Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

C.B.2.13.4 Beskatning af overdrager og modtager ved en succession

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med succession for den person, som overdrager aktieposten (overdrager), og for den person som modtager aktierne (modtager).

Afsnittet indeholder:

  • Retsvirkning for overdrageren
  • Retsvirkning for modtageren.

Se også

Se også afsnit C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C om konsekvensen af succession ved overdragelse af en personlig drevet virksomhed. Se KSL (kildeskatteloven) § 33 C.

Retsvirkning for overdrageren

For overdrageren udløses der på overdragelsestidspunktet ikke nogen form for beskatning af gevinsten på aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2. 1. pkt.

Hvis der ved overdragelsen konstateres et tab på aktierne, kan de ikke overdrages med succession. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4. jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 3. Overdrageren kan i stedet fratrække tabet i sin aktieindkomst efter de almindelige regler i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 13 og 13 A, som om salget var sket til tredjemand. Ved konstatering af et tab skal den værdi, som lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat, anvendes som salgssum. Er overdragelsen ikke sket ved gave, anvendes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Underretningspligt

Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 7.

Se nærmere om underretningspligten afsnit C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C Succession efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C.

Retsvirkning for modtageren

Modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til købstidspunkt og købssum, og dermed i den udskudte skat som påhviler aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2. 2. pkt. Hvis modtageren på et senere tidspunkt sælger aktierne uden succession, vil modtageren blive skattepligtig af den udskudte avance på salgstidspunktet.

Tab på aktier fra indkomstår før successionen kan ikke modregnes i gevinst ved et salg af de modtagne aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 4.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.5 Anskaffelses- og afståelsessummer om købs og salgssummer.

Næringsaktier

Aktier som før successionen var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 (næringsaktier), beholder deres skattemæssige status som næringsaktier, fordi modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, uanset hvornår modtageren sælger aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 2. 3. pkt.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4 Næringsaktier om næringsaktier.

Ændret værdiansættelse

Hvis den værdiansættelse af aktierne som parterne har lagt til grund i successionen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en evt. gave, har parterne lov til at træffe en ny beslutning om, hvorvidt modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 4, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 8. Dette skal meddeles Skattestyrelsen inden tre måneder efter, at parterne har modtaget meddelelse om ændringen af beregning af afgiften eller skatten af gaven.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.