Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.10.1.4.2 Momsfritagelse af levering af ydelser, brændstof og forsyninger til visse luftfartøjer ML § 34, stk. 1, nr. 11 og 12

Indhold

Dette afsnit handler om momsfritagelse af ydelser, der præsteres for luftfartøjer omfattet af ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 10 og deres ladning, og om momsfritagelse for levering af brændstof og forsyninger til disse fly. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 11 og 12.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Lovgrundlag

Momsfritagelserne i ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 11 og 12 har følgende ordlyd:

"§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

11) Ydelser, der præsteres for luftfartøjer omfattet af nr. 10 og deres ladning.

12) Levering af brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer omfattet af nr. 10."

Bestemmelserne implementerer momssystemdirektivets artikel 148, litra e) og g) i dansk ret. Direktivbestemmelsen har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

e) levering af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigsfart.

g) andre ydelser end de i litra f) omhandlede, når de udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med de i litra c) nævnte luftfartøjer og deres ladning."

Regel

Der skal ikke beregnes moms ved levering af ydelser, der præsteres for luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik. Momsfritagelsen er betinget af, at ydelserne udføres for at dække et umiddelbart behov i forbindelse med flyet og dets ladning. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 11, jf. ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 10.

Momsfritagelsen omfatter kun ydelser, der leveres direkte til flyselskabet. Se EU-domstolens dom i sag C-181/04 - C-183/04, Elmeka NE.

Der skal ikke beregnes moms ved levering af brændstof og forsyninger til luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik. Momsfritagelsen omfatter også proviant. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 12, jf. ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 10.

Eksempler

Der skal ikke betales moms ved levering af fx

  • brændstof
  • proviant
  • klargøring af fly i form af ind- og udvendig rengøring
  • tømning af toiletter
  • afisning
  • startafgifter
  • supplerende startafgifter
  • hangarafgifter
  • opholds- og standpladsafgifter
  • afgift for beflyvning uden for normal åbningstid
  • betaling for handling og andre assistance opgaver

når ydelserne præsteres for fly, der anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigsfart.

Se endvidere omtalen i afsnit D.A.10.1.4.1 Momsfritagelse af salg, ombygning, reparation m.v. af visse luftfartøjer ML § 34, stk. 1, nr. 10 af retningslinje fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser under udvalgets 98. møde den 18. marts 2013, dokument D. Om brændstof og proviantering, se særligt retningslinjens pkt. 3, 2. afsnit.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Bemærk

Bemærk, at toldlovens regler gør det muligt for andre flyselskaber momsfrit at proviantere fly på afgange til tredjelande. Se F.A.28.3 Proviantering af fly i udenrigsfart Proviantering af fly i udenrigsfart.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

EU-domme

C-181/04 - 183/04, Elmeka NE

Momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 148, litra d) omfatter tjenesteydelser, der leveres direkte til rederiet for at dække et umiddelbart behov på søgående fartøjer.

Se også afsnit D.A.10.1.3.3 Momsfritagelse ved levering af brændstof og forsyninger til visse skibe ML § 34, stk. 1, nr. 9 om levering af brændstof og forsyninger til skibe.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.