Den Juridiske Vejledning 2024-2

<< >>

C.A.10.2.7.2 Korrektioner af pensionsaftaler

Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinjerne for at foretage korrektioner i indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger.

Afsnittet indeholder:

Indbetalinger overstiger beløbsgrænserne
Fortrydelsesret
Arbejdsgivers korrektion af indbetalinger PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C
Overførsel af indbetalinger for et kalenderår PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D
Tilbagebetaling af indbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E
Tilbagebetaling eller overførsel inden for tre år efter indbetalingen PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F
Åbenbare fejldispositioner
Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Som udgangspunkt skal der være konkret hjemmel til korrektion af en pensionsordning.

Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og derfor kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41.

Selvom der ikke i pensionsbeskatningsloven generelt er hjemmel til at tillade korrektion af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning, findes imidlertid regler om korrektion i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 22, 22 B, 22 C, 22 D, 22 E og 22 F.

Indbetalinger overstiger beløbsgrænserne

Indbetaling til en kapitalpension, som overstiger maksimumfradraget eller ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 1, handler om ejerens mulighed for enten at få tilbagebetalt indbetalingen uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til en anden ordning med virkning fra det oprindelige indbetalingstidspunkt.

Dette kan ske, hvis indbetalingen er sket til en kapitalpension, og indbetalingen

overstiger maksimumfradraget for indbetaling til en kapitalpension. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1, eller
fradraget for indbetalingen ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 2.

Indbetaling til en ratepension, som overstiger maksimumfradraget: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 2, handler også om ejerens mulighed for at få tilbagebetalt indbetaling til ratepension og ophørende alderspension uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til anden ordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, for den del, der overstiger maksimumgrænsen på 63.100 kr. (2023: 60.900 kr.) for indbetaling til ratepension og ophørende alderspension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.2.3.3 Beløbsgrænsen på 63.100 kr. (2023: 60.900 kr.) om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A.

Tilbagebetaling af indbetalinger på ophørspension omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A og indbetalinger på pensioner for sportsudøvere: PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 22 og 22 A

PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 22 og 22 A handler om muligheden for uden beregning af afgift at få tilbagebetalt indbetaling på ophørspension omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A, som overstiger maksimumindbetalingen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A, stk. 6, samt indbetaling på pensionsordning for sportsudøvere omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 B, der overstiger, hvad der kan fratrækkes efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 8.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.5.5 Dispositioner over kapitalpensionsordninger om tilbagebetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 (ophørspension) og C.A.10.2.2.3.6.2 Indbetalinger til og fradrag for en sportspension om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 A (sportspension).

Fortrydelsesret: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 B

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 B handler om tilbagebetaling uden beregning af afgift af præmie/bidrag til en pensionsordning, som ejeren træder tilbage fra efter forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven.

Se også

Se C.A.10.2.7.1 Fortrydelsesret for pensionsaftaler om fortrydelsesret.

Arbejdsgivers korrektion af pensionsindbetalinger: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C

Før d. 1. januar 2018 kunne en arbejdsgiver kun rette indbetalinger, der ikke skulle være sket og som var små nok til at kunne modregnes i den ansattes førstkommende pensionsindbetaling, ved at indbetalte et tilsvarende lavere beløb i den følgende måned.
Større fejl var derimod sværere at håndtere, da en udbetaling fra en ansats pensionsordning ville medføre indkomstskat eller afgiftspligt, idet foretagne indbetalinger som udgangspunkt anses foretaget på den korrekte pensionsordning.

Efter praksis kunne Skattestyrelsen dog give tilladelse til korrektion i tilfælde, hvor der var sket en åbenbar fejldisposition og den ansatte var uden indflydelse på den opståede fejl.

Ved lov nr. 1682 af 26. december 2017 er indsat en ny regel om arbejdsgivers korrektion af indbetalinger til de ansattes pensionsordninger. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C.

Regel

Efter reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C kan arbejdsgiveren korrigere for store indbetalinger af bidrag og præmier til de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner), omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 om bortseelsesret.

Reglen har virkning for korrektioner, der foretages d. 1. januar 2018 og senere, uanset hvornår fejlen er sket.

Arbejdsgiveren kan kun foretage korrektion, hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C, 2. pkt. Der skal altså være tale om korrektion af indbetalinger af bidrag og præmier, som den ansatte ikke har et retligt krav på efter sin pensionsaftale med arbejdsgiveren.

Fejlagtigt indbetalte bidrag og præmier, der udbetales fra de ansattes pensionsordninger, kan arbejdsgiveren kun anvende til modregning i arbejdsgiverens senere bidrag og præmier til arbejdsgivernes øvrige ansattes pensionsordninger i samme pengeinstitut, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C, 1. pkt. Udbetalingen er uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

De udbetalte beløb kan

ikke tilbagebetales til arbejdsgiveren,
ikke overføres til et andet pensionsinstitut, der fx har oprettet pensionsordninger for den ansatte eller andre af arbejdsgiverens ansatte,

idet der så vil være tale om en afgiftspligtig udbetaling fra den enkelte ansattes pensionsordning.

Reglen kan anvendes, når den negative korrektion kan rummes i arbejdsgiverens samlede indbetaling for alle de ansatte i den efterfølgende periode, dvs. typisk den efterfølgende måned.
Den kan også anvendes, hvis en meget stor fejlindbetaling dækker hele den følgende periodes samlede arbejdsgiverindbetaling, således at arbejdsgiveren ikke foretager indbetaling på dette tidspunkt, og den resterende del af korrektionsbeløbet først modregnes i perioden efter.

Reglen kan anvendes på fejl, der er sket i tidligere år.

Eksempel

En arbejdsgiver har indbetalt et for stort beløb på en medarbejders pensionsordning i april 2017. Fejlen opdages i februar 2018.

Der kan uden skattemæssige konsekvenser ske en udbetaling fra den pågældendes pensionsordning. Udbetalingen kan modregnes i arbejdsgiverens bidrag og præmier for marts 2018 til arbejdsgiverens øvrige ansatte.

Eksempler på fejl

Oversigten viser eksempler på en række hyppigt forekommende fejl, hvor reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C kan anvendes.

Fejltype	Fejlbeskrivelse
Pensionsindbetalinger for timelønsansatte	For timelønsansatte beregnes lønnen og pensionsindbetalinger efter arbejdssedler eller lignende, som indleveres til lønkontoret. Lønnen er afregnet forkert pga. fejl i timesedler, og pensionsindbetalingen er derfor også forkert. Fejlen rettes ved næste lønkørsel.
Opgørelse af den »pensionsgivende løn«	Løn er fx sammensat af flere komponenter, hvor alle komponenter ikke er pensionsgivende, fx visse tillæg. Ved en fejl er der indbetalt pensionsbidrag af ikke-pensionsgivende komponenter
Ændrede pensionsforhold under orlov og ferie	Pensionsforhold er ændret i forbindelse med fx orlovsperioder både med og uden løn afvikling af ferie uden løn. Ved en fejl er pensionsindbetalingen for den ansatte ikke tilrettet som følge heraf.
Ændringer i aftaler om forhøjede pensionsbidrag	Den ansatte har valgt forhøjede pensionsbidrag via arbejdsgiveren, idet pensionsaftalen giver mulighed for det. Den ansatte har meddelt arbejdsgiveren, at de forhøjede bidrag skal ophøre. Meddelelsen er ikke registreret hos lønkontoret, før det er for sent, og næste pensionsindbetaling er foretaget.
Forskellige satser i overenskomster	Overenskomsten har forskellige satser for pensionsindbetalinger for ansatte med fx forskellig anciennitet eller alder. Arbejdsgiver har fået anvendt en forkert sats ved pensionsindbetaling til fx unge ansatte eller ansatte, der ikke har optjent anciennitet til den anvendte sats. Arbejdsgiveren har ansatte på forskellige overenskomster, der har forskellige satser for pensionsindbetalinger. Alle pensionsindbetalinger sker til samme pensionsinstitut. Ved en fejl har arbejdsgiveren fået beregnet og indbetalt pensionsbidrag til en ansat efter en for høj bidragssats.
Lærlinge og elever oprettes som almindelige pensionskassemedlemmer	Arbejdsgiverens lærlinge har krav på en forsikringspakke, men ikke på pensionsindbetaling. Arbejdsgiveren har ved en fejl indbetalt beløbet til en fuld pensionspakke - og ikke kun de fx 30 kr., som en lærlingeforsikringspakke koster.
Indbetaling på pension efter medarbejderens fratrædelse mv.	Arbejdsgiveren får ved en fejl ikke stoppet pensionsindbetalingerne efter medarbejderens fratrædelse. Efter at medarbejderen er fratrådt, konstaterer arbejdsgiveren, at der på et tidspunkt eller gennem en periode ved en fejl er indbetalt for meget på den fratrådte medarbejders pensionsordning.
Tastefejl og andre menneskelige fejl.	Ved en fejl på lønkontoret hos arbejdsgiveren er fx hele den ansattes løn blevet indbetalt til pension, pensionsbidraget for en ansat er indbetalt to gange for den samme måned, et pensionsbidrag på fx 4.000 kr. er fejlagtigt indbetalt med 40.000 kr. (der er kommet et eller flere ekstra nuller på). en ansats pension indbetales på en kollegas pensionsordning.

Ændring af pensionsindbetalinger til løn

Reglen kan også anvendes, hvis beløb, der ikke er omfattet af pensionsaftalen og skulle have været udbetalt som løn, ved en fejl er blev indbetalt på den ansattes pensionsordning, og det fejlagtigt indbetalte pensionsbidrag kan modregnes i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige ansatte med pensionsordning i samme pensionsinstitut, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C.

Arbejdsgiveren må udrede den løn, der tilsvarende er betalt for lidt til den ansatte, og foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat heraf.

Udbetalinger - hvor betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C ikke er opfyldt.

Viser det sig, at pensionsindbetalingen ikke er sket ved en fejl, der kan korrigeres efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 C, vil udbetalingen være afgiftspligtig for den ansatte efter pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet og arbejdsgiveren skal efter pensionsaftalen reetablere det fejlagtigt hævede beløb på den ansattes pensionsdepot, og pensionsinstituttet er ansvarligt for betaling af pensionsafgiften af det udbetalte beløb, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 38, stk. 5.
Pensionsinstituttet vil evt. kunne søge regres hos arbejdsgiveren for den betalte pensionsafgift.

Overførsel af indbetalinger for et kalenderår: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D.

Afsnittet handler om pensionsopsparerens mulighed for at få overført et kalenderårs indbetalinger mellem henholdsvis arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger eller private pensionsordninger.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D er senest blevet ændret ved lov nr. 2610 af 28. december 2021. Ændringerne af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 1 og stk. 2, har virkning fra 1. januar 2022, jf. lovens § 6, stk. 1. Den nyindsatte PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5, har virkning for overførsler af beløb, der fra og med den 1. januar 2021 er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger m.v., jf. ændringslovens § 6, stk. 2.

Overførsel af indbetalinger efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 1 og 2

Regel

Beløb, der med virkning for kalenderåret, er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

kan helt eller delvis overføres til en arbejdsgiveradministreret

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 1, 1. pkt.

Beløb, der med virkning for kalenderåret, er indbetalt til en privat

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

kan helt eller delvis overføres til en privat

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 2, 1. pkt.

Overførsel inden den 19. januar i det efterfølgende kalenderår

Det er en betingelse, at det indbetalte beløb er overført fra den afgivende til den modtagende pensionsordning inden d. 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Indbetalinger på pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, vil også kunne overføres senest d. 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

En overførsel af sådanne forfaldne beløb, der ikke er indbetalt til forsikringsselskabet eller pensionskassen i kalenderåret, forudsætter, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning sker senest d. 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Om fradrags- og bortseelsesret for forfaldne pensionsbidrag, der indbetales senere, se afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 Arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte og C.A.10.2.1.3.2 Private ordninger med indbetalingsperiode på 10 år eller mere.

Overførsel mellem pensionsordninger for samme person

Det er en betingelse, at overførslen af beløbet sker mellem pensionsordninger for den samme person.

Fra og med 1. januar 2022 er det ikke længere et krav for anvendelsen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, at overførslen sker mellem pensionsordninger hos samme pensionsinstitut.

En flytning af en pensionsindbetaling kan derfor ske, selvom den afgivende pensionsordning er i det ene pensionsinstitut, mens den modtagende pensionsordning er i det andet pensionsinstitut.

Den pensionsordning, der overføres til, behøver ikke at eksistere på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling, men kan godt oprettes i forbindelse med overførslen. Den modtagende pensionsordning anses i dette tilfælde skattemæssigt for oprettet på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling.

Den skattemæssige virkning af en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 1 og 2

Når betingelserne for overførsel af et beløb mellem den afgivende og den modtagende pensionsordning er opfyldt, skal det overførte beløb hverken betragtes som indbetalt til eller udbetalt fra den afgivende pensionsordning.

Dette har følgende betydning for den oprindelige indbetaling til og udbetalingen fra den afgivende pensionsordning:

Hvis den oprindelige indbetaling skete til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil fradrags- eller bortseelsesretten for den oprindelige indbetaling bortfalde ved overførslen.
Efter overførslen medregnes den oprindelige indbetaling ikke længere til de beløbsmæssige lofter for indbetaling, der gælder for henholdsvis ratepension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2, og aldersopsparing i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Det beløb, der som led i overførslen udbetales fra den afgivende pensionsordning, vil ikke være afgiftspligtigt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v.

For afgivende pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser betyder det, at beløb, der indbetales til den modtagende pensionsordning som led i en overførsel, og som hidrører fra indbetalinger til den afgivende pensionsordning, der enten er forfaldne og indbetalt til den afgivende pensionsordning i kalenderåret, eller er indbetalt til den afgivende pensionsordning senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår, men forfaldne i kalenderåret, vil have skattemæssig virkning for den modtagende pensionsordning i kalenderåret.

Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i store træk bliver stillet som om, pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til dvs. den modtagende pensionsordning.

Dette har følgende betydning for den efterfølgende indbetaling til den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen:

Hvis den oprindelige indbetaling skete til en aldersopsparing, mens den efterfølgende indbetaling sker til en rateopsparing, vil den efterfølgende indbetaling være fradrags- eller bortseelsesberettiget på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.
Hvis den efterfølgende indbetaling sker til en rateopsparing, er det det oprindeligt indbetalte beløb på den afgivende pensionsordning, der indgår ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til rateopsparingen er overskredet (uanset om overførslen sker inklusive afkast).
Hvis den oprindelige indbetaling skete til en rateopsparing, mens den efterfølgende indbetaling sker til en aldersopsparing, skal den efterfølgende indbetaling medregnes til den skattepligtig indkomst på tidspunktet for indbetalingen til rateopsparingen.
Hvis den efterfølgende indbetaling sker til en aldersopsparing, er det det oprindeligt indbetalte beløb på den afgivende pensionsordning, der indgår ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til aldersopsparingen er overskredet (uanset om overførslen sker inklusive afkast).

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 1, og stk. 2.

Afkast

Det enkelte pensionsinstitut kan vælge at overføre beløbet som nævnt i stk. 1 og 2 med eller uden afkast og omkostninger af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.

Dette gælder både overførsel mellem pensionsordninger i samme pensionsinstitut og mellem pensionsordninger i forskellige pensionsinstitutter.

Der vil således godt kunne overføres et større beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til overførslen. Der vil omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på den afgivende pensionsordning.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til overførslen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end den oprindelige indbetaling som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 3.

Uanset om det indbetalte beløb overføres med eller uden afkast og omkostninger, skal afkastet medregnes i grundlaget for beregningen af pensionsafkastskatten efter de principper der gælder for ordninger som er overført efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41.

Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, stk. 4.

Arbejdsmarkedsbidrag ved overførsel af arbejdsgiverindbetalinger til et andet pensionsinstitut

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut vil overførslen skulle ske inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling - som på indbetalingstidspunktet indeholder endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag - der overføres.

Det betyder, at allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage og som en del af den »egentlige« pensionsindbetaling overføres til det modtagende pensionsinstitut. Uanset om indbetalingen overføres med eller uden afkast m.v., vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, der overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, som om indbetalingen var sket direkte fra arbejdsgiveren, det vil sige af det beløb, der blev indbetalt til det afgivende pensionsinstitut. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil svare til det arbejdsmarkedsbidrag, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modtagende pensionsinstitut.

Se hertil eksempel 1 og 2 i lovforslag nr. 75 af 10. november 2021.

Det afgivende pensionsinstituts oplysningspligt overfor det modtagende pensionsinstitut

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det afgivende institut give det modtagende institut følgende oplysninger:

De oprindelig foretagne indbetalingers størrelse.
Tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindelig foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer eller rateopsparinger.
Tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindelig foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer eller supplerende engangssummer

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter være i stand til at foretage de indberetninger til Skatteforvaltningen, der er relevante i forbindelse med overførslen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 4.

Overførsel af indbetalinger efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5

Regel

Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

kan helt eller delvis overføres til en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning omfattet af § 53 A

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5, 1. pkt.

Overførsel inden d. 1. april i det efterfølgende kalenderår

Det er en betingelse, at det indbetalte beløb overføres fra den afgivende til den modtagende pensionsordning senest den 1. april i det følgende kalenderår.

Overførsel mellem pensionsordninger for samme person hos samme pensionsudbyder

Det er en yderligere betingelse, at overførslen af beløbet sker mellem pensionsordninger for den samme person, og at pensionsordningerne er i samme pensionsinstitut.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5, 1. pkt.

Arbejdsgiverens behandling af det indbetalte beløb ved overførsel

Endelig er det en betingelse, for at pensionsinstituttet vil kunne foretage en overførsel af beløbet mellem den skattebegunstigede afgivende pensionsordning og den modtagende pensionsordning omfattet af § 53 A, at arbejdsgiveren har behandlet de indbetalte beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 53 A.

Arbejdsgiveren vil som følge af overførslen skulle korrigere allerede foretagne indberetninger af pensionsindbetalingen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har indberettet pensionsindbetalingen som en bortseelsesberettiget indbetaling, således at indbetalingen i stedet indberettes som en indbetaling til en § 53 A-ordning på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom på dokumentation af arbejdsgiverens behandling af den overførte pensionsindbetaling.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22, stk. 6.

Den skattemæssige virkning af en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5, 1. pkt.

Dette har følgende betydning for indbetalingen til og udbetalingen fra den afgivende pensionsordning:

Hvis indbetalingen skete til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil bortseelsesretten for indbetalingen bortfalde ved overførslen, Indbetalingen skal herefter medregnes til den skattepligtige indkomst på tidspunktet for den bortfaldne bortseelsesret, uanset om overførslen først sker i det efterfølgende kalenderår.
Indbetalingen vil ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 J, eller ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 L
Hvis indbetalingen skete til en aldersopsparing mv., vil der ikke være konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet der ikke er bortseelsesret for indbetalingen til en aldersopsparing.
Efter overførslen medregnes indbetalingen ikke længere til de beløbsmæssige lofter for indbetaling, der gælder for henholdsvis ratepension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2, eller aldersopsparing i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Det beløb, der som led i overførslen udbetales fra den afgivende pensionsordning, vil ikke være afgiftspligtigt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Det arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet har indeholdt af indbetalingen til den afgivende bortseelsesberettigede pensionsordning, vil skulle trækkes tilbage med henblik på at blive indsat på den modtagende pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 5.

Afkast

Overførsel af beløb som nævnt i stk. 5 skal altid ske med afkast og eventuelle omkostninger. (L 75, p 39)

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D, stk. 7.

Eksempler på overførsler, der ikke er omfattet af reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 D

PBL § 22 D giver f.eks. ikke mulighed for at overføre kalenderårets indbetalinger

Fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en privat pensionsordning
Fra en privat pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

Sådanne overførsler kan imidlertid være omfattet af andre regler om overførsel fx PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 2, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 A, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A.

Se også

Se også:

Om overførsler efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, og PBL (pensionsbeskatningsloven) 22 A under overskriften "Indbetalinger overstiger beløbsgrænserne".
Om overførsler omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, se afsnit C.A.10.2.1.8 Overførsler af pensionsordninger med løbende udbetalinger, C.A.10.2.2.8 Overførsler af ratepensionsordninger og ophørende alderspensioner og C.A.10.2.8 Overførsel og flytning af en pensionsordning.
Om overførsler omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, se afsnit C.A.10.2.6.8 Overførsler af aldersforsikring og aldersopsparing og C.A.10.2.8 Overførsel og flytning af en pensionsordning.

Tilbagebetaling af indbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E

Afsnittet handler om pensionsindbetalerens muligheden for at få pensionsindbetalinger tilbagebetalt senest 30 dage efter indbetalingen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E blev indført ved lov nr. 2197 af 29. december 2020 og har virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, når indbetalingen sker fra og med den 1. januar 2021, jf. § 10, stk. 4.

Regel

Beløb, der er indbetalt til

en pensionsordning med løbende udbetalinger,
rateforsikring,
rateopsparing,
aldersforsikring,
aldersopsparing eller
supplerende engangssum

kan senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvis tilbagebetales til indbetaleren.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E, stk. 1, 1. pkt.

Reglen betyder for det første, at pensionsindbetalingen vil skulle tilbageføres til indbetaleren uden, at der skal betales afgift af tilbagebetalingen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Reglen betyder for det andet, at pensionsindbetalingen ikke vil skulle behandles som en indbetaling efter pensionsbeskatningsloven.

Pensionsindbetalingen vil dermed hverken være fradrags- eller bortseelsesberettiget, hvis der er tale om en indbetaling til en ratepension eller en pension med løbende ydelser, og vil dermed heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, uanset om der er tale om indbetaling til denne pensionstype.

Er der tale om tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E, stk. 1, 2. pkt.

Krav om en aftale om tilbagebetaling af indbetalingen

Det er en civilretlig forudsætning for en tilbagebetaling, at den er funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker tilbagebetaling, eller at overførslen konkret aftales med dette pensionsinstitut. Er der tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan en tilbagebetaling kun finde sted med både arbejdstagerens og arbejdsgiverens accept.

En arbejdsgiver vil eksempelvis ikke uden videre kunne hæve beløb på en ansats pensionsordning svarende til den seneste indbetaling med henvisning til den foreslåede regel. Sker der alligevel tilbagebetaling efter den foreslåede regel uden civilretligt grundlag, vil reglen dog ikke desto mindre finde anvendelse på tilbagebetalingen. Pensionsinstituttet og arbejdsgiveren vil efter pensionsaftalen dog skulle reetablere det fejlagtigt tilbagebetalte beløb på den ansattes pensionsordning og i øvrigt se til, at pensionskunden holdes skadesløs.

Tilbagebetalingsbeløbet

Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end der er indbetalt.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E, stk. 1, 3. pkt.

Tilbagebetales der et større beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt. Er der optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil dette således ikke kunne udbetales som en afgiftsfri del af tilbagebetalingen. Det er dog ikke en betingelse for afgiftsfri tilbagebetaling af indbetalingen, at afkastet heraf udbetales som led i tilbagebetalingen af indbetalingen.

Tilbagebetales der et mindre beløb end indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive anset som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de dertil knyttede almindelige skattemæssige konsekvenser.

Fristen for tilbagebetaling af indbetalingen

Det er et krav efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E, at tilbagebetalingen af indbetalingen sker senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår.

Tidsgrænsen på 30 dage betyder, at en pensionsindbetaling, der eksempelvis er sket den 1. juli 2021 i medfør af den foreslåede regel kan tilbagebetales til og med den 31. juli 2021.

Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil tilbagebetaling således ikke kunne ske senere end den 19. januar i det følgende kalenderår. Den 19. januar er dagen før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den 20. januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår. Den forkortede frist betyder, at pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning på et retvisende grundlag.

Den absolutte tidsgrænse den 19. januar vil alene have betydning for indbetalinger, der er sket fra og med den 21. december til og med den 31. december i det forgangne år. En indbetaling, der sker eksempelvis den 3. januar 2021, vil således i medfør af den foreslåede regel kunne tilbagebetales til og med den 2. februar 2021.

En korrektion, der sker efter 30 dage efter indbetalingen, vil fortsat kræve tilladelse fra Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl.

Efterfølgende pensionsindbetalinger, der foretages efter en tilbagebetaling i henhold til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E

Der gælder særlige regler for fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til henholdsvis private og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, når de pågældende indbetalinger hidrører fra tilbagebetalinger efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E og er indbetalt på ny inden for fristen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt., og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 4. pkt.

Er betingelserne opfyldt, vil en pensionsindbetaling, der hidrører fra en tilbagebetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E, være fradrags- eller bortseelsesberettigede på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Fejltyper, der vil kunne håndteres efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E

Følgende eksempler på hyppigt forekommende fejltyper vil kunne håndteres efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E. Når det i eksemplerne anføres, at det indbetalte beløb kan tilbagebetales, vil der også kunne foretages en delvis tilbagebetaling, forudsat at den oprindelige indbetaling skete til en modtager, der er berettiget til indbetalingen.

Tastefejl mv. I en række tilfælde opstår fejl i form af simple tastefejl, herunder misforståelser i forholdet mellem kunde og pensionsinstitut
Eksempel 1	Rettelse	Supplerende bemærkning
Et pensionsinstitut indtaster et for højt beløb på en overførsel til en privat pensionsordning.	Det for meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.	Der er heller ikke noget til hinder for, at hele det indbetalte beløb tilbagebetales.
Eksempel 2	Rettelse	Supplerende bemærkning
Et pensionsinstitut laver samme overførsel til en pensionsordning to gange.	Det ene - eller begge - overførte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.
Eksempel 3	Rettelse	Supplerende bemærkning
Både pensionsinstituttet og pensionskunden laver identiske overførsler til en pensionsordning.	Det ene - eller begge - overførte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.
Eksempel 4	Rettelse	Supplerende bemærkning
En arbejdsgiver indbetaler et større beløb til en ansats pensionsordning end aftalt.	Det for meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til arbejdsgiveren inden senest 30 dage efter indbetalingen.	Skulle det tilbagebetalte beløb have været udbetalt som løn, kan arbejdsgiveren herefter udbetale det tilbagebetalte beløb som løn og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat m.v. Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.
Forkert konto eller policenummer I andre tilfælde opstår fejl, når pensionskunden, pensionsinstituttet eller tredjemand kommer til at anvende et forkert kontonummer eller policenummer som modtager for en indbetaling.
Eksempel 5	Rettelse	Supplerende bemærkning
Et pengeinstitut foretager indbetaling fra en kundes private konto til kundens arbejdsgiveradministrerede ratepension i stedet for til kundens private ratepension.	Beløbet kan tilbagebetales fra den arbejdsgiveradministrerede ratepension til kundens private konto. Herfra vil det kunne indbetales til kundens private ratepension efter aftale med kunden.	Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt.
Eksempel 6	Rettelse	Supplerende bemærkning
Et pengeinstitut eller kunden selv forveksler kundens kontonumre og overfører beløb til kundens pensionsordning i stedet for til kundens almindelige private konto.	Beløbet kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.
Eksempel 7	Rettelse	Supplerende bemærkning
En kunde forveksler en anden kundes kontonumre og overfører beløb til denne kundes pensionsordning i stedet for den anden kundes almindelige private konto.	Beløbet kan tilbagebetales til den indbetalende kunde senest 30 dage efter indbetalingen.	Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.
Eksempel 8	Rettelse	Supplerende bemærkning
En arbejdsgiver indbetaler på en ansats private pensionsordning i stedet for på den ansattes arbejdsgiverordning.	Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til den ansattes arbejdsgiverordning.	Pengeinstitutordning: Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en korrektionsindbetaling på arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være bortseelsesberettiget i december, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 4. pkt. Forsikrings-/pensionskasse-ordning: Er der tale om en korrektionsindbetaling på en arbejdsgiverordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 1. april i det nye år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 3. pkt.
Eksempel 9	Rettelse	Supplerende bemærkning
En arbejdsgiver har ansatte på forskellige overenskomster, hvor der indbetales til forskellige pensionskasser og forsikringsselskaber. En pensionsordning for en nyansat medarbejder oprettes ved en fejl i det forkerte pensionsinstitut, og der foretages indbetaling til pensionsordningen.	Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til det korrekte pensionsinstitut.	Det pensionsinstitut, der tilbagebetaler indbetalingen til arbejdsgiveren, bør, da der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion. Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en indbetaling på den korrekte pensionsordning i januar og frem til og med den 1. april være bortseelsesberettiget i december, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 3. pkt.
Eksempel 10	Rettelse	Supplerende bemærkning
En selvstændigt erhvervsdrivendes private pensionsordning oprettes ved en fejl som en arbejdsgiveradministreret ordning.	Indbetalte beløb kan tilbagebetales senest 30 dage efter indbetalingen, hvorefter de kan indbetales til en privat ordning.	Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt.
Forkert modtager I en tredje type tilfælde opstår fejl på den måde, at en indbetaling ender på en forkert persons pensionsordning.
Eksempel 11	Rettelse	Supplerende bemærkning
En kunde forveksler kontonumre og overfører beløb til en tredjemands pensionsordning, som skulle have været overført til kundens almindelige private konto.	Beløbet kan tilbagebetales til kunden senest 30 dage efter indbetalingen.	Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.
Eksempel 12	Rettelse	Supplerende bemærkning
Pensionsudbyderen forveksler to ægtefællers private pensionsordninger og posterer en pensionsindbetaling på den forkerte ordning.	Beløbet kan tilbagebetales til den ægtefælle, der har indbetalt beløbet senest 30 dage efter indbetalingen.	Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion, herunder at tilbagebetalingen er sket med accept fra den ægtefælle, hvis pensionsordning den oprindelige pensionsindbetaling er sket til. Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt.
Eksempel 13	Rettelse	Supplerende bemærkning
En arbejdsgiver forveksler to ansattes pensionsordninger og indbetaler på den forkerte medarbejders pensionsordning.	Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til den korrekte pensionsordning.	Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion. Pengeinstitutordning: Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en korrektionsindbetaling på arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være bortseelsesberettiget i december, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 4. pkt. Forsikrings-/pensionskasse-ordning: Er der tale om en korrektionsindbetaling på en arbejdsgiverordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 1. april i det nye år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 3. pkt.
Andre situationer Også i andre situationer end hvor der er tale om tastefejl, forkert konto m.v. eller forkert modtager vil den foreslåede tilbagebetalingsregel kunne være relevant.
Eksempel 14	Rettelse	Supplerende bemærkning
En arbejdsgiver får ikke standset pensionsindbetalinger til en fratrådt medarbejder.	Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen.	Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.
Eksempel 15	Rettelse	Supplerende bemærkning
En kunde opretter en rateforsikring med aftale om automatisk overløb til livrente, når årets samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr. Pensionsinstituttet får imidlertid ikke oprettet overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr. bliver derfor ikke indbetalt på livrenten.	Overskydende indbetalinger kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen med henblik på en efterfølgende indbetaling af beløbet på livrenten.	Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private livrente være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt. I nærværende situation kan bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 21 A, 22 D og 41 også være anvendelige.
Eksempel 16	Rettelse	Supplerende bemærkning
En kunde opretter en rateopsparing i et pengeinstitut med aftale om automatisk overløb til livrente i et samarbejdende forsikringsselskab, når årets samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr. Pengeinstituttet får imidlertid ikke oprettet overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr. bliver derfor ikke overført til det samarbejdende forsikringsselskab.	Overskydende indbetalinger kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen med henblik på en efterfølgende indbetaling af beløbet på livrenten.	Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private livrente være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1, 5. pkt. I nærværende situation kan bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 21 A og 41 også være anvendelige.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E omfatter ikke forkerte registreringer

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E omfatter ikke situationer, hvor en indbetaling blot er registreret forkert.

Hvis eksempelvis et pensionsinstitut foretager en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, i hvilket tilfælde overførslen ikke skal behandles som en ud- og indbetaling, men ikke desto mindre fejlregistrerer indbetalingen som en fradragsberettiget indbetaling, vil tilbagebetaling efter § 22 E ikke være relevant. Indbetalingen er foretaget på den korrekte ordning, og fejlen skal rettes af pensionsinstituttet, således at indbetalingen registreres som en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41.

Et andet eksempel er en arbejdsgiver, der på lønsedlen for december angiver, at der er foretaget en indbetaling til den ansattes pensionsordning, men hvor beløbet først bogføres på pensionskontoen efter årsskiftet. Heller ikke her vil tilbagebetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 E være relevant.

Tilbagebetaling og overførsel af fejlindbetalinger indenfor tre år fra indbetaling: PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F

Afsnittet handler om pensionsindbetalerens mulighed for at få tilbagebetalt eller overført beløb, der fejlagtigt er indbetalt en pensionsordning m.v. senest tre år efter indbetalingen.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F blev indført ved lov nr. 2610 af 28. december 2021 og har virkning for tilbagebetalinger og overførsler fra og med den 1. januar 2022 af indbetalinger af beløb, der fejlagtigt sker fra og med den 1. januar 2022, jf. lovens § 6, stk. 3.

Se hertil bemærkningerne til § 1, nr. 20, i lovforslag nr. 75 af 10. november 2021 for konkrete eksempler på reglens anvendelse.

Tilbagebetaling af indbetalinger efter § 22 F, stk. 1

Regel

Beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum

kan senest 3 år efter indbetalingen tilbagebetales til indbetaleren.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, 1. pkt.

Tilbagebetaling senest tre år efter indbetalingen

Det er en betingelse for tilbagebetaling, at fejlindbetalingen tilbagebetales senest 3 år efter indbetalingen.

En fejlindbetaling, der er sket den 1. juli 2022, vil fx kunne tilbagebetales til og med den 1. juli 2025.

Fristen på tre år vil blive anset for overholdt, såfremt tilbagebetalingen sker inden for fristen, uanset om den korresponderende rettelsesindberetning af den fejlagtige indbetaling sker efter fristens udløb.

Beløbsgrænse på 106.600 kr. (2024) for kalenderårets samlede fejlindbetalinger

Det er en betingelse for tilbagebetaling af fejlindbetalinger for det enkelte kalenderår, at kalenderårets fejlindbetalinger for den enkelte pensionsopsparer i det pågældende pensionsinstitut ikke overstiger et grundbeløb på 106.600 kr. (2024-niveau) tillagt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Det er beløbet, der godskrives eller indsættes på pensionsordningen, der er afgørende for, om grundbeløbet er overskredet eller ej. Det vil sige det fejlagtigt indbetalte beløb, eksklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er tale om indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Er der for den enkelte pensionsopsparer i det enkelte pensionsinstitut i kalenderåret foretaget en eller flere fejlindbetalinger, der enten i sig selv eller tilsammen overstiger grundbeløbet, vil en tilbagebetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F være udelukket.

Hele korrektionen vil i denne situation kræve godkendelse af Skattestyrelsen, idet pensionsinstituttet ikke vil kunne nøjes med at bede om tilladelse til korrektion af den del af fejlindbetalingerne, der overstiger grundbeløbet på 106.600 kr.

Overstiger fejlindbetalingerne ikke 106.600 kr., vil de derimod kunne tilbagebetales, uanset om der samlet er indbetalt mere end 106.600 kr. til pensionsopsparerens pensionsordninger i det enkelte pensionsinstitut i det pågældende kalenderår.

Hvis der er indbetalt fejlagtige beløb under beløbsgrænsen i flere pensionsinstitutter, vil der kunne ske tilbagebetaling af de fejlagtige indbetalinger, uanset at de samlede fejlindbetalinger overstiger beløbsgrænsen.

Hvis der eksempelvis fejlagtigt er indbetalt 60.000 kr. i pensionsinstitut A og 70.000 kr. i pensionsinstitut B, for pensionsopspareren i samme kalenderår, vil der kunne ske tilbagebetaling af begge indbetalinger, uanset at de sammenlagt udgør 130.000 kr.

Hvis fejlindbetalingerne strækker sig over flere år, vil de af de enkelte kalenderårs fejlindbetalinger, der ikke overstiger beløbsgrænsen for de respektive kalenderår, kunne tilbagebetales.

Tilbagebetaling i det kalenderår, hvor fejlindbetaling er sket, vil kunne ske, hvis kalenderårets fejlindbetalinger ikke overstiger beløbsgrænsen på tilbagebetalingstidspunktet.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 2.

Fejl i forhold til aftalegrundlaget

Det er en betingelse for tilbagebetaling, at de indbetalte beløb er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. fx relevante overenskomster, firmaaftaler, pensionsaftaler i øvrigt eller i forhold til den konkrete aftale om indbetaling.

Der vil ikke kunne ske tilbagebetaling i tilfælde, hvor fejlen beror på pensionsopsparerens misforståelse af reglerne, eller hvor pensionsopspareren har fortrudt pensionsindbetalingen.

Fejlen skal endvidere kunne dokumenteres. Foreligger der ikke dokumentation for, at der er tale om en fejl i forhold til aftalegrundlaget vil en udbetaling fra pensionsordningen blive anset for at være afgiftspligtig efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 6

Tilbagebetaling til indbetaleren

Tilbagebetaling skal som udgangspunkt ske til den, der oprindeligt har foretaget indbetalingen.

Hvis pensionsopspareren har indbetalt til sin egen private pensionsordning, skal tilbagebetalingen ske til pensionsopspareren selv.

Er der tale om en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling til en pensionsordning, kan tilbagebetalingen kun ske til arbejdsgiveren, ikke til lønmodtageren (pensionsopspareren) selv.

Tilbagebetaling til arbejdsgiveren vil være afgiftsfri for lønmodtageren, mens arbejdsgiveren er indkomstskattepligtig af tilbagebetalingen, svarende til, at arbejdsgiveren har haft fradragsret for den fejlagtige indbetaling, uanset at den tilbagebetales.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, 1. pkt.

Tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren

Tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren kan kun ske med pensionsopsparerens accept.

Ved private pensionsordninger kræves således pensionsopsparerens accept til tilbagebetaling, hvis fx tredjemand fejlagtigt indbetaler på pensionsopsparerens private pensionsordning.

Ved arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger kan arbejdsgiveren ikke uden videre disponere over midlerne på de ansattes pensionsordninger alene ved at rette henvendelse til pensionsinstituttet med anmodning om en fejlrettelse med tilbagebetaling efter den foreslåede regel.

Hvis arbejdsgiveren allerede har rettet fejlen overfor den ansatte fx ved at foretage korrekt pensionsindbetaling til den ansattes pensionsordning eller ved at udbetale den fejlagtige pensionsindbetaling som løn til den ansatte, vil tilbagebetaling kunne ske til arbejdsgiveren uden accept fra den ansatte.

Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom på dokumentation af arbejdsgiverens korrekte indbetaling, f.eks. i form af en kopi af lønsedler eller i form af dokumentation for korrekt indbetaling til et andet pensionsinstitut. Har arbejdsgiveren allerede foretaget korrekt indbetaling i form af en pensionsindbetaling til det pensionsinstitut, der vil tilbagebetale den fejlagtige indbetaling, vil det også blive anset som fyldestgørende dokumentation.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Den skattemæssige virkning af en tilbagebetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1

Når betingelserne for tilbagebetaling af det fejlagtigt indbetalte beløb fra pensionsordningen er opfyldt, skal det tilbagebetalte beløb hverken betragtes som indbetalt til eller udbetalt fra pensionsordningen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, 1. pkt.

Dette har følgende betydning for fejlindbetalingen til den afgivende pensionsordning:

Hvis fejlindbetalingen skete til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil fradrags- eller bortseelsesretten for fejlindbetalingen bortfalde ved tilbagebetalingen.
Fejlindbetalingen vil ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, eller ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L
Efter tilbagebetalingen medregnes fejlindbetalingen ikke længere til de beløbsmæssige lofter for indbetaling, der gælder for henholdsvis ratepension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2, eller aldersopsparing i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Ved tilbagebetalingen vil der ikke skulle betales afgift af udbetalte beløb efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Tilbagebetaling af beløb, der ikke svarer til fejlindbetalingen

Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

Det betyder, at hvis der tilbagebetales et større beløb end den fejlagtige indbetaling, eksempelvis fordi der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det være aktuelt at tilbagebetale et mindre beløb end den fejlagtige indbetaling - som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen.

Der er ikke noget skattemæssigt til hinder for at tilbagebetale den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, 2. pkt.

Arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat ved tilbagebetaling af arbejdsgiverindbetalinger

Ved tilbagebetaling af en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling til en pensionsordning vil tilbagebetalingen skulle ske inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling - som på indbetalingstidspunktet indeholder endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag - der tilbagebetales.

Det betyder, at allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage af pensionsinstituttet og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling tilbagebetales til arbejdsgiver.

Tilsvarende gælder eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, som pensionsinstitutterne har mulighed for at indeholde af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, jf. KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 6. En sådan indeholdt og indbetalt kildeskat vil kunne trækkes tilbage af pensionsinstituttet og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling tilbagebetales til arbejdsgiver.

Uanset om der på grund af negativt afkast eller afholdte omkostninger tilbagebetales

et mindre beløb, end hvad der oprindeligt er indbetalt,
et beløb svarende til det oprindeligt indbetalte beløb eller
et større beløb end det oprindeligt indbetalte beløb, hvor det overskydende beløb vil være afgiftspligtigt,

vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af fejlindbetalingen, der vil skulle tilbagebetales til arbejdsgiveren.

Genoptagelse af skatteansættelsen

En korrektion efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1 anses som en anmodning om genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, på pensionsopsparerens vegne.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 7.

Overførsel af indbetalinger efter § 22 F, stk. 3

Regel

Beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum
Ikke-fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring

kan senest 3 år efter indbetalingen overføres til en anden

Pensionsordning med løbende udbetalinger
Rateforsikring eller rateopsparing
Aldersforsikring eller aldersopsparing
Supplerende engangssum
Ikke-fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3, 1. pkt.

Overførsel senest tre år efter indbetalingen

Det er en betingelse for overførsel, at fejlindbetalingen overføres fra den afgivende pensionsordning til den modtagende pensionsordning senest 3 år efter indbetalingen.

En fejlindbetaling, der er sket den 1. juli 2022, vil fx kunne overføres til og med den 1. juli 2025.

Fristen på tre år vil blive anset for overholdt, såfremt overførslen sker inden for fristen, uanset om den korresponderende rettelsesindberetning af den fejlagtige indbetaling og den korresponderende indberetning af den korrekte indbetaling sker efter fristens udløb, herunder hvor indberetningen af den korrekte indbetaling foretages af et andet pensionsinstitut.

Overførsel mellem pensionsordninger for samme person

Det er en betingelse, at overførslen af beløbet sker mellem pensionsordninger for den samme person.

Overførsel kan ske internt til en anden pensionsordning i det pågældende pensionsinstitut eller til en pensionsordning i et andet pensionsinstitut.

Fejl i forhold til aftalegrundlaget

Det er en betingelse for overførsel, at de indbetalte beløb er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. fx relevante overenskomster, firmaaftaler, pensionsaftaler i øvrigt eller i forhold til den konkrete aftale om indbetaling.

Der vil ikke kunne ske overførsel i tilfælde, hvor fejlen beror på pensionsopsparerens misforståelse af reglerne, eller hvor pensionsopspareren har fortrudt pensionsindbetalingen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 6.

Den skattemæssige virkning af en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3, 1. pkt.

Dette har følgende betydning for fejlindbetalingen til og udbetalingen fra den afgivende pensionsordning:

Hvis fejlindbetalingen skete til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil fradrags- eller bortseelsesretten for fejlindbetalingen bortfalde ved overførslen.
Fejlindbetalingen vil ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, eller ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L
Efter overførslen medregnes fejlindbetalingen ikke længere til de beløbsmæssige lofter for indbetaling, der gælder for henholdsvis ratepension i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2, eller aldersopsparing i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Det beløb, der som led i overførslen udbetales fra den afgivende pensionsordning, vil ikke være afgiftspligtigt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Indbetalingen på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning m.v. og med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., fratrukket fejlagtigt indbetalte beløb, der korrigeres efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1.

Er der foretaget en tilbagebetaling fra den afgivende pensionsordning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1, vil en korrektionsindbetaling, der sker som led i en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3, i dette tilfælde skulle anses for sket med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., fratrukket det tilbagebetalte beløb efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 1.

Er der omvendt indbetalt et for lille beløb på den afgivende pensionsordning, vil den indbetaling på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen, skulle anses for sket med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., uanset eventuelle supplerende indbetalinger, der skal kompensere for den for lille indbetaling. Sådanne supplerende indbetalinger vil være fradrags- og bortseelsesberettigede m.v. efter de almindelige periodiseringsregler i pensionsbeskatningsloven.

Pensionsopspareren vil dermed skattemæssigt blive stillet som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprindelige fejlindbetaling og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 4.

Dette har følgende betydning for korrektionsindbetalingen til den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen:

Hvis korrektionsindbetalingen sker til en ratepension eller en pensionsordning med løbende ydelser, vil den være fradrags- eller bortseelsesberettiget på tidspunktet for fejlindbetalingen.
Hvis korrektionsindbetalingen sker til en ratepension, er det det fejlagtigt indbetalte beløb på den afgivende pensionsordning, der indgår ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension er overskredet (uanset om overførslen sker inklusive afkast).
Hvis fejlindbetalingen skete til en privat ratepension, mens korrektionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, vil fradragsretten for fejlindbetalingen bortfalde og udgå af indkomstopgørelsen.
Hvis fejlindbetalingen skete til en arbejdsgiveradministreret ratepension, mens korrektionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, vil bortseelsesretten for fejlindbetalingen bortfalde, og fejlindbetalingen vil herefter skulle medregnes til pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen.
Hvis korrektionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, er det det fejlagtigt indbetalte beløb på den afgivende pensionsordning, der indgår ved opgørelsen af, om lofterne for indbetaling til aldersopsparingen er overskredet (uanset at overførslen sker inklusive afkast).
Hvis fejlindbetalingen skete til en privat ratepension, mens korrektionsindbetalingen sker til en ikke-fradragsberettiget forsikring, vil fradragsretten for fejlindbetalingen bortfalde og udgå af indkomstopgørelsen.
Hvis fejlindbetalingen skete til en arbejdsgiveradministreret ratepension, mens korrektionsindbetalingen sker til en ikke-fradragsberettiget forsikring, vil bortseelsesretten for fejlindbetalingen bortfalde, og fejlindbetalingen vil herefter skulle medregnes til pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen.
Hvis fejlindbetalingen skete til en aldersopsparing eller en ikke-fradragsberettiget forsikring, mens korrektionsindbetalingen sker til en ratepension, vil en eventuel skattepligt af fejlindbetalingen bortfalde, og fejlindbetalingen vil herefter være fradrags- eller bortseelsesberettiget på det skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til aldersopsparingen/den ikke-fradragsberettigede forsikring.
Hvis fejlindbetalingen skete til en aldersopsparing eller en ikke-fradragsberettiget forsikring, mens korrektionsindbetalingen også sker til en aldersopsparing eller en ikke-fradragsberettiget forsikring, vil korrektionsindbetalingen ikke have nogen konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afkast

Det enkelte pensionsinstitut kan vælge at overføre beløbet med eller uden afkast m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.

Det betyder, at der godt vil kunne overføres et større beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til overførslen. Der vil omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på den afgivende pensionsordning.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end den fejlagtige indbetaling - som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3, 2. pkt.

Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, stk. 4.

Arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat ved overførsel af arbejdsgiverindbetalinger

Tilsvarende gælder eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. En sådan indeholdt og indbetalt kildeskat vil kunne trækkes tilbage af det afgivende pensionsinstitut og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling overføres til det modtagende pensionsinstitut.

I situationer, hvor den fejlagtige arbejdsgiverindbetaling overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme pensionsinstitut, vil det ikke være nødvendigt at trække allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag tilbage.

Det vil derimod være aktuelt at trække eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing tilbage til pensionsinstituttet ved overførsel af en fejlagtig indbetaling til aldersopsparing til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger i samme institut.

Det afgivende pensionsinstituts oplysningspligt overfor det modtagende pensionsinstitut

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det afgivende institut give det modtagende institut følgende oplysninger:

De oprindelig foretagne indbetalingers størrelse.
Tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindelig foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer eller rateopsparinger.
Tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindelig foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer, supplerende engangssummer, ikkefradragsberettigede forsikringer ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter være i stand til at foretage de indberetninger til Skatteforvaltningen, der er relevante i forbindelse med overførslen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 5.

Genoptagelse af skatteansættelsen

En korrektion efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 3 anses som en anmodning om genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, på pensionsopsparerens vegne.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 22 F, stk. 7.

Åbenbare fejldispositioner

Regel

Skattestyrelsen tillader efter praksis korrektion af ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition.

Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne.

Fejldispositioner inden- og udenfor ansættelsesforhold

En stor del af disse fejl kan korrigeres efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F men der kan være situationer, som ikke er omfattet af disse bestemmelser.

Korrektionsmuligheden er som hovedregel forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl.

I konkrete tilfælde kan der dog også gives tilladelse til korrektion af fejl fortaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold.

Fælles for korrektionspraksis både inden- og udenfor ansættelsesforhold er, at det skal dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt.

Det vil altid være en konkret vurdering om der foreligger en åbenbar fejldisposition. Forhold der taler for, at der foreligger en åbenbar fejldisposition kan fx være

Indbetalingen til pensionsordningen er atypisk i forhold til sædvanligt indbetalingsmønster, herunder eksempelvis, at det indbetalte beløb er i overensstemmelse med en regning/faktura, som skulle betales på samme tidspunkt.
Ejeren af pensionsordningen retter straks henvendelse til Skattestyrelsen og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen.

Er der i ansættelsesforhold indbetalt beløb til en pensionsordning, som arbejdstageren ikke har retligt krav på efter pensionsaftalen, er pensionsbeskatningslovens regler ikke til hinder for, at der kan tillades korrektion af den stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempler på sådanne fejldispositioner der kan korrigeres uden skattemæssige konsekvenser:

Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til ratepensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre for store beløb til en konto.
En arbejdsgiver, som beskæftiger forskellige medarbejdergrupper, sender ved en fejl pensionsbidrag til en tværgående pensionskasse, der ikke omfatter medlemmer med den ansattes uddannelse.

Eksempler fra praksis:

Landsskatteretten har tilladt korrektion af en fejlkontering, der skyldtes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system. Fejlkonteringen indebar, at forsikringsselskabet i strid med den aftale, der var indgået mellem selskabet, arbejdsgiveren og den ansatte, havde indbetalt for meget på kapitalforsikringen. Arbejdsgiveren betalte et samlet beløb til forsikringsselskabet, der derefter fordelte beløbet efter aftalen. Arbejdsgiveren kunne ikke direkte anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21, 1. pkt. Der skulle derfor ikke ske beskatning hos den ansatte af det fejlkonterede beløb. Se TfS 2000, 798 LSR.

Da en indbetaling på en pensionsordning, der hidrørte fra et ejendomssalg i udlandet, måtte anses for en åbenbar fejldisposition, kunne der ske tilbagebetaling af det pågældende beløb uden betaling af afgift. Se SKM2017.735.LSR.

Åbenbart fejlagtigt foretagne indbetalinger til en pensionsordning kan tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser, fx hvor en bank glemmer at stoppe intern overførsel fra kundens konto til en i mellemtiden fraskilt ægtefælles kapitalpensionskonto. Der skal være tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Se TfS 1999, 738 TSS.

Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, skal den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen. Se TfS 1999, 788 TSS.

Indbetaling på en forkert ordning

Indsætter ejeren ved en fejl et beløb på en arbejdsgiveradministreret ordning i stedet for på en privat ordning, eller indbetaler arbejdsgiveren ved en fejl på en privat kapitalpensionsordning, i stedet for på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan fradrag og bortseelsesret gennemføres, selv om ordensbestemmelserne i bekendtgørelser og cirkulærer under pensionsbeskatningsloven ikke er overholdt.

Betingelsen er dog, at indbetalingen er sket efter pensionsbeskatningsloven. Det indebærer, at der er tale om en ordning, der opfylder lovens krav, og at indbetalingen er sket rettidigt. For pensionsordninger, hvor der gælder et indbetalingsmaksimum for, hvor store indbetalinger, der kan foretages, er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet.

Det kan i sådanne tilfælde tillades, at indbetalingen flyttes til den relevante ordning med virkning fra tidspunktet for indbetaling til den forkerte pensionsordning. Denne praksis gælder imidlertid kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret ratepension til privat ratepension eller omvendt. Det samme gælder med hensyn til aldersforsikringer, aldersopsparinger samt ordninger med løbende udbetalinger.

Det gælder derimod ikke flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension. Se TfS 1998, 682 TSS.

Udbetaling fra en forkert ordning

Praksis vedrørende åbenbare fejldispositioner kan også anvendes i udbetalingssituationer, også her foretages en konkret vurdering på samme måde som i indbetalingssituationer.

Der kunne ikke ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition.
Klageren havde betalt 60 pct. i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Klageren havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Klageren havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing (tidl. kapitalpension), men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formål, hvilket hverken klageren eller banken havde opdaget. Se SKM2016.628.LSR.

Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven

Ugyldighed iht. pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Oprettes en pensionsaftale, som det ikke er muligt at indgå efter reglerne i pensionsbeskatningsloven kapitel 1, fx en kapital- eller ratepensionsaftale, der efter de gældende regler før indkomståret 2010, er oprettet efter ejerens/forsikringstagerens fyldte 60. år/opnået efterlønsalder, eller en ratepension eller en pensionsaftale med løbende udbetalinger, hvori der indsættes begunstigede, som der ikke er mulighed for efter loven, er aftalen som udgangspunkt udenfor reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Det har den konsekvens, at der ikke kan opnås fradrag for indbetalingen, og det indestående beløb udbetales uden beregning af afgift.
Det må vurderes, om aftalen i stedet opfylder kraven for at være omfattet af fx PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, eller evt. falder helt uden for pensionsbeskatningslovens regler.

Anfægtelighed

Har ejeren igennem en årrække trukket indbetaling fra på en aftale, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, afgør Skattestyrelsen i det konkrete tilfælde, hvilke skattemæssige konsekvenser det skal have.

Hvis der er mulighed for at forhøje indkomsten med tidligere foretagne fradrag mv., vil Skattestyrelsen som udgangspunkt anfægte aftalen og erklære den udenfor pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Hvis Skattestyrelsen ikke kan forhøje indkomsten i de år, hvor der har været foretaget fradrag på grund af forældelsesregler, vil Skattestyrelsen ikke anfægte ordningens gyldighed. Ordningen vil dermed blive behandlet efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Det betyder, at Skattestyrelsen vil opkræve skat eller afgift af udbetalinger fra ordningen, ligesom tidligere foretagne og fremtidige fradrag for indbetalinger til ordningen godkendes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2017.735.LSR	Da en indbetaling på en pensionsordning, der hidrørte fra et ejendomssalg i udlandet, måtte anses for en åbenbar fejldisposition, kunne der ske tilbagebetaling af det pågældende beløb uden betaling af afgift.
SKM2016.628.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Klageren havde betalt 60 pct. i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Klageren havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Klageren havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing (tidl. kapitalpension), men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formå, hvilket hverken klageren eller banken havde opdaget.
TfS 2000, 798 LSR	Det var ikke i modstrid med pensionsbeskatningsloven, at en fejlkontering, der ikke var i overensstemmelse med parternes aftale om indbetaling til kapitalpension, efterfølgende blev korrigeret af forsikringsselskabet. Det fejlkonterede beløb på kapitalpensionen skulle derfor ikke beskattes hos forsikringstageren
Skattestyrelsen
TfS 1999, 788 TSS	Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, er den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen.
TfS 1999, 738 TSS	En bank havde ved en fejl glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto. Banken bad om tilladelse til at tilbageføre pengene, uden at dette medførte en afgift på 60 pct. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at hvor der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke gav anledning til tvivl, kunne den rettes, ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser.
TfS 1998, 682 TSS	Told- og Skattestyrelsen blev spurgt om den skattemæssige behandling af beløb, der ved en fejl var blevet indsat på en arbejdsgiverordning henholdsvis en privat kapitalpensionsordning. Styrelsen svarede, at fradrag ikke kunne nægtes under henvisning til at ordensbestemmelserne i bekendtgørelse og cirkulære under pensionsbeskatningsloven ikke var overholdt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager

Klage til Skatteankestyrelsen

Klage til skatteankenævnet

Klage til Landsskatteretten

Genoptagelse af skattesag

Omkostningsgodtgørelse i skattesag

Befordring

Rejse

Skattefri rejsegodtgørelse

Fradrag for rejseudgifter

Erhvervsmæssige udgifter

Dobbelt husførelse

Telefonudgifter

Arbejdsværelse i hjemmet

Kursusudgifter

Kongres- og studierejser

Afskrivning

Personalegoder

Bruttolønordning (lønomlægning)

Lønmodtagere

Virksomheder

Skat ved forskellige virksomhedsformer

Medarbejdende ægtefælle

Virksomhedskatteordningen

Kapitalafkastordningen

Ægteskab og samliv

Beskatning af ægtefæller

Beskatning ved separation, skilsmisse og samlivsophævelse

Børn

Bolig og fast ejendom

Fast ejendom (oversigt)

Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)

Værelsesudlejning (lejebolig)

Værelsesudlejning (andelsbolig)

Udlejning af hus

Udlejning af ejerlejlighed

Fremleje af lejlighed

Fremleje af andelslejlighed

Skattefri avance ved salg af hus

Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

Ejendomsvurdering

Ejendomsværdiskat

Ejendomsavancebeskatning

Sommerhusudlejning

Erhvervsmæssig sommerhusudlejning

Skattefri avance ved salg af sommerhus

Motor

Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer

Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil

Privat anvendelse af biler på gule plader

Pension

Pensionsordninger

Aktier og obligationer

Aktiebeskatning

Obligationsbeskatning

Renter

Gaver

Gaveafgift

Gaver til velgørende formål

Arv

Arv og arveafgift (boafgift)

Arveforskud

Arbejde i udlandet

Flytning til og fra Danmark

Flytning til udlandet

Flytning til Danmark

Told og afgift

Told og afgifter for varer købt i udlandet

Momsregistrering

Momsfritagelse

A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle Hyppigt stillede spørgsmål

! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.