Indhold

Dette afsnit beskriver den tillægsfrist, der indrømmes for fordringer, som modtages til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvornår skal fristen regnes fra?
• Særligt for fordringer, som modtages til inddrivelse i PSRM.

Bemærk

Som følge af reglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015 og ændret ved § 1, nr. 15 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, hvorefter forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, tidligst regnes fra den 20. november 2021, får tillægsfristen alene selvstændig betydning for fordringer, der modtages til inddrivelse efter denne dato.

Se mere om gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1 i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse Udskydelse af forældelse.

Regelgrundlag

En fordring, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forældes tidligst 3 år fra fordringens modtagelse til inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, ændret ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019 og ved § 1, nr. 17-22 i lov nr. 814 af 9. juni 2020. Der gælder således en tillægsfrist på 3 år fra fordringens modtagelse til inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan afbryde forældelsesfristen inden udgangen af tillægsfristen, herunder ved foretagelse af inddrivelsesskridt som fx udlæg og lønindeholdelse.

Bemærk

Bestemmelsen omfatter ikke fordringer, for hvilke der i EU-retten er fastsat særlige regler, der vil være til hinder for en foreløbig afbrydelse.

Bemærk også

Tillægsfristen gælder også for bøder, selv om bøder er omfattet af den særlige forældelsesregel i straffelovens § 97 a, der medfører, at bøders forældelsesfrist som udgangspunkt ikke kan forlænges ved afbrydelse. Reglen har kun praktisk betydning for bøder, hvis der på det tidspunkt, hvor fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, er mindre end 3 år tilbage af den 5-årige eller 10-årige forældelsesfrist for bøden.

Reglen omfatter ikke forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder således som angivet i straffelovens § 97 a, stk. 2, uafhængig af om og i givet fald, hvornår fordringen overdrages til inddrivelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 15 i det fremsatte lovforslag nr. 226 af 25. april 2018.

Se også

Se mere om forældelse af bøder og forvandlingsstraf i afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.

Hvornår skal fristen regnes fra?

Hovedreglen er, at tillægsfristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, fordringen modtages til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, ændret ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019 og ved § 1, nr. 17-22 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registrering i restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4. Hvis fordringen bliver tilbagesendt til fordringshaver, regnes tillægsfristen på 3 år fortsat fra det ovennævnte modtagelsestidspunkt.

I de tilfælde hvor fordringen bliver overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at have været tilbagesendt til fordringshaver, regnes tillægsfristen på 3 år ligeledes fortsat fra det første modtagelsestidspunkt.

Fordringer, der er registreret i DMI eller SAP38

For fordringer, der er registreret i DMI eller SAP38, kan inddrivelsessystemet ikke afklare, om det er en genfremsendt fordring. For genfremsendte fordringer, der registreres i disse inddrivelsessystemer, regnes tillægsfristen derfor fra modtagelsestidspunktet for den genfremsendte fordring. Dette gælder til og med den 31. december 2024. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 5. punktum, som indsat ved § 1, nr. 21 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Særligt for fordringer, som modtages til inddrivelse i PSRM

Ved anvendelse af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, skal man være opmærksom på, at der er sket en præcisering i forhold til, hvilke fordringer der er omfattet af reglen. Disse gennemgås nedenfor.

Omfattede fordringer

Efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, gælder reglen om en tillægsfrist på 3 år ved modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden for:

• De hovedkrav, der nævnes i stk. 2
• Den i stk. 2, 3. pkt., nævnte rente, der først blev modtaget til inddrivelse
• De opskrivningsfordringer og renter, der nævnes i stk. 2, 7. pkt.
• De fordringer, der nævnes i stk. 6, og disses renter og
• De i § 3 B, stk. 1, 1. og 3. pkt., nævnte gebyrer.

Dette betyder, at tillægsfristen regnes fra modtagelsen af den fordring, der har status som hovedkrav efter reglen om fordringskomplekser i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, som blev indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 og som kun gælder for fordringer i PSRM efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Modtages en rentefordring til inddrivelse, efter hovedkravet er nedbragt til nul i opkrævningsfasen, regnes tillægsfristen for det fordringskompleks af rentefordringer, der er oversendt til inddrivelse, fra modtagelsen af den første rentefordring. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 3. pkt. som blev indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 og som kun gælder for fordringer i PSRM efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Overdrages en opskrivningsfordring eller en rentefordring til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidspunkt, hvor fordringskomplekset er tomt, fordi de fordringer, der tidligere befandt sig i fordringskomplekset, er blevet indfriet, nedskrevet til nul eller afskrevet, regnes tillægsfristen fra modtagelsen af henholdsvis opskrivningsfordringen eller rentefordringen. Tillægsfristen regnes fra tidspunktet for modtagelse af den fordring, der modtages først til inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 7. pkt. som blev indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 og som kun gælder for fordringer i PSRM efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Der gælder også en tillægsfrist ved modtagelse af bøder og udenlandske fordringer, uanset om disse er omfattet af reglerne om fordringskomplekser. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6, som blev indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 og som kun gælder for fordringer i PSRM efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Endelig gælder tillægsfristen også for gebyrer, der opkræves via skattekontoen eller andre fordringshaversystemer, der anvender et saldoprincip, og som anses som selvstændige hovedkrav, efter at de er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældsinddrivelseslovens § 3 B, som blev indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 og ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019.

Bemærk

At hvis en eller flere renter, der i medfør af gældsinddrivelseslovens § 3 B, stk. 1, 1. punktum, skal behandles som selvstændige hovedkrav med hensyn til forældelse eller i medfør af en beslutning truffet i henhold til gældsinddrivelseslovens § 3 D, stk. 1 (indsat ved § 1, nr. 6 i lov nr. 814 af 9. juni 2020), skal behandles som selvstændige hovedkrav, i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem er registreret som én rentefordring, udgør den registrerede rentefordring hovedkravet i et fordringskompleks. Se § 1, nr. 16 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Se også

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev der indsat særlige bestemmelser om forældelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, som kun finder anvendelse for fordringer, der er registreret i inddrivelsessystemet PSRM. Se mere om disse regler i følgende afsnit:

• Reglen om fordringskomplekser i afsnit G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM)
• Reglen om en 3-årig forældelsesfrist for fordringer under inddrivelse i afsnit G.A.2.4.3 Forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse (kun fordringer i PSRM)
• Reglen om afgørelser om berostillelse i afsnit G.A.2.4.4.1.1 Afbrydelse af forældelse ved afgørelser om berostillelse (PSRM)
• Reglen om tillægsfrist ved interne opskrivninger i afsnit G.A.2.4.4.2.1 Tillægsfrist ved interne opskrivninger (kun fordringer i PSRM).

Bemærk

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev reglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, ændret til stk. 7. Ændringen omfattede kun fordringer registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM. Se § 2 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. Det betød, at gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, som indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018, fortsat var gældende for fordringer registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens andre inddrivelsessystemer (DMI og SAP38). Ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 er gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7 ændret, så bestemmelsen også omfatter fordringer registreret i DMI og SAP38, jf. § 18 a, stk. 7, 2. punktum, som indsat ved § 1, nr. 18 i lov nr. 814 af 9. juni 2020. Ændringen havde virkning fra den 1. juli 2020.