Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.25.10.3.4 Afslutningsopgørelse

Der skal indgives en afslutningsopgørelse senest 30 dage efter, at fristen for afslutning af proceduren er udløbet.

På anmodning fra bevillingshaver kan toldmyndigheden forlænge fristen for at indgive afslutningsopgørelsen. Fristen kan dog ikke overstige i alt 60 dage. Forlængelsen kan i særlige tilfælde gives også selvom den oprindelige frist for indlevering af afslutningsopgørelsen er udløbet.

Det tilsynsførende toldsted kan indrømme fritagelse fra forpligtelsen til at forlægge en afslutningsopgørelse, hvis toldstedet finder forelæggelsen unødvendig. Består forædlingsprocessen i reparation, kan der gives tilladelse til, at afslutningsopgørelsen gives direkte på reeksportangivelsen.

Se DF art. 175, stk. 1 og 2.

Indgives afslutningsopgørelsen ikke inden den i bevillingen fastsatte frist, og er der ikke givet tilladelse til forlængelse, anses toldskylden som udgangspunkt for at være opstået i henhold til EUTK art. 79 for samtlige varer, hvor fristen er overskredet. Dette gælder uanset, at varerne måtte være reeksporteret korrekt fra EU's toldområde. Se sag C-262/10, Döhler Neuenkirchen GmbH.

Bevillingshaver skal for varer, der er ført ud af EU's toldområde, afgive erklæring om, at der ikke er eller vil blive udfærdiget varecertifikat eller tilsvarende oprindelsesdokumentation, bortset fra tilfælde, hvor proceduren for aktiv forædling ikke påvirker berettigelsen til toldpræference i importlandet.

Er der eksporteret varer under ordningen til præferenceaftalelande eller til Tyrkiet, skal der foreligge en særskilt opgørelse over disse varer.

Overgang til fri omsætning på afslutningsopgørelsen

Er der i henhold til DF art. 170 i bevillingen givet tilladelse til, at importerede varer og/eller forædlingsprodukter anses for at være overgået til fri omsætning, hvis varerne ikke inden afslutningsfristens udløb er angivet til en anden toldprocedure eller er blevet reeksporteret, skal dette fremgå af afslutningsopgørelsen.

Bevillingshaver skal i afslutningsopgørelse beregne det skyldige toldbeløb for de varer, der er overgået til fri omsætning uden indgivelse af en toldangivelse.

Bemærk

Toldmyndigheden skal bogføre et skyldigt toldbeløb senest 14 dage efter afslutningsfristens udløb. Se EUTK art. 105. Fristen for indsendelse af afslutningsopgørelse skal derfor fastsættes således, at bogføringsfristen kan overholdes.

Se også

Se også afsnit F.A.19.4 Afslutning af en særlig procedure for de generelle krav til en afslutningsopgørelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.