Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-1
<< indholdsfortegnelse >>

C.C.2.2.1.7 Start af virksomhed

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke udgifter der kan trækkes fra i forbindelse med virksomhedens start.

Afsnittet indeholder:

  • Engangsudgifter
  • Sædvanlige, løbende udgifter
  • Ekstraordinære erhvervsudgifter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Engangsudgifter

Udgifter, der afholdes i forbindelse med påbegyndelse af ny virksomhed, og som efter deres art er engangsudgifter, har karakter af etableringsudgifter, og kan derfor ikke trækkes fra. Se SL § 6, stk. 2, og afsnit C.C.2.2.1.4 Afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering om anlægs- og etableringsudgifter.

Sædvanlige, løbende udgifter

Derimod har retten i flere tilfælde indrømmet fradrag for sædvanlige, løbende driftsudgifter, der er afholdt i startfasen.

Sammenfattende kan siges, at udgifter, der har karakter af sædvanlige, løbende driftsudgifter, og som afholdes i tiden umiddelbart forud for starten af virksomheden, er fradragsberettigede.

Udgift til husleje for en periode, der lå mere en 6 måneder før en forretnings åbning, kunne ikke trækkes fra. Se LSRM 1975, 41 LSR. Se også TfS 1992, 222 LSR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at udgifterne blev afholdt over et længere tidsrum på mindst 11 måneder.

Selv om en planlagt virksomhed ikke kommer i gang, er der fradrag for sædvanlige løbende driftsudgifter såsom husleje, lønninger, el, varme og lign., som naturligt har måttet afholdes i en kortere tid før starten af virksomheden. Se fx LSRM 1973, 127 LSR og LSRM 1980, 142 LSR.

Landsretten havde anset udvikling, produktion og salg/udlejning af en enkelt sejlbåd for forgæves forsøg på at etablere selvstændig virksomhed, så et oparbejdet underskud derfor ikke var fradragsberettiget. Højesteret ændrede afgørelsen, så skatteyderen fik ret til at fradrage underskud. Højesteret fandt bl.a. med henvisning til en udtalelse fra Søsportens Brancheforening, at der ved projektets start var realistiske muligheder for, at der kunne opnås indtægter, som stod i rimeligt forhold til den investerede kapital, ligesom Højesteret fandt, at markedsføringen var sket i overensstemmelse med, hvad der var sædvanligt i branchen. Det blev desuden fremhævet, at der ikke var grundlag for at antage, at de fire interessenters aftale om at iværksætte projektet i væsentlig grad tilsigtede at opfylde den ene interessents private behov for at deltage i sejlsport. TfS 1998, 200 HRD.

Højesteret nægtede derimod fradrag for udgifter til generelle omkostninger til husleje, telefon mv. Højesteret henviste som landsretten til virksomhedens beskedne karakter og det forhold, at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort en udsigt til en rimelig rentabilitet af den projektudvikling, der var virksomhedens eneste aktivitet. Se TfS 1999, 823 HRD.

En interessent blev nægtet fradrag for sin andel af underskuddet i en virksomhed, der ikke kom i gang. Retten fandt ikke, at udgifter, der for en dels vedkommende vedrørte husleje, lønninger og lignende, kunne anses for driftsomkostninger, der var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Der blev lagt vægt på, at der havde været tale om en påtænkt virksomhed, som ikke havde nogen driftsindtægter, og at udgifterne blev afholdt over et længere tidsrum. Se TfS 1992, 222 LSR.

Ekstraordinære erhvervsudgifter

Fradrags- eller afskrivningsretten for andre, mere ekstraordinære erhvervsudgifter er betinget af et igangværende, indtægtsgivende erhverv. Disse forgæves afholdte udgifter behandles derfor som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter.

Eksempler

En erstatning for misligholdelse af kontrakt om varekøb kunne ikke trækkes fra. Se LSRM 1985, 21 LSR. Se også TfS 1990, 491 LSR om en betaling til Lønmodtagernes Garantifond for perioden før virksomhedens overtagelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1999, 823 HRD

Udgifter til generelle omkostninger til husleje, telefon mv. kunne ikke trækkes fra.

Landsretten afviste fradrag med henvisning til virksomhedens beskedne karakter og det forhold, at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort en udsigt til en rimelig rentabilitet af den projektudvikling, der var virksomhedens eneste aktivitet. Højesteret stadfæstede afgørelsen.

TfS 1998, 200 HRD

Virksomheden erhvervsmæssig.
Udvikling, produktion og salg/udlejning af en enkelt sejlbåd blev af landsretten anset for forgæves forsøg på at etablere selvstændig virksomhed, og et oparbejdet underskudvar derfor ikke anset for fradragsberettiget af landsretten.

Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, så skatteyder fik ret til at fradrage underskud. Højesteret fandt bl.a. med henvisning til en udtalelse fra Søsportens Brancheforening, at der ved projektets start var realistiske muligheder for, at der kunne opnås indtægter, som stod i rimeligt forhold til den investerede kapital, ligesom Højesteret fandt, at markedsføringen var sket i overensstemmelse med, hvad der var sædvanligt i branchen.

Det blev desuden fremhævet, at der ikke var grundlag for at antage, at de fire interessenters aftale om at iværksætte projektet i væsentlig grad tilsigtede at opfylde den ene interessents private behov for at deltage i sejlsport.

Landsretsdomme

TfS 1991, 458 Ø

En ejendomsmægler fik ved retsforlig fradrag for udgift til leje af kontorlokaler i Tyskland i indkomstårene 1981-83. Hensigten var at udleje sommerhuse i Danmark, men der havde i perioden kun været begrænset udlejningsaktivitet og ingen indtægt.

Kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1991, 456.

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 222 LSR

Fradrag nægtet.
Landsskatteretten nægtede en interessent fradrag for hans andel af underskuddet i en virksomhed, der ikke kom i gang. Retten fandt ikke, at udgifter, der til dels vedrørte husleje, lønninger og lign., kunne anses for driftsomkostninger, der kunne fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Der blev lagt vægt på, at der havde været tale om en påtænkt virksomhed, som ikke havde nogen driftsindtægter, og at udgifterne blev afholdt over et længere tidsrum på mindst 11 måneder.

TfS 1990, 491 LSR

En ægtefælle havde overtaget driften af et hotel efter den anden ægtefælle, der havde standset sine betalinger. Den overtagende ægtefælle var senere blevet dømt til at betale Lønmodtagernes Garantifond det beløb, som garantifonden havde udbetalt i lønninger for tiden inden overtagelsen. Landsskatteretten anså domsbeløbet og sagsomkostningerne for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, som ikke kunne trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a.

TfS 1989, 310 LSR

En køreskolevirksomheds driftsudgifter og afskrivning på en køreskolevogn kunne trækkes fra, selv om der ikke havde været elever i virksomheden i startåret. Virksomheden var startet 1. oktober, hvor bilen var indrettet til formålet. Trods annoncering og presseomtale havde kørelæreren ikke haft elever i 1986, men køreskolevognen havde bl.a. været anvendt ved kørsel til møder med de øvrige kørelærere i området i forbindelse med planlægningen af et kørebaneanlæg.

TfS 1986, 190 LSR

Udgifter til annoncer, trykning af materialer mv. i forbindelse med åbningen af en postordreforretning var fradragsberettigede, fordi der var tale om sædvanlige, løbende driftsudgifter, der var forbundet med åbningen af den påbegyndte postordreforretning.

LSRM 1985, 21 LSR

Erstatning for misligholdelse af kontrakt kunne ikke fratrækkes.

Skatteyderen havde planlagt at starte selvstændig virksomhed, men inden forretningen var åbnet, havde han opgivet at drive den. Herefter blev han nødt til at ophæve en leverandørkontrakt og betalte en erstatning til leverandøren.

Landsretten fandt, at i tilfælde, hvor en virksomhed ophører, inden forretningen er åbnet, er der kun fradragsret for sædvanlige løbende driftsomkostninger (til husleje mv.), der er afholdt over en kortere periode inden den planlagte forretningsåbning.

Derimod kan ekstraordinære udgifter, som i denne sag, kun trækkes fra, hvis erhvervet er i gang og indtægtsgivende.

LSRM 1980, 142 LSR

Udgifter til husleje, el og varme, som var afholdt umiddelbart forud for åbningen af en kiosk, kunne fratrækkes som driftsudgifter. Det var uden betydning, at kiosken ikke kom i drift.

Udgifter til indretning af lokalerne kunne derimod ikke fratrækkes, da de blev anset som ikke fradragsberettigede etableringsudgifter.

LSRM 1975, 41 LSR

Huslejeudgifter, der vedrørte en periode, der lå mere end 6 måneder forud for forretningens åbning, kunne ikke fratrækkes.

LSRM 1973, 127 LSR

En forpagtningsafgift kunne trækkes fra, selvom selskabets forpagtning ikke kom i gang. Udgiften blev godkendt som en driftsudgift, fordi

  • udgiften var afholdt umiddelbart inden selskabet havde forventet at indlede sæsonen
  • udgiften var af typisk driftsmæssig karakter
  • udgiften vedrørte en afgrænset driftsperiode.

LSRM 1972, 54 LSR

Et supermarked havde ret til fradrag for lønudgifter for tiden forud for forretningens åbning og til stillingsannoncer, reklamer og kontorartikler.

LSRM 1971, 142 LSR

Fradrag for lejeudgifter for tiden fra lejemålets indgåelse til åbningen af forretningen.

Dato for offentliggørelse
31 Jan 2019 07:53
Kilde: Skat

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.