Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.2.2.3.2.3 RIMs sagsforberedelse

Indhold

Dette afsnit beskriver, de processuelle regler vedrørende RIMs sagsforberedelse.

Afsnittet indeholder:

  • Processuelle grundprincipper
  • Processkrift
  • Eksempel på processkrift.

Processuelle grundprincipper

Dette skema opstiller processuelle grundprincipper, der bliver brugt dels i forvaltningen og dels i fogedretten.

RIM skal være opmærksom på, at fogedretten arbejder efter andre processuelle principper end dem, som SKAT som forvaltningsmyndighed er underlagt.

Officialprincippet

(Forvaltningen)

Det betyder, at den kompetente myndighed selv har pligt til at sørge for, at alle relevante oplysninger om sagen indhentes, før afgørelsen træffes. Officialmaksimen medfører, at myndigheden ikke er bundet af parternes påstande.

 

Forvaltningens sagsbehandling skal ske i overensstemmelse med forvaltningsloven, offentlighedsloven og en række andre lovregler.

Se også

Se også afsnit A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet)

 

Forhandlingsprincippet

(Fogedretten)

Fogedretten arbejder efter forhandlingsprincippet.

Det betyder:

  • at sagens parter selv skal fremkomme med alle relevante oplysninger
  • at fogedretten ved afgørelsen ikke kan gå videre end parternes påstande
  • at oplysninger, der ikke bestrides, lægges uprøvet til grund

Domstolenes sagsbehandling er reguleret af retsplejeloven og en række uskrevne retsprincipper

Bemærk

Forhandlingsprincippet i fogedretten betyder, at en sag kan tabes, hvis RIM ikke får fremlagt de rette oplysninger. Det er først og fremmest oplysninger om faktiske forhold, som taler for stadfæstelse af udlægget, der er vigtige. Men også oplysninger af lovmæssig og anden juridisk karakter, som støtter, at udlægget er korrekt og gyldigt foretaget, er af væsentlig betydning

 

Kontradiktionsprincippet

(Fogedretten)

For sager, der føres ved fogedretten, gælder endvidere kontradiktionsprincippet.

Det betyder, at hver af sagens parter skal have adgang til at blive gjort bekendt med og udtale sig om det materiale (processtof), som den anden part gør gældende.

 

Mundtlighedsprincippet

(Fogedretten)

Det er også vigtigt at være opmærksom på grundprincippet om mundtlighed, der udspringer af Grundlovens § 65, stk. 1, og som er gennemført i RPL § 148.

Mundtlighedsprincippet betyder, at den judicielle foged træffer afgørelse på grundlag af det, der mundtligt fremføres i fogedretten. Det skriftlige processtof, omfattende forskellige dokumenter mv., er således kun til for at forberede sagen og fastsætte rammerne for forhandlingen i retten. Mundtlighedsprincippet indebærer med andre ord, at anbringender skal nævnes i retten, og at dokumenter, bilag mv. skal læses op i fogedretten.

 

Offentlighedsprincippet

(Fogedretten)

Princippet om offentlighed i retsplejen, der udspringer af grundlovens § 65, stk. 1, og som er fastslået i RPL § 29, betyder, at møder i fogedretten som udgangspunkt er offentlige.

Processkrift

Da forhandlingsprincippet gælder i fogedretten, er det vigtigt, at RIM forbereder sagen grundigt inden mødet i fogedretten.

RIM skal indbringe skyldners indsigelser for fogedretten skriftligt. Se RPL § 488.

RIM bør derfor udarbejde et processkrift i forbindelse med fremsendelse af sagen, da det opfylder fogedrettens krav om skriftlighed. Processkrifter kan sendes som digital kommunikation, men retten kan dog bestemme, at processkrifter skal forsynes med original underskrift. Se RPL § 148 b.

RIM skal sende processkriftet med bilag til skyldneren samtidig med, at det sendes til fogedretten, jævnfør kontradiktionsprincippet.

Retsplejeloven opstiller i §§ 348, stk. 2, og 351, stk. 4, krav til, hvordan et processkrift skal se ud.

Et processkrift skal have følgende indhold:

Parternes påstande

En påstand i fogedsagen er det resultat, som RIM ønsker at opnå ved retssagen. Hvis sagens indhold i øvrigt berettiger til det, kan flere påstande anføres.

Hvis RIM angiver flere påstande, så skal de opdeles i

  • principale påstande og
  • subsidiære påstande.

En principal påstand er den påstand, som en part først og fremmest ønsker fogedretten skal taget til følge. En subsidiær påstand er en påstand, som en part ønsker taget til følge, hvis fogedretten i giver medhold i den principale påstand.

RIMs påstand vil være, at det foretagne udlæg stadfæstes.

Skyldnerens påstand vil være, at udlægget skal ophæves helt eller delvist.

Sagsfremstillingen

Sagsfremstillingen skal indeholde et referat af sagens faktiske omstændigheder. Referatet skal være kort, objektivt og utvetydigt.

Anbringender, dokumenter og andre beviser

Processkriftet skal indeholde de konkrete begrundelser - dvs. de konkrete omstændigheder - som RIM mener, understøtter deres påstand. Disse argumenter kaldes også anbringender.

Hvis RIM vil fremlægge beviser i form af dokumenter, fx

  • kopi af udlægstilsigelsen
  • angivelse
  • selvangivelse og
  • kontospecifikationer mv.

så skal processkriftet indeholde en fortegnelse i kronologisk orden over disse dokumenter.

Hvis RIM ønsker at afhøre vidner i fogedretten som bevis, så skal det fremgå af processkriftet. Det samme er tilfældet, hvis RIM vil føre andre beviser.

Kontradiktionsprincippet betyder som nævnt ovenfor, at processkriftet med bilag skal sendes til skyldneren samtidig med, at det sendes til fogedretten.

Eksempel på processkrift

Herunder følger et eksempel på et processkrift. Først beskrives sagens fakta og derefter et eksempel på, hvordan processkriftet kan se ud.

Bemærk

Rekvirenten er RIM, idet rekvirenten er den person, som begærer udlægsforretningen foretaget.
Rekvisitus er skyldneren, idet rekvisitus er den person, som udlægsforretningen er rettet mod.

Sagens fakta

Sørine Sørensen driver virksomheden "Sørine Consult" på Bornholm. Virksomheden udbyder kurser i lederudvikling, personlig og faglig udvikling mv.

Pantefogeden indkalder Sørine Sørensen til udlægsforretning i skattecenteret den 14. juni 2006, da hun ikke har betalt moms for 1. kvartal 2006 på kr. 70.000.

Sørine Sørensen oplyser under udlægsforretningen, at

  • hun bor til leje
  • hendes bil er leaset
  • der i hendes virksomhed ikke er aktiver
  • hendes kassekredit er overtrukket, og
  • hun kan umiddelbart ikke tilbyde nogen afdragsordning.

Pantefogeden, som bl.a. har kontrolbilag R75 til rådighed, spørger til konto nr. 0775 166 332, hvor der skulle være et indestående på kr. 60.000. Til det oplyser Sørine Sørensen, at det drejer sig om penge, som hun har indbetalt til sin advokat Jens Bang som depositum for, at han skal gennemgå en sag for hende. Pengene står på advokatens klientkonto.

Pantefogeden foretager udlæg i indeståendet med respekt for eventuelle rettigheder.

Sørine Sørensen protesterer over udlægget, idet hun gør gældende at beløbet på advokatens klientkonto tilhører advokaten, der er kontohaver.

Pantefogeden underretter advokaten om udlægget og modtager følgende oplysninger: Advokaten gør opmærksom på, at han er kontohaver på klientkontoen, og at han alene er berettiget til at hæve på kontoen. Hans krav på salær i sagen er endnu ikke opgjort, men udgør ca. kr. 25.000. Klientkontoen er derfor ikke et udlægsobjekt. Han vil i øvrigt afvente fogedrettens afgørelse.

RIM udarbejder herefter et processkrift:

Processkrift

Til

Fogedretten i Rønne
(adresse)

Skattecenter Rønne
(adresse)

mod

Sørine Sørensen
(adresse)

Sørine Sørensen har fremsat indsigelse mod udlæg foretaget den 14. juni 2006 af pantefogeden på begæring af Skattecenter Rønne.

Indsigelsen skal afgøres af fogedretten, jf. § 6 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv.

Rekvirenten nedlægger følgende:

Påstand

Det af pantefogeden den 14. juni 2006 foretagne udlæg i indestående på klientkonto nr. 0775 166 332 tilhørende Sørine Sørensen stadfæstes.

Sagsfremstilling

Rekvisitus driver en virksomhed i personligt regi med salg af kurser mv.

Rekvisitus var indkaldt til udlægsforretning den 14. juni 2006 i anledning af, at momstilsvar for 1. kvartal 2006 på kr. 70.000 ikke var betalt.

Udlægsforretningen var behørigt bekendtgjort i de større dagblade den 29. maj 2006. Rekvisitus modtog en tilsigelse med brev, dateret den 6. juni 2006, og oplyste under udlægsforretningen, at hun bor til leje, at hendes bil er leaset, samt at der i virksomheden ikke er aktiver, der kan tjene til genstand for udlæg.

Pantefogeden foretog herefter udlæg i indestående 60.000 kr. på konto nr. 0775 166 332 med respekt for eventuelle rettigheder. Kontoen er en klientkonto, hvor advokat Jens Bang er kontohaver.

Rekvisitus har protesteret over udlægget, idet hun gør gældende, at klientkontoen ikke tilhører hende, men advokaten.

Pantefogeden har skriftligt underrettet advokaten om udlægget. Advokaten har svaret, at han er kontohaver, at han har et ikke opgjort tilgodehavende på ca. kr. 25.000, at kontoen ikke er et udlægsobjekt, og at han vil afvente fogedrettens afgørelse i sagen.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det gældende:

  • at der alene er tale om et forvaringsforhold, når rekvisitus indbetaler et depositum til advokaten
  • at der ikke er tale om, at advokaten vinder ejendomsret til det indbetalte beløb, blot fordi det indsættes på en klientkonto
  • at beløbet på klientkontoen tilhører rekvisitus, idet der er sket årlig indberetning til SKAT om beløbet og kontoen
  • at udlægget er foretaget med respekt af advokatens bedre ret til at få dækket sit krav på salær, men at det overskydende beløb tilfalder rekvirenten som følge af udlægget
  • at formålet med en klientkonto er, at klientens penge kan separeres indtil endelig faktura er udskrevet
  • at advokaten alene er kontohaver af klientkontoen af legitimationsgrunde
  • at fordi advokaten er kontohaver, udelukker det ikke kreditorer fra at foretage retsforfølgning i indeståendet på klientkontoen
  • at forholdet skal bedømmes i henhold til UfR 2001, 1116.

Bilag

  1. Kopi af bekendtgørelse af udlæg i større dagblade.
  2. Kopi af tilsigelsen.
  3. Kopi af udlægsbogen.
  4. Kopi af pantefogedens brev til advokaten.
  5. Kopi af advokatens svar.
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.