Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Indeholdt udbytteskat
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• Eksempler
• Retningslinjer

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 21, stk. 2.

Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.

Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:

• 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 32, stk. 1.

Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:

• 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 32, stk. 3.

Beløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Se også

Se også afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.

Bemærk

Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 5.

Indeholdt udbytteskat

Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL (kildeskatteloven) § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 32, stk. 2.

Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.

Se også

Se også afsnit C.E.3.3.5.2 Hvilke skatter indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden? om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 62, fordobles grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1.

Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 32, stk. 4.

Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet

Når førstafdøde

• også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
• der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1

reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 67, stk. 7.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldene er sket i 2023.
• Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
• Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldene er sket i 2023.
• Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
• Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
• I skatteansættelsen for førstafdødes særbo har indgået aktieindkomst med 25.000 kr.

Retningslinjer

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når dødsfaldet er sket i 2009, skal reglerne om beregning af aktieskat for bobeskatningsperioden fortolkes således:

• er dødsfaldet sket den 14. juni 2009 eller senere, beregnes der ikke 45 pct. aktieskat (hverken positiv eller negativ)
• er dødsfaldet sket tidligere, gælder de hidtidige regler.

Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 er der ændret følgende i DBSL (dødsboskatteloven) § 32:

• Stk. 1, nr. 3 og stk. 4, nr. 3 er ophævet (45 procent aktieskat af aktieindkomst over højeste grundbeløb i PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 2 for både positiv og negativ aktieindkomst).
• Stk. 2 er ophævet (henvisning til overgangssaldo efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 45 A).

Se § 3, pkt. 9 i lov nr. 459 af 12. juni 2009. Loven har ikke fastsat et særligt tidspunkt for, hvornår ændringen har virkning fra. Derfor er det tidspunktet for lovens ikrafttræden, der afgør om de hidtidige regler eller de ændrede regler skal bruges. Loven har været bekendtgjort i Lovtidende den 13. juni 2009.

Bemærk

Den tilsvarende ændring i DBSL (dødsboskatteloven) § 16 af reglerne om skat af aktieindkomst i mellemperioden gælder først for dødsfald 1. januar 2010.