Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.8.11.3.2 Reducering af beregningsgrundlaget

►Det fremgår af SBL § 3, stk. 2, 1. pkt., at beregningsgrundlaget opgjort efter stk. 1 skal reduceres med selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før eventuel sambeskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens afsnit III i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere med tillæg af 20 pct.

Bestemmelsen indebærer, at det kun er den del af beregningsgrundlaget, der overstiger det gennemsnitlige skattepligtige overskud før sambeskatning i de 4 indkomstår (referenceår) med tillæg af 20 pct., der pålægges det midlertidige solidaritetsbidrag.

Det gennemsnitlige skattepligtige overskud skal opgøres på grundlag af det skattepligtige overskud i alle 4 referenceår, uanset om mindre end 75 pct. af den skattepligtige omsætning i selskabet i et eller flere af årene vedrørte økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter. Se nærmere om omsætningsgrænsen i afsnit C.D.8.11.2.1 Selskaber omfattet af loven.

Underskud i den skattepligtige indkomst, der er konstateret i et af indkomstårene, der indgår som referenceår efter SBL § 3 stk. 2, 1. pkt., og som helt eller delvist er blevet fratrukket i den skattepligtige indkomst i et senere referenceår, skal tillægges indkomsten i sidstnævnte år ved opgørelsen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 4 referenceår. Se SBL § 3, stk. 2, 2. pkt.

Det er kun underskudsbeløb, der faktisk er fremført og fratrukket ved selskabets eller det faste driftssteds indkomstopgørelse i det senere indkomstår, der vil skulle tillægges. Bestemmelsen sikrer, at et underskud konstateret i et af de 4 referenceår ikke bliver medregnet to gange ved opgørelsen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 4 referenceår.

Udgør de 4 referenceår en periode, der er kortere eller længere end 48 måneder, omregnes det samlede skattepligtige overskud i de 4 referenceår til en periode på 48 måneder, før det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgøres. Se SBL § 3, stk. 2, 3. pkt.

Hvor et eller flere af de 4 indkomstår, der anvendes som referenceår, har været kortere eller længere end 12 måneder indebærer bestemmelsen, at den samlede indkomst i de 4 referenceår vil skulle omregnes til indkomsten i en periode på 48 måneder, før den gennemsnitlige indkomst beregnes ved at dividere den samlede indkomst i perioden med 4. Bestemmelse vil også skulle finde anvendelse, hvis et selskab f.eks. er blevet stiftet mindre end 48 måneder før starten af indkomståret 2023. Gennemsnitsindkomsten i sådanne tilfælde opgøres for en 12 måneders periode, således at den vil udgøre et korrekt sammenligningsgrundlag, når det beregnes, i hvilket omfang der i indkomståret 2023 er oppebåret ekstraordinære overskud, der skal pålægges det midlertidige solidaritetsbidrag.

Beregningsgrundlaget skal ikke reduceres, hvis det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgjort efter SBL § 3, stk. 2, 1.-3. pkt., er negativt. Se SBL § 3, stk. 2, 4. pkt. I så fald skal der svares midlertidigt solidaritetsbidrag for hele det opgjorte beregningsgrundlag efter SBL § 3, stk. 1.

Hvis indkomståret 2023 er kortere end 12 måneder og skal der efter SBL § 3, stk. 1, 4. pkt. ikke ske en omregning af beregningsgrundlaget, så det svarer til beløbet i en 12 måneders periode, reduceres det gennemsnitlige overskud forholdsmæssigt, før beregningsgrundlaget reduceres. Se SBL § 3, stk. 2, 5. pkt.

Dette tager højde for de tilfælde, hvor beregningsgrundlaget for et indkomstår 2023, der er kortere end 12 måneder, ikke skal omregnes, så det svarer til beløbet i en 12 måneders periode. I så fald vil den periode, som gennemsnitsindkomsten opgøres for, skulle være den samme, for at gennemsnitsindkomsten vil udgøre et korrekt sammenligningsgrundlag.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.