A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet)
Indhold
Dette afsnit handler om officialprincippet. Se for så vidt angår ejendomsvurdering tillige afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom. om de særlige regler i SFL (skatteforvaltningsloven) kapitel 7 a om frist for afgørelse, deklaration og afgørelsesperiode ved vurdering af fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Definition af officialprincippet
- Hjemmel
- Betydning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
- Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Definition af officialprincippet
Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse.
Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.
Hjemmel
Officialprincippet er en retsgrundsætning.
Betydning
Officialprincippet betyder, at Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.
Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.
Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at Skatteforvaltningen kan varsle en ansættelsesændring.
Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. Skatteforvaltningen skal dog efterfølgende kontrollere, om skatteyders oplysninger er korrekte.
Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i skattekontrolloven m.fl. Hvis indhentelse af oplysninger sker elektronisk finder databeskyttelsesloven tillige anvendelse, se mere herom afsnit A.A.6.4.2 Når personoplysningerne indsamles hos den registrerede.
Skatteforvaltningen har ifølge officialprincippet også pligt til, at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.
Officialprincippet indebærer, at Skatteforvaltningen og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.
Eksempler fra Folketingets Ombudsmands praksis
FOB2017-17. Ombudsmanden udtale, at Ankestyrelsen burde have imødekommet en borgers opfordring til at indhente ydereligere oplysninger, fordi borgeren havde rejst relevant tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som indgik i grundlaget for styrelsens afgørelse.
FOB2017-8. Ombudsmanden udtalte, at Sundheds- og Ældreministeriet i medfør af officialprincippet burde have oplyst sagen yderligere for at konstatere rigtigheden af, om et ministerbetjeningsdokument havde været sendt til udenforstående, i dette tilfælde de norske sundhedsmyndigheder. Dette kunne bl.a. ske ved, at ministeriet kontaktede de norske myndigheder.
FOB2016-55. Ombudsmanden fandt Ankestyrelsen undersøgelse af en klagesag kritisabel. Havde Ankestyrelsen undersøgt sagen nærmere, før end styrelsen afviste klagen, ville styrelsen være blevet bekendt med, at myndighedsansvaret i sagen lå hos regionsrådet, og Ankestyrelsen kunne have rettet henvendelse til regionen.
FOB2016-7. Ombudsmanden mente, at det var en fejl, at myndighederne ikke havde foretaget en yderligere undersøgelse af en anfægtet beskrivelse af en episode i et fængsel, som havde været lagt ti grund ved en afgørelse om tilbagekalde en udgangstilladelse. Sagen kunne have været oplyst yderligere med en udtalelse fra kolleger eller ved videoovervågningsmaterialet eller begge del afhængig af de konkrete omstændigheder.
Indhentelse og videregivelse af personoplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder
Ved manuel eller elektronisk videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, finder databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen anvendelse, jf. FVL § 28, stk. 1, se ændring af § 28 i FVL lov nr. 503 af 23. maj 2018, og DBL § 2, stk. 1. Ved videregivelse af andre fortrolige oplysninger end personoplysninger, gælder FVL § 28, 2-4, se ændring af FVL lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 2.
Ved indhentelse af rent private oplysninger til brug for ansøgningssager finder FVL § 29 anvendelse. Udgangspunktet er herefter, at sådanne oplysninger ikke må indhentes, jf. FVL § 29, stk. 1, medmindre der foreligger et samtykke til indhentelsen, andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes, jf. FVL § 29, stk. 2, nr. 1-3. Ved elektronisk indhentelse af rent private oplysninger finder FVL § 29, databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen anvendelse.
Det bemærkes dog, at en myndighed i visse tilfælde kan have pligt til at videregive oplysninger. Se FVL § 31.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2006.12.HR | Sagen drejede sig om lønindeholdelse. Restanten ønskede ikke at afgive oplysninger om indtægter og udgifter og blev flere gange indkaldt til udlægsforretninger, men mødte ikke. Da lønindeholdelsen tog udgangspunkt i restantens egne - historiske - oplysninger og restanten var bekendt hermed, fandt Højesteret, at kommunen havde tilvejebragt det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om lønindeholdelse. | |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2024.271.ØLR◄ | ►Sagen angik blandt andet, om Skattestyrelsen havde iagttaget officialprincippet ved fremsendelse af agterskrivelsen, hvori Skattestyrelsen gjorde A opmærksom på, at en eventuel dokumentation for egenbetalinger ville kunne føre til en nedsættelse. Selvom Skattestyrelsen ved afsendelsen af agterskrivelsen således var opmærksom på, at der kunne være grundlag for nedsættelse af beskatningen af fri bil med egenbetalinger, og selvom Skattestyrelsen i overensstemmelse med god forvaltningsskik burde have søgt dette nærmere afklaret inden afsendelsen af agterskrivelsen i stedet for som sket i selve agterskrivelsen at opfordre appellanten til at indsende dokumentation for eventuelle egenbetalinger, fandt landsretten, at der ikke forelå en sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til ugyldighed.◄ | |
| SKM2014.325.ØLR | Det blev af retten lagt til grund, at SKAT, forinden afgørelserne blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere regnskabsmateriale og i øvrigt havde foretaget undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet. | |
| SKM2005.167.ØLR | Sagen drejede sig om en ansøgning om aktieombytning. Landsretten fandt ikke, at Told- og Skattestyrelsen havde tilsidesat officialprincippet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Landsretten lagde vægt på, at sagsøgeren var repræsenteret af en revisor, som havde modtaget forslaget til afgørelse og havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger hertil. | |
| SKM2005.60.ØLR | En kommunes afgørelse var baseret på en redegørelse fra Told- og Skattestyrelsen, som kommunen havde erklæret sig enig i. Officialprincippet var opfyldt. | |
| SKM2003.27.ØLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt Told- og Skattestyrelsen havde de nødvendige oplysninger før agterskrivelse blev udsendt, og dermed om officialprincippet var opfyldt. Landsretten fandt, at Told- og Skattestyrelsen både ved udsendelse af agterskrivelse og kendelse var i besiddelse af et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag for at kunne træffe en korrekt afgørelse. | |
| SKM2002.677.VLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteforvaltning havde de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse i en sag om valutaoptionsarrangementer. Landsretten fandt, at skatteforvaltningen havde haft de nødvendige oplysninger. | |
| Byretten | ||
| SKM2024.215.BR | ►Skattestyrelsen havde ikke handlet i strid med officialprincippet under henvisning til den forudgående partshøring og udførlige angivelse af manglende dokumentation. Forud for afgørelsen af 16. juni 2022 om ændring af moms havde Skattestyrelsen foretaget partshøring om den forventede afgørelse og gjort selskabet opmærksom på, at det kunne fremsende bemærkninger hertil. Endvidere havde Skattestyrelsen forud for afgørelsen af 8. august 2022 udførligt angivet den dokumentation, som selskabet skulle indsende til brug for sagens behandling.◄ | |
| SKM2023.634.BR | Det var ikke en sagsbehandlingsfejl, at Landsskatteretten undlod at imødekomme anmodningen om et retsmøde, og at Skatteankestyrelsen ikke havde indhentet historiske teleoplysninger. Retten bemærkede, at klager selv havde haft mulighed for at indhente oplysningerne under den administrative behandling af sagen, og at de historiske teleoplysninger ikke umiddelbart ville kunne anvendes som bevis i sagen. | |
| SKM2015.310.BR | Sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, idet der er begået fejl af SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Retten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen. | |
| SKM2015.301.BR | SKAT havde ikke tilsidesat officialprincippet eller i øvrigt begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre afgørelsernes ugyldighed. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2024.288.LSR | ►Landsskatteretten fandt, at Vurderingsstyrelsens afgørelse var behæftet med en konkret væsentlig mangel, som følge af manglende inddragelse af fremlagt dokumentation samt manglende iagttagelse af officialprincippet, hvorfor afgørelsen var ugyldig. Ejeren af ejendommen havde anmodet om genoptagelse i juni 2020 og gjorde efter den 31. oktober 2020, men inden Vurderingsstyrelsen traf afgørelse i sagen, forgæves opmærksom på en tinglyst servitut. Landsskatteretten annullerede Vurderingsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.◄ | |
| SKM2023.617.LSR | Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen havde overholdt officialprincippet, idet al relevant materiale var forsøgt indhentet fra klageren, inden Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen. Hverken klageren eller dennes repræsentant havde besvaret materialeindkaldelsen, ligesom klagerens repræsentant ikke havde besvaret Skattestyrelsens mail med forslag til mødedatoer. | |
| SKM2023.455.LSR | Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde foretaget en ulovlig sagstilskæring. Klageren havde ikke tilvejebragt et grundlag, der kunne føre til en nedsættelse af den selvangivne avance på anparterne, og Skattestyrelsen havde taget materielt stilling til værdien af anparterne i selskabet. | |
| SKM2013.595.LSR | Ansøgning om henstand i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 51. Landsskatteretten fandt, at afgørelsen ikke var truffet på et tilstrækkeligt klarlagt og oplyst grundlag. Klager havde rejst tvivl om det faktiske grundlag, som SKAT havde lagt til grund for det udøvede skøn, at SKAT efter officialprincippet og formålet med partshøringsreglerne var forpligtet til reelt og fyldestgørende at undersøge sagen nærmere og herefter reelt vurdere, om der på dette nye grundlag var grundlag for at skønne om forholdet var omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 51. | |
| SKM2013.688.LSR | Landsskatteretten fandt, at SKAT på tilstrækkelig vis havde undersøgt, hvad indholdet af den klagesag, som klager henviste til, var. | |
| TfS2000.827.LSR | Sagen drejede sig om ukuransnedskrivning. Officialprincippet var opfyldt, uanset Skattemyndigheden ikke ønskede at besigtige varelageret. |
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
| Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| FOB2017-17 | En borger, der var permanent kørestolsbruger, søgte om dækning af prisforskellen mellem en bil med forhjulstræk og en firehjulstrukket bil, så han bedre kunne udføre sit arbejde. Borgeren havde flere gange oplevet at sidde fast med sin bil med forhjulstræk, når han besøgte frøplantager og planteskoler som led i sit arbejde. Kommunen gav borgeren afslag. Kommunen mente med henvisning til en udtalelse fra en vejledningsenhed under Beskæftigelsesministeriet, at borgeren kunne bruge en tidligere bevilget firehjulet ATV (en crossmaskine), som kunne transporteres på en trailer. Borgeren mente, at kommunen og vejledningsenheden havde misforstået, hvad det var for et underlag, han kørte på. Han kontaktede derfor selv vejledningsenheden, som nu gav udtryk for støtte til borgerens ønske om en bil med træk på alle fire hjul. Han skrev derefter til Ankestyrelsen, at kommunens vurdering var baseret på et "unuanceret og forkert grundlag", og opfordrede styrelsen til at kontakte vejledningsenheden. Borgeren mente også, at løsningen med ATV’en havde en række ulemper. Ankestyrelsen forholdt sig ikke til borgerens opfordring og lagde vægt på de eksisterende oplysninger fra kommunen. Borgeren klagede til ombudsmanden, som mente, at Ankestyrelsen burde have imødekommet borgerens opfordring til at indhente yderligere oplysninger fra vejledningsenheden. Ombudsmanden henviste til, at borgeren havde rejst relevant tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som indgik i grundlaget for styrelsens afgørelse om at stadfæste kommunens afslag. Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. | |
| FOB2017-8 | Det var ombudsmandens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i medfør af officialprincippet burde have oplyst sagen yderligere for at konstatere, om der var tale om identiske dokumenter. En yderligere oplysning kunne bl.a. være sket ved henvendelse til de norske myndigheder, der fik tilsendt bilaget i 1999. En pligt til at kontakte bl.a. de norske myndigheder kunne efter ombudsmandens opfattelse også følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet havde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at rekonstruere bilaget, der ved en fejl ikke var journaliseret på sagen. Ombudsmanden henstillede derfor til Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet genoptog sagen for at undersøge den yderligere og træffe fornyet afgørelse om retten til aktindsigt i Sundhedsstyrelsens udtalelse. Samtidig anmodede ombudsmanden ministeriet om på ny at overveje spørgsmålet om meraktindsigt, også fordi Sundhedsstyrelsens udtalelse var 20 år gammel, og under henvisning til det nærmere indhold af udtalelsen sammenlignet med svaret på folketingsspørgsmålet. | |
| FOB2016.55 | Ankestyrelsen afviste at behandle en klage, fordi det var uklart, om Ankestyrelsen var rette klageinstans. Klagen var indgivet af en fagforening på vegne af et forældrepar, der ønskede at klage over, at deres søn var blevet frataget en ordning med hjælp om natten. Ankestyrelsen kontaktede kommunen for at afklare, efter hvilken bestemmelse hjælpen var bevilget, men det kunne kommunen ikke oplyse. Herefter afviste Ankestyrelsen at behandle klagen, med henvisning til at det var usikkert, om Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle den. Ombudsmanden fandt, at Ankestyrelsen med afgørelsen om at afvise klagen ikke havde overholdt officialprincippet og videresendelsespligten i forvaltningsloven. Ankestyrelsen burde have undersøgt sagen nærmere, inden den traf afgørelse om at afvise sagen. I så fald ville Ankestyrelsen bl.a. være blevet bekendt med, at myndighedsansvaret for hjælpen lå hos regionsrådet, og Ankestyrelsen kunne have rettet henvendelse til regionen. Ombudsmanden konkluderede, at Ankestyrelsens afgørelse og utilstrækkelige forudgående undersøgelse af sagen havde været kritisabel. | |
| FOB2016.7 | Ombudsmanden mente, at det var en fejl, at myndighederne i den konkrete sag ikke havde undersøgt den anfægtede beskrivelse af episoden i fængslet yderligere. Sagen kunne have været oplyst yderligere med en udtalelse fra overvagtmesterens kolleger eller ved videoovervågningsmaterialet eller begge dele afhængig af de konkrete omstændigheder. | |
| FOB2009-14-1 | SKAT og Landsskatteretten afviste et bindende svar. Ombudsmanden udtaler, at officialprincippet også gælder for Landsskatterettens klagebehandling. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed