H.A.2.2.6.17 Naturarealer, bebyggede ejendomme
Indhold
Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med naturarealer.
En naturejendom, uanset om den er bebygget eller ej, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som landbrugsejendom forudsat, at der på ejendommen ikke foregår andre aktiviteter, der kan medføre, at ejendommen i stedet bør kategoriseres som fx ejerbolig eller erhvervsejendom mv. Det er afgørende for kategoriseringen som landbrugsejendom, at de andre momenter på ejendommen tilsammen ikke vejer tungere end ejendommens naturmoment.
Naturarealer i landzone tilhørende land- eller skovejendomme betragtes som produktionsjord. Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 28, stk. 3.
Ved bedømmelsen af, om der er tale om en landbrugsejendom, vil der skulle et betydeligt større grundareal til at opveje boligmomentet, hvis der på ejendommen alene er tale om vådområder, naturarealer eller ekstensiv landbrugsdrift.
Eksempel på betydningen af arealets anvendelse som naturareal
En bebygget ejendom med beboelse i landzone på 10 hektar, hvor jordarealet består af klitarealer og hvor de gamle driftsbygninger anvendes til glaspusteri. Det forhold, at jordarealet består af klitarealer medfører, at ejendommens landbrugsmoment ikke er tilstrækkeligt stort, hvorfor ejendommen skal kategoriseres som enten erhvervsejendom mv. eller ejerbolig.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed