Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

J.A.10.2.7 Krav vedrørende drikkepenge "troncen"

Generelt

Drikkepenge fra gæsterne til kasinoets personale kan kun gives i form af spillemærker, som skal lægges i særlige indrettede beholdere til formålet. Beholderne betegnes som "troncen".

Troncen kan alene placeres i det enkelte spillebord, ved kasinoets vekselkasse samt ved kasinoets udgang. Hvis troncen er placeret i et spillebord, skal den være placeret modsat den ende af bordet, hvor boksen til brug for veksling af kontanter til spillemærker ved spillebordene er placeret.

Se BEK nr. 1290/2019 § 37.

Spillemærkerne må kun kunne fjernes fra troncen ved åbning af to forskellige låse, og én person må ikke være i besiddelse af nøgler til begge låse.

Se BEK nr. 1290/2019 § 30, stk. 2.

Optælling

Troncens indhold skal optælles dagligt. Herudover skal indholdet i spillebordets tronc optælles efter et spillebords lukning, og inden spillebordet åbnes på ny. Efter kasinoets lukning skal indholdet af troncen ved vekselkassen og ved kasinoets udgang optælles, inden kasinoet åbner på ny.

Optælling skal foretages og attesteres af mindst to personer, som er ansat i kasinoet, og kasinoet skal opbevare attestationen i 5 år.

Se BEK nr. 1290/2019 § 38.

Regnskabsførelse

For hver enkelt "tronc" skal der føres et regnskab. Den samlede værdi af de spillemærker, der dagligt har været i troncen, skal fremgå af dette regnskab. Regnskabet skal attesteres af to personer, som er ansat i kasinoet, og kasinoet skal opbevare attestationen i 5 år. 

Se BEK nr. 1290/2019 § 38, stk. 2 og stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.