Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

F.A.8.7 Undtagelse fra eller nedsættelse af antidumpingtold

I særlige tilfælde og for visse varer kan der ikke opkræves antidumpingtold.

Antidumpingtold opkræves fx ikke for varer til skibsproduktion, især jern- og stålplader, som kan indføres toldfrit efter bevilling til særligt anvendelsesformål (end-use).

Se EUTK, artikel 254, DF, artikel 161-164, 171-175, 178, 179 og 239, og GF, artikel 260-269.

Se også afsnit F.A.24 Særligt anvendelsesformål (end-use) Særligt anvendelsesformål (end-use).

I nogle tilfælde er der mulighed for nedsatte antidumpingtoldsatser:

  • Tilsagn: Eksportøren indgår en aftale med EU-Kommissionen om en nedsat antidumpingtoldsats, mod at eksportøren overholder en mindstepris.
  • Underskrevet erklæring.
  • Nedsat antidumpingtoldsats uden specielle krav til fakturaen.

En eventuel mulighed for nedsat antidumpingtoldsats fremgår af forordningen.

I tilsagnet, som er en fortrolig aftale mellem eksportøren og EU-Kommissionen, præciseres det i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgør en misligholdelse af tilsagnet. For at sikre, at tilsagnet overholdes, er de eksporterende producenter desuden forpligtet til at fremlægge alle oplysninger, som EU-Kommissionen finder nødvendige.

Både ved tilsagn og ved underskrevet erklæring er der særlige krav til fakturaen. Kravene fremgår af den specifikke forordning.

Tilsagn kan tilbagetrækkes af en part i tilsagnet eller af EU-Kommissionen. Hvis et tilsagn trækkes tilbage, pålægges varerne derefter antidumpingtold.

Antidumpingtolden pålægges varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor foranstaltningen trådte i kraft. Se RFO 2016/1036 af 8.06.2016, artikel 10, stk. 1. Som hovedregel bliver der derfor ikke indført antidumpingtold med tilbagevirkende kraft for hverken eksportør eller importør. Se dog afsnit F.A.8.9 Registrering af import Registrering af import. 

Tilsagn gælder fra det tidspunkt, hvor de bliver offentliggjort. Tilsagn gælder ikke med tilbagevirkende kraft.

Specielt for tilsagnsfakturaer

Som hovedregel skal følgende krav opfyldes:

  • Fakturaen skal være udstedt af det firma, som fremgår af tillægskoden.

  • Fakturaen skal være udstedt til den første importør i EU.

  • Fakturaen skal følge varen og kan ikke udstedes efterfølgende.

  • Fakturaen skal indeholde alle de oplysninger, som kræves ifølge den specifikke forordning.

Bemærk:

De kinesiske myndigheder har oplyst til EU-Kommissionen, at det er sædvanligt, at fakturaer udstedt af kinesiske virksomheder er påtrykt en stemplet underskrift.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at en stemplet underskrift ikke nødvendigvis er grundlag for at afvise at nedsætte antidumpingtolden, så længe de øvrige krav er opfyldt.

Toldstyrelsen kan derfor fremover acceptere fakturaer med stemplede underskrifter på fakturaer, som i øvrigt opfylder kravene.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.