Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-1
<< >>

C.H.4.8.5 Nedsættelse af forskelsbeløb for ejendomsværdiskat

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om nedsættelse af forskelsbeløb for ejendomsværdiskat.

Afsnittet indeholder:

  • Nedsættelse af forskelsbeløb for ejendomsværdiskat (ESL § 52)

Bemærk

Lån til stigning i ejendomsværdiskat for indkomståret 2025 opgøres efter de midlertidige bestemmelser i ejendomsskattelovens kapitel 11. Se afsnit C.H.4.8.15 Tillægslån for stigning i ejendomsværdiskat for 2025 for en nærmere gennemgang af lån til stigning i ejendomsværdiskat for 2025.

Se også 

Se også afsnit C.H.4.8.2 Opgørelse af stigninger i ejendomsværdiskat

Nedsættelse af forskelsbeløb for ejendomsværdiskat (ESL § 52)

For ejendomme, som udlejes eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren eller dennes husstand i hele indkomståret, jf. ESL § 15, stk. 2, nedsættes forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat i § 47, stk. 2, forholdsmæssigt på forskudsopgørelsen.

En ejer, som i et indkomstår udlejer sin ejendom, vil dermed få nedsat sit opgjorte forskelsbeløb for ejendomsværdiskat forholdsmæssigt med den andel af året, som ejendommen udlejes. Tilsvarende nedsættes det opgjorte forskelsbeløb for ejendomsværdiskat forholdsmæssigt med den andel af året, som ejendommen af andre grunde ikke kan tjene til bolig for ejeren.

Ved forholdsmæssigt menes, at reduktionen af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter ESL § 15, stk. 2, vil blive omregnet til en reduktionsfaktor opgjort som et pct.-tal, som vil blive anvendt til at nedsætte sammenligningsåret for ejendomsværdiskat.

Det betyder, at hvis ejendommen er udlejet i 3 måneder, hvilket svarer til 25 pct. af ejendomsværdiskatten for indkomstår, vil ejendomsværdiskatten for sammenligningsåret tilsvarende blive nedsat med 25 pct.

En nedsættelse af beløbet vil alene ske, hvis ejeren indmelder nedsættelsen på sin forskudsopgørelse.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.