Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2023.188.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved  mining, dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner. Højesteret fandt, at afståelsessummen for de afståede bitcoins udgjorde skattepligtig omsætning i pågældendes hobbyvirksomhed, jf. SL (statsskatteloven) § 4, litra a.

Højesteret udtalte endvidere, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr.

Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins, hvilke indgik i pågældendes hobbyvirksomhed vedrørende udvikling af wallets. 

Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Fortjenesten ved salget heraf var derfor ikke skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Med hensyn til donationerne på 49 bitcoins til hobbyvirksomheden fandt Højesteret, at afståelsen heraf udgjorde skattepligtig omsætning i hobbyvirksomheden, jf. SL (statsskatteloven) § 4, litra a.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom SKM2021.443.VLR

Byretsdomme

►SKM2024.96.BR◄

►Den 22. november 2012 erhvervede en skattepligtig knap 89 bitcoins for godt 6.000 kr., som han efterfølgende brugte til dels varekøb, dels solgte i fri handel. Skattemyndighederne anså gevinsten på de solgte bitcoins for skattepligtig i medfør af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, om spekulation. Den skattepligtige indbragte sagen for domstolene, hvor han gjorde gældende, at der ikke forelå spekulation, idet han henviste til, at de pågældende bitcoins var erhvervet med henblik på varekøb. 

Retten udtalte, at den skattepligtige havde købt bitcoins ad tre omgange i juni, august og september 2012, og at de pågældende bitcoins i alle tre tilfælde blev anvendt til betaling samme dag, som de var købt. De bitcoins, som den skattepligtige erhvervede den 22. november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang, men derimod som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte den skattepligtige knap 20 af disse bitcoins. I 2016-2017 købte den skattepligtige yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt. 

Retten udtalte videre, at den skattepligtige havde forklaret, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins, og at han den 22. november 2012 købte bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn på (...) hjemmeside, som dog blev solgt, før han nåede at købe det. Retten udtalte også, at den skattepligtige havde forklaret, at han havde beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for, og at han var klar over, at priserne på bitcoins svingede. 

Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR lagde retten til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, og at dette også var tilfældet i november 2012. Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins var præget af store kursudsving, også i 2012, og at den skattepligtige havde indsigt i markedet og kursudsvingene.

Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins den 22. november 2012, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed. Skatteministeriet blev derfor frifundet.◄

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

►Med henvisning til PSL (personskatteloven) § 3 stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets bindende svar om afståelse af kryptovaluta, hvorefter et spekulationstab ikke kunne fradrages i den personlige indkomst. Spekulationstabet fandtes derimod at udgøre et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor det heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst.◄

►Stadfæster SKM2022.583.SR

Se tilsvarende i SKM2023.170.LSR

Se også SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.458.SR om spekulationstab, som ligningsmæssigt fradrag.◄

Sagen angik, om klagerens resultater ved køb og salg af skins, det vil sige digitale udsmykningsgenstande til brug i computerspil, i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var skattepligtig indkomst i henhold til SL (statsskatteloven) § 4 eller hidrørte fra salg af klagerens ejendele og derfor ikke skulle medregnes til klagerens indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten anførte, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins og havde i de tre år herved oppebåret indtægter på henholdsvis 3.045.775 kr., 1.486.256 kr. og 698.141 kr. I perioden havde klageren markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klagens salg af skins i de omhandlede år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte under klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i henhold til SL (statsskatteloven) § 4. Den omstændighed, at klageren erhvervede en stor del af de solgte skins i spil, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at undtage indtægterne fra salg af visse typer af skins fra skattepligten i henhold til SL (statsskatteloven) § 4. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddene i klagerens virksomhed.

Fortjeneste ved salg af bitcoins ansås for skattepligtig, idet klageren ansås for at have erhvervet de pågældende bitcoins i spekulationshensigt, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. Det forhold, at klageren oplyste, at erhvervelsen var led i, at han ønskede at udbrede et nyt monetært system og anvende de pågældende bitcoins som betalingsmiddel, kunne ikke føre til et andet resultat.

Fortjeneste ved salg af bitcoins, som klager havde modtaget i gave fra sin daværende samlever og nuværende ægtefælle, ansås for skattepligtig, idet de pågældende bitcoins ansås for at være erhvervet i spekulationshensigt, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.   

Klageren havde i flere år handlet med kryptovaluta, og Landsskatteretten havde i SKM2020.85.LSR truffet afgørelse om, at klagerens fortjeneste ved afståelse af bitcoins i 2013 var skattepligtig som spekulationsgevinst.

Landsskatteretten fandt, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men var udtryk for spekulation.

Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta var ikke kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, og skulle derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta var lidt som led i spekulation, kunne tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene ikke var lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kunne tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2. Landsskatteretten var derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab var et ligningsmæssigt fradrag, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten fandt med henvisning til SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, at klagerens 72,18141219 bitcoins anskaffet den 1. august 2012 for 5.015 kr. var foretaget i spekulationsøjemed, idet forklaringen om, at han ville støtte økonomien omkring bitcoin som led i sin interesse for økonomisk teori, herunder den østrigske skole, ikke kunne tillægges afgørende betydning, og ikke var tilstrækkeligt til at bortse fra spekulationshensigt. Der hensås tillige til, at hensigten ikke havde været at bruge de omhandlede bitcoins som betalingsmiddel, da klageren havde beholdt dem i flere år. Spekulation i prisudviklingen på bitcoins ansås således at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de omhandlede bitcoins.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder fandt Landsskatteretten, at fortjeneste eller tab ved afståelse af de omhandlede bitcoins skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten fandt med henvisning til SL (statsskatteloven) § 4, at klageren var skattepligtig af fortjeneste ved salg af 3 bitcoins.

Klageren har oplyst, at han i 2010 eller 2011 købte en Playstation, hvorpå der lå 3 bitcoins, og at han ved købet ikke var opmærksom på, at disse fulgte med.

SKM2020.85.LSR

Skatterådet havde i et bindende svar, truffet afgørelse om, at klagerens gevinst ved afståelse af bitcoins ikke var skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, litra a. Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked havde klageren i en periode på godt 5 måneder i 2013 ved 15 handler købt i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar SKM2018.288.SR.

Skatterådet og Ligningsrådet

►Spørger ønskede svar på, hvorvidt han er berettiget til et tab som følge af konkurserne hos FTX, Celsius og BlockFi. Skatterådet fandt, at der ikke er sket et handelstab, som fradrag efter statsskatteloven forudsætter. Skatterådet fandt, at fordringen mod krypto-platformenes konkursboer er omfattet af kursgevinstloven. Idet der ikke endnu er taget stilling til dividendens størrelse, er det ikke muligt at opgøre et tab, som også afhænger af værdiansættelsen af fordringen på stiftelsestidspunktet, hvorfor der ikke for nuværende er mulighed for fradrag efter kursgevinstlovens regler.

Spørger påtænkte at overdrage kryptovaluta i gave til sine børn. Spørgers børn var henholdsvis 12 og 14 år. Skatterådet fandt, at Spørger kunne give afgiftsfrie gaver i form af kryptovaluta under hensyn til de gældende beløbsgrænser herfor. Spørger ville være skattepligtig af evt. indtægtsnydelse eller formueafkast af gaven. Skatterådet fandt herudover, at Spørgers børn ville være afgiftspligtige af den del af gaven der måtte overstige det gaveafgiftsfrie beløb samt at Spørgers børn ved en senere afståelse skulle medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst.◄

Spørger handlede med NFT’er. I den forbindelse blev  Spørger ofte udsat for såkaldte "rug pulls" (snyderi). Spørger ønskede derfor at få besvaret om det tab, som han led ved rug pulls, var fradragsberettiget eller, at afståelsessummen kunne ansættes til 0 kr.

Skatterådet fandt, at NFT’erne var erhvervet i spekulationshensigt. Tab og gevinst skulle derfor medregnes til indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskatteloven. Fradragsret efter statsskatteloven for aktiver erhvervet i spekulationshensigt forudsætter, at der reelt er gennemført et salg, det vil sige en afståelse af aktivet. Skatterådet fandt, at der som følge af et rug pull ikke skete et salg. Således var det Skatterådets opfattelse, at der ikke er fradrag efter statsskatteloven ved et rug pull. Det er således ikke aktuelt at værdiansætte NFT’en til 0 kr.

Spørger ejede en beholdning af ETH (Ethereums kryptovaluta). Ethereum-netværket havde over en længere årrække ønsket at sænke deres energiforbrug ved at overgå til en anden valideringsmetode på deres netværk. Ethereum overgik i september 2022 fra validering ved Proof of work (PoW) til validering ved proof of stake (PoS). Selve overgangen skete ved, at Ethereum "fusionerede" med en selvstændig blockchain, kaldet Beacon Chain. Beacon Chain anvendte i forvejen PoS. Spørger ønskede at få besvaret hvorvidt hans beholdning af ETH ved overgangen fra PoW til PoS skattemæssigt, skulle anses som en realisation.

Skatterådet kunne bekræfte, at overgangen ikke skulle anses som en realisation. Skatterådet havde i sin vurdering heraf henset til, at der ikke er sket en ændring i selve grundlaget for aktivet (ETH). Der var efter Skatterådets opfattelse blot tale om en teknisk ændring af måden hvorpå valideringen i Ethereums netværk sker på. Der var således ikke tale om to forskellige aktiver.

Spørger havde købt digitale NFT’er, der blev solgt af et selskab på Cypern. NFT’en var et unikt digitalt billede. Spørger får ved købet af NFT’en mulighed for at sælge det digitale billede og lovning på et afkast fra selskabet, der afhænger af ejerskab af NFT’en. Selskabet ville bruge kapitalen ved salget af NTF’erne på bla. mining af bitcoin og andre aktiviteter. Spørger ønskede bekræftet, at NFT’en skulle realisationsbeskattes efter statsskatteloven.

Skatterådet fandt, at NFT’en ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men at NFT’en var omfattet af SL (statsskatteloven) § 5, litra a. Ud fra det oplyste om NFT’en fandt Skatterådet, at der skulle ske spekulationsbeskatning, hvor der gælder et realisationsprincip. Skatterådet svarede derfor bekræftende på, at der skulle ske realisationsbeskatning.

Spørger spurgte, om en opgradering af kryptovalutaen KNC ville medføre, at beholdningen af disse skulle anses for en skattepligtig realisation.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der reelt var udstedt en ny token med en forbedret funktionalitet. Ved vurderingen heraf blev det tillagt særlig vægt, at der var indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten. Skatterådet fandt derfor, at Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 ved en opgradering til version 2 skulle anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen.

Spørger ønskede at sælge "CSGO Empire coins", som er en coin, der kunne bruges til enten at indgå væddemål med, såsom roulette og "match betting", på hjemmesiden www.CSGOempire.com eller til at købe Counter Strike skins med.

Skatterådet kunne bekræfte, at gevinst ved personers handel med "CSGO Empire coins" i spekulationsøjemed er skattepligtige, men at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af gevinster ved handel med "CSGO Empire coins".

Skatteyderen påtænkte at købe kryptovaluta og spurgte til, om kryptovaluta ville være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

►◄

Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt.

På baggrund af Spørgers oplysninger var det lagt til grund, at Titano var anskaffet i spekulationsøjemed.

Skatterådet kunne ikke bekræftes, at Spørger kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet.

Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar.

Skatterådet bekræftede, at selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skulle opgøres efter realisationsprincippet. Dette fulgte af, at bitcoins anses for et formuegode, hvor indkomst eller tab efter principperne i statsskattelovens §§ 4 og 5, skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skulle opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kunne identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kunne identificeres, skulle fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv. Endvidere bekræftede Skatterådet, at veksling mellem kryptovalutaer skulle anses for afståelse og erhvervelse af kryptovaluta.

Det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, om at handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabs udgift til gas fee - som betales ved køb af visse kryptovalutaer, som kompensation for energiforbruget - skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen.

Efter Skatterådets opfattelse kunne Spørger ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.

Erhvervsmæssig virksomhed ved vederlæggelse i kryptovaluta 

Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring.

Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Afvisning

Skatterådet afviste at svare på, hvordan dogecoins vundet i en konkurrence skulle beskattes. Spørgerne havde i anmodningen forudsat, at Spørger 2 var ejer af alle de vundne dogecoins. Skatterådet fandt, at der var en række forhold, der indikerede, at det var usandsynligt, at det var Spørger 2, der var ejer af alle de vundne dogecoins. Det var blandt andet oplyst, at Spørgerne lavede videoen i fællesskab, at de i forbindelse med udarbejdelsen brugte lige meget tid, og at det var Spørger 1, der var udråbt som vinder af konkurrencen. Som sagen forelå oplyst, fandt Skatterådet derfor, at forudsætningen om, at Spørger 2 var ejer af alle de omhandlede dogecoins, måtte anses for overvejende usandsynlig. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed.

Dogecoins erhvervet i spekulationsøjemed

Skatterådet fandt, at de pågældende Dogecoins skulle anses for anskaffet i spekulationsøjemed. Dogecoins bygger på en allerede kendt teknologi, og værdien af Dogecoins havde fluktueret betydeligt i de første måneder, forud for Spørgerens anskaffelse heraf, ligesom Dogecoins havde opnået en stor online tilslutning, hvilket gjorde den virtuelle valuta egnet som spekulationsaktiv. Det forhold, at Spørgeren tillige havde anskaffet de pågældende Dogecoins på grund af det humoristiske element, udelukkede ikke, at de virtuelle valuta samtidig måtte anses for anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg.

Svindel med kryptovaluta

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Værdiansættelse af Bitcoins ved tilflytning

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers beholdning af bitcoins skulle værdiansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Afståelse af to bitcoins modtaget som gave

Da det fremgik, at Spørger ikke på gavetidspunktet i 2013 havde kendskab til bitcoins, fandt Skatterådet, at Spørger ikke ved handel med bitcoins havde drevet næringsvirksomhed hermed eller med tilsvarende kryptovalutaer, og at spørger heller ikke tidligere havde erhvervet bitcoins eller anden kryptovaluta - heller ikke i spekulationsøjemed.

Under denne forudsætning fandt Skatterådet, at de to bitcoins, Spørger havde modtaget, kunne afstås skattefrit efter hovedreglen i SL (statsskatteloven) § 5.

Skattemæssige opgørelsesmetoder for Bitcoins

Skatterådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart.

Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse.

Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

Numeraire erhvervet som spillegevinst

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra f.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skatterådet fandt, at hvis Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

SKM2018.631.SR

Bitcoins - sagen afvist

Skatterådet afviste et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste af Bitcoins og andre virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om, hvilke virtuelle valutaer spørger havde handlet, og Spørgers dispositioner dermed ikke fremstod præcise. En besvarelse af spørgsmålet ville derfor antage karakter af en teoretisk redegørelse.

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Spekulation - Bitcoins og ether

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af Bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end dem, der var afholdt direkte i forbindelse med handlerne.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.