Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

G.A.2.4.4.2.1 Tillægsfrist ved Interne opskrivninger (kun fordringer i PSRM)

Indhold

Dette afsnit beskriver tillægsfristen ved interne opskrivninger for fordringer i inddrivelsessystemet PSRM.

Afsnittet indeholder:

  • Tillægsfrist på 6 måneder, når afbrydelse af forældelsen bortfalder pga. en intern opskrivning.

Tillægsfrist på 6 måneder, når afbrydelse af forældelse bortfalder pga. en intern opskrivning

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 er det forældelsesmæssige begreb fordringskompleks indført for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM. Se afsnit G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM) Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM).

I gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3 er indsat en regulering af fordringskompleksets forældelsesdato i de tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver en dækning eller afskrivning af en fordring (en intern opskrivning). En intern opskrivning medfører som udgangspunkt, at fordringskompleksets forældelse skal reguleres tilbage til virkningstidspunktet for den dækning eller afskrivning, der ophæves. 

Se mere om fordringskomplekser i afsnit G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM) Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM).

Afbrydelser af fordringskompleksets forældelse, der er sket mellem virkningstidspunktet for den dækning eller afskrivning, der ophæves, og det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden foretager ophævelsen af en dækning eller en afskrivning, bortfalder, men fordringskompleksets forældelse indtræder tidligst 6 måneder efter ophævelsen af dækningen eller afskrivningen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3, 2. pkt. Der gælder således en tillægsfrist på 6 måneder, der alene har selvstændig betydning, hvis der, da ophævelsen af dækningen eller afskrivningen sker, resterer mindre end 6 måneder af forældelsesfristen regnet fra virkningstidspunktet for den dækning eller afskrivning, der ophæves.

Eksempel

Et hovedkrav er modtaget til inddrivelse den 3. januar 2020. Fordringskompleksets forældelsesdato bliver den 3. januar 2023 efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4 og stk. 7.

Den 12. december 2022 bliver fordringskompleksets forældelse afbrudt ved foretagelse af et udlæg. Fordringskompleksets forældelsesdato bliver herefter den 12. december 2025.

Den 22. december 2022 bliver en dækning ophævet med virkningstidspunkt den 2. december 2022. Fordringskompleksets forældelsesdato bliver derfor reguleret tilbage til den forældelsesdato, der var gældende på virkningstidspunktet for den ophævede dækning (den 2. december 2022), dvs. fordringskompleksets forældelsesdato bliver igen den 3. januar 2023.

Afbrydelsen af forældelsen ved det foretagne udlæg den 12. december 2022 bortfalder.

Fordringskompleksets forældelse indtræder tidligst den 22. juni 2023, idet der er en tillægsfrist på 6 måneder regnet fra den 22. december 2022.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.