Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

A.B.1.2.8.6.11 Administrative sanktioner

Indhold

Dette afsnit indeholder:

Regel

Efter DAC7 skal medlemsstaterne indføre regler og administrative procedurer med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de due diligence-procedurer og indberetningskrav, der følger af direktivet.

Bistandsdirektivets artikel 25a indeholdt forud for DAC7 en regel om, at medlemsstaterne skulle fastsætte regler om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivets regler om indgivelse af land for land-rapporter (DAC4) og om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6). Bestemmelsen nyaffattes ved DAC7. Bestemmelsen er ved nyaffattelsen udvidet til også at omfatte indberetning af oplysninger fra digitale platforme. Bestemmelsen er således udvidet, så det også fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der gennemfører reglerne i bistandsdirektivets artikel 8ac, som affattet ved DAC7, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Direktivet er gennemført ved L 2022-06-21 nr. 902 om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love. Ved denne lov er der med hjemmel i SIL § 48, stk. 2 og 3 og SIL § 43, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformsoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere, der blandt andet fastsætter:

  • Tvangsbøder ved manglende rettidig anmeldelse til registrering,

  • Inddragelse af registrering og øvrige sanktioner ved manglende opfyldelse af indberettende platformsoperatørs indberetningspligt,

  • Lukning af sælgers konti og tilbageholdelse af vederlag, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles denne.

Se også

Se også afsnit A.B.1.2.8.6.12 Straf og andre sanktioner, der indeholder bødebestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 56 og 57.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.