har modtaget en utilbørlig begunstigelse, selv om han var i ond tro om skyldnerens insolvens og utilbørligheden. Konkurslovens § 76 markerer derfor, at de forhold, der kan begrunde en omstødelse efter konkurslovens § 72 og § 74, er ansvarspådragende som følge af den onde tro hos den begunstigede.

Da erstatning efter konkurslovens § 76 er mere vidtgående, kan det betyde, at omstødelse søges gennemført efter konkurslovens § 74, selv om en objektiv regel kan anvendes. Har skyldneren fx betalt med varer, der er gået til grunde hos den begunstigede, vil en omstødelse efter konkurslovens § 67 ikke give boet noget krav, hvorimod en omstødelse efter konkurslovens § 74 vil bevirke, at den begunstigede skal erstatte varernes værdi.

Mulighed for at kræve tilbagelevering af det modtagne

Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver part tilbagelevere det modtagne, hvis det er i behold, og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. Se konkurslovens § 77. Det følger af reglen, at det ikke hindrer omstødelse, hvis tilbagelevering ikke kan finde sted.

Hvis både boet og den begunstigede skal tilbagelevere, må det formentlig ske samtidigt. Se princippet i købelovens § 57.

Omdannelse af genstanden

Hvis den begunstigede har omdannet den modtagne genstand, bevares retten til at kræve tilbagelevering formentlig. Dette gælder dog ikke, hvis omdannelsen er så væsentlig, at forholdet må sidestilles med situationen, hvor genstanden ikke længere er i behold.

Værdispild

Der skal ikke ske tilbagelevering, hvis dette vil medføre urimeligt "værdispild". Herved tænkes der navnlig på indføjningstilfælde, hvor bortfjernelse ikke kan tillades, hvis genstanden ikke kan fjernes, uden at dette resulterer i fysisk beskadigelse af den øvrige del af bygningen.

Fast ejendom

Ønsker boet en overdragelse af fast ejendom omstødt, kan stævningen tinglyses i tingbogen for ejendommen. Se tinglysningslovens § 12, stk. 3, og UfR 1981.27 HR.

Udligning

Når den begunstigede tilbageleverer det modtagne til boet, skal boet udlevere eventuel modydelse.

Har besiddelsen af det modtagne resulteret i indtægter eller besparelser for den begunstigede, skal vedkommende godtgøre boet dette beløb, dog ikke ud over boets tab, der kan tænkes at skyldes slitage eller afsavn af tingen.

Resulterer en omstødelse i et krav på tilbagelevering efter konkurslovens § 77, har den begunstigede krav på at få godtgjort de udgifter, som vedkommende har måttet afholde på det modtagne. Dette gælder ikke, hvis udgifterne modsvares af den nytte, som vedkommende måtte have haft af det modtagne.

Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. Hvis boet skal udligne, er beløbet et massekrav efter konkurslovens § 93.

Forholdet til den begunstigedes fordringshavere og aftaleerhververe

Tilbageleveringskravet nyder beskyttelse over for den begunstigedes fordringshavere, herunder dennes konkursbo, hvori tilbageleveringskravet vil være et separatistkrav efter konkurslovens § 82. Se afsnit G.A.3.4.4.4.7 Fyldestgørelse af særlige rettigheder Fyldestgørelse af særlige rettigheder.

Forholdet til den begunstigedes aftaleerhververe reguleres af konkurslovens § 79. Se mere herom nedenfor.

Nedsættelse af bortfald af omstødelseskravet

I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Se konkurslovens § 78.

Bestemmelsen kan kun rent undtagelsesvist og yderst sjældent anvendes på krav efter konkurslovens § 76. Den kan næppe anvendes i forretningsmæssige forhold.

Den kan især tænkes anvendt over for en gavemodtager, der har været i god tro og ikke kan opfylde boets krav.

Andre omstændigheder, der kunne tale for nedsættelse eller bortfald af kravet mod den begunstigede kunne være at:

• Modtageren var i god tro
• Dispositionen var rimeligt begrundet i parternes forhold
• Penge fx er brugt til underhold og uddannelse. 

Retsvirkninger over for tredjemand

Overdragelse af det modtagne til tredjemand

Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i konkurslovens § 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse. Se konkurslovens § 79, stk. 1.

Boet har bevisbyrden for, at tredjemand var i ond tro.

Hvorvidt omstødelse kan ske efter reglerne i konkurslovens § 75 eller § 76 beror på, hvilke regler der kunne omstødes efter i forhold til den første erhverver. Det vil sige, at omstødelse over for tredjemand alene kan ske efter de regler, som ville have kunnet anvendes over for den første erhverver.

Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i konkurslovens § 75 sammenholdt med konkurslovens § 77 og § 78. Se konkurslovens § 79, stk. 2.

Har en køber (tredjemand) betalt fuld pris for det købte, har han normalt ikke vundet nogen berigelse, som boet kan kræve ved konkurslovens § 75-krav.

I videreoverdragelsessituationen kan boet vælge i stedet at afkræve den umiddelbart begunstigede den berigelse, som denne opnåede ved videresalget, dvs. salgssummen med fradrag af omkostninger.

Særligt om køb på tvangsauktion

Konkurslovens § 79 omfatter næppe køb på tvangsauktion, da der ikke her sker nogen "overdragelse" fra auktionsrekvirenten.

Krav mod tredjemand, der har stillet sikkerhed eller kaution

Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i konkurslovens § 75 og § 76 sammenholdt med § 78. Dette gælder, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. Se konkurslovens § 80, stk. 1.

Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i konkurslovens § 75 sammenholdt med konkurslovens § 78. Se konkurslovens § 80, stk. 2.

Bestemmelserne i konkurslovens § 80, stk. 1 og 2, udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i konkurslovens § 67, stk. 2, § 70, stk. 2, § 72 og § 74.

Sker omstødelse efter konkurslovens § 75, har en begunstiget, der havde sikker kaution eller tredjemandspant, ikke vundet nogen berigelse, da han i forvejen var sikker på dækning hos kautionisten eller tredjemandspantsætter. Boet har i stedet et direkte krav mod kautionisten eller tredjemandspantsætter, hvis denne var i ond tro.

Hvis den begunstigede ikke kan opfylde et omstødelseskrav

Hvis den begunstigede ikke er i stand til at opfylde et omstødelseskrav, vil boet kunne have en interesse i at rette kravet mod kautionisten eller tredjemandspantsætter, hvis denne var i ond tro.

Bevisbyrden påhviler boet

Boet har bevisbyrden for, at kautionisten eller tredjemandspantsætter var i ond tro ved frigivelsen, hvorved forstås det tidspunkt, hvor kautionisten eller tredjemandspantsætter fik underretning om frigivelsen, eller i rimelig kontinuation deraf.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: