Indhold

Afsnittet handler om reglerne for kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker og varmeværker.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsgrundlaget
• Opgørelse af brændværdi og energiindhold
• Årlig regulering
• Henvendelse til Skatteforvaltningen
• Eksempler.

Afgiftsgrundlaget

Centrale kvoteomfattede værker skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget.

Centrale værker er kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til kulafgiftsloven.

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde.

Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Den producerede varme og elektricitet skal måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 Fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.   

Kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO₂ efter lov om CO₂-kvoter, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for denne situation efter de regler, som gælder for affaldsforbrændingsanlæg, som ikke er CO₂-kvoteomfattede. Se afsnit E.A.4.2.8.6 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald - E.A.4.2.8.9 Ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som fyrer med affald og andre brændsler for opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker, der ikke kunne opnå reduktion af den afgiftspligtige mængde efter KULAL § 5, stk. 11 i perioden 2010-2012 kan heller ikke efterfølgende opnå fradrag.

Se afsnit E.A.4.2.8.10 Bortkølet varme og bundfradrag (ikke-kvoteomfattede virksomheder) om bundfradrag.

Se KULAL § 5, stk. 5.

Opgørelse af brændværdi og energiindhold

Kvoteomfattede virksomheder kan efter CO₂-kvoteordningen foretage en opgørelse af brændværdien og energiindholdet i afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal ifølge en overvågningsplan løbende overvåge CO₂-udledningen. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald og brændværdien. Opgørelsen skal almindeligvis ske for hver affalds-/brændselskategori.

EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften.

CO₂-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, mens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

På den baggrund er det præciseret i kulafgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af tillægsafgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO₂-kvoteperioden.

I den foreløbige opgørelse af tillægsafgiften, som skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO₂-kvoteordningen.

For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO₂-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes tillægsafgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO₂-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

Det forudsættes, at den kvoteomfattede virksomhed vejer mængden af indfyret afgiftspligtigt affald i den enkelte afgiftsperiode.

Årlig regulering

Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften (og for CO₂-afgiften).

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem på den ene side de indfyrede mængder og brændværdien, der har ligget til grund for afgiftsafregningen i løbet af kalenderåret, og på den anden side brændværdien og forbruget af afgiftspligtigt affald ifølge den verificerede CO₂-udledning, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til Skatteforvaltningen

Da opgørelsen af CO₂-udledningen grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at aftale de nærmere retningslinjer for

• opgørelse af den afgiftspligtige mængde for både tillægsafgiften og for CO₂-afgiften
• regulering af a conto opgørelser.

Eksempler

Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for kvoteomfattede centrale værker. Formlerne til fordeling af brændsler ved kraftvarmeproduktion er nærmere beskrevet i afsnit E.A.4.4.10 Afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme. Eksemplet tager udgangspunkt i, at de energiindholdet i det afgiftspligtige affald kendes.