Indhold

Dette afsnit beskriver skadesløsbreve og deres placering i rækken af prioriteter.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er et skadesløsbrev?
• Skadesløsbrevets plads i rækken af prioriteter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er et skadesløsbrev?

Et skadesløsbrev er et pantebrev, der udstedes til dækning af et løbende gældsmellemværende, fx en kassekredit eller en alskyldserklæring. Skadesløsbrevet skal dog indeholde oplysninger om et maksimumbeløb, for at det kan tinglyses. Se tinglysningslovens § 10, stk. 3, 2. pkt. om fast ejendom.

For skadesløsbreve med pant i andre aktiver gælder ligeledes et krav om angivelse af maksimumsbeløb. Se hertil tinglysningslovens § 42 e, stk. 2 (bilbogen), § 42 k, stk. 2 (andelsboligbogen), og § 43 b, stk. 2 (personbogen).

Skadesløsbreve anvendes også ved pantsætning efter reglerne i tinglysningslovens § 47 c om virksomhedspant og tinglysningslovens § 47 d om fordringspant.

Skadesløsbrevets plads i rækken af prioriteter

Hvis skadesløsbrevet ikke befinder sig på sidstepladsen i rækken af prioriteter, kan ejeren af det aktiv, som skadesløsbrevet har stiftet pant i, disponere over den del af skadesløsbrevets pålydende, der ikke er udnyttet. Ejeren kan dog ikke disponere over det til anvisning som genstand for udlæg, idet udlæg ikke kan besætte ledige pladser inde i prioritetsrækken.

Hvis skadesløsbrevet er tinglyst på sidstepladsen i prioritetsrækken, dvs. lige før pantefogedens udlæg, eller der efter tinglysningen af skadesløsbrevet er tinglyst yderligere hæftelser, der ved indbrud har placeret sig inden for skadesløsbrevets sikringsramme, vil et udlæg ligesom ved ejerpantebreve foretage indbrud i sikringsrammen, hvis denne ikke er fuldt udnyttet.

Som ved ejerpantebreve skal der dog gives underretning til panthaveren for at hindre yderligere kreditgivning med sikkerhed i skadesløsbrevet. Dette gælder, hvad enten skadesløsbrevet giver pant i fast ejendom, løsøre, motorkøretøj, andel i andelsboligforening eller bruges til virksomheds- eller fordringspant.

Det fremgår derfor af bemærkningerne til tinglysningsloven, der indførte regler om virksomhedspant, at indbrudsmuligheden også foreligger ved skadesløsbreve, der stifter virksomheds- eller fordringspant. Virksomheds- eller fordringspanthavers kreditudvidelse kan derfor ligeledes hindres ved underretning.

Denne underretning skal også gives, hvis der eksisterer mellemkommende rettigheder, der er blevet tinglyst inden pantefogedens udlæg, fordi disse rettigheder kan have placeret sig inden for skadesløsbrevets sikringsramme ved indbrud. Udlægget vil placere sig på en eventuel uudnyttet del af skadesløsbrevet, fordi et udlæg placerer sig efter den sidst sikrede krone på udlægstidspunktet (tinglysningstidspunktet er ikke afgørende). Ved at give underretning vil udlægget blive beskyttet mod ekstinktion (fortrængning) efter panthavers udvidelse af kreditten i god tro om indbrudsudlægget. Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.8 Ejerpant, ejerpantebreve og skadesløsbreve.3 om ejerpantebreve, der ligner skadesløsbreve.

Et skadesløsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, og et udlæg risikerer derfor ikke som ved et ejerpantebrev at blive fortrængt ("ekstingveret") af en godtroende håndpanthaver. Se gældsbrevslovens § 14. Reglerne om digital tinglysning betyder dog, at ejerpantebreve underpantsættes.

Det følger af tinglysningslovens § 40, stk. 4, sidste pkt., om den prioritetsmæssige behandling af renter af en gæld med sikkerhed i et skadesløsbrev, at et skadesløsbrevs dækningsramme også dækker renter.

Eksempel

En mor havde afgivet kautionserklæring for sin søns skyld til et selskab, der tilhørte hende. Moren havde modtaget pant af sønnen i et tinglyst skadesløsbrev i sønnens ejendom til sikkerhed for sit eventuelle regreskrav i anledning af kautionserklæringen.

Ved en efterfølgende ejendomshandel erhvervede moren 80 % af sønnens ejendom, uden at der i den forbindelse blev taget skridt til, at skadesløsbrevet blev aflyst, hvad angik morens ideelle andel på 80 %. Senere foretog Skatteforvaltningen udlæg i sønnens ideelle andel på 20 % af ejendommen.

Landsretten udtalte, at ved et senere salg af hele ejendommen i fri handel skulle gælden fordeles i henhold til skadesløsbrevet, så morens krav under skadesløsbrevet, uanset den opståede konfusion, skulle belaste sønnens ideelle andel på 20 % og morens ideelle andel på 80 % forholdsmæssigt ved fordeling af salgsprovenuet. Højesteret tiltrådte landsrettens afgørelse i det væsentlige i henhold til de anførte grunde. Se SKM2006.734.HR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: