Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< indholdsfortegnelse >>

Bliver man beskattet ved salg af en frimærkesamling? Bliver man beskattet ved salg af en møntsamling?

C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for salg af private aktiver.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Overgang fra privat til erhverv
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Indtægt ved salg af private aktiver, fx indbo eller frimærke-, mønt- og bogsamlinger, er som udgangspunkt skattefri efter hovedreglen i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Dette gælder principielt uden hensyn til indtægtens størrelse. Rent bevismæssigt vil en betydelig indtægt dog kunne indikere, at der er tale om salg af omsætningsformue (næring eller spekulation), som skal beskattes.

Den skattemæssige behandling afhænger dermed af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning.

Det har især været handel med malerier, mønter, frimærker og antikviteter, der i praksis har givet anledning til problemer i relation til afgrænsningen privat/erhverv/spekulation.

Eksempel

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for at være salg af privat indbo, der ikke kunne anses som erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Guitaren havde under hele ejerperioden været holdt adskilt fra guitarbyggerens erhvervsmæssige virksomhed, og havde ikke været udstillet i værkstedet. Landsskatteretten lagde vægt på, at

  • købet var finansieret gennem private midler uden om virksomheden
  • guitaren var forsikret gennem en privat tegnet forsikring
  • hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den
  • guitaren efter rettens opfattelse måtte betragtes som et samlerobjekt
  • guitarbyggerens primære arbejde bestod i restaurering og reparation af guitarer
  • han kun solgte ganske få guitarer om året i et væsentligt lavere prisleje.

At guitaren havde været en god investering var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se afgørelsen i SKM2008.1006.LSR.

Se også

Se også afgørelse

  • TfS 1996, 177 VLD, hvor et dødsbo efter en maler, blev anset for at være indkomstskattepligtigt af et beløb opnået ved salg af 53 malerier og ved udlæg efter vurdering af 94 malerier
  • TfS 1990, 236 ØLD, hvor en tæppehandlers salg af tæpper fra privat indbo blev anset som et led i hans almindelige næringsvirksomhed
  • TfS 1987,161 ØLD, hvor en skatteyder ikke blev beskattet af fortjeneste ved salg af mønter, mineraler og andre effekter, da det ikke tilstrækkeligt sikkert kunne antages, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed.

Overgang fra privat til erhverv

Hvis private samlere går over til at drive erhvervsmæssig handel med deres samlerobjekter, godkendes det i praksis, at den del af den private samling, der overgår til den nystartede forretning som varelager, kan optages til handelsværdien, med fradrag af normal bruttoavance, på dette tidspunkt som primovarelager. Se Vestre Landsrets dom af 6. oktober 1983 (Skd. 1984.69.225), hvor overførslen af en møntsamling til forretningen skete over en årrække.

Der kan evt. indhentes en vurdering fra en sagkyndig. Vurderingen er dog ikke bindende for skattemyndighederne.

Genstande, der bevises at være erhvervet, før den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt, og som ikke er overført som varelager til forretningen, kan fortsat sælges uden beskatning af fortjenesten.

Genstande, erhvervet efter at den erhvervsmæssige virksomhed er i gang, skal som altovervejende hovedregel anses for at være anskaffet som et led i virksomheden.

Se også

Se også afsnit C.C.2.3.1 Varelager om varelagre, herunder kunstneres varelagre.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1996, 177 VLD

Et dødsbo efter en uddannet snedker, der i en årrække havde malet et større antal malerier, blev anset for at være indkomstskattepligtigt jf. SL (statsskatteloven) § 4, af et beløb, som var opnået ved salg af 53 malerier og ved udlæg efter vurdering af 94 malerier.

Erhvervsdrivende, ikke SL (statsskatteloven) § 5 a.

TfS 1990, 236 ØLD

En tæppehandlers salg af tæpper fra privat indbo blev anset for at være et led i hans almindelige næringsvirksomhed.

TfS 1987, 161 ØLD

En skatteyder blev ikke beskattet af fortjeneste ved salg af mønter, mineraler og andre effekter, da det ikke tilstrækkeligt sikkert kunne antages, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed.

Ikke næring.

Skd.1984.69.225

En mønthandlers private samling kunne successivt over en årrække overføres til forretningen, således at der kunne tages fradrag for værdien på overførselstidspunktet.

Ikke spekulation.

Overførsel af privat samling til erhverv.

Vestre Landsrets dom af 6. oktober 1983.

Byretsdomme

xSKM2020.21.BRx

Køb og salg af designerlamper - ikke privat indbo

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende, ældre samling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014.

Retten lagde herved bl.a. vægt på omsætningens størrelse, og at omsætningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vægt i sagsøgerens økonomi.

Retten lagde desuden vægt på, at

  • der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014
  • skatteyderen havde de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper
  • skatteyderen havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside mv.

I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøgeren ikke vedrørte virksomheden.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

>SKM2020.229.LSR<

>Skatterådet havde ved et bindende svar bekræftet, at klagerens aktivitet med mining af bitcoins i 2011-2013 var at betragte som hobbyvirksomhed. Dette spørgsmål var ikke påklaget, hvorfor det blev indlagt som en forudsætning for Landsskatterettens afgørelse, at der var tale om hobbyvirksomhed. For så vidt angik mining-processen fandt Landsskatteretten, at erhvervelsen af bitcoins indgik som en naturlig del af denne proces, hvorfor erhvervelsen af bitcoins var en integreret del af hobbyvirksomheden. De erhvervede bitcoins havde karakteristika lignende likvide aktiver, hvorfor Landsskatteretten anså de erhvervede bitcoins for værende omsætningsaktiver i hobbyvirksomheden. Som følge heraf skulle indtægter ved salg af bitcoins, der er erhvervet ved mining, medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. SL§ 4.<

Afgørelsen stadfæstede Skatterådets besvarelse af spørgsmål 3, 4, 5 og 6 i SKM2019.7.SR

SKM2019.584.LSR

Bitcoins - afvisning.
Skatterådet havde besvaret række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins.

Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende.

Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.

Landsskatteretten fandt, at spørgsmålene i det bindende svar ikke kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. SKFL § 21, stk. 2, eller besvares med den fornødne sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. SKFL § 21, stk. 4.

Landsskatteretten ændrer Skatterådets besvarelse i SKM2014.226.SR, så spørgsmålene afvises.

Om kryptovalutaer og spekulation, se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation Spekulation.

SKM2014.219.LSR

Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed.

Skatterådet fandt, at kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker ikke kunne betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL (statsskatteloven) § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter  SL (statsskatteloven) § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret.

Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen.

Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor beskattes løbende i takt med salget af bøgerne.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse på dette punkt.

Afgørelsen er en delvis stadfæstelse af SKM2013.39.SR.

Afgørelsen omtales også i afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) om ikke erhvervsmæssig virksomhed og i afsnittene C.C.2.5.3.2.2 og C.C.2.5.3.2.10 Tilskud og kompensationer om beskatningstidspunktet.

SKM2008.1006.LSR

Privat indbo. Ikke næring eller spekulation

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses som erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Guitaren havde under hele ejerperioden været holdt adskilt fra guitarbyggerens erhvervsmæssige virksomhed og havde ikke været udstillet i værkstedet. Landsskatteretten lagde vægt på, at

  • købet var finansieret gennem private midler uden om virksomheden
  • guitaren var forsikret gennem en privat tegnet forsikring
  • hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den
  • guitaren efter rettens opfattelse måtte betragtes som et samlerobjekt
  • guitarbyggerens primære arbejde bestod i restaurering og reparation af guitarer, samt på, at han kun solgte ganske få guitarer om året i et væsentligt lavere prisleje.

At guitaren havde været en god investering var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation om spekulation.

TfS 1991, 409 LSR

Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier.

Landsskatteretten fandt, at en kunstmalers virksomhed måtte anses for at være erhvervsmæssig, og indtægter skulle derfor beskattes efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra a. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang.

Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL (statsskatteloven) § 4 a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL (statsskatteloven) § 5.

Skatterådet

SKM2013.345.SR Skatterådet fandt, at hvis en husbåd på salgstidspunktet både blev anvendt erhvervsmæssigt (til udlejning) og privat, ville kun fortjenesten af den privat anvendte del være skattefri, jf. SL (statsskatteloven) § 5.

Hvis skibet overgik fra fuldstændig privat anvendelse til både erhvervsmæssig og privat anvendelse, ville det blive anset for køb at den del, der blev erhvervsmæssig, jf. AL (afskrivningsloven) § 4.

SKM2012.404.SR

Skatterådet bekræftede, at når vindmølleandele er omfattet af LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 2 og 3, er der tale om et privat aktiv.

Derfor beskattes evt. fortjeneste ikke, og tab kan ikke trækkes fra, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet bekræftede også, at fysiske personer, der udnytter køberetten efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, ikke er skattepligtige jf. KGL (kursgevinstloven) § 29 af en eventuel gevinst ved salg af vindmølleandelene. Evt. tab kan ikke trækkes fra. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.