A.A.10.2.2.4 Afvisning af klagen
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår klageinstanserne afviser at behandle en klage.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Klageinstansen inkompetent
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
En klage afvises, hvis:
- Klageinstansen ikke er kompetent til at behandle klagen. Se SFL § 35 a, stk. 1
- Klageren ikke er klageberettiget. Se SFL § 35 a, stk. 2
- Klagefristen ikke er overholdt. Se SFL § 35 a, stk. 6
- Kravene til en klage ikke er opfyldte. Se SFL § 35 a, stk. 7
Klageinstansen er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand, så en klage kan blive behandlet. Hvis det er muligt, skal klageinstansen også sende en klage til rette myndighed, hvis den ikke selv er kompetent til at behandle klagen. Se FVL § 7.
En overskridelse af klagefrist vil ikke kunne afhjælpes. Men der kan vejledes, om hvem der er klageberettigede og hvilke krav, der stilles til en klage.
Klagen afvises af Skatteankestyrelsen, hvis klagen indgives efter klagefristens udløb.
Se SFL § 35 a, stk. 6.
Se også
- Afsnit A.A.7.4.1 Vejledningspligt "Vejledningspligt".
- Afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet) "Klageberettigede".
- Afsnit A.A.10.2.2.1 Klagefrist "Klagefrist".
- Afsnit A.A.10.2.2.2 Krav til klagen "Krav til klagen".
- Afsnit A.A.10.2.2.3 Klagegebyr "Klagegebyr".
Klageinstansen inkompetent
Klageinstansen kan være inkompetent til at behandle en klage af følgende to årsager:
- Den påklagede afgørelse vedrører forhold, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende. Se SFL § 35 a, stk. 1, og SKM2010.833.LSR
- Den påklagede afgørelse er truffet af en instans, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende klager over afgørelser fra (indbyrdes kompetence). Se SFL § 14, og SKM2005.220.HR.
Se også
Afsnit A.A.1.11 Kompetenceafgrænsning.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2005.220.HR | En anmodning om genoptagelse ved Skatteankenævnet af skatteansættelsen for indkomståret blev afvist, da Landsskatteretten havde realitetsbehandlet ansættelsen for indkomståret. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2020.122.BR | Retten fandt, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle ske realitetsbehandling af klagen efter SFL § 35 a, stk. 6. Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet. | |
| SKM2011.452.BR | Sagen drejede sig om Landsskatteretten skal realitetsbehandle en klage, uanset om klagen er modtaget for sent, jf. dagældende SFL § 42, stk. 1, 3 pkt. og om sagen skal hjemvises til Landsskatteretten til behandling af spørgsmålet om genoptagelse iht. dagældende SFL § 46, stk. 2. Klageren oplyste, at fristoverskridelsen skyldtes revisors fejl. Retten mente ikke, at der var særlige omstændigheder efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt., da retten lagde vægt på, at retspraksis er restriktivt og at klagen var indgivet mere end to måneder efter fristens udløb. Vedrørende hjemvisning, bemærkede retten, at den første klage til Landsskatteretten var bortfaldet pga. manglende betaling af retsafgiften, og Landsskatteretten havde dermed ikke afgjort eller afvist en sag, og betingelserne for genoptagelse var dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten havde derfor med rette behandlet sagen efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt. Spørgsmålet om genoptagelse af sagen efter dagældende SFL § 46, stk. 2 havde ikke været prøvet af Landsskatteretten og da retten ikke fandt, at der var grundlag for at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen, blev spørgsmålet afvist efter dagældende SFL § 48, stk. 1. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2010.833.LSR | Landsskatteretten afviste at behandle en klage over en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed, som ikke kan påklages til Landsskatteretten, se SFL § 11, stk. 1 modsætningsvis. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
