Indhold

Dette afsnit beskriver rejsebegrebet og sondringen mellem selvvalgt rejse og tjenesterejse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Selvvalgt rejse eller tjenesterejse
• Sondringens betydning
• Betydningen af at være på rejse.

Regel

LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1, fastlægger, hvornår en person er på rejse (rejsebegrebet).

Efter bestemmelsen er en lønmodtager på rejse, når

• lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (selvvalgt rejse).

Efter forarbejderne til LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1, dækker rejsebegrebet også den situation, hvor

• arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (tjenesterejse).

Selvvalgt rejse eller tjenesterejse

Selvvalgt rejse

I den første situation er det lønmodtageren selv, der har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted meget langt fra sin sædvanlige bopæl. En sådan rejse kaldes "selvvalgt rejse", og omfatter tilfælde, hvor lønmodtageren midlertidigt ansættes direkte på en arbejdsplads.

Tjenesterejse

I den anden situation er det lønmodtagerens arbejdsgiver, der har bestemt, at lønmodtageren midlertidigt skal arbejde et andet sted end på lønmodtagerens sædvanlige (faste) arbejdsplads. En sådan rejse kaldes "tjenesterejse".

Sondringens betydning

Sondringen mellem de to typer af rejser har især betydning ved vurderingen af, om lønmodtageren har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Transporttiden og afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl indgår som væsentlige momenter i vurderingen af, om lønmodtageren har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ved selvvalgte rejser bliver transporttiden/afstanden fastlagt på baggrund af en objektiv vurdering. Ved selvvalgte rejser regnes transporttiden ud fra det transportmiddel, der fører til den korteste transporttid mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, også selvom lønmodtageren ikke har benyttet det.

Ved tjenesterejser tages derimod hensyn til lønmodtagerens samlede situation, herunder arbejdsgiverens instruktioner om, hvilket transportmiddel der skal anvendes på tjenesterejsen.

Se afsnit C.A.7.1.2 Betingelse om afstand om rejsebegrebets betingelse om afstand.

Betydningen af at være på rejse

Hvis en lønmodtager er på rejse, kan arbejdsgiveren skattefrit dække lønmodtagerens udgifter til kost og småfornødenheder samt logi. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1.

Enten kan arbejdsgiveren refundere de faktisk dokumenterede udgifter, lønmodtageren har afholdt til kost, småfornødenheder og logi (udlæg efter regning), eller også kan arbejdsgiveren, uden dokumentation, dække lønmodtagerens udgifter med en skattefri godtgørelse med standardsatser, der er fastsat i ligningsloven. Endelig er der også en mulighed for, at arbejdsgiveren i stedet skattefrit stiller fri kost og logi til rådighed. Se afsnit C.A.7.2 Skattefri godtgørelse af rejseudgifter om skattefri godtgørelse.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren stiller frit logi til rådighed for en indstationeret lønmodtager, kan forskellige "relocationydelser", fx udgifter til formidling af midlertidig indkvartering, forhandling af leje af hus mv., være så tæt knyttet til arbejdsgiverens valg af at stille frit logi til rådighed, at sådanne relocationydelser også er skattefrie. Se SKM2011.150.SR.

Hvis ikke arbejdsgiveren dækker lønmodtagerens rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi, er det i stedet muligt at få fradrag for udgifterne. Se afsnit C.A.7.3 Fradrag for rejseudgifter om fradrag for rejseudgifter.