H.A.2.2.6.8.1 Vindmøller
Indhold
Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med vindmøller.
Produktionsvindmøller kan både ligge på selvstændige ejendomme eller på en landbrugsejendom. Ligger vindmøllen som en selvstændig ejendom (vindmølleparcel), kategoriseres den som erhvervsejendom mv.
Når vindmøllen/vindmøllerne ligger i forbindelse med landbrugsarealer på en bebygget landbrugsejendom, der anvendes intensivt, skal ejendommen som udgangspunkt kategoriseres som landbrugsejendom, men arealet, hvorpå vindmøllen står (jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 34, stk. 3, sidste pkt., fastsat til 200 m2), skal dog ikke vurderes som produktionsjord.
Hvis en landbrugsejendom har en husstandsvindmølle (typisk under 10 KW), der producerer strøm til eget forbrug (uanset om det er til beboelsen eller den landbrugsmæssige drift), påvirker det som udgangspunkt ikke ejendommens kategorisering. Selve arealet, hvorpå husstandsvindmøllen står, vurderes som produktionsjord på lige fod med landbrugsejendommens øvrige jordarealer. Husstandsvindmøller sidestilles med andre tekniske anlæg som fx et fyr til opvarmning af ejendommens beboelse eller et værksted.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed