D.A.6.2.7.1.3.2.2.7 Andre rettigheder til at anvende fast ejendom
Overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom er ydelser vedrørende fast ejendom. Se ML (momsloven) § 18 og momssystemdirektivets artikel 47.
Tildeling eller overførelse af rettigheder, der ikke er omhandlet i momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra h) og i), til at bruge en fast ejendom eller dele deraf, herunder tilladelse til at bruge en del af en ejendom som f.eks. tilståelse af fiskeri- og jagtrettigheder eller adgang til lufthavnslounger, eller anvendelse af en infrastruktur, for hvilken der opkræves afgifter, f.eks. en bro eller en tunnel, er ydelser vedrørende fast ejendom. Se momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra j).
Om tildeling eller overførelse af rettigheder omhandlet i momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra h) og i), se D.A.6.2.7.1.3.2 Regler og praksis fra 2017.2.6.
Oplistningen af ydelser i momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra j), er ikke udtømmende. Som eksempler på yderligere ydelser, der er omfattet af bestemmelsen og dermed er ydelser vedrørende fast ejendom, kan nævnes:
-
Fortøjning, forankring, dokning og ydelser i forbindelse med pladsleje i havne eller lufthavne.
-
Rettigheder til at anvende bestemte områder i havne eller lufthavne.
Det følger af momsforordningens artikel 13b, at bl.a. havne skal anses for at være fast ejendom. En havn er udbyder af infrastruktur, fx havnebassin, kaj, indsejling og vejanlæg.
Havnene opkræver en række beløb, som betaling for levering af ydelser, der vedrører anvendelse af havnes infrastruktur. Sådanne ydelser vil være ydelser vedrørende fast ejendom. Havnene fastsætter selv priserne for de enkelte ydelser, som kan variere fra havn til havn. En del af opkrævningerne kaldes afgifter af historiske årsager, men der er reelt tale om betaling for en ydelse.
Følgende betalinger vil typisk vedrører ydelser om anvendelsen af havnes infrastruktur som følge af, at skibet lægger til kaj:
- skibsafgift, som opkræves hos skibe, der benytter havnen
- vareafgift, som opkræves, hvis lasten transporteres over skibssiden
- betaling for oplægning, som opkræves ved langtidsudlejning af kajplads
- passagerafgift, som opkræves ud fra antallet af passagerer mv.
- betaling af landingsværdi for fisk, der opkræves som en slags skibs- og vareafgift for fiskeskibe
- betaling for ID kort, som er bevis for, at indehaveren af kortet har adgang til havnen
- betaling for anvendelse af kran inden for havnens område, anvendelse af spor og jernbanevogne, tankudlejning og udlejning af areal i kort tid
- ISPS-afgift, som er et bidrag til havnens omkostninger til maritim sikring af havnen (International Ship and Port Facility Security)
- facilitetsafgift, som er et bidrag til havnens omkostninger til at stille en given facilitet til rådighed, fx ved grænsekontrol.
Se også styresignal SKM2017.668.SKAT.
Evt. tillægsydelser er ikke ydelser vedrørende fast ejendom, medmindre de efter en konkret vurdering er biydelser til ydelser vedrørende fast ejendom. Hvis det er tilfældet, skal tillægsydelsen momsmæssigt behandles på samme måde som hovedydelsen. Se D.A.4.1.6 Sammensatte leverancer om sammensatte leverancer.
Se evt. også omtalen i afsnit D.A.10.1.3.2 Momsfritagelse for nødvendigt udstyr og visse ydelser til skibe i udenrigsfart ML § 34, stk. 1, nr. 8 af momsudvalgets retningslinje om navigationsinfrastruktur. Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4 Momsens indførelse. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.
Bestemmelsen i momsforordningens artikel 31a, stk. 2, litra j), om andre rettigheder til at anvende fast ejendom skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i momsforordningens artikel 31a, stk. 1, 2. pkt., litra a), hvorefter ydelser anses for at have tilstrækkelig direkte tilknytning til fast ejendom, når de hidrører fra en fast ejendom, og den pågældende ejendom udgør en bestanddel af ydelsen og er central og væsentlig for de leverede ydelser. Se evt. D.A.6.2.7.1.3.2 Regler og praksis fra 2017.1 om betingelserne for, hvornår ydelser er ydelser vedrørende fast ejendom.
Se også
Se også afsnit:
- D.A.5.9.2.2 om definition af fast ejendom
- D.A.10.1.3.2 om momsfritagelse for visse ydelser til skibe i udenrigsfart
- D.A.10.1.4.2 om momsfritagelse for levering af ydelser til visse luftfartøjer.
Oversigt over domme, kendelser, afgøreler, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
C-166/05, Heger Rudi GmbH | Salg af fiskerettigheder blev anset for levering af tjenesteydelser vedrørende en fast ejendom. Endvidere blev de flodstrækninger, som fiskerettighederne hørte til, kvalificeret som fast ejendom med den begrundelse, at en fast ejendoms væsentligste kendetegn er, at den knytter sig til en bestemt del af jordens overflade. Dommen fastslår dermed, at salg af fiskerettigheder har en sådan tilstrækkelig og direkte tilknytning til en fast ejendom, at salget er omfattet af momssystemdirektivets artikel 47 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra a). Dommen fastslår samtidig, at det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, svarer til stedet for det endelige forbrug af tjenesteydelsen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed