C.A.10.2.2.4.3 Udbetaling ved dødsfald
Indhold
Dette afsnit handler om beskatning af ratepensionsordninger, når pensionsopspareren dør.
Afsnittet indeholder:
- Udbetaling til længstlevende ægtefælle, samlever, livsarvinger under 24 år m.fl.
- Udbetaling til andre personer.
Det kan ved oprettelsen af rateordningen aftales mellem parterne, at udbetalingen af rater kan begynde ved kontohaverens død, uanset om kontohaveren dør, før han eller hun når pensionsudbetalingsalderen (for ordninger oprettet inden den 1. maj 2007 i det fyldte 60. år).
Hvis der ikke ved kontohaverens død er sket valg af udbetalingsforløb, så skal den, der er begunstiget efter aftalen om rateopsparingen, foretage valget. Se § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 samt PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2, og afsnit C.A.10.2.2.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen om udbetalingsforløb.
Udbetaling til længstlevende ægtefælle, samlever, livsarvinger under 24 år m.fl.
Rater, der udbetales fra en rateforsikring eller rateopsparing efter forsikredes eller kontohavers død, er skattepligtige for modtageren, når raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes eller kontohavers:
- Ægtefælle
- Fraskilte ægtefælle
- Samlever
- Samlevers livsarvinger under 24 år
- Livsarvinger under 24 år
- Stedbørn under 24 år, eller stedbørns livsarvinger under 24 år.
Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 2.
De udbetalte rater skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.
►Såfremt den begunstigede efter dødsfaldet konverterer raterne til et engangsbeløb, er udbetalingen ikke indkomstskattepligtig. Der skal i stedet ske afgiftsberigtigelse med 40 pct. af engangsudbetalingen på udbetalingstidspunktet. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, 3. pkt. og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 2. Se også SKM2012.154.SR.◄
Udbetaling til andre personer
Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, fx en livsarving over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, så er ydelserne ikke indkomstskattepligtige. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 2. I stedet skal der betales en afgift på 40 pct. af det beløb, som kunne være udbetalt til personen, hvis ordningen var blevet ophævet på det tidspunkt, hvor retten blev erhvervet eller indkomstskattepligten ophørte. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 2.
Hvis retten til rateudbetalinger tilfalder en livsarving over 24 år, skal der, uanset om ratepensionen ophæves eller ej, betales afgift af ratepensionens værdi på tidspunktet for rettens erhvervelse. Det samme gælder, hvis en livsarving under udbetalingsperioden fylder 24 år, så indkomstskattepligten bortfalder. Der skal så betales afgift af ratepensionens værdi ved det fyldte 24. år.
Herefter vil ratepensionen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsloven, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri.
Værditilvæksten på pensionsordningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 om kapitalværdistigningen på forsikringer.
Se også
Se også afsnit C.A.10.2.2.1.1 Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11) om rateforsikring som risikoforsikring, der kan komme til udbetaling ved invaliditet og død.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed