Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.13.2.1 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at en arving giver arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo. Det er forudsat, at afkaldet er omfattet af BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

Formueforøgelser, der stammer fra bl.a. arv, er ikke indkomstskattepligtige. Se SL (statsskatteloven) § 5, litra b. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2019.95.ØLR

I et dødsbo med to arvinger, appellanten og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Appellanten gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. Der skete dermed reelt en ligedeling mellem brødrene.

Landsretten fandt, at appellanten - som følge af sit arveafkald - ikke var arving i boet, og at forskellen mellem ejendommens handelsværdi og de beløb, som han betalte for ejendommen, derfor var en formueforøgelse, der ikke hidrørte fra arv. Landsretten fandt heller ikke, at der var tale om en gave, som faldt ind under boafgiftsloven, men derimod en indkomstskattepligtig gave efter SL (statsskatteloven) § 4, litra c.

Herefter - og da appellanten for landsretten havde frafaldet indsigelserne om, at skatteforvaltningslovens fristregler ikke var iagttaget - stadfæstede landsretten dommen.

Landsskatteretskendelser

SKM2021.117.LSR

Landsskatteretten gav tilladelse til omgørelse af en tilbagekaldelse af et arveafkald, da hovedårsagen til tilbagekaldelsen af arveafkaldet fandtes at være, at skatteyderen også skulle have del i arven efter sin afdøde ægtefælle. Dispositionen var derfor ikke i overvejende grad båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, uagtet at tilbagekaldelsen af arveafkaldet ville medføre, at boafgiften blev lavere. De øvrige betingelser for omgørelse var ligeledes opfyldt.

 

Skatterådet

SKM2019.493.SR

Skatterådet bekræftede, at det var muligt at give et arveafkald med afgiftsmæssig virkning også mht. aktiver, der skiftes i udlandet.

Spørges bror efterlod sig ved sin død aktiver, der skulle skiftes i Danmark og i udlandet. Forældrene ønskede at give arveafkald til fordel for spørger. 

Da der var tale om civilretligt gyldige arveafkald og betingelserne i BAL (boafgiftsloven) § 5 var opfyldt, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv - dvs. også for den del, der ikke blev skiftet i Danmark.

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.