Indhold

Dette afsnit handler om straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen, som er bygget op over en modelstraffebestemmelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftslovgivningen
• Generelle afgiftslove
• Punktafgiftslove
• Modelstraffebestemmelsen.

Afgiftslovgivningen

Inden for Skatteforvaltningens område kan lovgivningen opdeles i love, der regulerer de direkte skatter, og love, der regulerer de indirekte skatter. De indirekte skatter betegnes samlet som afgifter. De kan igen opdeles i generelle afgifter og punktafgifter.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger. Skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.

Generelle afgiftslove

Merværdiafgift (moms) er en generel indirekte beskatning af det private forbrug og omfatter i princippet alle varer og tjenesteydelser. Virksomheder, der er fritaget for afgift efter momsloven, skal i stedet betale lønsumsafgift. Se ML (momsloven) § 13 om hvilke varer og ydelser, der er fritaget for moms.

Punktafgiftslove

Punktafgifter er afgifter på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter kaldes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af Skatteforvaltningen, er også punktafgifter.

Bemærk

De enkelte punktafgiftsloves regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. er samlet i opkrævningsloven. Det samme gælder regler om sikkerhedsstillelse.

Modelstraffebestemmelsen

Straffebestemmelsen både i de generelle afgiftslove og punktafgiftslovgivningen er opbygget over en såkaldt modelstraffebestemmelse, som gennemgås nedenfor.

§ X,  stk. 1

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:

• Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Under bestemmelsen falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige eller vildledende afgiftsangivelse eller manglende angivelse.
• Overtræder en række forpligtelser, fx registreringspligt, regnskabspligt (tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer), fakturapligt og angivelsespligt.
• Undlader at efterkomme påbud, fx et udstedt påbud om, at der skal ske angivelse ved varens modtagelse, hvis virksomheden gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt.
• Fortsætter driften efter inddragelse af registrering. Skatteforvaltningen har mulighed for at inddrage registreringen af en virksomhed, hvis denne ikke følger et påbud om sikkerhedsstillelse. Reglerne om sikkerhedsstillelse findes i opkrævningsloven. Det er ulovligt at fortsætte virksomhedens drift, når den ikke er registreret.
• Overtræder vilkår, der er fastsat i de enkelte afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af afgiftsfritagelse.
• Overdrager, erhverver eller tilregner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift eller forsøger herpå.

§ X, stk. 2 overtrædelse af fastsatte forskrifter

Hjemmel til bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af afgiftsloven.

§ X, stk. 3 unddragelsesforsæt

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis der er forsæt til unddragelse. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 8 år efter STRFL § 289.

Ansvarssubjekt

Hvis overtrædelsen er begået i en personligt drevet virksomhed, gøres ansvaret gældende mod ejeren. Hvis overtrædelsen er begået af en juridisk person, vil der som udgangspunkt blive gjort ansvar gældende mod den juridiske person, hvis der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person, eller den juridiske person som sådan. Dette udgangspunkt udelukker ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed.

Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter. om valg af ansvarssubjekt og Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999, revideret 17. april 2015.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter om ansvarssubjekter.