C.C.4.4.8.1 Mælkeafregninger og mælkekvoter
Indhold
Dette afsnit handler om mælkekvoter, og reglerne for mælkeafregninger behandles også.
Dette afsnit indeholder:
- Mælkekvoter
- Mælkeafregninger
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Mælkekvoter
Ordningen med mælkekvoter blev indført i Danmark den 1. april 1984 og har udgjort en del af EUs fælles landbrugspolitik.
Mælkekvoteordningen ophørte den 31. marts 2015, hvorefter produktion af mælk ikke længere er underlagt restriktioner. Se bekendtgørelse nr. 612 af 30. maj 2017, § 21.
Se også
Se også afsnit
- C.H.2.1.9.11 om køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom.
- C.C.2.4.4.3 om fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger.
- C.C.2.4.5.3 med hensyn til den skattemæssige behandling af mælkekvoter efter AL (afskrivningsloven) § 40 C.
- D.A.4.1.5 om den momsmæssige behandling af mælkekvoter.
Om de tidligere regler for mælkekvoter se Den juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.C.4.4.8.1 Mælkeafregninger og mælkekvoter.
Mælkeafregninger
Regel
Indtægter eller tilgodehavender for levering af mælk skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor leveringen har fundet sted, jf. SL (statsskatteloven) § 4.
Hvis statustidspunktet falder i en afregningsperiode
Hvis afregningsperioden er 14 dage og derunder, skal kun de afregningsperioder, der er afsluttede på statustidspunktet, medregnes i indkomståret.
Hvis afregningsperioden er længere end 14 dage, skal der foretages en opdeling af afregningen, så de enkelte leveringer indtægtsføres i leveringsåret.
Tilbageholdt udligningsbeløb
I TfS 1987, 515 LSR havde en landmand, i forbindelse med optagelse som andelshaver i et mejeriselskab, betalt et såkaldt udligningsbeløb i stedet for kontant indskud, der var fastsat til 4,5 øre pr. kg leveret sødmælk, og som blev fratrukket ved afregningen. Landsskatteretten fandt, at udligningsbeløbet var en fradragsberettiget driftsudgift. Landmanden skulle derfor kun beskattes af de udbetalte nettobeløb for levering af mælk.
Udligningsbeløbet indgik i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til landmanden.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2002.133.LSR | Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente tillægsafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. BAL (boafgiftsloven) § 27, stk. 1. | |
TfS 1987, 515 LSR | En landmand havde, i forbindelse med optagelse som andelshaver i et mejeriselskab, betalt et såkaldt udligningsbeløb i stedet for kontant indskud, der var fastsat til 4,5 øre pr. kg leveret sødmælk, og som blev fratrukket ved afregningen. Landsskatteretten fandt, at udligningsbeløbet var en fradragsberettiget driftsudgift. Landmanden skulle derfor kun beskattes af de udbetalte nettobeløb for levering af mælk. Udligningsbeløbet indgik i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til landmanden. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed