Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beregning af grundskyld, når ejeren afgår ved døden.

Afsnittet indeholder:

• Regel - indkomståret, hvor dødsfaldet er sket
• Hæftelse
• Om bestemmelsen
• Overgangsbestemmelse for dødsboer, der ikke er afsluttet inden 1. januar 2024.

Se også

Se også afsnit:

• C.H.4.3.4.3.1 Indtræden i og ophør af skattepligt
• C.H.4.3.4.3.2 Flere ejere
• C.E.4.2.2.3 Afdødes indkomst i mellemperioden.

Regel - indkomståret, hvor dødsfaldet er sket

Afgår en fysisk person ved døden, vil foreløbige betalinger af grundskyld af ejendomme, som er forfaldet før dødsfaldet, anses for endelige for den afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Se ESL § 32, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder tilsvarende for ejendomsværdiskat. Se ESL § 32, stk. 1, 1. pkt. Se afsnit C.H.4.2.5 Hvordan beregnes ejendomsværdiskatten? om, hvordan ejendomsværdiskatten beregnes bl.a. ved dødsfald.

Bestemmelsen omfatter kun grundskyld opkrævet via personskattesystemerne. Se afsnit C.H.4.7.2 Opkrævning af grundskyld om opkrævning af grundskyld og hvilke ejendomme, der opkræves grundskyld af over personskattesystemerne.

Se henvisning til opkrævning efter ESL § 31, stk. 1, i ESL § 32, stk. 1, 1. pkt.

Der skal ikke laves en afsluttende ansættelse af grundskyld af ejendomme, for dødsåret. Afdødes foreløbige betalinger af grundskyld af ejendommen, som er forfaldet før dødsfaldet, vil blive anset for endelige.

Det betyder, at der vil skulle betales grundskyld af sådanne ejendomme ejet af fysiske personer frem til tidspunktet for dødsfaldet. I perioden fra tidspunktet for dødsfaldet til tidspunktet, hvor ejendommen overtages af en ny ejer, vil der ikke blive opkrævet eller betalt grundskyld.

Har afdøde afhændet sin bolig inden dødsfaldet, vil den foreløbige grundskyld, der er betalt indtil afhændelsesdatoen, være endelig. I perioden fra afhændelsesdatoen til dødsfaldet vil afdøde ikke have ejet ejendommen og vil derfor ikke skulle betale grundskyld for denne periode.

Foreløbig opkrævning af grundskyld på grundlag af foreløbige beskatningsgrundlag, herunder foreløbige vurderinger, bliver efter bestemmelsen endelige.

Eksempel

Afgår en fysisk person ved døden fx den 1. juli 2024, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af grundskyld af ejendomme, som er forfaldet før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, selvom de foreløbige vurderinger har udgjort beskatningsgrundlaget for perioden 1. januar 2024 til 1. juli 2024. Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Danske Advokater.

Bemærk

For en længstlevende ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet bo, vil betaling af grundskyld for den afdøde ægtefælles ejerandel påhvile den længstlevende ægtefælle fra og med dødsdagen. Se ESL 31, stk. 1, 1. pkt. og § 4, stk. 3.

Landbrugs- og skovejendomme

Reglen omfatter alene den grundskyld, der påhviler boligdelen på landbrugs- eller skovejendomme, når der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, da kun denne del opkræves over forskuds- og årsopgørelsen. Se ESL § 32, stk. 1, 1. pkt. og 31, stk. 1.

Den øvrige del af ejendommen er ikke omfattet af endelighedsreglen. Der vil derfor skulle betales grundskyld af den øvrige del af ejendommen i perioden fra tidspunktet fra dødsfaldet og indtil det tidspunkt, hvor ejendommen overtages af en ny ejer.

Indkomståret før dødsåret

Bestemmelsen om endelighed omfatter også det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, hvis boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af DSL§ 18. Se ESL § 32, stk. 1, 2. pkt.

Ved et boudlæg sker der ikke et egentligt skifte. Nogle bestemte aktiver, fx afdødes indbo og bankindestående, bliver udlagt til den eller dem, der betaler begravelsen, men aktiverne bliver ikke delt efter arvelovens almindelige regler. Der sker ingen indkaldelse af afdødes kreditorer, idet der ikke er nogen, som overtager afdødes gæld.

Hæftelse

Indkomståret hvor dødsfald er sket

Er der ikke sket betaling af foreløbig grundskyld af ejendomme, finder reglerne om hæftelse mv. i DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. Se ESL § 32, stk. 2, 1. pkt.

Se afsnit C.E.7 Hæftelse for dødsboets skatter og skattekrav mod afdøde om hæftelse for dødsboets skatter og skattekrav mod afdøde.

Denne regel betyder, at hvis boet er undergivet skifte, hæfter boet for den skyldige grundskyld. Hvis arvingerne har delt boet uden at sikre sig, at boets gældsposter er afviklet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden.

Er boet uskiftet, påhviler betalingen af afdødes grundskyld af ejendommen den længstlevende ægtefælle. Hvis afdøde ud over fællesboet også efterlod sig et særbo, som er skiftet, hæfter særboet og den længstlevende ægtefælle solidarisk for afdødes grundskyld af ejendommen. Hvis et uskiftet bo skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, hæfter boet og den længstlevende ægtefælle solidarisk for eventuelle krav på grundskyld af ejendommen mod afdøde.

Hvis boet er under insolvensbehandling, bliver afdødes længstlevende ægtefælle og arvinger fritaget for hæftelsen for skyldig grundskyld.

Skyldig grundskyld for tidligere indkomstår

For krav vedrørende skyldig grundskyld for ejerboliger for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse mv. i DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. Se ESL § 32, stk. 2, 2. pkt.

Er boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af DSL§ 18, omfatter endelighedsreglen dog også det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Se ESL § 32, stk. 2, 2. pkt. som tager forbehold for stk. 1, 2. pkt.

Hvis dødsfaldet finder sted, inden der er foretaget en ansættelse af grundskylden eller en eventuel efterfølgende ændret ansættelse heraf, finder hæftelsesreglerne i DBSL (dødsboskatteloven) § 88 anvendelse, og et eventuelt efterbetalingskrav skal opgøres efter de almindelige regler for krav vedrørende personlige skatter i DBSL (dødsboskatteloven) § 87.

Efterbetalingskravet skal fremsættes over for den eller dem, der hæfter for krav mod afdøde, senest 3 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. I boer, der er udleveret til den længstlevende ægtefælle efter DSL (dødsboskifteloven) § 22, er fristen ligeledes tre måneder, dog tidligst fra meddelelsen om boets udlevering til længstlevende ægtefælle.

Skatteforvaltningen kan anmode om yderligere oplysninger efter SKL (skattekontrolloven) § 63 vedrørende afdødes aktiver og passiver. Hvis boet mv. ikke er fremkommet med oplysningerne inden for en nærmere fastsat frist, bliver 3-månedersfristen udskudt således, at den først udløber 2 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 3.

Reglerne i SKL (skattekontrolloven) § 63, hvorefter Skatteforvaltningen kan anmode om yderligere oplysninger, anses for tilstrækkelige for at beregne den endelige grundskyld.

Reglerne om udstedelse af proklama i dødsboer i dødsboskifteloven anvendes ikke over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 5.
Denne bestemmelse gælder også for grundskyld.

Om bestemmelsen

Reglerne i stk. 1 og 2 er en videreførelse af tidligere gældende regler om ejendomsværdiskat ved dødsfald dog med den ændring, at reglerne er udvidet til også at gælde for grundskyld af ejerboliger og boligdelen på en landbrugs- eller skovejendom ejet af fysiske personer. Se § 15, stk. 2 i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov.

I modsætning til hidtil gældende ret skal der ikke betales grundskyld af disse ejendomme i perioden fra tidspunktet for dødsfaldet og indtil det tidspunkt, hvor ejendommen overtages af en ny ejer.

De hidtil gældende regler for ejendomsværdiskat ved dødsfald er videreført i ESL.
Se afsnit C.H.4.2.2 Hvem skal betale ejendomsværdiskat? om hvem der skal betale ejendomsværdiskat, herunder hvordan ejendomsværdiskatten beregnes bl.a. ved dødsfald.

Overgangsbestemmelse for dødsboer, der ikke er afsluttet inden 1. januar 2024

For et dødsbo, der ikke er afsluttet inden den 1. januar 2024, betales grundskyld til og med den 31. december 2023. Se ESL § 84, stk. 3, 1. pkt.

Fra og med den 1. januar 2024 betales ikke grundskyld, indtil dødsboet afsluttes. Se ESL § 84, stk. 3, 2. pkt.

For dødsboer, der ikke er afsluttede ved overgangen til de nye boligskatteregler i 2024, skal der herefter kun skulle betales grundskyld til og med den 31. december 2023. Fra og med den 1. januar 2024 og frem til boet afsluttes, skal der ikke betales grundskyld. Det gælder, uanset hvornår boet afsluttes efter den 31. december 2023.

Det skyldes, at grundskyld af ejerboliger mv., der alene er ejet af fysiske personer, er overgået til at blive opkrævet i personskattesystemerne fra indkomståret 2024, når opkrævning er overgået fra at være en opgave, der varetages af kommunerne, til at være en opgave, der varetages af Skatteforvaltningen.

Grundskyld af sådanne ejendomme er herved sidestillet med de øvrige skatter, der opkræves i personskattesystemerne, herunder ejendomsværdiskat og indkomstskat, som betales frem til den dag, en fysisk person afgår ved døden. I perioden fra dødsdagen og frem til dødsboet afsluttes, betales der således ikke ejendomsværdiskat og indkomstskat. Det samme gælder for grundskylden af ejendomme, som fra 1. januar 2024 opkræves over personskattesystemerne, hvorefter der, i modsætning til efter tidligere gældende ret, således ikke skulle betales grundskyld fra dødsdagen til dagen for boets afslutning.