Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>
Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for beskatning ved afståelse af spekulationsaktiver.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Spekulationsbegrebet
  • Spekulationshensigten kan opgives
  • Betingelse: Handelstab
  • Opgørelse af indkomsten
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.5.2 Realisationsbeskattede kryptoaktiver om kryptoaktiver.

Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen, hvorimod tab opstået ved spekulationshandler skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se herom i SKM2022.583.SR, som er omtalt nærmere nedenfor under afsnittet "Opgørelse af indkomsten".

Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Bemærk

Spekulationsbeskatningen i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, er ophævet for aktiver omfattet af:

  • aktieavancebeskatningsloven
  • ejendomsavancebeskatningsloven
  • kursgevinstloven
  • afskrivningsloven.

Afståelse af sådanne aktiver vil i stedet være omfattet af beskatningsreglerne i disse love.

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af spekulationshensigten, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

Om spekulation i forhold til kryptoaktiver, se afsnit C.C.2.1.3.3.5.1 Generelt om krypto.

Bemærk

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser.

Eksempler

Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshensigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd. 1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. Se afsnit C.B.1 Beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter - kursgevinstloven om øvrig spekulation i valuta, fx bankkonti i fremmed valuta, og afsnit C.B.1.8 Finansielle kontrakter om finansielle kontrakter.

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

Spekulationshensigten kan opgives

Det antages i praksis, at en spekulationshensigt, som oprindeligt forelå ved erhvervelsen, kan opgives med den virkning, at der ikke kan gennemføres nogen beskatning ved afståelse.

En bortgivelse af spekulationsobjektet indicerer normalt, at den oprindelige spekulationshensigt må anses for at være opgivet.

Se LSRM 1967, 37 LSR og LSRM 1976, 129 LSR om bortgivelse. I LSRM 1969, 113 LSR blev spekulationsbeskatning dog gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave. (Afgørelserne vedrører den spekulationsbeskatning ved handel med fast ejendom, som blev afskaffet ved ejendomsavancebeskatningsloven).

Betingelse: Handelstab

Selvom købet af et aktiv er sket som led i spekulation, er det en betingelse for fradrag for et spekulationstab, at der er tale om et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed, jf. formuleringen "den indvundne handelsfortjeneste" i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Eksempel: Ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. Se afgørelserne i TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD. Tabet vil evt. kunne trækkes fra efter KGL (kursgevinstloven) § 14.

Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.

Fortjeneste beskattes som personlig indkomst, mens tab fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag

For personer beskattes fortjeneste ved spekulation som personlig indkomst, men da spekulationstab ikke er omfattet af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, som udtømmende angiver de udgifter og tab, der kan fradrages i den personlige indkomst, skal et spekulationstab fradrages i som et ligningsmæssigt fradrag efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, modsætningsvis.

Se SKM2022.583.SR, hvor Skatterådet traf afgørelse om, at fradrag for spekulationstab alene kunne tages som et ligningsmæssigt fradrag. Det var ved besvarelsen lagt til grund, at der var tale om spekulationstab. Som begrundelse, for at fradraget alene er et ligningsmæssigt fradrag, er anført, at "det fremgår ikke af personskatteloven, til hvilken indkomstform nærings- eller spekulationsaktivitet skal henføres. Derimod fremgår det af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, at:

"Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.""

Af afgørelsen fremgår det endvidere, at spekulationsgevinster ikke er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, med derimod af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

I begrundelsen er desuden henvist til Skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 405 af 8. april 2022. Af svaret fremgår det: "Beskatning efter statsskattelovens regler om spekulation medfører, at gevinst på handel med kryptoaktiver medregnes til den personlige indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), mens tab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag."

Skatterådet fandt desuden, "at de lovbestemte muligheder for at fratrække en i personskatteloven hjemlet adgang til fradrag for andre specifikke tab i den personlige indkomst ikke kan medføre, at et spekulationstab er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Hertil kræves særskilt hjemmel."

Således kan spekulationstab ikke fratrækkes i den personlige indkomst, men udgør et fradrag i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Se også SKM2023.170.LSR, hvor Landsskatteretten når til samme resultat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.764.VLR

Ikke spekulation

En automekaniker, som ikke før havde drevet handel med lastbiler, købte en lastbil i Canada. Han solgte den med et tab, som han ønskede at trække fra efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, som spekulationstab.

Retten udtalte, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at lastbilen var erhvervet i spekulationsøjemed.

En række momenter ved erhvervelsen talte imod, at købet var sket i spekulationshensigt bl.a., at:

  • bilen ikke var et typisk spekulationsobjekt
  • skatteyderen kun havde foretaget få og usikre undersøgelser af eventuel mulig fortjeneste
  • bilen havde anvendelsesmuligheder for skatteyderen
  • artikler samt beskrivelse på skatteyderens hjemmeside viste en personlig interesse i købet
  • bilen blev finansieret med private midler fra en personskadeerstatning
  • bilen ikke straks blev sat i stand med henblik på videresalg
  • der ikke straks blev udøvet salgsbestræbelser
  • bilen først blev solgt et år efter, fremskyndet af skatteyderens skilsmisse.

Retten fandt derfor, at erhvervelsen ikke var sket i spekulationsøjemed, men tværtimod måtte anses for at være båret af en personlig interesse.

Derfor var et eventuelt tab ikke fradragsberettiget efter af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Dommen stadfæster SKM2009.171.BR.

TfS 1997, 540 ØLD

Spekulation, opgørelse af tab

En spekulant modtog et beløb fra det finansieringsselskab, som havde finansieret hans køb af ædelstene. Beløbet skulle fragå i den anskaffelsessum, som indgik i opgørelsen af spekulationstabet efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

TfS 1985, 739 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

To køb blev ikke anset for at være en samlet aftale.

Se også TfS 1985, 586 ØLD.

TfS 1985, 586 ØLD

Spekulation, men ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

Se også TfS 1985, 739 ØLD.

TfS 1984.244 Ø (Skd.1984.71.717)

Spekulation

Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Retten lagde vægt på:

  • aktivernes karakter (sølvbarrer)
  • det aftalte engagements korte løbetid
  • den hurtige faktiske afvikling.

Østre Landsrets dom af 13. april 1984.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2008.1006.LSR

Ikke næring eller spekulation.

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver om private aktiver.

SKM2003.449.LSR

Spekulation

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, blev forholdet anset for at være spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

LSRM 1969, 113 LSR

Spekulationsbeskatning gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

TfS 1996, 147 LSR

En virksomhed havde i en årrække solgt ædelsten til danske investorer til priser, der langt oversteg ædelstenenes reelle værdi.

Efter virksomhedens konkurs rejste nogle investorer krav mod de pengeinstitutter, der havde ydet lån til købene. For at kravet kunne gøres gældende, skulle lånet have været ydet efter aftale med sælgerne, og investorerne skulle anses som forbrugere. Der blev indgået forlig med et pengeinstitut om nedskrivning af gælden med 70 pct.

Investorernes tab kunne trækkes fra som spekulationstab, men tabet skulle nedsættes med gældsnedskrivning ved opgørelsen af størrelsen af det tab, der kunne fradrages efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

 

LSRM 1976, 129 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede to sommerhuse til sine børn.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1967, 37 LSR

Spekulationshensigt opgivet

Skatteyderen blev ikke spekulationsbeskattet af fortjeneste, da han forærede en landbrugsejendom til sin søn.

Der forelå ikke en fuldbyrdet spekulationsforretning.

Spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom er nu ophævet.

LSRM 1965, 31 LSR

Ikke spekulation

Retten fandt det ikke bevist, at en veteranbil var købt med henblik på videresalg med fortjeneste.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2022.583.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et spekulationstab ved afståelse af kryptovaluta udgjorde et fradrag i den personlige indkomst. Skatterådet fandt, at et spekulationstab udgjorde et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor et spekulationstab heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst.

Som begrundelse herfor er anført, at det fremgår af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, at:

"Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst."

Af pkt. 3 i cirkulære nr. 129/1994 til personskatteloven (personskattelovscirkulæret) fremgår følgende:

"3. Personlig indkomst

De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst (personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten."

Den personlige indkomst i PSL (personskatteloven) § 3 er efter Skattestyrelsens opfattelse i udgangspunktet opbygget efter samme systematik som statsskatteloven, dvs. indtægter behandles efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, mens udgifter behandles efter § 3, stk. 2. Af personskattelovscirkulærets pkt. 2 fremgår dette også indledningsvist: "Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som hidtil".

Af de i personskattelovscirkulærets pkt. 3 nævnte eksempler fremgår det, at stort set alle udgøres af indtægter. Det skal hertil bemærkes, at personskattelovscirkulærets pkt. 3 omhandler personlig indkomst og ikke kun indtægter, jf. indledningen til pkt. 3: "Personlig indkomst vil i første række være".

Da hverken næring eller spekulation er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4 som kapitalindkomst, er indkomst herved omfattet af PSL (personskatteloven) § 3.

Erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, kan ved opgørelsen af den personlige indkomst fratrække visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1.

Som det fremgår af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, er der ikke i bestemmelsen indsat nogen mulighed for at fratrække et spekulationstab i den personlige indkomst, hvorimod erhvervsmæssige virksomheder, herunder næringsvirksomheder, kan opnå fradrag i den personlige indkomst efter bestemmelsen.

Da PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1, alene er forbeholdt erhvervsmæssige virksomheder, herunder erhvervsmæssige næringsvirksomheder, afskæres alle andre fra at få fradrag for udgifter og tab i den personlige indkomst, medmindre sådanne udgifter eller tab måtte være omfattet af PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, hvilket ikke er tilfældet for spekulationstab.

Landsskatteretten har den 18. januar 2024 stadfæstet afgørelsen (afventer offentliggørelse som SKM).

Se også SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.458.SR om spekulationstab, som ligningsmæssigt fradrag.

Landsskatteretten fandt i SKM2023.170.LSR også, at et spekulationstab udgør et ligningsmæssigt fradrag. Se resume af afgørelsen ovenfor.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.