Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.25.10.3.3 Tilintetgørelse eller afståelse

Varer, der er angivet til proceduren for aktiv forædling, samt forædlingsprodukter, der er fremstillet heraf, kan af bevillingshaver angives til tilintetgørelse eller afståelse, med det formål at afslutte den procedure til aktiv forædling, som bevillingshaver er ansvarlig for.

Tilintetgørelse

Bestemmelserne i EU-toldkodeksen fastsætter, at tilintetgørelse af varer kan ske under proceduren for aktiv forædling. Se EUTK art. 5, nr. 37).

Hvis varer er henført under en bevilling til aktiv forædling, hvor den tilladte forædlingsproces ikke er tilintetgørelse af varer, skal varerne derfor overføres til en bevillingshaver, der har bevilling til at tilintetgøre varer under proceduren for aktiv forædling. Man kan søge om at få denne tilladelse skrevet ind i sin bevilling, alternativt søge om det på en enkeltstående bevilling.

Dette kan ske ved, at varerne toldangives på ny til aktiv forædling under henvisning til en bevilling, der tillader destruktion som en tilladt forædlingsproces. Den første bevillingshavers ansvar for varerne anses for ophørt, når varerne er blevet frigivet til den efterfølgende toldprocedure.

Varerne kan også overføres til en anden bevillingshaver ved brug af en ekstern forsendelsesangivelse. Når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, anses den første bevillingshavers ansvar for proceduren for aktiv forædling for at være afsluttet. Ved ankomsten til den bevillingshaver, der skal forestå tilintetgørelsen, skal varerne på ny henføres under proceduren for aktiv forædling.

Bemærk

Hvis tilintetgørelsen sker på toldmyndighedens foranledning i overensstemmelse med EUTK art. 197, kræves det ikke, at tilintetgørelsen foretages under proceduren for aktiv forædling.

Afståelse til staten

Toldmyndighederne kan efter skriftlig ansøgning fra bevillingshaveren give tilladelse til at varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, afstås til staten. Se EUTK art. 199.

Toldmyndigheden kan afslå denne ansøgning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Varerne kan ikke sælges inden for EU's toldområde
  • Statens omkostninger ved et salg vil være uforholdsmæssigt store i forhold til varernes værdi.
  • Varerne skal tilintetgøres.

Se GF art. 249.

Se også

Se også afsnit F.A.16.3 Bortskaffelse af varer for nærmere information om mulighederne for varers tilintetgørelse eller afståelse til staten.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.