Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

J.A.10.2.6 Krav til optælling og regnskab mv.

Inden kasinoets åbning og lukning

Inden kasinoets åbning skal kontanter og spillemærker i kasinoets vekselkasse optælles.

Ved kasinoets lukning skal vekselkassens beholdning af kontanter og spillemærker optælles.

I forbindelse med optællingen af spillemærker i vekselkassen ved kasinoets lukning, må den samlede beholdning af spillemærker ikke ændres, medmindre det fremgår af kasinoets daglige regnskab, at der er sket en ændring i beholdningen af spillemærker.

Se BEK nr. 1290/2019 § 29.

Ved det enkelte spillebords åbning og lukning

Inden det enkelte spillebords åbning skal spillemærker ved spillebordet optælles og bringes i overensstemmelse med den for spillebordet fastsatte beholdning, det skal sikres, at bokse til kontanter og tronce er forsvarligt aflåst, og det skal sikres, at alle spillekort til brug for det pågældende spil er til stede.

Bokse til kontanter må kun kunne åbnes ved åbning af to forskellige låse, og én person må ikke være i besiddelse af nøgler til begge låse.

Se BEK nr. 1290/2019 § 30.

Optælling af indholdet af spillebordets boks skal ske dagligt, og efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets boks til kontanter optælles, inden spillebordet åbnes på ny.

Se BEK nr. 1290/2019 § 31.

Ved lukningen af det enkelte spillebord skal spillebordets beholdning af spillemærker opbevares i en aflåst boks. Spillemærkerne må kun kunne fjernes fra denne boks ved åbning af to forskellige låse, og én ansat må ikke være i besiddelse af nøgler til begge låse.

Se BEK nr. 1290/2019 § 34.

Krav om attestationer

Optælling mv. ved de enkelte spilleborde og optælling af kasinoets vekselkasse skal foretages og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

Se BEK nr. 1290/2019 § 32.

Optælling ved overførsler og vekslinger mellem det enkelte spillebord og vekselkassen skal påses og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte. Attestationen skal foretages på en formular, hvoraf der lægges et eksemplar henholdsvis i spillebordets boks til kontanter og i vekselkassen.

Se BEK nr. 1290/2019 § 33.

Kasinoets daglige regnskab skal efterses og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

Se BEK nr. 1290/2019 § 35, stk. 3.

Kasinoet skal opbevare attestationerne i 5 år.

Se BEK nr. 1290/2019 § 36.

Daglig regnskabsførelse

Et kasino skal føre et dagligt regnskab, som skal indeholde oplysninger om

  1. dato, tid og årstal,
  2. hvor mange kontanter, der har været i boksen i hvert enkelt spillebord,
  3. værdien af spillemærker, som er øremærket til pokerjackpotten,
  4. hvor mange kontanter, der er vekslet til spillemærker i hver enkelt vekselkasse,
  5. værdien af spillemærker, der er vekslet til kontanter i hver enkelt vekselkasse, og
  6. udbetalinger, der er sket i checks eller gennem pengeinstitut.

Regnskabet skal efterses og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

Se BEK nr. 1290/2019 § 35.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.