Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.E.3.3.5.1.3 Fradrag i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke fradrag der gives i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

I den beregnede samlede skat af bobeskatningsindkomst og af aktieindkomst gives to fradrag:

  • Bofradrag med et grundbeløb for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2.
  • Et fradrag (mellemperiodefradrag) med et grundbeløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 3, 1. pkt.

Grundbeløbet i

  • § 30, stk. 2, udgør 5.200 kr. (2010-niveau)
  • § 30, stk. 3, udgør 1.900 kr. (2010-niveau)

og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 6.

Bemærk

Bofradrag kan højst gives for 12 måneder. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2 og 3 er reguleret til for dødsåret
  • C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 62, gives fradrag for et grundbeløb yderligere.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori førstafdøde er afgået ved døden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 4, 1. pkt.

Grundbeløbet i § 30, stk. 4 udgør 1.900 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 6.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 4, er reguleret til for dødsåret.
  • C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.