Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.5.4.3 Røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige vareområde, som er omfattet af loven.

Afsnittet indeholder:

  • Røgfri tobak
  • Nikotinprodukter
  • Nikotinholdige væsker
  • Råtobak
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Røgfri tobak

Det afgiftspligtige vareområde for røgfri tobak er fastsat i FORBRAL § 13 og omfatter enhver form for røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov nr. 1489 af 18. juni 2021 om tobaksvarer m.v.

Ved røgfri tobak forstås produkter, der helt eller delvist indeholder tobak. Ved røgfri tobak vil blandt andet skulle forstås kardusskrå, snus til nasalt brug, tyggetobak og anden røgfri tobak.

Nikotinprodukter

Det afgiftspligtige vareområde for nikotinprodukter er fastsat i FORBRAL § 13 b og omfatter produkter, der ikke er afgiftspligtige efter FORBRAL § 13 eller § 13 a, stk. 1 eller tobaksafgiftsloven.

Ved nikotinprodukter forstås alle produkter, der indeholder nikotin uanset den tiltænkte brug af nikotinproduktet. Den tiltænkte brug af nikotinprodukter vil ikke være afgørende for, om produktet er afgiftspligtigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet indeholder nikotin.

Se afsnit E.A.5.4.9.1 Afgiftsfritagelse Afgiftsfritagelse.

Nikotinholdige væsker

Det afgiftspligtige vareområde for nikotinholdige væsker er fastsat i FORBRAL § 13 a, stk. 1 og omfatter alle nikotinholdige væsker.

Ved nikotinholdige væsker forstås både produkter, der kan forbruges direkte i e-cigaretter, og nikotinholdige væsker, der kan bruges til at fremstille væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Nikotinholdige væsker vil således ikke nødvendigvis være e-væsker. Den tiltænkte brug af væsken, vil ikke have betydning for, om væsken er afgiftspligtig. Det afgørende vil være, hvorvidt produktet indeholder nikotin. Hvis en væske indeholder nikotin, vil den være omfattet af afgiftspligten, uanset om den kan forbruges eller er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmindre væsken er fritaget. Nikotinholdige væsker, der eksempelvis indgår i en e-cigaret og som ikke kan ryges, men alene har en teknisk funktion, er også omfattet af afgiftspligten.

Se afsnit E.A.5.4.9.1 Afgiftsfritagelse Afgiftsfritagelse.

Råtobak

Råtobak er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Men indførsel af og handel med råtobak må kun udføres af virksomheder, der er registrerede for fremstilling af tobaksvarer, herunder skrå og snus.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Skatterådet

SKM2016.422.SR

Et tobaksprodukt med aluomvikling, som var fremstillet til at blive anvendt i et elektronisk rygeapparat, skulle anses som groftskåret røgtobak. Der blev lagt vægt på, at tobakken kunne ryges uden yderligere industriel forarbejdning. Der skulle betales tobaksafgift af produktet på baggrund af indholdet af tobak i varen.

Varen skal ikke beskattes som anden røgfri tobak.

Produktet skal, efter Skattestyrelsens opfattelse, anses som opvarmet tobak omfattet af TOBAKALbek § 3 a, nr. 1. Se bekendtgørelse nr. 956 af 27. juni 2018, der ændrer bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.