Indhold

Dette afsnit handler om høring, når Skatteforvaltningen træffer afgørelser.

I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden dog anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i forvaltningsloven. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering i afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund
• Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven
• Betinget høring efter forvaltningsloven
• Hvem skal foretage høring?
• Høring af sagens parter
• Formen for partens svar på høring
• Høring af andre myndigheder
• Hvad skal der høres om?
• Høringsfrist
• Konsekvenser af manglende høring
• Underretning om afgørelsen efter endt høring
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se bemærkninger i pkt. 8 d til LFF nr. 4 af 2. oktober 1985.

Forvaltningsloven (FVL) gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, der behandler sager, hvor der bliver truffet afgørelse. Se FVL § 1 og § 2.

Forvaltningslovens bestemmelser om høring er mindstekrav. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til høring, så er det de krav, der skal opfyldes.

Skatteforvaltningsloven (SFL (skatteforvaltningsloven)) gælder for Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning. Skatteforvaltningsloven indeholder høringsbestemmelser for mange af Skatteforvaltningens afgørelser. Se SFL §§ 19 og 20.

Se vedrørende høring i sager vedr. told afsnit A.A.7.4.5.3 Høring - Told.

I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.

Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Hovedregel

Skatteforvaltningen skal som hovedregel altid foretage høring, når der træffes afgørelser om:

• Skat
• Moms
• Afgifter
• Told
• Ejendomsvurdering
• Motor

Se SFL §§ 19 og 20.

SFL § 19 vedrører udarbejdelse af sagsfremstillinger. SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 vedrører udarbejdelse af et forslag til afgørelse (agterskrivelse). Ved udsendelse af sagsfremstillinger og forslag til afgørelse varsles sagens parter om den afgørelse, som Skatteforvaltningen påtænker at træffe.

Der skal som hovedregel altid udarbejdes en sagsfremstilling, før Skatteforvaltningen træffer en afgørelse. Der er imidlertid en række undtagelser til udarbejdelse af sagsfremstilling, så der vil ofte kun være krav om, at der skal sendes et forslag efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Se om undtagelserne i afsnit A.A.7.4.6 Sagsfremstilling Sagsfremstilling.

Eksempel (ændring af fremført underskudssaldo i felt 85 er en afgørelse)

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på Skattestyrelsens initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se det nu ophævede styresignal SKM2013.425.SKAT.

Se nærmere vedrørende afgørelser om underskudssaldi A.A.8.1 Generelt om ansættelsesfrister, fristerne for ændring af underskudssaldo A.A.8.2.1.4 Ændret bedømmelse af fremførselsberettiget underskud eller tab, selvangivelsesfrister A.B.1.1.4 og oplysninger og specifikationer A.B.1.1.6.

Undtagelse

Høring kan undlades

• når en afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter, og anmodningen imødekommes fuldt ud, eller når 
• Skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Se SFL § 19, stk. 1, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 20, stk. 3.

Imødekommelse fuldt ud eller enighed om afgørelsen forudsætter enighed om såvel det talmæssige resultat som begrundelsen for afgørelsen. Hvis en anmodning om genoptagelse ikke fuldt ud kan imødekommes, skal skatteforvaltningen varsle den påtænkte afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.

SFL § 19 - sagsfremstilling

Høring efter SFL § 19 sker i form af udsendelse af en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal også oplyses om den afgørelse, som oplysningerne fører til, med en begrundelse, som opfylder kravene til begrundelse i forvaltningsloven. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 2 og 3.

Skatteforvaltningen skal udarbejde og udsende sagsfremstillingen, inden der træffes afgørelse, medmindre afgørelsen er omfattet af undtagelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5. Se skatteforvaltningsloven om undtagelser i A.A.7.4.6 Sagsfremstilling Sagsfremstilling.

Krav om høring i form af sagsfremstilling vedrører primært afgørelser om beskatning af selskaber, moms, afgifter og told.

Se også

A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 - forslag til afgørelse (agterskrivelse)

Høring efter SFL § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn, der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24 og afsnit A.A.7.4.7 Begrundelse "Begrundelse" om krav til en begrundelses indhold. Vedrørende told se nærmere afsnit A.A.7.4.5.3 Høring - Told.

Skatteforvaltningen skal udsende forslag til afgørelse, når afgørelsen vedrører:

• Ansættelse af indkomstskat (herunder også arbejdsmarkedsbidrag)
• Ejendomsværdiskat
• Gaveafgift
• Ejendomsvurdering
• Told

Se SFL § 20, stk. 1 og 4.

Høringspligten omfatter den type af oplysninger, der skal indgives efter skattekontrolloven (SKL (skattekontrolloven)) § 2. Der er fx høringspligt, hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om ændring af et fradragsberettiget underskud, om skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale osv. Disse afgørelser er baseret på den type af oplysninger, der skal indgives efter skattekontrolloven.

Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af fx overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3, i LFF nr. 192 af 4. marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005. Se også SKM2010.332.BR.

►Forslag skal sendes, når sagen er tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse. Se SKM2024.271.ØLR.◄

Se nærmere nedenfor om betinget høring efter forvaltningsloven.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at der ikke er høringspligt ved en afledt ændret skatteberegning hos en ægtefælle, og at den manglende høringspligt er uafhængig af, om ægtefællerne stadig er samlevende eller gift på ændringstidspunktet.

En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter, havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR og stadfæstelsen i SKM2011.675.ØLR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at der alene er pligt til at sende agterskrivelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20, stk. 1, når afgørelsen vedrører ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. I SKM2023.500.LSR havde Skattestyrelsens givet afslag på omkostningsgodtgørelse og ikke foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, og der var ikke pligt til høring efter SFL (skatteforvaltningsloven).

►Eksempel 3

Dette eksempel viser, at forslag efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20, skal opfylde forvaltningslovens krav til en begrundelse. Et forslag angav alene, at den skattepligtiges indkomst ville blive forhøjet på grund af nye indberetninger og i medfør af LL (ligningsloven) § 16. Forslaget angav der for ikke de faktiske oplysninger, der lå til grund for afgørelsen, eller en præcis angivelse af retsreglerne, afgørelsen var støttet på. Se SKM2024.261.LSR. Se tilsvarende i SKM2024.83.LSR.◄

Se også

A.A.8.2.1.1.4. "Kort ligningsfrist" om den særlige 30 dages frist for varsling af en afledt ændring i en ægtefælles ansættelse.

Betinget høring efter forvaltningsloven

For afgørelser, som ikke er omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20, er det forvaltningsloven, der bestemmer, hvornår og hvordan parterne skal høres. Fx er afgørelser om skatteberegning og registreringsafgift alene omfattet af høringsbestemmelserne i forvaltningsloven.

SKATs afgørelse vedrørende opsigelse af selskabets adgang til Motorregisteret var ugyldig på grund af manglende partshøring. Se SKM2018.285.LSR.

Forvaltningsloven gælder også, når der træffes afgørelser, der ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i EUTK. Se A.A.7.4.5.1 Generelt om høring.

Hovedregel

Skatteforvaltningen må ikke træffe en afgørelse, før parten er hørt, når:

• parten er ubekendt med, at Skatteforvaltningens er i besiddelse af nogle oplysninger om en sags faktiske forhold eller eksterne faglige vurderinger, 
• oplysningerne er til ugunst for parten, og
• oplysningerne anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Se FVL § 19, stk. 1.

Høringen efter skatteforvaltningsloven er ubetinget. Høring efter forvaltningsloven er der imod kun påkrævet, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at betingelserne for høringspligt er opfyldte.

Undtagelser

Skatteforvaltningen må undtagelsesvist træffe en afgørelse uden høring, hvis

• det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
• udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist,
• partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
• parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
• den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder mv., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder eller
• der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse i sagen, inden afgørelsen træffes.

Se FVL § 19, stk. 2.

I SKM2023.301.LSR fandt Landsskatteretten, at det måtte anses for ubetænkeligt at fremsende en afgørelse om foreløbig fastsættelse af momstilsvar uden forudgående høring.

Endvidere kan Skatteforvaltningen undlade at foretage høring, når afgørelsen træffes efter anmodning, og hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Det vil fx være tilfældet, hvis en anmodning om ændring er til gunst for parten, og anmodningen imødekommes fuldt ud. Se FVL § 20 og bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1985. 

Hvis der med hjemmel i FVL § 20 træffes afgørelse uden partshøring, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, der parten skulle have været hørt om efter FVL § 19. Parten skal samtidig vejledes om, at sagen kan genoptages. Skatteforvaltningen kan dog fastsætte en frist for indgivelse af en genoptagelsesanmodning.

Eksempler

I SKM2016.611.ØLR stadfæster landsretten byrettens afgørelse i SKM2016.360.BR. Landsretten finder som byretten, at der alene er foretaget korrektion som følge af, at Højesteret har givet afslag på omgørelse, og der foreligger ikke noget i forhold til ansættelsen fra 2003, der kan give anledning til høring på ny. Højesteret afsagde dom den 9. november 2011, hvorpå der bliver givet afslag på omgørelse. SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 en årsopgørelse til borgeren - årsopgørelse nr. 6 - der var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003.

I SKM2018.27.LSR fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen med henblik på at kunne overholde fristen, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 2.

Landsskatteretten fandt i en sag om sikkerhedsstillelse, at fristen på 14 dage i opkrævningslovens § 11, stk. 8, er en retligt bindende forskrift. SKAT havde derfor med rette undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen for at kunne overholde 14-dages fristen. Se en tilsvarende sag SKM2018.28.LSR.     

Hvem skal foretage høring?

Den myndighed, som træffer afgørelse, skal sikre høring af sagens parter.

Se også

I klagesager skal Skatteankestyrelsen udarbejde sagsfremstilling og høre klageren. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 d, stk. 2 og stk. 3.

Se også A.A.1.8 Skatteankestyrelsen Skatteankestyrelsen. Se BEK nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Afsnit A.A.10.2.3.4 Skatteankestyrelsens klagebehandling om Skatteankestyrelses klagebehandling.

Høring af sagens parter

Sagens parter skal høres, uanset om høring foretages efter forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven. Partsbegrebet er ens i de to love. Sagens parter omfatter herefter afgørelsens adressat, men også andre, der har en væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen. Det betyder fx, at i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlag skal både køber og sælger høres og at både gavegiver og -modtager skal høres, i sager vedrørende gaveafgift. Se AL (afskrivningsloven) § 45 og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4. Særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan normalt undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005.

Se også

Se også:

• Afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet Partsbegrebet
• Afsnit A.A.7.4.5.2 Høring i sambeskattede selskaber.

Formen for partens svar på høring

Partens svar på en partshøring efter enten forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at byretten kan hjemvise en sag, når borgeren ikke har fået mulighed for at udtale sig personligt.

Byretten fandt under hensyn til sagsforløbet, og det forhold, at et konkret møde blev aflyst ved borgerens fremmøde, at Skatteankestyrelsen ikke burde have truffet afgørelse om afvisning, før den pågældende borger havde fået mulighed for at udtale sig personligt efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35e. Retten hjemviste derfor sagen til Skatteankestyrelsen. Se SKM2015.801.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at afgørelsen blev anset for ugyldig, da SKAT ikke imødekom partens anmodning om et møde forud for, at afgørelsen blev truffet.

SKAT Inddrivelsescentret havde ikke afholdt møde med klageren trods hans gentagne anmodninger herom. Som begrundelse havde SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra den 1. januar 2010 ikke længere kunne lade sig gøre at afholde møde personligt i Personinddrivelsen og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke havde svaret vedrørende personligt fremmøde i et nærliggende skattecenter.

Landsskatteretten fandt, at partshøringsregler anses for garantiforskrifter, og at en tilsidesættelse heraf skaber en formodning for, at afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse er påvirket af fejlen.

Landsskatteretten så ikke grundlag for, at denne formodning var afkræftet, og afgørelserne var derfor ugyldige. Se SKM2012.85.LSR.

Høring af andre myndigheder

Lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i klagesagen, kan indhente en udtalelse fra Skatteforvaltningen om en modtaget klage. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 4, og § 35d.

Desuden fremgår sagens oplysning, herunder høring, af bekendtgørelse til forretningsorden for Landsskatteretten. Se BEK. nr. 2373 af 10. december 2021 § 3, stk. 2 og stk. 3.

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelse. Se SFL § 35a, stk. 4.

Om remonstrationsmuligheden i forbindelse med høring af Skatteforvaltningen i forbindelse med klage til Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen se nærmere afsnit A.A.10.2.3.3 og A.A.10.2.3.4 Skatteankestyrelsens klagebehandling. vedrørende SFL § 35a, stk. 5.

Ikke lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteforvaltningens sagsbehandling er underlagt officialprincippet. Skatteforvaltningen skal derfor høre andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Se også

A.A.7.4.3 om officialprincippet.

Hvad skal der høres om?

Efter forvaltningsloven skal sagens parter høres om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder og eksterne faglige vurderinger. Efter skatteforvaltningsloven skal der også høres om den afgørelse, som Skatteforvaltningen vil træffe på baggrund af oplysningerne om de faktiske omstændigheder. Begrundelsen for afgørelsen skal også fremgå, og den skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Efter skatteforvaltningsloven skal sagens parter altså høres både om de faktiske og retlige oplysninger, mens høringen efter forvaltningsloven kun omfatter de faktiske oplysninger. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

De oplysninger, som parten skal høres om, kan være modtaget fra private eller fra andre offentlige myndigheder. Men det kan også være oplysninger, som parten selv har meddelt myndigheden i anden forbindelse, og som nu indgår i afgørelsesgrundlaget i den nye sag. Se Bemærkninger til § 19 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1985.

FVL § 19 finder ikke anvendelse på de oplysninger, som hidrører fra hvidvasklovens § 26, og som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet. Se hvidvasklovens § 38 a. Det betyder, at de oplysninger told- og skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet, og som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, ikke må fremgå af den høring, som skal fremsendes til sagens part. Se også A.A.7.4.7 Begrundelse Begrundelse.

Der er kun pligt at høre om de faktiske og retlige oplysninger, som har væsentlig betydning for sagens afgørelse. I SKM2020.313.BR (stadfæstet ved SKM2022.18.ØLR) havde SKAT foretaget fornøden høring efter FVL og SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, fordi sagsfremstillingen indeholdt de faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsen hvilede på.

I SKM2021.693.LSR var Erhvervsstyrelsens svar på Skatteforvaltningens forespørgsel om evt. bøde ikke væsentlig for sagens afgørelsen og derfor ikke undergivet høringspligt efter FVL § 19.

I SKM2017.467.ØLR havde SKAT overholdt høringspligten, idet SKAT forud for afgørelsen havde fremsendt forslag til afgørelse, hvor bodelingsoverenskomsten omtales. Borgeren var dermed blevet partshørt om denne afgørende faktiske oplysning, inden SKAT traf afgørelse overfor borgeren. SKAT havde derudover ikke modtaget oplysninger, som borgeren burde være partshørt over.

Se også

A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

Fornyet høring

Den ubetingede høring efter skatteforvaltningsloven gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skatteforvaltningen ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling.

Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

Der skal sendes en afgørelse, når der er indsigelser til et forslag.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at der ikke skal foretages fornyet høring blot fordi, der er kommet flere oplysninger i sagen. Krav om fornyet høring forudsætter nye oplysninger eller ny retlig vurdering af sagen.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt, og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder. Se SKM2002.159.ØLR.

►Eksempel 2

Dette eksempel viser, at der skal foretages fornyet høring, når der er en ny retlig vurdering af sagen. Forslaget blev sendt før udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, for den ordinære ansættelse af skat. men afgørelsen blev truffet efter udløbet af fristen. Landskatteretten fandt, at Skattestyrelsen burde derfor have sendt et nyt forslag med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27. stk. 1, nr. 1. Den manglende henvisning i forslaget til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1, betød, at den Skattepligtige var afskåret fra at forholde sig til og komme med indsigelser til Skattestyrelsens anvendelse af fristreglerne. Se SKM2024.261.LSR.◄

Om forslag 1 og forslag 2:

Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af 6 måneders fristen, og stadig inden udløbet af 6 måneders fristen finder anledning til at korrigere den først udsendte varsling, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i varsling nr. 2 med henblik på at sikre, at 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen, se SFL § 27, stk. 1, 2. pkt., og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt., først løber fra tidspunktet for varsling nr. 2. Hvis derimod varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres, vil 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen løbe fra tidspunktet for varsling nr. 1.

Se også A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen - 6 måneder, A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen - 6 måneder, A.A.8.2.2.2.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.3.2.1.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.3.2.2.5 Ansættelsesfristen, SKM2013.675.LSR, SKM2015.802.BR og SKM2016.625.LSR.

Høringsfrist

Forslag til afgørelse og sagsfremstilling

Skatteforvaltningslovens frist for udtalelse til forslag til afgørelse eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Skatteforvaltningen kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan fx være relevant, hvis sagens part bor i et andet land, eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. En kortere frist kan fx være i partens interesse, hvis der ønskes hurtigere adgang til klagesystemet. Skatteforvaltningen skal kunne bevise partens samtykke, hvis der opstår tvist om fristens længde. Se SFL § 19 og 20.

Se om forlængelse af ansættelsesfrister - A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse., A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse, A.A.8.2.2.1.6 Fristforlængelse., A.A.8.2.2.2.6 Fristforlængelse., A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.2.1.6 Fristforlængelse.

Hvis den skattepligtige ønsker et møde kan Skatteforvaltningen kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Se TfS1997,350 LSR. 

Træffer Skatteforvaltningen afgørelse inden udløbet af høringsfristen, vil det normalt medføre ugyldighed. Se fx Se TfS1995,605 LSR.

Manglende overholdelse af høringsfristen førte efter en konkret vurdering ikke til ugyldighed. Se TfS2000,95 HDR og TfS2000,906 LSR. 

Byretten fandt, uanset SKAT traf afgørelse inden høringsfristens udløb, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Byretten lagde bl.a. vægt på, at sagsøger allerede var bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at sagsøger var rette indkomstmodtager. Se SKM2019.195.BR.

Bemærk vedrørende told

Se nærmere afsnit A.A.7.4.5.3 Høring - Told.

Om klagevejledning se nærmere afsnit A.A.7.4.9.3 Klagevejledning - Told.

Forvaltningslovens høringsfrist

Forvaltningsloven indeholder ikke en tilsvarende frist for udtalelse i forbindelse med høring. Fristen må i de enkelte tilfælde fastsættes således, at parten har en rimelig tid til at gennemgå oplysningerne og til at lave en udtalelse, hvis parten ønsker det. Der bør også tages hensyn til sagens karakter og andre private og offentlige interesser, herunder andre parters interesse i en hurtig behandling af sagen. Hvis en part anmoder om en forlænget høringsfrist, bør fristen forlænges, medmindre dette vil være i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelen af fristen. Se FVL § 19 og Justitsministeriets vejledning til forvaltningslovens (VEJL 1174 af 4. december 1986) pkt. 106.

Eksempel

Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen skal indrømme en længere frist end 15 dage, hvis det er nødvendigt for, at parten har rimelige vilkår for at varetage sine interesser.

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig. Se SKM2002.508.ØLR.

Se om fristforlængelse A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse., A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse, A.A.8.2.2.1.6 Fristforlængelse., A.A.8.2.2.2.6 Fristforlængelse., A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.2.1.6 Fristforlængelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke må træffe afgørelse i en sag, når der er modtaget en udtalelse, hvis svarfristen endnu ikke er udløbet.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt, hvor der var udsendt forslag med høringsfrist til d. 15. december. Skatteforvaltningen modtog en indsigelse dateret d. 7. december, og d. 12. december blev der afsendt kendelse i sagen. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen, efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet. Se SKM2003.273.HR.

Konsekvenser af manglende høring

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre, at afgørelsen er ugyldig. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelsens resultat. Det kan fx være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring.

Eksempler fra praksis, hvor manglende høring førte til ugyldighed

Afgørelsen blev anset for ugyldig, fordi relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen ved efteropkrævning af told. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3. Se SKM2005.290.LSR. Bemærk, at den 1. maj 2016 er det EUTK art.22 og art. 29, der finder anvendelse. Se afsnit A.A.7.4.5.3 Høring - Told.

Landsskatteretten tilsidesatte SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke havde foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det var Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag. Se SKM2018.285.LSR.

Eksempler fra praksis, hvor manglende høring ikke førte til ugyldighed.

I SKM2023.352.BR blev et forslag ikke anset for at være kommet frem til den skattepligtige, da det blev sendt til den skattepligtiges skattemappe uden en advisering ved SMS eller e-mail herom. Efter en konkret væsentlighedsvurdering var afgørelsen ikke ugyldig. Retten lagde vægt på, den skattepligtige havde sendt materiale og bemærkninger før afgørelsen, og at den skattepligtige havde mulighed for at redegøre for sine synspunkter på under Skatteankestyrelsen og byrettens behandling af sagens.

Det forhold, at forslag og afgørelse ikke var sendt direkte til den skattepligtige, kunne ikke anses at have betydning for sagens udfald. Afgørelsen var påklaget til Landsskatteretten, hvor den skattepligtiges synspunkter var inddraget. Der var derfor ikke tale om en ugyldig afgørelse, uanset om der var sket partshøringsfejl eller ej. Se SKM2022.472.BR.

I SKM2022.18.ØLR partshørte skattemyndighederne ikke om underleverandørers momsangivelser, før der truffet afgørelse om nægtelse af købsmoms. Landsrettens fandt, at denne fejl konkret ikke havde haft betydning for sagens afgørelse.

I SKM2016.76.ØLR blev forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer. Forslaget blev returneret til SKAT. Ved bedømmelsen fandt Landsretten, at der måtte lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen havde ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således ville være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtag forslaget, fordi grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale.

SKAT sendte afgørelse til en borgers folkeregister-adresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Landsretten fandt, at dette var en fejl, men at afgørelsen ikke kunne anses for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald. Se SKM2013.751.ØLR.

Den skattepligtige modtag ikke aktindsigt i alle sagens dokumenter forud for afgørelsen. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den skattepligtige var blevet forholdt oplysninger, som senere var blevet inddraget i afgørelsesgrundlaget. Den skattepligtige havde selv medvirket til at give ligningsmyndigheden den opfattelse, at han som kommanditist selv var bekendt med de manglende oplysninger. I forhold til den skattepligtiges mulighed for kontradiktion tillagde Landsretten det betydning, at den skattepligtige havde deltaget i et møde, hvor en af de øvrige kommanditister havde fremlagt disse oplysninger. Se SKM2005.224.ØLR.

En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var blevet meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Se SKM2003.556.ØLR.

Underretning om afgørelsen efter endt høring.

Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 4, sidste pkt. og SFL (skatteforvaltningsloven) § 20, stk. 2, sidste pkt.

Se også

Se også:

• Afsnit A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse Meddelelse om afgørelse om Skatteforvaltningens underretning om afgørelse efter endt høring.
• Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl Formelle mangler eller fejl.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigten viser relevante afgørelser på området.