Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.F.8.2.2.28 Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

En DBO påvirker ikke de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer, dvs.

  • ambassader og
  • konsulære embeder

har efter folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler. Se modeloverenskomstens artikel 28.

 Se link til 2017 OECD modeloverenskomsten her.

Bemærk

Reglerne om skattemæssige begunstigelser findes i:

  • Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser. Se lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser, Udenrigsministeriets BEK nr. 355 af 18. oktober 1968 og Udenrigsministeriets BEK nr. 107 af 11. november 1968.
  • Wienerkonventionen om konsulære forbindelser. Se lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.
  • Aftaler mellem internationale organisationer og deres værtsstater. Se lov nr. 567 af 30. november 1983 om Danmark som værtsstat.

Se også

  • C.F.1.5 om skattepligt for personer, som er udsendt af stat og kommuner mv.
  • C.F.1.8.2 om skattepligt og skattefritagelse for udenlandske diplomater mv. i Danmark
  • C.F.1.8.3 om skattepligt og skattefritagelse vedrørende udenlandske konsulater i Danmark.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.486.HR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt den i værtsoverenskomsten mellem WHO og Danmark indeholdte skattefritagelsesbestemmelse vedrørende gager og ydelser ydet til "organisationens embedsmænd" tillige omfatter pensionsudbetalinger. Højesteret fandt, at værtsoverenskomstens skattefritagelsesbestemmelse, som er identisk med en tilsvarende bestemmelse i FN-konventionen, efter en sproglig fortolkning - i sammenhæng med reglerne om immunitet - alene hjemler national skattefrihed for personer, der aktuelt er ansat i FN's organisationer. Der var ikke grundlag for at betragte pensionen som en udskudt lønudbetaling, og det var uden betydning, at skatteyderen under sin ansættelse har betalt skat til FN af den del af lønnen, som har udgjort en egenbetaling til pensionen. Ligeledes var det uden betydning for kvalifikationen af udbetalingerne, om FN's pensionsfond ville kunne drive pensionskassevirksomhed i Danmark.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.