Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.2.2.1.8 Opsatte driftsomkostninger. Ophør af virksomhed.

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis om udgifter, der ikke har umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, fordi udgifterne er opsat, dvs. udskudt. Afsnittet beskriver også praksis om udgifter, der afholdes efter virksomhedens ophør.

Afsnittet indeholder:

  • Opsatte driftsomkostninger
  • Udgifter efter ophør af virksomhed
  • Opsatte udgifter efter ophør
  • Afviklingsomkostninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Opsatte driftsomkostninger

Som udgangspunkt medfører driftsomkostningsbegrebet, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af en udgift og erhvervelsen af indkomsten, for at der kan gives fradrag.

Der er dog i et vist begrænset omfang mulighed for at trække opsatte driftsomkostninger fra. Se UfR 1963, 954 H (Godsejer E. Knuth) og TfS 1984, 53 H (Træskodommen).

Eksempler om opsatte driftsomkostninger

Udgifter i forbindelse med retablering af en losseplads, der ikke længere anvendes, kan trækkes fra, når de afholdes.

Om fradrag for udgifter til oprensning af forurenet jord, se TfS 1992, 581 LSR og SKM2004.114.LR.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.5.9 Afskrivninger uden for afskrivningsloven om afskrivning efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, på udgifter af omkostningskarakter.

Udgifter efter ophør af virksomhed

Det er en betingelse for fradrag for en udgift, at den er afholdt i en igangværende virksomhed. Se afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a. Når virksomheden er ophørt, er der ikke længere fradrag for udgifter. Det vil fx være tilfældet, hvis virksomheden overgår til at være ikke-erhvervsmæssig (hobbyvirksomhed). Se afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) om beskatning af ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed.

Opsatte udgifter efter ophør

Der er kun fradrag for udgifter, der afholdes efter virksomhedens ophør, hvis

  • udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed og
  • afholdes i nær tilknytning til virksomhedens ophør.

Der er ikke fradrag for udgifter, der afholdes længere tid efter virksomhedens ophør, selvom udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed.

Eksempler om opsatte udgifter efter ophør

Udgifter til opgravning af benzintanke i forbindelse med ophør af en benzinforhandlers virksomhed kunne trækkes fra som udskudte driftsomkostninger. Se LSRM 1984, 23 LSR.

Se også UfR 1979, 122 H.

Afviklingsomkostninger

Afviklingsomkostninger vedrører normalt ikke driften men derimod indkomstgrundlaget (formuen). De kan derfor ikke trækkes fra som driftsomkostninger. Der kan fx være tale om rådgiverudgifter og udgifter til bonus. Se afsnit C.C.2.2.1.4 Afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.602.HR

Indskrænkning af virksomhed.
Sagen vedrørte udgifter til advokater og revisorer, investeringsbanker, prospektskrivning, ejendomsopmåling mv., som var afholdt for at grenspalte en virksomhed. Det indskydende selskab, A, beholdt en division af virksomheden, medens en anden division blev overført til et nystiftet selskab, B. I forbindelse med børsnotering af det nye selskab solgte selskabet A nogle aktier i dette.

Landsretten udtalte, at selskabets A´s udgifter til spaltning af selskabet A, til børsnotering af selskabet B og til selskabet A´s salg af aktier i B ikke havde en sådan tilknytning til selskabernes drift - dvs. til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten - at udgifterne kunne anses som driftsomkostninger, der kunne fradrages efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Selskabet fik heller ikke medhold i, at udgifterne kunne afskrives efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Selskabet B blev desuden tilskudsbeskattet af udgiften til selskabets børsnotering og af halvdelen af de øvrige udgifter, som selskabet A havde afholdt, idet selskabet B blev anset for rette omkostningsbærer.

Højesteret udtalte, at der ikke var tale om udgifter vedrørende driften, herunder dennes rationalisering, men udgifter vedrørende en ændring af selskabsstruktur, børsnotering og aktiesalg. Højesteret tiltrådte derfor, at udgifterne ikke var fradragsberettigede efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Højesteret tiltrådte også, at selskabet A ikke havde fradrag for udgifterne efter den dagældende bestemmelse i LL (ligningsloven) § 8 J, idet der ved spaltningen ikke var sket en udvidelse, men en indskrænkning af virksomheden.

Dommen stadfæster SKM2010.151.ØLR.

UfR 1984, 160 HRD

(TfS 1984, 53 H)

Et interessentskab havde siden 1966 drevet grossistsalg af importeret fodtøj. Fra 1972 omfattede virksomheden også videresalg af træsko, som blev fremstillet i et aktieselskab, som var ejet af interessenterne. Interessenternes avance på de træsko, der var leveret af selskabet, blev foreløbigt fastsat med udgangspunkt i avancerne på det importerede fodtøj.
I 1975 viste det sig, at selskabet ville få et stort underskud, hvis fordelingsnormen blev opretholdt. Derfor blev det beløb, som var godskrevet selskabet for varer, forhøjet med 500.000 kr. Det medførte, at hovedparten af selskabets underskud blev udlignet.
Interessenterne gjorde gældende, at der var tale om en regulering af den oprindeligt fastsatte afregningspris, der på grund af beregningsvanskeligheder kun havde været fastsat foreløbigt.
Højesteret fandt, at overførslen fra interessentskabet til selskabet var et sådant led i interessenternes virksomhed, at det kunne trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

(Træskodommen).

UfR 1979, 122 H

En grosserer overdrog den 1. november 1971 sin virksomhed med varelager, og regnede salgssummen med til den skattepligtige indtægt for 1971. I forbindelse med overdragelsen påtog han sig en forpligtelse til at holde køberen skadesløs for eventuelt indkomst- eller formuetab. På grund af forpligtelsen måtte han senere nedskrive sit tilgodehavende hos køberen med 23.737 kr.
Højesteret fandt, at dette beløb havde en sådan forbindelse til hans erhvervsvirksomhed, at han kunne trække det fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom han ikke længere havde løbende indtægter af virksomheden. Da omfanget af forpligtelsen blev fastslået i 1972, skulle beløbet trækkes fra i dette år.

UfR 1963, 954 H

En godsejer fik fradrag for et engangsbeløb, som han betalte til fire ansatte som kompensation for deres dårlige aflønning gennem en årrække. Godsets økonomiske situation havde ikke givet mulighed for lønstigning, før den på udbetalingstidspunktet var blevet forbedret på grund af salg af bygninger. Højesteret gav derfor fradrag for udgiften, selvom godsejeren ikke havde haft en retlig forpligtelse til at betale, og selvom udgiften vedrørte en længere årrække.

(Godsejer E. Knuth) Ledende dom.

Landsretsdomme

SKM2009.555.ØLR

Indskrænkning af virksomhed.
Et selskab ønskede fradrag for tantieme og bonus, som var udbetalt til selskabets direktør og medarbejdere vedrørende salg af aktier og en koncernintern overdragelse af aktivitet.

Landsretten udtalte, at sammenhængen mellem "den skattepligtige indkomst" og "indkomsten" i SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, indebærer, at det er en betingelse for fradragsretten, at driftsomkostningerne er afholdt for opnå skattepligtig indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Udgifterne til bonus/tantieme havde ikke den nødvendige sammenhæng med selskabets løbende indkomsterhvervelse, men måtte anses for at være afholdt for at sikre den del af selskabets formue, der kunne afhændes skattefrit efter SL (statsskatteloven) § 5. Udgiften kunne derfor ikke trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Den bonus, der var udbetalt i forbindelse med den koncerninterne overdragelse af aktivitet, kunne ikke trækkes fra, fordi selskabet ikke var rette omkostningsbærer af udgiften.

Udgifter til advokat- og revisorbistand kunne ikke trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, fordi de var relateret til en indskrænkning af selskabets virksomhed og derfor ikke havde karakter af udgifter til løbende administration af skattepligtig investering.

Dommen blev indbragt for Højesteret af skatteyderen, men efterfølgende hævet.

Tidligere instans SKM2008.142.LSR.

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 581 LSR

Et selskab havde afholdt en udgift til oprensning af en grund, der var forurenet i selskabets ejertid.

Landsskatteretten bemærkede, at udgiften ville have været en fradragsberettiget driftsudgift, hvis nutidige miljøkrav havde været gældende på forureningstidspunktet. Da forureningen efter det oplyste var indtrådt som udslag af en naturlig risiko i forbindelse med selskabets produktion, kunne udgiften trækkes fra enten som en opsat vedligeholdelsesudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra e, eller som en opsat driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

TfS 1995, 51 LSR

Ikke igangværende virksomhed. Ophør.
En tidligere landmand blev nægtet fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand i forbindelse med en frivillig akkord, som han indgik ca. et halvt år efter, at han var ophørt med landbrugsvirksomheden. Landsskatteretten bemærkede, at udgifterne kun kunne trækkes fra, hvis de kunne henføres til den aktuelle drift.

LSRM 1984, 23 LSR

Udgifter til opgravning af benzintanke i forbindelse med ophør af virksomhed som benzinforhandler, blev anset for at være udskudte driftsomkostninger, som kunne trækkes fra.

Ligningsrådet

SKM2004.114.LR

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at udgifter til oprensning af forurenet jord kan trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra e, som opsatte vedligeholdelsesudgifter eller efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, som opsatte driftsomkostninger, sådan at fradraget foretages i det år, hvor udgifterne er afholdt.

Rådet lagde til grund, at forureningen var sket som led i selskabets virksomhed, og at selskabets udgifter var afholdt som følge af den forurening, selskabet havde forårsaget i ejertiden. Det blev desuden lagt til grund, at ejendommen var forurenet ved købet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.