Indhold 

Dette afsnit handler om sagkyndiges pligt til at efterleve Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger.

Afsnittet indeholder:

• Oplysningspligt efter opfordring 

• Gennemførelse af kontrol på stedet 

Oplysningspligt efter opfordring

Sagkyndige skal efter anmodning fra Skatteforvaltningen indsende deres regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som det løbende regnskabsår og andre dokumenter, som kan have betydning for Skatteforvaltningens kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 58 a, stk. 1.

Det materiale, som Skatteforvaltningen kan anmode om at få indsendt, omfatter kun det regnskabsmateriale og de dokumenter, der ligger til grund for de økonomiske dispositioner mellem rådgiver og dennes klient i forbindelse med sagen, herunder fakturaer og bogføringsmateriale. Skatteforvaltningen skal begrunde anmodningen om indsendelse af materialet.

Skatteforvaltningen er som myndighed underlagt de almindelige forvaltningsretlige sagligheds- og proportionalitetskrav og må derfor ikke anmode om oplysninger, der ikke er relevante eller nødvendige til brug for kontrollen af den konkrete sag om omkostningsgodtgørelse.

Der kan både være tale om stikprøvekontroller og en konkret udbetalingskontrol. Den konkrete udbetalingskontrol vil ske på baggrund af, at det fremsendte regnskabsmateriale fra den sagkyndige ikke er fyldestgørende.

Gennemførelse af kontrol på stedet

Hvis det skønnes nødvendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid - mod behørig legitimation og uden retskendelse - adgang til den sagkyndiges lokaler for at gennemgå regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for Skatteforvaltningens kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 58 a, stk. 4.

På grund af den sagkyndiges tavshedspligt er det som udgangspunkt den sagkyndige og ikke Skatteforvaltningen, der skal finde bogføringsmateriale mv. frem.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale m.v., der foreligger i elektronisk form, omfatter en elektronisk adgang til disse oplysninger og ikke kun en papirudgave heraf, dvs. at Skatteforvaltningen har ret til på stedet at gennemgå registreringerne på det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. Den sagkyndige kan ikke henvise Skatteforvaltningen til at få udleveret oplysningerne i klarskrift, når oplysningerne er registreret elektronisk.

Skatteforvaltningen kan ikke mod den sagkyndiges protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og Skatteforvaltningen ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. fra den sagkyndiges regnskabssystem. Opbevares regnskabsmaterialet elektronisk, kan Skatteforvaltningen foretage en elektronisk kopi af regnskabsmaterialet.

Bestemmelsen svarer på dette punkt til kontrolbestemmelsen i SKL Kap. 5 - 6, men er målrettet kontrol med udbetaling af tilskud.

Da der er tale om et tvangsindgreb, finder retssikkerhedslovens regler om varsling og proportionalitet anvendelse.

Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, yde Skatteforvaltningen bistand til at overvinde fysiske forhindringer for gennemførelse af kontrollen efter stk. 4. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 58 a, stk. 5.