A.A.13.8 Udbetaling af godtgørelsen
Indhold
Dette afsnit handler om reglerne om udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 57.
Afsnittet indeholder:
- Ansøgningstidspunktet
- Forskudsvis udbetaling
- Udbetaling med forbehold om tilbagebetaling
- Genopkrævning ved uberettiget udbetaling
- Omkostningsgodtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav
- Henstand ved påklage
- Renter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ansøgningstidspunktet
Den skatte- eller afgiftspligtige kan ansøge om omkostningsgodtgørelse efter hver behandling i klageinstansen eller vente med at søge, til sagen er endeligt afgjort.
Det er muligt at få udbetalt acontobeløb. Godtgørelsesberettigede udgifter i en klagesag, der ikke er afsluttet, udbetales aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling hos den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52 a. Da udfaldet af sagen endnu ikke kendes, kan der kun udbetales godtgørelse med 50 procent af de godtgørelsesberettigede udgifter ved ansøgning om udbetaling af acontobeløb.
I tilfælde, hvor sagen er videreført på myndighedernes initiativ, eller der er givet forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i en syns- og skønssag, kan hele det ansøgte godtgørelsesberettigede beløb dog udbetales. Se afsnit A.A.13.2 Omkostningsgodtgørelsens størrelse. "Omkostningsgodtgørelsens størrelse".
Forskudsvis udbetaling
Skattestyrelsen kan udbetale det ansøgte godtgørelsesbeløb med 50 procent forskudsvis, hvis Skattestyrelsen finder, at medholdsgraden skal undersøges nærmere. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 1.
I forbindelse med forskudsvis udbetaling meddeler Skattestyrelsen ansøgeren, hvad sagen beror på.
Udbetaling med forbehold om tilbagebetaling
I forbindelse med en udbetaling af omkostningsgodtgørelse kan Skattestyrelsen tage forbehold om eventuel tilbagebetaling, hvis Skattestyrelsen vil undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder om det fakturerede honorar er rimeligt. Se afsnit A.A.13.11.4 "Skattestyrelsens beføjelser".
I forbindelse med forbeholdet skal Skattestyrelsen meddele ansøgeren, hvad sagen beror på.
Et forbehold for tilbagebetaling er ikke en afgørelse, der kan påklages til Skatteankestyrelsen. Et forbehold indebærer alene, at der kan ske genopkrævning af udbetalt godtgørelse, ikke at der faktisk vil blive foretaget genopkrævning. Se SKM2008.1011.LSR.
Genopkrævning ved uberettiget udbetaling
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt kræve uberettiget udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Eksempel
Har en rådgiver kendskab til, at klienten ikke hæfter for honoraret for den sagkyndige bistand, og uagtet dette modtager omkostningsgodtgørelse, kan kravet om tilbagebetaling af godtgørelsen rettes mod rådgiveren. Dette gælder uanset om Skattestyrelsen har taget forbehold for tilbagebetaling i forbindelse med udbetalingen af godtgørelsen. Se SKM2021.32.VLR og SKM2021.34.VLR.
Eksempel
Landsskatteretten fandt efter det oplyste om aftalegrundlaget og parternes kundskabet hertil, og under hensyn til karakteren af godtgørelsen, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om, at omkostningsgodtgørelse udbetalt med urette kunne kræves tilbagebetalt. Da godtgørelsen var blevet udbetalt til rådgiver, var det med rette, at Skattestyrelsen havde krævet tilbagebetaling fra rådgiveren. Se SKM2023.203.LSR og SKM2023.204.LSR.
Omkostningsgodtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav
Skattestyrelsen kan helt eller delvist undlade at udbetale godtgørelse, inden en nærmere undersøgelse af størrelsen af udgifterne til behandling af sagen er foretaget, hvis styrelsen finder, at størrelsen af det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt, se afsnit A.A.13.11 Vurdering af salærkrav "Skattestyrelsen udøver skøn".
Henstand ved påklage
Er godtgørelsesbeløbet mindre end det, der er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne, tilbagebetale det for meget udbetalte.
Påklager eller indbringer den godtgørelsesberettigede afgørelsen om tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse, har den godtgørelsesberettigede, eller den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne, ret til at få henstand med tilbagebetalingen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4.
Hvis henstanden er bevilget 1. januar 2017 eller senere, kan Skatteforvaltningen opkræve renter af henstandsbeløbet og kræve sikkerhedsstillelse for beløbet, på samme måde som når der opnås henstand med betaling efter SFL § 51.
Renter
Som udgangspunkt udbetaler Skattestyrelsen ikke omkostningsgodtgørelse med renter efter SFL (skatteforvaltningsloven) kap. 19.
Forskudsvis udbetaling
I det tilfælde Skattestyrelsen i forbindelse med medholdsvurdering har udbetalt den ansøgte omkostningsgodtgørelse forskudsvis med 50 % og efterfølgende udbetaler restbeløbet, skal restbeløbet forrentes efter KSL § 62, stk. 3.
Renten beregnes fra dagen for modtagelsen af ansøgning om omkostningsgodtgørelse til udbetalingstidspunktet.
Tilbagebetalt omkostningsgodtgørelse
I medfør af SFL § 57, stk. 5, har den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis kravet er overdraget til denne, også krav på renter, hvis der er tilbagebetalt godtgørelse efter SFL § 57, stk. 4, 1. pkt., og det viser sig, at det tilbagebetalte beløb er blevet opkrævet af Skattestyrelsen med urette.
Her tænkes på det tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige ikke har søgt om henstand forud for tilbagebetalingen.
Har Skattestyrelsen helt eller delvis undladt at udbetale omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 3, og det viser sig, at godtgørelseskravet senere fastslås at være større end det udbetalte beløb, udbetales det resterende beløb med rente.
Det tilbagebetalte beløb skal udbetales til den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige med tillæg af renter efter KSL § 62, stk. 3.
Renten beregnes fra dagen for indbetalingen af det opkrævede godtgørelsesbeløb.
Renterne er ikke skattepligtige for modtageren og medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.
Skattestyrelsen kan opkræve renter
Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4, 1. pkt., er der, med virkning for godtgørelse der er udbetalt den 1. januar 2017 eller senere, lovhjemmel til at opkræve renter i forbindelse med den godtgørelsesberettigedes tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse.
Renten fastsættes efter KSL § 62, stk. 3, og beregnes fra tidspunktet for udbetaling af den for meget udbetalte omkostningsgodtgørelse til den godtgørelsesberettigede.
Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I tilfælde, hvor omkostningsgodtgørelse kræves tilbagebetalt, fordi udbetalingen ikke har hjemmel i loven, fx fordi udgiften ikke var godtgørelsesberettiget eller ansøger ikke hæftede for udgiften, vil tilbagebetalingsbeløbet blive forrentet efter rentelovens almindelige bestemmelser.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
SKM2021.32.VLR | Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne rettes mod et advokatselskab, der havde fået kravet på godtgørelse overdraget. Retten lagde til grund, at godtgørelsen blev udbetalt med urette, da betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 52 for udbetaling af omkostningsgodtgørelse ikke var opfyldt, svarende til situationen i SKM2015.479.HR (se A.A.13.4 Godtgørelsesberettigede udgifter.). Advokatselskabet modtog godtgørelsen, uagtet af selskabet kendte aftalekonstruktionen og dermed de omstændigheder, som indebar, at skatteforvaltningslovens betingelser ikke var opfyldt. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at rette kravet om tilbagebetaling mod advokatselskabet efter reglerne om condictio indebiti. Det forhold, at der ikke blev taget et konkret forbehold om tilbagebetaling af beløbet i forbindelse med fastsættelsen af den endelige godtgørelse til advokatselskabet, kunne ikke føre til et andet resultat. Se ligeledes SKM2021.34.VLR, hvor Skattestyrelsen ved udbetalingen dog havde taget forbehold for, at beløbet ville blive genopkrævet, hvis Skattestyrelsen vandt sagen ved byretten. | Kravet kunne rettes mod bistandsyder |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2023.203.LSR | SKAT krævede tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, da klageren ikke hæftede for udgifterne til rådgiveren. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen som udgangspunkt var berettiget til at kræve omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, som er udbetalt med urette, medmindre der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra udgangspunktet. Efter det oplyste om aftalegrundlaget og parternes kendskab hertil, og under hensyn til karakteren af godtgørelsen fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om, at omkostningsgodtgørelsen kunne kræves tilbagebetalt. Dette gjaldt uanset om udbetalingen var sket uden et konkret forbehold. | Se tilsvarende SKM2023.204.LSR |
SKM2008.1011.LSR | Et forbehold for tilbagebetaling er ikke en afgørelse, der kan påklages til Skatteankestyrelsen. Et forbehold indebærer alene, at der kan ske genopkrævning af udbetalt godtgørelse, ikke at der faktisk vil blive foretaget genopkrævning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed