Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

G.A.3.4.7.7.4 Virkninger af eftergivelse

►Indhold

I dette afsnit gennemgås virkningerne af eftergivelse efter ret og pligt-ordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Nedsættelse af skyldners gæld
  • Eftergivelsesrækkefølgen
  • Ret og pligt-ordningen kan kun benyttes én gang
  • Tilbagekaldelse af eftergivelse

Nedsættelse af skyldners gæld

Er betingelserne for eftergivelse efter ret og pligt-ordningen opfyldt, sker eftergivelsen ved, at den omfattede gæld, nedsættes med et beløb, der svarer til 50% af gælden på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Gælden kan dog maksimalt nedsættes med 100.000 kr. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 9, som indsat ved § 1, nr. 15 ved lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Se mere om, hvilken gæld, der omfattes af eftergivelsen i G.A.3.4.7.7.2 Fordringer der omfattes af ret og pligt-ordningen Fordringer der omfattes af ret og pligt-ordningen

Eftergivelsesrækkefølgen

Eftergivelsen sker ved, at de enkelte fordringer bortfalder og eventuelt nedsættes i en nærmere bestemt rækkefølge:

  1. Inddrivelsesparate fordringer hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvist fordringerne i denne kategori sker eftergivelsen i henhold til dækningsrækkefølgen nævnt i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, dog således at fordringer i inddrivelsessystemet DMI eftergives først, samt at hovedkravet eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet
  2. Fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvist fordringerne i denne kategori sker eftergivelsen i rækkefølge ud fra stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring eftergives først, samt at hovedkravet eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet
  3. Fordringer, der er registreret som ikkeinddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvist fordringerne i denne kategori sker eftergivelsen i henhold til dækningsrækkefølgen nævnt i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, dog således, at hovedkravet eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.

Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 9, nr. 1-3, som indsat ved § 1, nr. 15 ved lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Ret og pligt-ordningen kan kun benyttes én gang

En skyldner der har fået eftergivelse efter ret og pligt-ordningen, kan ikke på ny få eftergivelse efter ordningen. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 7, som indsat ved § 1, nr. 15 ved lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Tilbagekaldelse af eftergivelse

Afgørelser om eftergivelse efter ret og pligt-ordningen kan tilbagekaldes, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 10, som indsat ved § 1, nr. 15 ved lov nr. 331 af 28. marts 2023.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.