Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>
Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for beskatning ved afståelse af spekulationsaktiver.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Spekulationsbegrebet
  • Spekulation i forhold til kryptovalutaer
  • Spekulationshensigten kan opgives
  • Betingelse: Handelstab
  • Opgørelse af indkomsten
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen, hvorimod tab opstået ved spekulationshandler skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se herom i SKM2022.583.SR, som er omtalt nærmere nedenfor under afsnittet "Opgørelse af indkomsten".

Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Bemærk

►Spekulationsbeskatningen i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, er ophævet for aktiver omfattet af:

  • aktieavancebeskatningsloven
  • ejendomsavancebeskatningsloven
  • kursgevinstloven
  • afskrivningsloven.◄

Afståelse af sådanne aktiver vil i stedet være omfattet af beskatningsreglerne i disse love.

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af spekulationshensigten, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en lang række højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

I SKM2020.85.LSR fandt Landsskatteretten det for ubetænkeligt at anse klagerens køb af bitcoins som spekulation.

►Se også SKM2023.162.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at klagerens erhvervelse af bitcoins skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Landsskatteretten fandt, at spekulation i prisudviklingen på bitcoins måtte anses for at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de omhandlede bitcoins. Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets afgørelse i SKM2022.355.SR, hvor Skatterådet også havde afvist at svare på spørgsmålet om, hvorvidt en bitcoin - modtaget som vederlag - var indkomstopgørelsen uvedkommende. Dette skyldtes, at spørgsmål ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet fandt ikke, at man kan lægge en anskaffelse af bitcoin uprøvet til grund i et bindende svar, når bitcoins modtages som gave eller vederlag, hvilken afvisning Landsskatteretten også kun kunne afvise, idet spørgsmålet om afvisning ikke kunne påklages administrativt.◄

Bemærk

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser.

Eksempler

Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshensigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd. 1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. Se afsnit C.B.1 Beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter - kursgevinstloven om øvrig spekulation i valuta, fx bankkonti i fremmed valuta, og afsnit C.B.1.8 Finansielle kontrakter om finansielle kontrakter.

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

Spekulation i forhold til kryptovalutaer

Kryptovaluta er ikke entydigt defineret i skatteretten. Som betegnelsen antyder, bliver disse virtuelle valutaer brugt som betalingsmiddel blandt deltagere i virtuelle miljøer eller netværk. De er, i modsætning til gængs valuta som fx danske kroner og amerikanske dollars, ikke udstedt af en nationalbank eller en centralbank eller reguleret heraf.

Kryptovaluta optaget til handel på en vekslingstjeneste eller anden krypto-platform er efter det for Skattestyrelsen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars, EURO, kroner og mange andre officielle valutaer på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til anden kryptovaluta, fx bitcoins. 

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fysisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR. 

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed, jf. også eksemplerne nedenfor. 

►Højesteret stadfæstede i SKM2023.187.HR Landsrettens afgørelse i SKM2021.443.VLR. Højesteret fandt, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved skatteyderens køb, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed, og fortjeneste ved salg af disse bitcoins var derfor ikke skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. I dommen lagde Højesteret følgende generelle udsagn til grund, "at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel."◄

I SKM2021.240.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke var erhvervet med spekulationshensigt, idet der faktisk var gennemført betaling hermed.

Se i øvrigt om vederlagsnæring i afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring. Næring.

Spekulationshensigten kan opgives

Det antages i praksis, at en spekulationshensigt, som oprindeligt forelå ved erhvervelsen, kan opgives med den virkning, at der ikke kan gennemføres nogen beskatning ved afståelse.

En bortgivelse af spekulationsobjektet indicerer normalt, at den oprindelige spekulationshensigt må anses for at være opgivet.

Se LSRM 1967, 37 LSR og LSRM 1976, 129 LSR om bortgivelse. I LSRM 1969, 113 LSR blev spekulationsbeskatning dog gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave. (Afgørelserne vedrører den spekulationsbeskatning ved handel med fast ejendom, som blev afskaffet ved ejendomsavancebeskatningsloven).

Betingelse: Handelstab

Selvom købet af et aktiv er sket som led i spekulation, er det en betingelse for fradrag for et spekulationstab, at der er tale om et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed, jf. formuleringen "den indvundne handelsfortjeneste" i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Eksempel: Ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. Se afgørelserne i TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD. Tabet vil evt. kunne trækkes fra efter KGL (kursgevinstloven) § 14.

Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.

Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR om kryptovalutaerne bitcoins, bitcoin cash og ether, at opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovalutaer skulle foretages på baggrund af FIFO-princippet - og særskilt for hver type kryptovaluta. Baggrunden var, at anskaffelsessummen for de afståede kryptovalutaer ikke kan identificeres, da de forskellige typer kryptovaluta indgår i særskilte beholdninger, men med flere forskellige anskaffelsessummer, og da aktiverne inden for en kryptovalutabeholdning er ens. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger et identifikationsproblem for de afståede kryptovalutaer, fandt Skatterådet ikke anledning til at anvende FIFO-princippet. Landsskatteretten har i SKM2020.85.LSR stadfæstet Skatterådets afgørelse i SKM2018.288.SR, men har ikke taget stilling til opgørelsesmetoden. Landsskatteretten har i SKM2020.400.LSR stadfæstet Skattestyrelsens opgørelse af fortjeneste. Fortjenesten var opgjort efter FIFO-princippet. Se også SKM2019.67.SR.

Da spekulation ikke udgør erhvervsmæssig virksomhed, og da det ved spekulation er den enkelte anskaffelse, der konkret vurderes som erhvervet med spekulationshensigt, skal der ske opgørelse for hver enkelt type kryptovaluta. Dette indebærer, at der ikke kan foretages modregning med tab på fx ether i gevinst på bitcoins. Herved adskiller kryptovaluta sig ikke fra spekulation i fysiske aktiver.

Se dog SKM2021.682.SR hvor Skatterådet fandt, at de tre aktiviteter, som Spørger udførte for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring, kunne anses for at udgøre en samlet erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Fortjeneste beskattes som personlig indkomst, mens tab fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag

For personer beskattes fortjeneste ved spekulation som personlig indkomst, men da spekulation ikke er omfattet af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, vil der kun være fradrag for tab som ligningsmæssigt fradrag efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, modsætningsvis.

Se SKM2022.583.SR, hvor Skatterådet traf afgørelse om, at fradrag for spekulationstab alene kunne tages som et ligningsmæssigt fradrag. Det var ved besvarelsen lagt til grund, at der var tale om spekulationstab. Som begrundelse, for at fradraget alene er et ligningsmæssigt fradrag, er anført, at "det fremgår ikke af personskatteloven, til hvilken indkomstform nærings- eller spekulationsaktivitet skal henføres. Derimod fremgår det af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, at:

"Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.""

Af afgørelsen fremgår det endvidere, at spekulationsgevinster ikke er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, med derimod af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

I begrundelsen er desuden henvist til Skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 405 af 8. april 2022. Af svaret fremgår:

"Beskatning efter statsskattelovens regler om spekulation medfører, at gevinst på handel med kryptoaktiver medregnes til den personlige indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), mens tab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag."

Skatterådet fandt desuden, "at de lovbestemte muligheder for at fratrække en i personskatteloven hjemlet adgang til fradrag for andre specifikke tab i den personlige indkomst ikke kan medføre, at et spekulationstab er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Hertil kræves særskilt hjemmel."

Således kan spekulationstab ikke fratrækkes i den personlige indkomst, men udgør et fradrag i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

►Se også SKM2023.170.LSR, hvor Landsskatteretten når til samme resultat.◄

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved spekulation.

Se også:

Se også

  • SKM2018.458.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.104.SR hvor spekulationstab præciseres som fradragsberettiget, dog ikke i den personlige indkomst, men som et ligningsmæssigt fradrag
  • ►SKM2023.113.SR om spekulation i "CSGO Empire coins"
  • SKM2023.106.SR om ud- og indtræden af dansk skattepligt med spekulationsaktiver
  • SKM2023.226.SR om tidspunktet for beskatning
  • SKM2023.284.SR om NFT omfattet af spekulationsbeskatningen
  • SKM2023.306.SR  hvor Skatterådet efter en konkret vurdering fandt, at der ved en gennemført opgradering af en token reelt var udstedt en ny token med en forbedret funktionalitet m.m., og at dette derfor indebar en realisation, og
  • SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR om vederlæggelse i bitcoins ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed i afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring om næring.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2023.187.HR◄

►En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.
Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.◄

►Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom SKM2021.443.VLR

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring.◄

Landsretsdomme

SKM2009.764.VLR

Ikke spekulation

En automekaniker, som ikke før havde drevet handel med lastbiler, købte en lastbil i Canada. Han solgte den med et tab, som han ønskede at trække fra efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, som spekulationstab.

Retten udtalte, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at lastbilen var erhvervet i spekulationsøjemed.

En række momenter ved erhvervelsen talte imod, at købet var sket i spekulationshensigt bl.a., at:

  • bilen ikke var et typisk spekulationsobjekt
  • skatteyderen kun havde foretaget få og usikre undersøgelser af eventuel mulig fortjeneste
  • bilen havde anvendelsesmuligheder for skatteyderen
  • artikler samt beskrivelse på skatteyderens hjemmeside viste en personlig interesse i købet
  • bilen blev finansieret med private midler fra en personskadeerstatning
  • bilen ikke straks blev sat i stand med henblik på videresalg
  • der ikke straks blev udøvet salgsbestræbelser
  • bilen først blev solgt et år efter, fremskyndet af skatteyderens skilsmisse.

Retten fandt derfor, at erhvervelsen ikke var sket i spekulationsøjemed, men tværtimod måtte anses for at være båret af en personlig interesse.

Derfor var et eventuelt tab ikke fradragsberettiget efter af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Dommen stadfæster SKM2009.171.BR.

TfS 1997, 540 ØLD

Spekulation, opgørelse af tab

En spekulant modtog et beløb fra det finansieringsselskab, som havde finansieret hans køb af ædelstene. Beløbet skulle fragå i den anskaffelsessum, som indgik i opgørelsen af spekulationstabet efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

TfS 1985, 739 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

To køb blev ikke anset for at være en samlet aftale.

Se også TfS 1985, 586 ØLD.

TfS 1985, 586 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

Se også TfS 1985, 739 ØLD.

TfS 1984.244 Ø (Skd.1984.71.717)

Spekulation

Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Retten lagde vægt på:

  • aktivernes karakter (sølvbarrer)
  • det aftalte engagements korte løbetid
  • den hurtige faktiske afvikling.

Østre Landsrets dom af 13. april 1984.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

►SKM2023.170.LSR◄

►Klageren havde i flere år handlet med kryptovaluta, og Landsskatteretten havde i SKM2020.85.LSR truffet afgørelse om, at klagerens fortjeneste ved afståelse af bitcoins i 2013 var skattepligtig som spekulationsgevinst.
Landsskatteretten fandt, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men var udtryk for spekulation.

Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta var ikke kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, og skulle derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta var lidt som led i spekulation, kunne tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene ikke var lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kunne tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2. Landsskatteretten var derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab var et ligningsmæssigt fradrag, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.◄

►Se SKM2020.85.LSR nedenfor.◄
►SKM2023.162.LSR◄

►Landsskatteretten fandt med henvisning til SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, at klagerens 72,18141219 bitcoins anskaffet den 1. august 2012 for 5.015 kr. var foretaget i spekulationsøjemed, idet forklaringen om, at han ville støtte økonomien omkring bitcoin som led i sin interesse for økonomisk teori, herunder den østrigske skole, ikke kunne tillægges afgørende betydning, og ikke var tilstrækkeligt til at bortse fra spekulationshensigt. Der hensås tillige til, at hensigten ikke havde været at bruge de omhandlede bitcoins som betalingsmiddel, da klageren havde beholdt dem i flere år. Spekulation i prisudviklingen på bitcoins ansås således at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de omhandlede bitcoins.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder fandt Landsskatteretten, at fortjeneste eller tab ved afståelse af de omhandlede bitcoins skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst.◄

►Stadfæster Skatterådets afgørelse i SKM2022.355.SR
Sagen indeholdt også et spørgsmål om klage over afvisning, se afsnit A.A.3.9.5 Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt.◄
SKM2021.653.LSR

Landsskatteretten fandt med henvisning til SL (statsskatteloven) § 4, at klageren var skattepligtig af fortjeneste ved salg af 3 bitcoins. 

Klageren har oplyst, at han i 2010 eller 2011 købte en Playstation, hvorpå der lå 3 bitcoins, og at han ved købet ikke var opmærksom på, at disse fulgte med.

 
SKM2021.240.LSR Sagen drejede sig om, hvorvidt klagerens fortjeneste ved handel med kryptovaluta var skattepligtig. Landsskatteretten fandt, at klageren ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, hvilket var bestyrket ved, at klageren ifølge det oplyste i 2013 brugte 1 bitcoin til betaling af kontingent til foreningen, og at klageren derfor først foretog et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Klageren var derfor ikke skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.  
SKM2020.400.LSR Handel med kryptovaluta blev anset for spekulation, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. Skattestyrelsens opgørelse efter FIFO-princippet blev lagt til grund som beskatningsgrundlag.  

SKM2020.85.LSR

Skatterådet havde i et bindende svar, truffet afgørelse om, at klagerens gevinst ved afståelse af bitcoins ikke var skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, litra a. Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked havde klageren i en periode på godt 5 måneder i 2013 ved 15 handler købt i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar SKM2018.288.SR.

SKM2008.1006.LSR

Ikke næring eller spekulation.

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver om private aktiver.

SKM2003.449.LSR

Spekulation

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, blev forholdet anset for at være spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

LSRM 1969, 113 LSR

Spekulationsbeskatning gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

TfS 1996, 147 LSR

En virksomhed havde i en årrække solgt ædelsten til danske investorer til priser, der langt oversteg ædelstenenes reelle værdi.

Efter virksomhedens konkurs rejste nogle investorer krav mod de pengeinstitutter, der havde ydet lån til købene. For at kravet kunne gøres gældende, skulle lånet have været ydet efter aftale med sælgerne, og investorerne skulle anses som forbrugere. Der blev indgået forlig med et pengeinstitut om nedskrivning af gælden med 70 pct.

Investorernes tab kunne trækkes fra som spekulationstab, men tabet skulle nedsættes med gældsnedskrivning ved opgørelsen af størrelsen af det tab, der kunne fradrages efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

LSRM 1976, 129 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede to sommerhuse til sine børn.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1967, 37 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede en landbrugsejendom til sin søn.

Der forelå ikke en fuldbyrdet spekulationsforretning.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1965, 31 LSR

Ikke spekulation

Retten fandt det ikke bevist, at en veteranbil var købt med henblik på videresalg med fortjeneste.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

►SKM2023.306.SR◄ ►Sagen angik beskatningstidspunkt samt anvendelse af FIFO-princippet i relation til investering af kryptovaluta i form af staking på Concordium blockchainen. Skatterådet fandt, at den pågældende type af kryptovaluta, der var såkaldte kryptotokens, skulle anses for formueaktiver, der var omfattet af reglerne i statsskatteloven, og at spørgerens erhvervelser af kryptovaluta på baggrund af sagens omstændigheder skulle anses for foretaget i spekulationsøjemed. Derudover fandt Skatterådet, at spørgerens omveksling af én type kryptovaluta til en anden skulle anses for en skattemæssig afståelse, samt at erhvervelsen af de pågældende rewards skulle indtægtsføres på tildelingstidspunktet. Skatterådet fandt derudover, at eftersom spørgerens porteføjle bestod af en større beholdning af ens kryptovaluta, hvor det var meget vanskeligt at identificere de enkelte kryptovaluta, skulle spørgeren anvende FIFO-princippet i forbindelse med opgørelser ved delsalg fra den pågældende beholdning. Dette var en fravigelse af hovedreglen om, at der skulle foretages en aktiv-for-aktiv opgørelse.◄  
►SKM2023.284.SR◄

►Spørger havde købt digitale NFT’er, der blev solgt af et selskab på Cypern. NFT’en var et unikt digitalt billede. Spørger får ved købet af NFT’en mulighed for at sælge det digitale billede og lovning på et afkast fra selskabet, der afhænger af ejerskab af NFT’en. Selskabet ville bruge kapitalen ved salget af NTF’erne på bla. mining af bitcoin og andre aktiviteter. Spørger ønskede bekræftet, at NFT’en skulle realisationsbeskattes efter statsskatteloven.

Skatterådet fandt, at NFT’en ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men at NFT’en var omfattet af SL (statsskatteloven) § 5, litra a. Ud fra det oplyste om NFT’en fandt Skatterådet, at der skulle ske spekulationsbeskatning, hvor der gælder et realisationsprincip. Skatterådet svarede derfor bekræftende på, at der skulle ske realisationsbeskatning.◄

 
►SKM2023.226.SR◄

►Spørger spurgte, om en opgradering af kryptovalutaen KNC ville medføre, at beholdningen af disse skulle anses for en skattepligtig realisation.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der reelt var udstedt en ny token med en forbedret funktionalitet. Ved vurderingen heraf blev det tillagt særlig vægt, at der var indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten. Skatterådet fandt derfor, at Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 ved en opgradering til version 2 skulle anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen.◄

 
►SKM2023.113.SR◄

►Spørger ønskede at sælge "CSGO Empire coins", som er en coin, der kunne bruges til enten at indgå væddemål med, såsom roulette og "match betting", på hjemmesiden www.CSGOempire.com eller til at købe Counter Strike skins med.

Skatterådet kunne bekræfte, at gevinst ved personers handel med "CSGO Empire coins" i spekulationsøjemed er skattepligtige, men at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af gevinster ved handel med "CSGO Empire coins".◄

 
►SKM2023.106.SR◄ ►Sagen vedrørte en række spørgsmål i forbindelse med Spørgers påtænkte fraflytning til Kroatien.

Skatteyderen påtænkte at købe kryptovaluta og spurgte til, om kryptovaluta ville være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kryptovaluta skulle behandles skattemæssigt på samme måde som aktier ved ud- og indflytning til Danmark. Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen ikke hidtil har set kryptovalutaer, som var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og det var derfor Skatterådets opfattelse, at kryptovaluta næppe kan omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Såfremt den pågældende kryptovaluta var omfattet af kursgevinstloven, gjaldt dog de samme principper som i aktieavancebeskatningsloven, når en person henholdsvis fra- og tilflyttede Danmark.◄
 
SKM2022.583.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et spekulationstab ved afståelse af kryptovaluta udgjorde et fradrag i den personlige indkomst. Skatterådet fandt, at et spekulationstab udgjorde et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor et spekulationstab heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst. 

Som begrundelse herfor er anført, at det fremgår af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, at:

"Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst."

Af pkt. 3 i cirkulære nr. 129/1994 til personskatteloven (personskattelovscirkulæret) fremgår følgende:

"3. Personlig indkomst

De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst (personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten."

Den personlige indkomst i PSL (personskatteloven) § 3 er efter Skattestyrelsens opfattelse i udgangspunktet opbygget efter samme systematik som statsskatteloven, dvs. indtægter behandles efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, mens udgifter behandles efter § 3, stk. 2. Af personskattelovscirkulærets pkt. 2 fremgår dette også indledningsvist: "Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som hidtil".

Af de i personskattelovscirkulærets pkt. 3 nævnte eksempler fremgår det, at stort set alle udgøres af indtægter. Det skal hertil bemærkes, at personskattelovscirkulærets pkt. 3 omhandler personlig indkomst og ikke kun indtægter, jf. indledningen til pkt. 3: "Personlig indkomst vil i første række være".

Da hverken næring eller spekulation er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4 som kapitalindkomst, er indkomst herved omfattet af PSL (personskatteloven) § 3.

Erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, kan ved opgørelsen af den personlige indkomst fratrække visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1.

Som det fremgår af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, er der ikke i bestemmelsen indsat nogen mulighed for at fratrække et spekulationstab i den personlige indkomst, hvorimod erhvervsmæssige virksomheder, herunder næringsvirksomheder, kan opnå fradrag i den personlige indkomst efter bestemmelsen.

Da PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1, alene er forbeholdt erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, afskæres alle andre fra at få fradrag for udgifter og tab i den personlige indkomst, medmindre sådanne udgifter eller tab måtte være omfattet af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, hvilket ikke er tilfældet for spekulationstab.

Se også SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.458.SR om spekulationstab, som ligningsmæssigt fradrag.

►Landsskatteretten fandt i SKM2023.170.LSR også, at et spekulationstab udgør et ligningsmæssigt fradrag. Se resume af afgørelsen ovenfor.◄

SKM2022.355.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende gennemført og påtænkt handel med bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt derimod, at der var tale om spekulation.

Spørger havde oplyst, at hensigten med erhvervelsen af bitcoins blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel, og at Spørger i 2011-2012 var stor tilhænger af den nationaløkonomiske teori, særligt den østrigske skole, og gerne ville støtte en fri global valuta, som ikke var styret af statslig indgriben.

Spørger havde også anført, at køb af bitcoins blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel. Spørger havde dog ikke anvendt denne mulighed i de 9 år, som Spørger har haft sine bitcoins.

Anmodningen vedrørte et køb af bitcoins i august 2012, men ikke eventuelle øvrige beholdninger. Dette uanset, at Spørger også havde oplyst om andre erhvervelse af Bitcoin Cash, Bitcoin SV og Bitcoin Gold, erhvervet ved såkaldte hardforkes. Spørgers havde også et køb af kryptovalutaen Dash, som var tabt som følge af, at både walletadressen og den private nøgle var gået tabt. Der er ikke oplyst nærmere om andre beholdninger, ligesom det ikke var oplyst, om Spørger har foretaget andre handler med kryptovaluta.

Det var Skatterådets opfattelse, at investeringen ikke alene var med det formål at støtte en bestemt ideologi og/eller en ny form for betalingsmiddel, når investeringen faktisk ikke blev brugt dertil.

På den baggrund fandtes erhvervelsen af bitcoins også for foretaget med et element af en mulighed for videresalg med fortjeneste. Denne opfattelse blev understøttet af Spørgers interesse i bitcointalk.org, som var et forum Spørger længe forinden købet havde fulgt.

Skatterådet fandt, med henvisning til praksis om den manglende brug af bitcoins som betalingsmiddel, kursudviklingen på bitcoins før købet, og de anførte omstændigheder vedrørende Spørgers kendskab til bitcoins m.m., at der på købstidspunktet også havde indgået overvejelser om videresalg med fortjeneste, hvorfor købet af bitcoins også ansås for foretaget i spekulationsøjemed. At anskaffelsen også måtte være begrundet i ideologiske betragtninger ændrede ikke herved.

 
SKM2022.323.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt.

På baggrund af Spørgers oplysninger var det lagt til grund, at Titano var anskaffet i spekulationsøjemed.

Skatterådet kunne ikke bekræftes, at Spørger kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet.

 
SKM2022.300.SR

Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar.

Skatterådet bekræftede, at selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skulle opgøres efter realisationsprincippet. Dette fulgte af, at bitcoins anses for et formuegode, hvor indkomst eller tab efter principperne i statsskattelovens §§ 4 og 5, skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skulle opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kunne identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kunne identificeres, skulle fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv. Endvidere bekræftede Skatterådet, at veksling mellem kryptovalutaer skulle anses for afståelse og erhvervelse af kryptovaluta.

Det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, om at handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabs udgift til gas fee - som betales ved køb af visse kryptovalutaer, som kompensation for energiforbruget - skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen.

Efter Skatterådets opfattelse kunne Spørger ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.

 
SKM2021.682.SR

Erhvervsmæssig virksomhed ved vederlæggelse i kryptovaluta 

Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring.

Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

 
SKM2021.680.SR

Afvisning

Skatterådet afviste at svare på, hvordan dogecoins vundet i en konkurrence skulle beskattes. Spørgerne havde i anmodningen forudsat, at Spørger 2 var ejer af alle de vundne dogecoins. Skatterådet fandt, at der var en række forhold, der indikerede, at det var usandsynligt, at det var Spørger 2, der var ejer af alle de vundne dogecoins. Det var blandt andet oplyst, at Spørgerne lavede videoen i fællesskab, at de i forbindelse med udarbejdelsen brugte lige meget tid, og at det var Spørger 1, der var udråbt som vinder af konkurrencen. Som sagen forelå oplyst, fandt Skatterådet derfor, at forudsætningen om, at Spørger 2 var ejer af alle de omhandlede dogecoins, måtte anses for overvejende usandsynlig. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed.

 
SKM2021.569.SR

Dogecoins erhvervet i spekulationsøjemed

Skatterådet fandt, at de pågældende Dogecoins skulle anses for anskaffet i spekulationsøjemed. Dogecoins bygger på en allerede kendt teknologi, og værdien af Dogecoins havde fluktueret betydeligt i de første måneder, forud for Spørgerens anskaffelse heraf, ligesom Dogecoins havde opnået en stor online tilslutning, hvilket gjorde den virtuelle valuta egnet som spekulationsaktiv. Det forhold, at Spørgeren tillige havade anskaffet de pågældende Dogecoins på grund af det humoristiske element, udelukkede ikke, at de virtuelle valuta samtidig måtte anses for anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg.

 
SKM2021.513.SR

Svindel med kryptovaluta

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

 
SKM2019.161.SR

Værdiansættelse af Bitcoins ved tilflytning

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers beholdning af bitcoins skulle værdiansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

 
SKM2019.78.SR

Afståelse af to bitcoins modtaget som gave

Da det fremgik, at Spørger ikke på gavetidspunktet i 2013 havde kendskab til bitcoins, fandt Skatterådet, at Spørger ikke ved handel med bitcoins havde drevet næringsvirksomhed hermed eller med tilsvarende kryptovalutaer, og at spørger heller ikke tidligere havde erhvervet bitcoins eller anden kryptovaluta - heller ikke i spekulationsøjemed. 

Under denne forudsætning fandt Skatterådet, at de to bitcoins, Spørger havde modtaget, kunne afstås skattefrit efter hovedreglen i SL (statsskatteloven) § 5.

 
SKM2019.67.SR

Skattemæssige opgørelsesmetoder for Bitcoins

Skatterådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart.

Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse.

Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

 
SKM2019.10.SR

Numeraire erhververet som spillegevinst

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra f. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skatterådet fandt, at hvis Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at hvis Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

 

SKM2018.631.SR

Bitcoins - sagen afvist

Skatterådet afviste et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste af Bitcoins og andre virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om, hvilke virtuelle valutaer spørger havde handlet, og Spørgers dispositioner dermed ikke fremstod præcise. En besvarelse af spørgsmålet ville derfor antage karakter af en teoretisk redegørelse.

Se også SKM2018.632.SR.
SKM2018.458.SR

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

 
SKM2018.130.SR

Spekulation - Bitcoins og ether

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af Bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end dem, der var afholdt direkte i forbindelse med handlerne.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

 
SKM2018.104.SR

Spekulation - Bitcoins

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.