J.A.7.4.5.2 Krav til oplysninger, når der ikke anvendes lodsedler
Følgende oplysninger skal fremgå af et skriftligt opslag, vejledning, via hjemmeside, tekst-tv eller lignende:
- Arrangørens navn og hjemsted.
- Det almennyttige lotteris formål.
- Prisen for at deltage.
- Det samlede antal lodder i det almennyttige lotteri.
- Gevinsternes antal, art og værdi i kr. ekskl. afgifter.
- Hvornår det almennyttige lotteri afholdes (dato eller periode).
- Hvornår lodtrækningen foretages.
- Hvor og hvornår lodtrækningens resultat bliver meldt ud (ved forhåndstrukne lodder til almennyttigt lotteri, kan dette ske ved en meddelelse om, hvor mange lodder, der blev solgt, en specifikation af, hvor mange gevinstgivende lodder, der blev indløst, samt deres fordeling i de enkelte præmiegrupper).
- Sted og sidste frist for gevinstudleveringen.
- Hvor og hvornår et revideret regnskab for det almennyttige lotteri bliver offentliggjort (er offentligt tilgængeligt).
Ved lotterier, som kræver tilladelse fra Spillemyndigheden, skal følgende oplysninger også fremgå af lodsedlen:
- Datoen for tilladelsens udstedelse.
- Hvilke politikredse, tilladelsen gælder for (forhåndstrukne lodder med pengegevinster).
Se BEK nr. 1288/2019 § 6, stk. 2.
Bemærk
Hvis der benyttes en vejledning, skal den som udgangspunkt udleveres til deltageren. I særlige tilfælde vil et opslag af vejledningen være tilstrækkeligt for deltageren.
Se også
- Afsnit J.A.7.4.5.1 Krav til oplysninger på lodsedlen om krav til oplysninger på lodsedlen
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed