A.B.1.2.9.4.6.2 Kendetegn A 2 - honorar baseret på skattefordel
Kendetegn A 2 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 15, nr. 2, og lyder således
"En ordning, hvor mellemmanden er berettiget til et honorar eller en rente, et vederlag for finansieringsomkostninger eller andre omkostninger vedrørende ordningen, og dette honorar fastsættes på basis af:
- den skattefordel, der opnås ved ordningen, eller
- hvorvidt der rent faktisk drages en skattefordel af ordningen. Dette omfatter bl.a. tilfælde, hvor mellemmanden har en forpligtelse til at refundere hele eller en del af honoraret, hvis den tilsigtede skattefordel ved ordningen ikke opnås helt eller delvist."
Der er således reelt tale om to kendetegn:
Kendetegn A 2 a vedrører situationer, hvor mellemmandens honorar fastsættes på basis af den opnåede skattefordel, dvs. at størrelsen på den opnåede skattefordel er en faktor i honorarberegningen.
Dette kunne eksempelvis være, hvis mellemmandens honorar fastsættes som en bestemt procentdel af den realiserede skattebesparelse, eller hvis honoraret indeholder en særlig bonus eller tillæg, som afhænger af størrelsen på den opnåede skattebesparelse, fx inden for nærmere bestemte intervaller.
Kriteriet om det primære formål skal dog også være opfyldt, men hvis den opnåede skattebesparelse indgår som en faktor i beregningen af mellemmandens honorar, vil dette være en væsentlig indikator for, at formålet eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå en skattefordel.
Kendetegn A 2 b vedrører situationer, hvor mellemmandens honorar fastsættes på basis af, om der overhovedet realiseres en skattefordel eller ej, herunder hvis mellemmanden er forpligtet til at refundere hele eller dele af honoraret, hvis den forudsatte skattefordel ikke realiseres.
Dette kunne eksempelvis være, hvis mellemmandens kun får hele eller dele af sit honorar, hvis skattefordelen faktisk realiseres ("no cure, no pay").
Kriteriet om det primære formål skal dog også være opfyldt, men hvis mellemmandens honorar fx er fastsat efter et "no cure, no pay"-princip, vil dette være en væsentlig indikator for, at formålet eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå en skattefordel.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed